Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken.

nder de senere Aars Bestræbelser for at mildne Trykket af de høie Priser paa alle Livsfornødenheder, har man ogsaa rettet sin Opmærksomhed paa at tilberede Middagsmaden for Arbeidsklassen fabrikmæssigt, idet man er gaaet ud fra den rigtige Forudsætning, at denne Fabrikation, drevet som Industri, maatte medføre de samme Fordele og bringe de samme Resultater tilveie, som Industrien i andre Retninger gjør ligeoverfor det blotte Haandværk, det er: spare Tid og Omkostninger og derhos tilveiebringe en bedre Vare. En lignende Tanke bevægede allerede i Slutningen af det forrige Aarhundrede Amerikaneren Benjamin Thompson til, under sine utrættelige Bestræbelser i München for at modarbeide Tiggeriet ved Anlægget af Arbeidsanstalter, ved Indførelsen af Brugen af Kartofler og besparende Kjøkkenovne, ogsaa at være betænkt paa Sammensætningen af en oekonomisk Suppe. Forsøget gjorde Thompson til Greve af Rumford, men den efter ham opkaldte Suppe, skjøndt bibeholdt i mange Fattiganstalter, gav Älmuen en neppe ugrundet Frygt for og Affmag paa grevelig Bespiisning, arrangeret for den, og efterhaanden som Chemien vandt Anerkjendelse i det praktiske Liv, efterhaanden som man ikke blot lærte at kjende de forskjellige Fødemidlers chemiske Bestanddele og Næringsstof, men ogsaa hvormeget ethvert Menneske be= høver af disse Stoffer, for at bevare Legemets Sundhed og usvækkede Kraft, opgaves ogsaa de frugtesløse Bestræbelser og Forsøg paa at udpresse Næringskraft, hvor ingen saadan findes.

Senere optoges den rumfordske Idee af socialistiske Kjøkkenforeninger i Paris, der imidlertid af politiske Hensyn bleve forbudte eller hævede, indtil et i Genf lykkelig gjennemført Forsøg beroligede Regjeringen, og atter forplantede den til fransk Grund. De ere nu under dens Form deels indførte i en stor Deel af Sydfrankrig, hvor de, skjøndt i Et og Alt private Foretagender og vedligeholdte ved de Spisendes egne Tilskud, dog gjerne ledes af Stedets høieste Communalembedsmand, deels som private Foretagender oprettet i Paris, hvor navnlig Directeur Pierre Klein hele forrige Aar og endnu driver et saadant Kjøkken, beregnet paa en daglig Produktion af 500 Portioner. Nær beslægtede med disse er det af Maskinfabrikant Georg Ege=

storff i Hannover ifjor oprettede Dampkjøkken, til hvilket han fik Ideen ved at see Maaden, hvorpaa Maden blev tilberedt i større Militairanstalter i Preussen, og ved Ønsket om at skaffe de mange Arbeidere, han beskæftiger i sin Fabrik, et sundt og nogenlunde nærende Maaltid varm Mad. Dog har han, ligesaalidt som Bestyrel= ferne for de i Vinter i Paris, Berlin og flere andre tydske Hovedstæder oprettede Almuekjøkkener, ikke ganske kunnet løsrive sig fra Understøttelsesprincipet, og er derved kommen til selv at skade den Sag, for hvilken han har gjort saa store og forøvrigt saa heldige Anstrængelser. Skulle nemlig saadanne Kjøkkener tilfulde svare til deres Opgave, at skaffe den værdige flittige Trængende den Tilfredsstillelse, ved egne Kræfter at erhverve sig sit Middagsmaaltid, maae de ikke blot være anlagte efter rigtige oekonomiske og reenlige Bestem= melser, som Egestorffs er det, men tillige tage fuld Betaling for Alt, hvad der ydes, for ei at hindre den meget Ærekjære fra at benytte dem og derved afskære netop de Værdigste fra det Gode, man har tiltænkt disse. Dette er som nævnt kun tildeels Tilfælde i Hannover, hvor Egestorff ikke beregner sig Rente af sin Anlægs- og Driftskapital, og det maa derfor ansees for heldigt, at man har søgt at undgaae dette Anstød herhjemme.

Den Forening, der paa Opfordring af Hr. Jul. Hellmann dannede sig den 15de December forrige Aar til Oprettelse af et Dampkjøkken i Kjøbenhavn, har nemlig udtalt det som sin Hovedopgave, uden Opoffrelse fra de Medlemmers Side, der, under Form af Actiebidrag à 25 Rd. pr. Stk., indskjøde større eller mindre Beløb til Sagens Fremme, at ville anlægge en Fabrik i det Store for Tilberedelsen af varm, kraftig og velsmagende, men tarvelig Middagsmad, leveret til saa billig Priis, som Indkjøb af de raae Materialer, Fabrikationsomkostninger og Rente af den indskudte Kapital tillade. Til dette Diemed kjøbte Foreningen for en Sum af 23,500 Rd. Bagergaarden Nr. 182 i lille Regnegade, Centrum ikke blot af selve Hovedstaden, men og, hvad der især maa ansees for heldigt, af de Qvarterer, hvori den største Deel af den fattigere Befolkning har Bolig. Her har Foreningen i en Tid af fem Maaneder ladet opføre de til Anstaltens Drift nødvendige Bygninger, beliggende som hosføiede Grundplan udviser, nemlig en Kul- og Kartoffelkjælder i Sidebygningen, hvori den til en 12 Hestes Maskine indmurede Dampkjedel er anbragt, og en Grøntkjælder under hele Baghuset; et Kjøkken af 37 Fods Længde, 36 Fods Brede og 21 Fods Høide til Tagryg

ningen; en Spisesal af 44 Fods Længde, 20 Fods Bredde og 15 Fods Høide; Meel- og Grynstuer over Sidebygningen, og Beboelsesleiligheder for Forvalter og Fyrbøder over Spisesalen.

a paa Grundtegningen antyder den 72 Fods høie Dampskorsteen, aa Dampkjedlen, hvorfra Dampbeholderen bi Kjøkkenet modtager den Damp, hvormed den forsyner saavel de 8 Kogekjedler e, de 3 Anretningskjedler f, Varmvandsbeholderen c, som den i Spisesalen anbragte Ledning af Damprør til sammes Opvarming; dd ere Haner for koldt og for varmt Vand, der til alle Tider er tilgængeligt saavel i Kjøkkenet selv som i det i Baggaarden indrettede Opvadskningsrum; g er det eneste Ildsted, der findes i Kjøkkenet, og som kun bliver benyttet, om Nødvendigheden i en eller anden Ret= ning skulde fordre det; igjennem h skeer Forbindelsen mellem Grøntkjælderen og Kjøkkenet; k ere faste Kjøkkenborde, 1 Kjødblokke og i Udleveringsvinduer saavel til Spisesalen som til Forstuen for de Madhentende.

Kogningen foregaaer paa den Maade, at det raae Kjød kommes i een af de med koldt Vand forsynede og 635 Potter rummende Gryder (e), Been og Sener i en gjennemboret Cylinder i en anden,

Gjennemsnit af Dampkiøkkenet.

Grøntsager og Kartofler i en tredie, Gryn o. s. v. i en fjerde, og faa fremdeles, og at enhver af disse Gryder derpaa sættes ikog, efterat

Laagene ere fastskruede, ved igjennem en i Bunden anbragt Ventil at indslippe Damp fra Dampkjedlen (aa) i saa lang Tid, som for hver enkelt Bestanddeel ansees fornøden. Kort forinden Alt er gjennemkogt, standses Damptilstrømningen, og, efterat den i Gryderne indesluttede Em er undsluppen gjennem de smaae paa Laaget anbragte Haner, aabnes Laagene, og samtlige Gryders Indhold øses over i de større Kjedler (f), hvori Dampen ikke directe kan trænge ind, altsaa ikke komme til at fortynde Maden, men kun opvarme Indholdet ved · at ophede de dobbelte Vægge. Har Alt faaet det sidste Opkog heri, sfeer Anretningen og Udleveringen gjennem de i Kjøkkenet anbragte Ruder (i) enten til Spisesalen, for at fortæres paa Stedet, eller til Forstuen, for at bringes ud i Byen enten ved Kjøbernes egne Budde, eller tilbragt ved Anstaltens i egne dertil gjorte og med Laas forsynede Madspande.

Uagtet hele Anlægget er beregnet paa en daglig Produktion af mere end 5000 Potter Søbemad, har man indskrænket sig til den 11te November at begynde Driften med ikkun 1000 Portioner, men allerede de nærmest paafølgende Dage seet sig nødsaget til at forøge dette Tal til 2000. Hver Portion bestaaer af en Pot Søbemad med det kogte Suul, og leveres, mod en forud for 10 Sk. kjøbt Messingmønt af Ydre og Størrelse som en Sølvdaler.

For de Besøgende paa Stedet serveres Maden i en Fajanceskaal med tilhørende Skee af Britaniametal samt Kniv og Gaffel, foruden at der paa Bordene, belagte med hvide Fajanceplader, forefindes Smaatallerkener, Vandkarafler og Glas, Sennop, Peber, Salt og Eddike til fri Afbenyttelse.

Spidsesedlen er foreløbig bestemt saaledes:

Søndag: Færsk Kjødsuppe med Niis,

Mandag: Hvid Søbekaal,

Tirsdag: Guul Ærtesuppe,

Onsdag: Færsk Hvidskaalsuppe,
Torsdag: Graa Ærtesuppe,
Fredag: Grøn Søbekaal,

Løverdag: Bygvælling med Saltkjød.

Til 1000 Portioner af disse Netter er det raae Produkt indtilvidere ansat til:

Kjødsuppen: 24 Lpd. færsk Studekjød, 3 Tønder Kartofler, 11⁄2 Tønde Gulerødder, 22 Lpd. Purrer, Sillerier og Petersillie, 3 Skpr. Riisgryn, Krydderier.