Billeder på siden
PDF
ePub

vende tilbage til sin tidligere, uskyldigere Kjerlighed. Han bad mig at tale hans Sag hos Johanne, og jeg gik hjem til mine Forældre saa glad, som om jeg ret skulde bringe en glædelig Tidende. Jeg tænkte, at der var Intet i Veien, men blev høilig forundret, da Johanne ganske rolig hørte paa mig og sagde, da jeg var færdig, at nu var det for silde.

"Har du da forlovet dig?" spurgte jeg.

"Hvor kan De troe det? Fy, det havde jeg ikke tænkt om Dem!" svarede hun, og jeg kunde see hendes Vrede, der rigtignok ikke yttrede sig ved Heftighed, men i en Strøm af Taarer.

Jeg havde ikke tænkt mig saa fine Følelser hos det lille Bondemenneske og troede, at det blot var et øieblikkeligt Egensind eller krænket Egenkjerlighed, men jeg tog feil, og til mine Forældres Overraskelse sagde hun den samme Dag op, og da Maãneden var ude, reiste hun til fit Hjem, uden saameget som at betænke Smørum med en Hilsen. Han tog sig det meget nær, passede sin Tjeneste, men det var godt at mærke, at noget nagede ham. Flere Gange vilde han, at jeg skulde skrive for ham til Johanne, men jeg undslog mig, for ikke at gribe ind i Andres Lykkehjul.

Da det igjen blev Sommer, fik han otte Dages Permission i Høst= tiden, og jeg kunde nok mærke, at han satte meget Haab til denne Hjemreise. Han var atter bleven sparsommelig, og paa Brystet havde han ved Afreisen gjemt et broget, stort Silketørklæde, som uden Tvivl var bestemt til at bestikke Johanne, og som skulde være et Glemselens Slør over det Passerede. Han kom imidlertid tilbage endnu mere nedflaaet end før, og fortalte mig, at hun igjen var hos den rige Bonde, der nu behandlede hende godt, og at hele Byen fagde, at Brylluppet snart skulde staae. Forresten var hun hverken godt lidt af Karle eller Piger, da hun aldrig tog Deel i deres Fornøielser, men levede stille og indgetogent. Han havde kun eengang truffet sammen med hende, og hun havde da været ganske fremmed og fold imod ham.

Jeg trøstede ham saa godt, jeg kunde, og han besluttede, naar hans Tjenestetid var ude, at tage fast Condition i Byen, da han ikke vilde til sin Fødeby og see sin forrige Kjereste som en Andens Kone. Det blev der imidlertid Intet af, da hans gamle Moder ikke kunde undvære ham, og med tungt Hjerte reiste han hjem ligesaa forknyt, som han Aaret før var reist ud.

I Sommer besøgte jeg Smørums Fødeby. Jeg tilstaaer, at vort Venskab, idetmindste ikke fra min Side, havde overlevet Garnisons

tjenesten, og jeg tænkte næppe paa min gamle Krigskammerat ved at komme til Byen af samme Navn. Først da jeg saae paa Karlen, der holdt min Hest og modtog mig, opdagede jeg, at det var Smørum i

[graphic][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors]

civilt Costume. Han var Staldkarl paa Kroen; det gik ham godt, og da jeg spurgte ham om Johanne, smidskede han og pegede henad Veien, hvor hun netop kom med en lille rødmosset Glut paa Armen. Da hun kom nærmere og saae mig, tog hun sin Mand i Haanden og sagde, at nu kunde jeg troe, at han var ganske anderledes end i Kjøbenhavn. Her i deres Hjemstavn kjendte de igjen hinanden, og der, hvor deres Kjerlighed var født, skulde den nu ogsaa teve lige til deres Død. De vare begge lykkelige; den gamle Bonde havde inden fin Død betænkt Johanne; de havde deres Udkomme, og Erindringen om Garnisonslivets Forførelser var kun en Sky, der efterhaanden forsvandt paa den flare Himmel.

Fjorten Dage efter var Barnedaab. Jeg var indbuden, og tog Deel i Gildet, som om jeg havde levet fra Barnsbeen i Smørum. Den unge Moder dandsede af Hjertenslyst, og Ingen gjorde hende Rangen i hendes Mands Hjerte stridig og dermed ender denne simple, meget simple, men sande Historie.

A. T.

[blocks in formation]
[blocks in formation]

De tynde Haar sig blande,

Mens Maanens matte, gule Skin

Gjør blegere hans Pande;

Den Bondemand, som vandrer hjem,

Naar endt er Dagens Pligter,

Tyst hvisker, mens han iler frem:

Den stakkels, syge Digter!"

Ja, syg han er, den høie Skjald,

Men han er ingen Stakkel!

Viid, Bonde, Gud gav ham det Kald,

At tænde Lysets Fakkel!

Troer Du, at han, der fik sligt Hverv,

Er fattig end hans Hytte

Og taarevædet hver en Skjerv,
Med Konger vilde bytte?

[merged small][merged small][graphic][merged small]
« ForrigeFortsæt »