5te Juni 1849, og ved den blandede og ufikkre Stilling, som Folke= kirken i Danmark indtager, er det naturligt, at ikke blot denne Sekt, men ogsaa andre ere trængte ind øver det nedbrudte Gjærde, og søge at gjøre Proselytter. Det er her ikke Stedet til at give en fuldstændig historisk Udsigt over denne Sekts Oprindelse og Lærdomme, men vi troe, at det ikke vil være Folkekalenderens Læsere ukjært at erfare, hvorledes det gaaer med deres Kirkestat ovre ved Saltsøen. Det af Joseph Smith i 1823 foregivne Fund af et Skrift af en foregiven Prophet Mormon (der skal have levet 400 Aar efter Christi Fødsel) i en Høi, Cumorah, nærved Byen Palmyra i Staten Ny-York, indeholder en med Bibelsteder gjennemvævet og af grove Sprogfeil vrimlende, høist kjedsommelig, Roman om de til America formeentlig henkomne Jøder, for hvilke Christus, efter sin Opstandelse, personlig skal have aabenbaret fig, og er vore Læsere bekjendt.

Oprindeligt var det en Digtning af en vis Spalding, som da han ikke kunde finde en Forlægger til den, lod Manuscriptet henligge i et Bogtrykkeri, hvor Smith skal have faaet fat paa det. Fra først af fynes det slet ikke at have været dennes Hensigt at stifte en ny Religion, men kun at tjene Penge og gjøre fig interessant; men da Forretningen lykkedes over Forventning, drev han Speculationen i det Store og op= traadte som Prophet og Religionsstifter. Han foregav den ene Aabenbaring efter den anden, ofte om de ubetydeligste Ting; for Exempel om hvo der skulde være den nye Kirkes Bogtrykker hvo der skulde have Kramboden og Værtshuset, ved hvilke Aabenbarelser han ikke glemte fin egen timelige Fordeel. Saaledes aabenbaredes der ham, at han og hans Familie til evig Tid skulde have fri Bolig ved Templet, at han skulde fritages for alt legemligt Arbeide, at han ikke om Efteraaret maatte reise til Vands, men over Land o. s. v. Ikke sjelden forandrer Herren sine, i tidligere Aabenbarelser, givne Befalinger med de naive Ord: „Jeg gav vel min Tjener Joseph den Befaling, men nu giver jeg en ny jeg Herren“. Disse og lignende Aabenbaringer findes i den saakaldte Lærdommens og Pagternes Bog, der er Mormonerne hellig. Den 6te April 1830 grundede Smith Kirken, der i Begyndelsen kun bestod af ham hans Hustru Emma, der kaldes den udvalgte Dame, hans Fader og Brødre samt 2 Venner Martin Harris og Oliver Cowdery. Det gik kun Smaat med Udbredelsen, indtil en Campbelitter Præst fra Ohio, Parley Pratt tog sig af Sagen, og denne Mand blev Mormonismens ivrigste og meest begavede Talsmand. En Menighed blev stiftet i Independence, hvor Grundstenen til Templet blev lagt;

men Smith felv drog til Kirtland, hvor han deels var beskjæftiget med at prædike og modtage Aabenbarelser hvilke Rigdon satte i Stiil og den udvalgte Dame nedskrev, deels med Bestyrelsen af sin Krambod og sin Mølle. Sekten tiltog, dog faldt Mange igjen fra og bleve saa forbittrede paa Smith og Rigdon, at de Natten den 25de Januar 1831 brøde ind i Huset, hvor de sov, reve dem ud af Sengen og gjennempryglede dem. Smith fandt det derfor raadeligst at begive sig til Brødrene ved Missouri, hvor han vel blev modtaget med Ære, men hvor hans Hovmod og Herskesyge dog snart vakte saadanne Misfornøielser, at han saae sig nødt til at bekjendtgjøre den Aabenbaring, at han skulde dele Magten med Rigdon og Williams. I 1833 var Mormonerne i Missouri vorede til 3000 Sjæle, de havde opdyrket Agre, bygget Møller og Fabrikker, udgave Aviser og udsendte talrige Missionairer, Alt tegnede vel men Folket reiste sig imod dem, og det kom til et alvorligt Sammenstød. Mormonerne maatte drage bort og toge deres Hovedqvarteer i en lille By, Liberty; derhen kom Propheten med en Livvagt af 150 Mand. Atter toges alvorlig fat paa Mark- og Fabrikarbeidet; men Folkets Misfornøielse bevægede Secten til at flytte længere mod Vest. Det kom til et formeligt Slag mellem dem og Provindsens Gouverneur, der endte med, at Mormonerne maatte nedlægge Vaabnene, udlevere 6 af deres Førere, deriblandt Smith selv; de bleve anklagede for Høiforræderi, Mord og Brandstiftelse, og man foer voldsomt frem imod dem, Koner og Børn maatte Vinterdage vandre mange Mile gjennem Ørkener, og Mange omkom ved Hunger, Kulde og Sygdom; de Overblevne modtoges venligen af Nabostaten Illinois, og her nedsatte de sig ved nogle gamle Blokhuse og byggede en Stad, hvilken de kaldte Nauvoo (den Skjønne). Efter 3 Aars Forløb var denne den største og skjønneste Stad i Illinois. Smith flygtede fra Fængslet derhen, og bedre Tider syntes at komme. Sumpe udtørredes, Jorder opdyrkedes, Kjøbmandsboutikker aabnedes med Varer, hvilke Dampskibene bragte ned ad Floden, et Bedehuus, et Universitet, et Hotel byggedes, og Grundstenen til Templet lagdes 6te April 1841. Modellen til dette var aabenbaret Smith ved en Engel; Bidrag til Opførelsen strømmede ind allevegne fra, og de Uformuende afgjorde deres Bidrag med Dagværk. Det var 128 Fod langt, 80 Fod bredt og 60 Fod høit; dets flade Tag hvilede paa 30 Piller, Taarnet var 150 Fod høit og et colossalt Daabsbækken af Marmor, der blev baaret af 12 Bronce-Oxer, skulde tjene til de Troendes Optagelse. Talrige Missionairer udsendtes til alle Verdens Hjørner. Young og Parley Peter

Pratt gik til England Taylor til Jerusalem o. f. f. Smith stod nu paa det høieste Punkt af Magt og Anseelse. Han blev Stadens Mayor

og General over Militsen, han optraadte ogsaa som Politiker, ivrede for Oprettelsen af en Nationalbant, for en Indskrænkning af Embedsmændenes og Kongresmedlemmernes Antal, ja meldte sig endog som Clays og Calhouns Medbeilere til Præsidentskabet for de forenede Stater; men med hans Lykke tiltog hans Tøilesløshed og Lidenskaber, han tog sig flere Koner, forførte Piger, og der udspandt sig først et Avisstjænderi, dernæst et alvorligt Røre derom. Han blev sat fast, men det opirrede Folk brød ind i Fængslet og myrdede ham og hans Broder den 27de Juni 1844. Saaledes endte denne nymodens Prophet. Efter hans Død opkom Stridigheder om, hvo der skulde være hans

Efterfølger. Rigdon, der efter Navnet, i de senere Aar havde deelt Magten med Smith, men alt i længere Tid var betragtet af ham med stjæve Dine, sammenkaldte en Forsamling og foregav en Aabenbaring, ifølge hvilken han skulde overtage Prophetens Embede; de Hellige drage til Pennsylvanien, medens han selv gik til England for at opfordre Dronning Victoria til Omvendelse, og i Tilfælde af Vægring, støde hende fra Thronen men det lykkedes den talentfulde og energiske Brigham Young, Formanden for de 12 Apostle, at tilintetgjøre disse Planer og endog bevirke, at Rigdon blev udstødt af Menigheden. Under Youngs Ledelse udvandrede Sekten fra Nauvoo i 1846 til den ¡faa= kaldte store Saltsø i Territoriet Utah, hvilket den gav Navnet „Deseret“ (Honningbien); der have de nu bygget en stor Stad, (city of the great salt lake) der af dem kaldes Zion eller Ny-Jerusalem. Stadens Fladeindhold indtager en dansk Miil, en Størrelse, der i Forhold til Folkemængden kun kan forklares derved, at store Haver og beplantede Pladser ligge mellem de een Etages Huse i de snorlige, 130 Fods brede Gader. En Flod gaaer igjennem Byen og afsætter Canaler; af offentlige Byg= ninger maa mærkes Stathuset, hvor Territoriets Regjering har sit Sæde, og de til Tiendens Modtagelse indrettede Magaziner, samt Tempelet, som naar det bliver færdigt, efter Sigende, vil overgaae Alt, hvad Verden hidtil har seet af Bygningskonst. Staden har allerede et Universitet, der vel endnu er i sin Begyndelse, men hvis Bygninger skulle ligge paa en Terasse. Flodens Vand skal ved Konst hæves derop til Springvand for den botaniske Have og til Svømmebassiner for de Studerende. En Ride- og en Fægteskole samt et astronomist Observatorium forenes med Universitetet, der skal staae aaben for Landmaalere, Ingenieurer, Landmænd og Fabrikanter, saavelsom for Videnskabens Dyrkere. Efter deres eget Udsagn skal dette Universitet reformere al Videnskab og bringe Naturhemmeligheder for Dagen, hvorom de nuværende Lærde ikke have nogen Tanke thi, efterat Sekten, som det fig hør og bør først har tragtet efter Gud og hans Rige vil og saa alt Andet i Aandens Verden vorde dem til Deel; dog føie de meget practisk til: „Gud hjelper den, som hjelper sig selv, og Aanden kan kun ved Flid og Øvelse blive istand til at fatte den himmelske Viisdom“. Hvad de vente af dette Universitet viser sig af den Tale, som Apostelen Phelps holdt den 24de Juli 1851. Taleren siger iblandt andet: „Vi bede hele Kirken at anraabe den himmelske Fader om, at han vil nedsende til os nogle Professorer fra det store Universitet i Himlen, ligeom han fordum sendte til Noah, Moses og Andre, for at de kunde

aabenbare hine Visdommens dybeste Grunde“. En Mormonerne ejen= dommelig Indretning er en Skole for at danne gode Familiefædre. Præsidenten selv har ikke agtet sig for god til at besøge denne Skole, som Elev; om han der har søgt at lære den ikke lette Opgave at være en god Huusfader for fine 30 Koner og 100 levende Børn skal være usagt, men vist er det, at hans Huusstand er faa talrig. Det har længe været sagt og imodsagt, at Polygamiet finder Sted mellem Mormonerne. Alle Tvivl derimod ere bortfaldne efter det udførlige Forsvar for Pluraliteten eller den himmelske Formæling, som man euphemistisk kalder Fleerkoneriet, som Orson Pratt udgav 1853. Det grunder fig først og fremmest paa en Aabenbaring, som Smith fik d. 12te Juli 1843, hvor Herren udtrykkelig henviser den tvivlraadige Prophet til Abrahams, Jacobs og Davids Exempler, og tilføier: „lad min udvalgte Emma derfor venlig optage alle de Hustruer, som gives min Tjener Joseph, og dersom hun ikke vil boe hos ham og adlyde min Befaling, skal hun udryddes; thi om han end tog 10 Jomfruer, som gives ham, begaaer han ikke Ægteskabsbrud, thi de ere ham givne, og tilhøre ham, og derfor er han retfærdiggjort“. Denne, af det skjændigste Hykleri og Gudsbespottelse dicterede, Aabenbaring forblev en Hemmelighed for Verden, indtil Pratts ovennævnte Skrift udkom, og dette gaaer netop ud paa at bevise det Fornuftmæssige i denne Institution. Fire femte Delen af Jordens Beboere hylder den, siger han. Biblen forbyder ikke Pluraliteten, meget meer omtaler den det billigende ved Abrahams Jacobs, Davids og Salomons Historie, byder den ikke og udtrykkelig: Værer frugtbare og formerer Eder og opfylder faaledes Jorden? Hovedhensigten, saa vedbliver Pratt, er Frembringelsen af Myriader intelligente Væsner, der bære Guds Billede jo Flere, desto større Salighed og Ære for Skaberen; men der maa være Orden i Alt, enhver vilkaarlig Omgang mellem Kjønnene er forbudt, Ægteskabet den eneste tilladelige Udvei, ad hvilken Jorden kan befolkes. Derfor taler saavel Biblen, som Mormons Bog strengt imod Utugt og Ægteskabsbrud, og Mormonerne have nøie holdt Buddet. Blandt os findes ingen uægte Børn, intet Huus af ilde Rygte, ingen Klage for Domstolene over Utroskab og Forførelser; men have da ikke nogle af de Hellige i Utah flere Hustruer? vil man sige! Jo visselig, men ere de ikke deres ret= mæssige Ægtefæller, for hvilke de sørge og hvilke ere dem givne, gjennem deres første Hustrues Haand! Lærer da Mormons Bog dette? saa spørger Apologeten sig selv? og svarer nei den forbyder det tvertimod dengang men nu ere Forholdene forandrede; der findes