Hele er opgjort, skal han dele med Tante Regine, og Maren skal ogsaa betænkes paa det Bedste. Louise Du har mere havt en Fader i Onkel Warner end i mig, Gud velsigne ham derfor. I ville mindes mig, ja... med Kjærlighed!" Han rakte Haanden til Enhver og nikkede til dem. Onkel Warners og Louises Hænder beholdt han inden i fine. Saaledes laae han nogle Dieblik og hans Læber bevægedes sagte, uden at de frembragte nogen Lyd. Han bad maaskee stille. Saa slap han dem med et Haandtryk, men det var næsten kraftesløst. Lidt efter sagde han halvhøit:,,Staaer der ikke i Bibelen, at en Kameel skal lettere gaae gjennem et Naaleøie, end en Rig kommer i Himmelen? Gud havde sat mig over Meget ... Han vil være mig naadig. Enhver har faaet Sit, jeg skylder Ingen ... og jeg eier Intet Ja! Men Gud har gjort mig rig! Og dermed Basta!" en skjøn Erin Og over hans Ansigt gik der et lykkeligt Smiil, dring for hans Efterladte. Ved Midnat sov han stille hen. Carl Bernhard. |