Billeder på siden
PDF
ePub

Smag og chemisfe Bestanddele kommer Theetræets meget nær, med' at blive en stærk Medbeiler til den chinesiske Thee. Desuden avler Sydamerika, cog nærmest til eget Forbrug, uhyre Qvantiteter Thee af den vildt vorende Ilex paraguayensis under Navn af Maté eller Paraguaythee; der, skjøndt omtrent af samme Egerskaber som den chinesiske, imidlertid ikke egner sig til Forsendelse; Nordamerikanerne samle Bladene af den vilde Rosmarin (ledum palustre) og af den bredbladede Porse (ledum latifolium) og tilberede deraf en Thee under Navn af Labra

[graphic][graphic][merged small][merged small]

dorthee; Araberne og Abyssinierne benytte i samme Diemed de tørrede Blade af den lave Buft, Catha edulis, faldet abyssinsk Thee; Australerne bruge Blade af Myrtheslægten, ligesom overhovedet de for: fjellige Landboere i Europa benytte flere af Stedets Træer eller Planter, til deraf enten at tilberede en selvstændig Drik eller til efter deres For: mening at forbedre, skjøndt de ivirkeligheden snarere derved forværre, den chinesiske Thees Smag, saasom ved Slaaen, Salvie, Hyld, Camellie, Krusemønte og fl.

Uagtet samtlige de her nævnte Theesorter alle tilberedes paa samme Maade, nemlig ved at paagyde fogende Vand *) paa de tørrede Blade, fortæres de dog iffe ganske paa samme Viis. Chineseren oser saaledes Vandet directe paa Theebladene i Korpen og nyder det uden nogen Tils sætning; Europæeren tilbereder Theen i større Qvantiteter paa en saakaldet Theepotte, og drikker den ialmindelighed med en Tilsætning af Fløde og Suffer; Sydamerikaneren derimod helder sin Thee faa et større rundt Kar og opsuger det Tynde igjennem et Rør, forsynet i den ene Ende med et Mundstykke, i den anden med en Bruse. Dette Inftrument kaldes Bombilla og gaaer i Selskab fra Mund til Mund omtrent paa samme Maade, som endnu flere Steder paa Landet det store Stykke Candiosuffer ved et gemytligt Kaffegilde.

Raffen er fra utænkelige Tider benyttet i det sydlige Abyssinien, hvor Træet vorer vildt; herfra blev det siden 875 forplantet til Persien og først i Begyndelsen af, det 15de Aarhundrede til Arabien; omtrent midt i det 16te Aarhundrede begyndte man at drikke Raffe i Konstantinopel, hvor man, anerkjendende de oplivende Virkninger paa Tænkekraften, sam: mes Nydelse medferte, faldte de første Kaffehuse "Orkjendelsens Skoler"; her samlede sig nemlig Digtere og Vise, men udtalte sig saa frit, at Mourad den 2den frygtede Sammenkomsterne og luffede Raffehusene. I 1652 aabnedes det første Kaffehuus i London og 20 Aar sentere det første i Marseille, men paa førstnævnte Sted havde de kort efter deres Aabning samme Skjæbne som i Konstantinopel. Den gamle Sætning, at forbuden Frugt smager bedst, synes imidlertid ogsaa her at have gjort fig gjældende, thi netop fra dette Tidspunkt af er Dyrkningen og Brugen af Raffe tiltagen saa uhyre, at denne Yndlingsdrik nu er bleven til en baglig Fornødenhed for mere end. 100 Millioner Mennesker og produceres indtil et Omfang af 600 Mill. Pund aarlig.

Kaffetræet (coffea arabica) kan blive fra 4–5 indtil 10 Aleng Høide; det fades i Bedde, udplantes derfra efter 6 Maaneders Forløb, og naaer i 3 Nars Alderen fin fulde Modenhed, som det kan bevare indtil 20 Aar; Blomsterne ere mathvide, vellugtende og visne hurtigt; Frugterne, der vore i Klasser, ligne vore Kirsebær, og i det Indre af dem ligger Bennen. Den arabiske eller Mokfakaffen er lille og af mørkeguul Farve, Java eller ostindist Raffe større og lyseguul; Ceylons, brasiliansk og

[ocr errors]

*) Ved at sætte en knivspids fuld af renset Soda til Vandet, vil dette vare

istand til bedre at opløre Theens nærende Bestanddele og saaledes afgive en forbedret Drik.

[graphic][merged small][merged small]
[ocr errors]

vestindiff Raffe falder i det Blaae og Blaagrønne. Den raae Raffes Godhed er iffe saaledes fom Theens betinget af Indsamlingen eller Lør:

ringen, men Velimag og Godhed er væsentlig afhængig af Maaden, hvorpaa Bønnen er bleven ristet eller brændt. Den bedste Ristning fremkommer ved en Ild, der netop er tilstrækkelig til at give Bønnen en lysebruun Farve, hvorimod en meget stærk Brænding af Bønnerne gjøre dem til et aldeles værdiløst Rul, hvoraf alle gode Egenskaber ere udjagede.

Ligesom man har fundet paa en Mængde Surrogater for den chinesiske Thee, saaledes har en Mængde andre Planter ogsaa maattet

tjene til at fordærve Raffen, især begrundet 2015

paa den Fordom, at denne Drik maa være sort for at være god. Som de, der i saa Henseende spille den vigtigste Rolle, ere Ci: chorien (cichorium intybus) og løvetanden (leontodon taraxacum). Den

første er en overalt vildtvorende Plante med Cichorium intybus. store lyseblaae Blomster og lange skarpttaffede

Blade; dens dybgaaende, hvide Rødder, der indeholde en stor Deel bitter Saft, ffæres istykker, tørres, ristes og males, og komme i denne Form i Hans delen. Den findes her i landet i lige saa ftor Mængde som løvetanden, uden at dog nogen af disse Planter i Danmark saaledes som andetsteds dyrkes til Fabrikbrug. Hverken disse eller andre Surrogater, saasom brændt Agern, ærter, Gulerødder, Runkelroer, indeholde nogen af Raffens gode Egenskaber og burde derfor banluses fra enhver Huusholdning, hvor man, naar man vilde beflitte fig paa at tilberede en god Rop Raffe, hellere skulde blande det Vand, hvormed man vil tragte Raffen, med lidt Soda (fulsuur Natron), 'omtrent 40 Gran til et Pund Bønner, da dette alkaliske Stof bedre end Vandet alene er istand til at opløse alle Kaffens Eiendommeligheter, faafremt man iffe foretrækfer som mange Folkeslag i Morgenlandene at nyde Grumset tilligemed Ertracten.

Det merikanske Cacaotræ (Theobroma cacao) hører hjemme i Vestindien og Mellemamerika. Da Spanierne fæftede Bo i Merico, fandt be allerede den af Frøet tilberedte Drif at være i almindelig Brug under Navn af Chocollatl; derfra fom Chocoladen i 1520 til Spanien, hvorfra den udbredte sig til de øvrige civiliserede Nationer, hos hvem den efter: haanden har vundet saa stærkt Indpas, at den nu produceres i et aarligt Quantum af 100 Millioner Pund.

Træets Frugt vorer umiddelbart frem af Stammen og ligner i Størrelse og Form en langagtig Melon eller en stor Agurk; hver af dem indeholder fra 6 indtil 30 Styffer Frøforn eller Bønner, der ligge rækkeviis som Kjernerne i en Vandmelon. Efterat være plukket moden, udpilles Bønnerne, befries fra den dem omgivende Marv og tørres + Solen, hvorefter de underkastes en svag Gjæring for at befries fra noget af deres stærke Bitterhed eller Stramhed. Den saaledes præparerede og derefter tørrede Bønne ristes senere ligesom Raffebønnen i en Tromle, indtil Aromaen fuldkomment har udviklet fig, renses fra Sfallerne, stødes i en Morter eller rives mellem Valtser til en flin Deig, 'blandes med Suffer, Meel, Vanille eller andre Kryderier, presses i Forme og afgiver saaledes de i Handelen gængse Chocoladekager. De afpillede Skaller udgjøre en egen Handelsartikel under Navn af "Miserabel", og bruges meget istedetfor Theeblade navnlig i Irland. Da Cacaoen indeholder jaa rige Stoffer fom nogetsomhelst andet Fødemiddel af Planteriget, og i sin chemisfe Sammensætning stærkt nærmer fig Mælken, maa det ansees for det mest nærende Plantestof, hvoraf vi betjene os.

Foruden brasiliansk Cacao eller Guarana af Træet Paullinia sorbilis, har man ogsaa forsøgt at erstatte ægte Cacao ved Jord

fastanier (cyperus esculentus) og Jordnødder (Arachis hypogaea), dog uden at disse i fjerneste Maade ere komne Cacaoen nær i Smag eller nærende egenskaber.

Theobroma cacao.

Det er umuligt at betragte disse tre Planters overordentlige Inds flydelse paa vort daglige liv, uden at beundre det uhyre Omfang af Virksomhed, disse fra først af tilsyneladende uvæsentlige Næringsmidler have antaget; Millioner af Mennesker finde Beskæftigelse ved deres Plantning, ved deres Indhøstning og ved deres videre Tilberedning før. Ny

« ForrigeFortsæt »