Billeder på siden
PDF
ePub

Smag og chemiske Bestanddele kommer Theetræets meget nær, med at blive en stærk Medbeiler til den chinesiske Thee. Desuden avler Sydamerika, tog nærmest til eget Forbrug, uhyre Qvantiteter Thee af den vildt vorende Ilex paraguayensis under Navn af Maté eller Paraguaythee, der, skjøndt omtrent af samme Egerskaber som den chinesiske, imidlertid ikke egner sig til Forsendelse; Nordamerikanerne samle Bladene af den vilde Rosmarin (ledum palustre) og af den bredbladede Porse (ledum latifolium) og tilberede deraf en Thee under Navn af Labra

[graphic][graphic][graphic][merged small][merged small]

dorthee; Araberne og Abyssinierne benytte i samme Diemed de tørrede Blade af den lave Buff, Catha edulis, faldet abyssinsk Thee; Australerne bruge Blade af Myrtheslægten, ligesom overhovedet de for= skjellige Landboere i Europa benytte flere af Stedets Træer eller Planter, til deraf enten at tilberede en selvstændig Drik eller til efter deres Formening at forbedre, skjøndt de ivirkeligheden snarere derved forværre, den chinesiske Thees Smag, saasom ved Slaaen, Salvie, Hyld, Camellie, Krusemønte og fl.

Uagtet samtlige de her nævnte Theesorter allé tilberedes paa samme Maade, nemlig ved at paagyde kogende Vand *) paa de tørrede Blade, fortæres de dog ikke ganske paa samme Viis. Chineseren øser saaledes Vandet directe paa Theebladene i Korpen og nyder det uden nogen Tilsætning; Europæeren tilbereder Theen i større Qvantiteter paa en saakaldet Theepotte, og drikker den ialmindelighed med en Tilsætning af Fløde og Sukker; Sydamerikaneren derimod helder sin Thee raa et større rundt Kar og opsuger det Tynde igjennem et Rør, forsynet i den ene Ende med et Mundstykke, i den anden med en Bruse. Dette Instrument kaldes Bombilla og gaaer i Selskab fra Mund til Mund omtrent vaa samme Maade, som endnu flere Steder paa Landet det store Stykke Candissukker ved et gemytligt Kaffegilde.

Kaffen er fra utænkelige Tider benyttet i det sydlige Abyssinien, hvor Træet vorer vildt; herfra blev det siden 875 forplantet til Persien og først i Begyndelsen af. det 15de Aarhundrede til Arabien; omtrent midt i det 16de Aarhundrede begyndte man at drikke Kaffe i Konstantinovel, hvor man, anerkjendende de oplivende Virkninger paa Tænkekraften, sammes Nydelse medførte, kaldte de første Kaffehuse "Erkjendelsens Skoler"; her samlede sig nemlig Digtere og Vise, men udtalte sig saa frit, at Mourad den 2den frygtede Sammenkomsterne og lukkede Kaffehusene. 1652 aabnedes det første Kaffehuus i London og 20 Aar senere det første i Marseille, men paa førstnævnte Sted havde de kort efter deres Aabning samme Skjæbne som i Konstantinopel. Den gamle Sætning, at forbuden Frugt smager bedst, synes imidlertid ogsaa her at have gjort sig gjældende, thi netop fra dette Tidspunkt af er Dyrkningen og Brugen af Kaffe tiltagen saa uhyre, at denne Yndlingsdrik nu er bleven til en daglig Fornødenhed for mere end 100 Millioner Mennesker og produceres indtil et Omfang af 600 Mill. Pund aarlig.

Kaffetræet (coffea arabica) kan blive fra 4—5 indtil 10 Alens Høide; det faaes i Bedde, udplantes derfra efter 6 Maaneders Forløb, og naaer i 3 Aars Alderen fin fulde Modenhed, som det kan bevare indtil 20 Aar; Blomsterne ere mathvide, vellugtende og visne hurtigt; Frugterne, der vore i Klasser, ligne vore Kirsebær, og i det Indre af dem ligger Bønnen. Den arabiske eller Mokkakaffen er lille og af mørkeguul Farve, Java eller ostindisk Kaffe større og lyseguul; Ceylons, brasiliansk og

*) Ved at sætte en Knivspids fuld af renset Soda til Vandet, vil dette være istand til bedre at opløse Theens nærende Bestanddele og saaledes afgive en forbedret Drik.

[graphic][merged small][merged small][merged small][merged small]

Godhed er ikke saaledes som Theens betinget af Indsamlingen eller Tør

[ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small]

ringen, men Velsmag og Godhed er væsentlig afhængig af Maaden, hvorpaa Bønnen er bleven ristet eller brændt. Den bedste Ristning fremkommer ved en Ild, der netop er tilstrækkelig til at give Bønnen en lysebruun Farve, hvorimod en meget stærk Brænding af Bønnerne gjøre dem til et aldeles værdiløst Kul, hvoraf alle gode Egenskaber ere udjagede.

Ligesom man har fundet paa en Mængde Surrogater for den chinesiske Thee, saaledes har en Mængde andre Planter ogsaa maattet tjene til at fordærve Kaffen, især begrundet paa den Fordom, at denne Drik maa være fort for at være god. Som de, der i saa Henseende spille den vigtigste Rolle, ere Cichorien (cichorium intybus) og Løvetanden (leontodon taraxacum). Den første er en overalt vildtvorende Plante med store lyseblaae Blomster og lange skarpttakkede

[ocr errors]

Blade; dens dybgaaende, hvide Rødder, der indeholde en stor Deel bitter Saft, skæres istykker, tørres, ristes og males, og komme i denne Form i Handelen. Den findes her i Landet i lige saa stor Mængde som Løvetanden, uden at dog nogen af disse Planter i Danmark saaledes som andetsteds dyrkes til Fabrikbrug. Hverken disse eller andre Surrogater, saasom brændt Agern, Ærter, Gulerødder, Nunkelroer, indeholde nogen af Kaffens gode Egenskaber og burde derfor banlyses fra enhver Huusholdning, hvor man, naar man vilde beflitte sig paa at tilberede en god Kop Kaffe, hellere skulde blande det Vand, hvormed man vil tragte Kaffen, med lidt Soda (kulsuur Natron), 'omtrent 40 Gran til et Pund Bønner, da dette alkaliske Stof bedre end Vandet alene er istand til at opløse alle Kaffens Eiendommeligheter, faafremt man ikke foretrækker som mange Folkeslag i Morgenlandene at nyde Grumset tilligemed Extracten.

Det merikanske Cacaotra (Theobroma cacao) hører hjemme i Vestindien og Mellemamerika. Da Spanierne fæstede Bo i Merico, fandt de allerede den af Frøet tilberedte Drik at være i almindelig Brug under Navn af Chocollatl; derfra kom Chocoladen i 1520 til Spanien, hvorfra den udbredte sig til de øvrige civiliserede Nationer, hos hvem den efterhaanden har vundet saa stærkt Indpas, at den nu produceres i et aarligt Qvantum af 100 Millioner Pund.

Træets Frugt vorer umiddelbart frem af Stammen og ligner i Størrelse og Form en langagtig Melon eller en stor Agurk; hver af dem indeholder fra 6 indtil 30 Stykker Frøkorn eller Bønner, der ligge rækkeviis som Kjernerne i en Vandmelon. Efterat være plukket moden, udpilles Bønnerne, befries fra den dem omgivende Marv og tørres i Solen, hvorefter de underkastes en svag Gjæring for at befries fra noget af deres stærke Bitterhed eller Stramhed. Den faaledes præparerede og derefter tørrede Bønne_ristes senere ligesom Kaffebønnen i en Tromle, indtil Aromaen fuldkomment har udviklet fig, renses fra Skallerne, stødes i en Morter eller rives mellem Valtser til en fin Deig, blandes med Sukker, Meel, Vanille eller andre Kryderier, presses i Forme og afgiver saaledes de i Handelen gængse Chocoladekager. De afpillede Skaller udgjøre en egen Handelsartikel under Navn af "Miserabel", og bruges meget istedetfor Theeblade navnlig i Irland. Da Cacaoen indeholder saa rige Stoffer som nogetsomhelst andet Fødemiddel af Planteriget, og i fin chemiske Sammensætning stærkt nærmer sig Mælken, maa det ansees for det mest nærende Plantestof, hvoraf vi betjene os.

Foruden brasiliansk Cacao eller Guarana af Træet Paullinia sorbilis, har man ogsaa forsøgt at erstatte ægte Cacao ved Jord

kastanier (cyperus esculentus) og Jordnødder (Arachis hypogaea), dog uden at disse i fjerneste Maade ere komne Cacaoen nær i Smag eller nærende Egenskaber.

Theobroma cacao.

Det er umuligt at betragte disse tre Planters overordentlige Indflydelse paa vort daglige Liv, uden at beundre det uhyre Omfang af Virksomhed, disse fra først af tilsyneladende uvæsentlige Næringsmidler have antaget; Millioner af Mennesker finde Beskæftigelse ved deres Plantning, ved deres Indhøstning og ved deres videre Tilberedning før. Ny

« ForrigeFortsæt »