Samlede skrifter, Bind 2Gyldendalske boghandels forlag, 1899 |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Adam Homo Afhandling altfor Andersen Arbejde Barn begynder Blik bliver blot Brøchner Carl Bagger Christian Winther Corsaren Danmark derfor Digter Død Ejendommelighed Elskede elsker enkelte Enten-Eller Eventyr Evne Fader finde Forfatter Forhold forskellige forstaa Frederik Paludan-Müller Frygt og Bæven føler følgende følte første gamle ganske Geni give Goldschmidt Grund gøre gaar H. C. Andersen havt Heiberg helt hende holdt Hostrup hvorledes højere højeste høre Haand igennem Indtryk Ironi Jens Paludan-Müller kender Kierke Kierkegaard Kjøbenhavn kristelige Kristendommen Kvinde Kærlighed lader Land levende Lidenskab lidet lige lille Literatur længe Lære læse Mand Menneske Maade maatte Natur næsten Oehlenschläger Paludan-Müller Personlighed Poesi poetiske religiøse Richardt sagde Sandhed sidste Sjæl skildrer skrevet Skrifter Skønhed skønt snart Stemning Stil Strofe stærkt staar synes sætte Søren Kierkegaard saadan saaledes Tanke Teologien Træk tænke Udtryk Ungdom véd Verden Vilhelm Thomsen virkelig viser Værker Væsen Winther Øjeblik Aand Aarestrup
Populære passager
Side 35 - D'un sourire, d'un mot, d'un soupir, d'un regard Faire un travail exquis, plein de crainte et de charme, Faire une perle d'une larme : Du poète ici-bas voilà la passion, Voilà son bien, sa vie et son ambition.
Side 44 - Tout à coup, au moment où le housard baissé Se penchait vers lui, l'homme, une espèce de Maure, Saisit un pistolet qu'il étreignait encore, Et vise au front mon père en criant : " Caramba !" Le coup passa si près que le chapeau tomba, Et que le cheval fit un écart en arrière. " Donne-lui tout de même à boire,
Side 132 - Klæde og Himlen selv den store Kuppel; deroppe slukkedes de røde Farver, idet Solen forsvandt, men Millioner Stjerner tændtes, Millioner Diamant-Lamper skinnede da, og Kongesønnen bredte sine Arme ud mod Himlen, mod Havet og Skoven, — og i det samme, fra den...
Side 253 - Ulykke var saa godt som fra Fødselen, og fuldstændiggjort ved Opdragelsen, den: ikke at være Menneske. Men naar man er Barn - og de andre Børn lege, spøge eller hvad de ellers gjøre; o, og naar man er Yngling - og de andre Ynglinge elske, dandse, eller hvad de ellers gjøre: da, skjøndt man er Barn og Yngling, at være Aand, frygtelige Qval, end frygteligere, hvis man ved Hjælp af Phantasie forstaaer...
Side 260 - Jeg vidste, det var min Opgave at gaae i Skole, i den Skole, jeg engang var sat i;" om saa Alt blev forandret, dette kunde ikke forandres. Det var ikke blot Frygt for min Faders Alvor, der bibragte mig denne Forestilling, men det var det ophøiede Indtryk af hvad der var et Menneskes Pligt. Om min Fader var død, om jeg var bleven sat under en Andens Opsigt, hvem jeg kunde have bevæget...
Side 132 - Solen endnu ganske var nede, seet fra denne Høide; o, hvilken Pragt ! Havet, det store, herlige Hav, der væltede sine lange Bølger mod Kysten, strakte sig ud foran ham, og Solen stod som et stort, skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel mødtes, Alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med...
Side 263 - ... ellers alt Andet ubetinget, men Eet ikke, ikke hæve det Tungsind, i hvis Magt jeg var; det er aldrig (ja, Andre vil det vel synes en Indbildning, men for mig har det i Sandhed været saa, lige saa sandt som det Næste, hvilket vel igjen vil synes Andre en Indbildning) nogensinde faldet mig ind, at der levede det Menneske, som var, eller samtidigen skulde fødes det Menneske, som blev min Overmand - i mit Inderste var jeg mig selv den Elendigste af Alle; det er aldrig nogensinde faldet mig ind,...
Side 89 - Die ihr den großen Kampf der Zeit Ausfechten wollt, herbei, ihr Ritter! Sprecht, welcher Sach ihr euch geweiht, Sprecht frei durchs offne Helmgegitter: Entweder, oder. Für Fürstenmacht, für Volkesrecht? Für Geisteslicht, für Pfaffendunkel? Republikaner oder Knecht? Ja oder nein! nur kein Gemunkel! Entweder, oder.
Side 22 - Leiregaard; Han gav sin Broder Ulivssaar, Det var stor Ynk og Smerte; Ung Halfdan ligger krum paa Skjold Med Staalet i sit Hjerte.
Side 204 - Strofe : Saadan sad i Dødens Bo Ikke langt fra Glemsels Kilde Begge Elskende nu stille, Som i Evighedens Ro. Ingen Lyd sig høre lod, Over dem med Stjerners Vrimmel Hvælved sig den aabne Himmel; Maanen i sin Nedgang stod. I denne drømmende Stilling ved Dødsgudindens Fod...