| Ole Andreas Øverland - 1886 - 188 sider
...„en revision af de unionelle bestemmelser kan fra norsk side ikke finde sted uden paa den i rigsakten givne grundvold, nemlig rigernes ligeberettigelse...anliggender, -der ikke er betegnede som unionelle". Denne adresse, som blev tiltraadt af det norske statsraad, førte imidlertid ikke til noget. 6. Skarpskytterbevægelsen... | |
| Arne Garborg - 1894 - 102 sider
...„En Revision af de unionelle Bestemmelser kan fra norsk Side ikke finde Sted uden paa den i Rigsakten givne Grundvold, nemlig Rigernes Ligeberettigelse...Anliggender, der ikke er betegnede som unionelle." Den 9de April 1861 fremkom den svenske Justitsminister paany med Stændernes Krav om Rigsaktsrevision... | |
| Christen Christian Dreyer Collin - 1907 - 660 sider
...«en revision af de unionelle bestemmelser kan fra norsk side ikke fmde sted uden paa den i rigsakten givne grundvold, nemlig rigernes ligeberettigelse og ethvert riges eneraadighed i alle anliggender, som ikke er betegnet som unionelle». Vinje, som selv kunde være saa djærvt fritalende, var ved denne... | |
| Universitetet i Oslo. Historiske Seminar - 1927 - 374 sider
...En Revision af de unionelle Bestemmelser kan fra norsk Side ikke finde Sted uden paa den i Rigsakten givne Grundvold, nemlig Rigernes Ligeberettigelse...ethvert Riges Eneraadighed i alle Anliggender, der ikke ere betegnede som unionelle. Storthinget er overbevist om, at ingen norsk Mand, der agter sit F'ædrelands... | |
| 1924 - 1194 sider
...»En Revision af de unionelle Bestemmelser kan fra norsk Side ikke finde Sted uden paa den i Rigsakten givne Grundvold, nemlig Rigernes Ligeberettigelse...Riges Eneraadighed i alle Anliggender, der ikke er betegnet som unionelle. Stortinget er overbevist om, at ingen norsk Mand, der agter sit Faedrelands... | |
| |