Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait. Til Pine Træk, o prinds! vi knytte Dets Frihed og det skjænke Ro! H. P. Holft. Danmarks Riges Grundlov. ,,Mæth logh skal land byggjæs." ,,Thæn logh thær konung givær ok alt land takær vith, thæn må han ok æi æftær takæ æth skifte utæn lanzæns vili." Waldemars jydske Lov. en 5te Juni 1849 underskrev Hans Majestæt Kong Frederik den Syvende det af den i dette Diemed sammenkaldte Rigsforsamling den 25de Mai næstforhen vedtagne Udkast til en Grundlov for Danmarks Rige, og lovede, med Forbehold af Alt, hvad der vedkommer · Hertugdømmet Slesvigs Stilling, hvilket skulde beroe til Freden var fluttet, for sig selv og fine Efterfølgere ubrødeligen at holde denne Lov. Landet befandt fig dengang i Krig med Tydskland, som understøttede Oprørerne i Hertugdømmerne, og Ffendens Hær stod midt i Jylland. Indvirkede nu Fædrelandets betrængte Stilling vistnok gavnligt paa Rigsforsamlingens Medlemmer, saa at deres afvigende Anskuelser lettere udjernedes, og det af Regeringen forelagte Grundlovsudkast vedtoges hurtigere og med større Enighed, end Tilfældet maaffee ellers vilde været, faa bortdrog paa den anden Side den ydre Fare Folkets Opmærksomhed fra Forsamlingens Forhandlinger og Gjenstanden for disse, faa at denne ftore Forandring i Rigets Forfatning og hele indre Tilftand foregik næsten ubemærket. Herved bliver det forklarligt, at, uagtet det danske Folk ikke ftaaer tilbage i Oplysning for noget i Europa, have uren Tvivl Mange ikke ret forstaact Grundlovens Betydning eller paa skjønnet dens Værd og betragte den endnu neppe med saa faft en Tillid, som er nødvendig, hvis den skal kunne modftaae Meningernes Omvers ling og Tidernes Storme og vorde det urokkelige Udgangspunkt for en jevn og fredelig Udvikling, det trygge Værn for vor og vore Efterfommeres nationale Selvstændighed og borgerlige Frihed. Det er derfor Hensigten her at give et lille Bidrag til Grundlovens bedre Forstaaelse og Paaskjennelse, ved at gjennemgaae dens Indhold og vise Meningen og Nytten af dens vigtigste Bestemmelser. Efter Danmarks gamle Grundlov, den af Kong Frederik den Tredie d. 14. November 1665 givne Kongelov, var Kongen ophøiet over alle menneskelige Love og kjendte ingen Anden over fig uden Gud alene; han havde alene Magt og Myndighed til at give Love og Forordninger efter sin egen godě Villie og Velbehag, samt til at undtage hvað og hvem ham lystede udaf Lovenes almindelige Befaling; faa havde han og alene Magt og Myndighed til at i og afsætte alle Bes tjente, til at oprette Embeder, til at føre Krig og flutte Fred, til at paalægge Told og Skat, samt til at raade og byde i alle kirkelige Sager. Denne Statsforfatning, hvor ́al Statens Magt og Myn. dighed var lagt i Kongens Haand alene, og som derfor kaldtes Enevælden, er nu ved Grundloven af 5. Juni 1849 forandret til den faakaldte indskrænkede monarchiske Regeringsform (S 1). Kongen, hvis Værdighed fremdeles nedarves efter Arvelovens Bestemmelser, besidder nu kun alene den ene Hovedgreen af Statens Myndighed, den udøvede Magt; den lovgivende deler han med et af Folket ved Valg fremgaaet Raad, Rigsdagen; den dømmende Magt forvaltes af Dom ftolene (S 2). Kun een Forpligtelse var ved Kongeloven paalagt Kongen, selv at bekjende den augsburgfke Confession og vældeligen at beskjærme og haandhæve den i fine Riger og Lande; den evangeliftlutherske Kirke var altfaa Danmarks Statskirke. Grundloven af 1849 indrømmer derimod Landets Borgere Religionsfrihed; men, da den Store Flerhed af dem bekjender fig til den evangelist lutherske Kirke, faa anerkjendes denne som Folkekirke og tilsiges som saadan Statens Understøttelse (S 3). Da I enhver Stat, hvis Overhoved ikke tilsættes ved Valg, men fødes, er det af høieste Vigtighed for dens Ro og Sikkerhed, at det nøie er bestemt, hvorledes Thronfølgen skal gaae igjennem den kongelige eller fyrftelige Slægts Led og Linier, faa at der ingen Tvivl kan opstaae om, hvem der, naar en Herster døer, skal beftige Thronen. En saadan omhyggelig og nøjagtig Arvelov besidder Danmark i den fornævnte Kongelov, og denne Del af samme er derfor ikke ophævet ved Grund- ́ loven, men bestemt fremdeles uforandret at skulle gjælde. imidlertid Frederik den Tredies kongelige Mandslinic, inden hvilken Danmarks Throne hidtil er gaaet i Arv, nu er nærved at udslukkes, og der kan opftaac Tvivl, om Qvindelinien er arveberettiget i alle til Monarchict hørende Lande, saa er det forudsat, at Forandring af Kongelovens Arvebestemmelser kan blive nødvendig, og det er derfor foreskrevet, at saadan kan bringes i Forslag af Kongen og vedtages med tre Fierdedele af den forenede Rigsdags Stemmer (S 4). Ligeledes er den Mulighed forudsat, at Arveloven kunde overføre Kronen til en Fyrfte, der regerede i en anden Stat, eller at Thronfølgen i et andet Land efter dets Arvelov kunde gaae over til Danmarks Konge. Men et lidet Folk, der har Møie med at opretholde og værge fin nationale Selvstændighed ligeoverfor de større Folkeslag, kunde det ikke være ligegyldigt, med hvilke fremmede Stater det forbandtes ved en fælles Konge, ligefom deraf ogfaa kunde flyde_byrdefulde Forpligtelser for Staten. Det er derfor bestemt i Grundloven, at Kongen ikke uden Rigsdagens Samtykke kan være Regent i andre Lande end dem, der nu udgjøre det danske Monarchi, det vil fige: foruden i Danmark og Slesvig, tillige i de tydske Forbundslande Holsteen og Lauenborg (S 5). Da den evangelisk lutherske Kirke er Folkekirke, |