Søren Kierkegaards samlede Værker, Bind 1–2Gyldendal, 1901 |
Almindelige termer og sætninger
absolut ahner Almindelighed altsaa Angst Antigone arbeide Attraaen bestandig Bestemmelse betragter Betydning Bevægelse bliver blot Charles Cordelia deels deraf derfor deri derimod Dersom derved Dialektik Dit Liv Don Juan dybere egentlig elsker Elskoven Emmeline enkelt erindre ethisk ethvert Evighed Faust finde Forfører Forhold forskjellige Forstand forstaaer forsaavidt Fortvivlelse føler følger første Kjærlighed faae faaer ganske give gjelder Gjenstand gjøre Glæde godt Grund gaae gaaer havt hende hiin holde Horats hvorledes høiere hører Haab igjen imidlertid Individ ingenlunde Intet Ironi Kierkegaards kjender lade leve Lidenskab ligesom ligesaa ligger lykkelig Mand Menneske Mozart Musikken Maade maaskee netop Nydelse næsten Operaen Pige Pligten Qvinden reflekteret Reflexion Rinville Sandhed Sandselige seer Situationen Sjæl skee Skjønhed Skyld Smerte Sorg staaer synes søger SØREN KIERKEGAARDS saadan saaledes Tanke Tilfælde troer tænke Udtryk udvortes uendelig ulykkelige valgt VALKYRIEN veed Verden virkelig viser vælger Væsen Ægteskabet æsthetisk Øie Øieblik ønsker Aand
Populære passager
Side xv - Øre for at forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng snart igjen, det vil sige, gid nye Lidelser...
Side xvi - Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride. det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende ; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: Jeg gider slet ikke.
Side xv - Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik.
Side 223 - Da jeg var fem Aar gammel, blev jeg sat i en Skole. At en saadan Begivenhed altid gjør et Indtryk paa et Barn, er naturligt, men Spørgsmaalet er, hvilket. Den barnlige Nysgjerrighed fængsles af de forskjellige forvirrede Forestillinger om, hvad dette egentlig kan have at betyde. At det ogsaa var Tilfældet med mig, var ganske rimeligt; imidlertid var det Hovedindtryk, jeg fik, et ganske andet. Jeg mødte i Skolen, blev fremstillet for Læreren, og fik nu min Lectie for til den følgende Dag, de...
Side 181 - Betragtning af Livet, vil jeg med et Par Ord antyde den Fare, der ligger for et Menneske i Fortvivlelsens Øieblik, det Skjær, han kan strande paa og aldeles forlise. Skriften siger: Hvad gavnede det et Menneske, om han vandt den ganske Verden, men tog Skade paa sin Sjæl, hvad skulde være ham til Vederlag?
Side 288 - Prædiken grebet, hvad jeg har sagt, og hvad jeg gjerne vilde have sagt Dig; han har udtrykt det heldigere, end jeg seer mig istand til. Tag den da, læs den, jeg har Intet at tilføie, uden at jeg har læst den, og tænkt paa mig selv, læst den, og tænkt paa Dig. DET OPBYGGELIGE, DER LIGGER I DEN TANKE, AT MOD GUD HAVE VI ALTID URET.
Side 382 - ... Væxt; de bløde Former; den yppige Barm; de svulmende Hofter; den lille Fod; den nydelige Haand. — Hver har Sit, og den Ene ikke det, den Anden har. Naar jeg da har seet og atter seet, betragtet og atter betragtet denne Verdens Mangfoldighed, naar jeg har smilet, sukket, smigret, truet, attraaet, fristet, leet, grædt, haabet, frygtet, vundet, tabt — da lukker jeg Viften, da samler det Adspredte sig i det Ene, Delene i det Hele.
Side 394 - Snart, snart er Du min. Naar da Solen lukker sit speidende Øie, naar Historien er forbi og Mytherne begynde, da kaster jeg ikke blot min Kappe om mig, men jeg kaster Natten som en Kappe over mig, og iler til Dig og lytter for at finde Dig, ikke efter Fodtrin, men efter Hjertebanken. Din Johannes.
Side 18 - Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge 23 Dele.
Side 197 - Ja, jeg forsikkrer Dig til, at om mit Liv var saaledes uden egen Skyld indflettet i Sorger og Lidelser, at jeg kunde kalde mig selv den største tragiske Helt, forlyste mig ved min Smerte og forfærde Verden ved at nævne den, mit Valg er gjort, jeg affører mig Heltens Klædebon og Tragediens Pathos, jeg er ikke den Plagede, der kan være stolt af sine Lidelser, jeg er den Ydmygede, der føler min Brøde, jeg har kun eet Udtryk for hvad jeg lider — Skyld, eet Udtryk for min Smerte — Anger, eet...