Stykke af Christi Kors, en Stump af den hellige Jomfrues Svededug, og meget mere, som jeg nu ikke kan huske. Denne Skrivelse ledsagede nu Præfterne med mange fromme Formaninger. "Den første, som svarte herpaa, var Johan Arens: ...Det er altsammen meget godt sagde han Løvtet er gjort, og det ber holdes; Penge har vi at bygge Klosteret for, men hvor faae vi Nonner fra?". „Han kunde ikke bare sig for at smaasmile, da han fagde dette, for den Arens, veed vi nok, har aldrig været nogen Helgen. ""Det er vel den mindste Sorg." svarte Prioren, en større Vanskelighed vorder det at vælge blandt saa mange, uden at fornærme Nogen. "Klosterløvtet skal dog være frivilligt? spurgte Arcns. "Det forstaaer fig"" svarte Prioren, tvungne Løvter modtager Himmelen iffe."" kjen= „„Hr. Pastor!"" raabte Arens overgiven, der jeg de ditmarsker Piger ret, er der Ingen af dem under de halvtredsindstyve, som har lyst til at gaae i Kloster; de ville vistnok langt hellere giftes."" „Der blev en Mumlen blandt de gejstlige Herrer, og Præsten her fra Wöhrden sagde stødt: „Af en fat Mand at være, og en Landshøvding dertil, taler I noget verdsligt letsindigt - „Saa blev Arens vred, vendte sig om imod ham og sagde: ""Verdsligt eller ikke, jeg taler efter min Overbeviisning. Og det siger jeg Eder: ingen Frettesættelser, Præft! Vi Ditmarskere bære Agtelse for Eders Stand og det hellige Ord, I forkynde; men forresten, maae J erindre, ere vi frie Folk, der hverken bøje os under Scepter eller Krumstav. Ingen Tvang ville vi vide af at sige, ingen Truen og heller ingen Lokken.."" "Ingen af Delene skal bydes Eder"" svarte Prioren; men I vil dog heller ikke forbyde Klosterets Oprettelse? eller hindre gudfrygtige Kvinder at indtræde deri?"" "For mig"" raabte Johan Arens studs, maae der indtræde saamange, der ville; men jeg tænker endnu, at vore unge kvinder hellere ville skaffe Fædrelandet Forfvarere, som det altid kan behøve, end sidde i eensomme Celler og dreje Rosenkrandse. Og hvad de gamle angaaer, jeg troer heller ikke de støtte stort om Klostertugt - vore Kvinder ere fødte i Frihed, saavelsom vi."" "Den Tale fandt stort Behag, undtagen hos de geist= lige Herrer; og Fogden Peter Nanne sagde: "Kanskee vil det gaae som Arens mener, og det kommer alt paa en Prøve an; vore Meninger her kunne Intet afgjøre."" "Aaja!"" figer Arens, later os anstille et Forsøg! Her i Meldorp findes sagtens en tre hundrede giftefærdige og gamle Piger: kald dem tilsammen, eller gaae til dem enkelte hvilket I selv behage og dersom I da faae Ja hos Tre af dem, giver jeg af egen Formue tre sølv Lysestager til Alteret i Hejde Kirke, saa svære som de findes i nogen anden. - "Det lader sig høre!"" raabte Heide Præst, kunne jo prøve dette gudelige Frierie! naar vi tage hver fin Gade, er det snart bestilt; kommer mine Brødre! og hjelper paa eengang Klosteret til Jomfruer og Kirken til Lysestager!"" "Dette sagde han lystigt, og alle Præsterne droge. nu afsted, hver sin Vej. „Medens de vare borte, blev der snakket herom baade frem og tilbage. Carsten Holm holdt med de Geistlige, som han altid gjør, og sagde blandt Andet: "Jeg ynder iffe denne sælsomme Bejlen; det seer næsten ud, som om vi lode de Guds Mænd løbe med Liimstangen. Og sæt nu, at de Ingen hværve, hvad beviser saa det? hvilken Pige kan vel over Hals og Hoved bestemme fig til saa vigtigt et Skridt?"" "Meget vel!"" raabte Thomas Boye, "Sagen er bekjendt nok, de have havt et heelt Aar at betænke sig i; og hvad det angaaer at holde Præsterne for Nar, det har Intet at betyde: saadan en Tour gjør de hellere end gjerne."" "Saa blev Holm studsig og meente, at man her i Landet ikke viste Kirken og dens Tjenere Ærbodighed nok, men Johan Arens svarte ham ligesaa studs: ""Hvad Wrbødighed? gaae vi ikke i deres Messer og Skriftestole, og give dem deres rundelige Brød? Hvad vil Du mere? Mod Kongevælde har vi forsvaret os med Liv og Blod i disse mange hundrede Aar — lad Ingen komme her og byde os Præsteregimente! Vi ere frie Folk, og regjere os fely."" "Den Tale roste de Allesammen, og Mølleren maatte tie stille. Det varede nu en Timestid eller mere, saa kom Præsterne igjen, den ene efter den anden; men allesammen slukørede og ganske mutte, paa Hejdepræsten nær: han kom trækkende med to gamle Piger paa over tredfindstyve Aar, og efter dem fulgte en heel Stimmel unge Piger, som smidskede og fuisede. ""Jeg fik To for Een raabte han muntert, hvormange har I andre? " "De tvende Piger bleve førte midt i Forsamlingen, og Prioren spurgte dem nu: Har I beraadt Eder med Gud og med Eders eget Hjertelag, at I frivilligen ville tjene Herren Eders Livstid med Ben og Sang, i Lydigs hed og Kydskhed?"" "Hertil smilte Mange, og de Unge der bag ved knistrede. De sagde begge To ja. ""Men"" lagde den Ene til, efter nogen Betænkning: "jeg vil have frit For for til, mellemstunder at besøge Slægt og Venner og ærbare Gildeslang"" ""Og jeg"" faldt den Anden ind, vil ikke være faa bunden, at jeg jo kan forlade Klosteret, om jeg engang ffulde faae isinde at forandre mig... „Da skulde Du hørt, Telse! hvilken Latter der blev i den hele store Forsamling; og Præfterne - fan jeg troe de fleste af dem loe med. Da der blev lidt roligt, sagde Johan Arens: "Kan I sec, jeg kjendte nok vore Piger: de have bedre Lyft til Brudekrandsen end til Rosenkrandsen. Nonnekloster faae vi aldrig her i Marffen."" sagde "Da kunne vi faae et Munkekloster endnu Peter Junge, "vi lovede før Krigen at bygge et Kloster, om Gud forundte os Sejer; vort Løfte bør vi opfylde, og jeg feer ikke, hvorfor jo et for Munke ikke er ligesaa godt som et for Nonner."" ""Ogfaa godt!"" svarte Præsten i Lunden; "nog faameget bedre, som her altid ere flere Theologer end Præstekald i Landet. Lad os faae et Kloster i vor Bye; det vil snart blive fuldt besat."" "Dette Forslag vandt almindeligt Bifald, og saa= ledes blev da omsider besluttet, at et Franciskanerkloster skulde oprettes i Lunden. Du seer altsaa, kjereste Telse! at Du fra denne Side har Jntet mere at frygte." "Ak, Reimer!" fukkede hun, hvad kan det hjelpe " vs? vi ere jo dog lige nær aldrig brydes." Eden, den dyre Eed ter "Og hvorfor ikke?" sagde han; til hvem har Du aflagt denne Eed? til Præfterne; men Bispen er over Præsterne, og Paven over Bispen. Han har Magt til at løse, saavelsom til at binde; kan han løse et Klosterløvte - det veed jeg ofte var Tilfældet, kan han og= saa ophæve Gyldigheden af din Eed " " " "Har jeg ikke aflagt den til Gud?" indvendte hun. Nej vist ikke svarte han, Du har svoret til Menneffer Mennesker kunne fritage Dig for din Forpligtelse. Hør engang, kjereste Pige! jeg har faaet et lykkeligt Indfald: jeg drager til vor Skytsherre Erkebispen, og taler for ham vor Sag baade med Ord og med det røde Guld. Penge udrette Alt i Verden, og saameget har jeg dog af min egen Arvepart og af mit Bytte i Krigen, at jeg kan kjøbe en lille Lap Papiir, som tilintetgjør dit halvaflokkede, halvaftvungne Løvte." " Men om nu Erkebispen ikke vil, om han ikke kan iffe tør?" sagde Telse. " "Saa gaaer jeg lige til Paven" svarte den bestemte Ungersvend. Der bliver sifferlig Intet ivejen; og der er ikke længere til Rom, end at jeg jo paa nogle faa Maaneder kan vinde baade hen og hjem." Med vaagnende Haab, og ak! med vaagnende Elskovs Lyst kastede Pigen sig i den blussende Ynglings Favn. 8. I det paafølgende Efteraar reed Carsten Holm en Novemberdag mod Aften fra Hejde ind i Holsteen; hans |