Billeder på siden
PDF
ePub

Stykke af Christi Kors, en Stump af den hellige fomfrues Svebedug, og meget mere, som jeg nu iffe fan buffe. Denne Skrivelse ledsagede nu Præsterne med mange fromme Formaninger.

„Den første, som svarte herpaa, var Johan Arens: ... Det er altsammen meget godt – fagde han Portet er gjort, og det bør holdes; Penge har vi at bygge Klos teret for, men hvor face vi Nonner fra ?...

Han kunde iffe bare sig for at smaasmile, da han sagde dette, for den Arens, vpet vi nof, bar aldrig været nogen Helgen.

...Det er vel den miudste Sorg. svarte Prioren, noen større Vanskelighed vorder det at vælge blandt faa mange, uden at fornærme Nogen."

- Klosterløvtet ftal dog være frivilligt? spurgte Arons.

1. Det forftaaer fig" svarte Prioren, wtvungne Copter modtager Himmelen iffe."

, Hr. Pastor!.. raabte Arens overgiven, kjender jeg de ditmarster Piger ret, er der Ingen af dem under de balvtredsindstyve, som har lyst til at gaae i Kloster; de ville vistnof langt bellere giftes...

„Der blev en Mumlen blandt de gejstlige Herrer, og Præsten her fra Wöhrden sagde stødt: un. Af en sat Mand at være, og en landshøvding dertil, taler f noget verdsligt letfindigt

„Saa bley Arens vred, vendte sig om imod ham og fagde: Verdsligt eller iffe, jeg taler efter min Dver: beviisning. Og det siger jeg Eder: ingen rettesættelser, Præst! Vi Ditmarskere bære Agtelse for Eders Stand 03 det hellige Drd, I forkynde; men forresten, maae } erindre, ere vi frie Folk, der hverken boje os under

Scepter eller frumstav. Ingen Tvang ville vi vide af at fige, ingen Truen og beller ingen Loffen...

.... Ingen af Delene skal bydes Edera foarte Prioren; ..men vil dog heller ikke forbyde Klosterets Dprettelse? eller hindre gudfrygtige Kvinder at indtræde deri?",

. For mig"raabte johan Arens studs, womaae der indtræde faamange, der ville; men jeg tænker endnu, at vore unge Kvinder hellere ville skaffe Fædrelandet Forsvarere, som det altid kan behøve, end fidde i eensomme Celler og dreje Rosenkrandse. Og hvad de gamle angaaer, jeg troer heller iffe de støtte ftort om Klostertugt

vore Kvinder ere fødte i Frihed, saavelsom vi..."

„Den Tale fandt stort Behag, undtagen hos de geistlige Herrer; og Fogden Peter Nanne sagde: "Kansfee vil det gaae fom Arens mener, og det kommer alt paa en Prøve an; vore Meninger her kunne Intet afgjøre...

1 Aaja!", siger Arens, later og anstille et for: søg! Her i Meldorp findes fagtens en tre hundrede gifte: færdige og gamle Piger: fald dem tilsammen, eller gaae til dem enfelte – hvilfet 3 felv behage og dersom da faae ja hos Tre af dem, giver jeg af egen Formue tre følv lysestager til Alteret i Heide Kirke, faa fvære som de findes i nogen anden....

... Det lader fig høre!". raabte Heide Præst, wmvi funne jo prøve dette gudelige Frierie! naar vi tage hver sin Gade, er det snart bestilt; kommer mine Brødre! og bjelper paa eengang Klosteret til Jomfruer og Kirken sil Lysestager!

Dette fagde han lystigt, og alle Præsterne droge nu afsted, hver sin vej.

, Medens de vare borte, blev der snaffet berom baade

frem og tilbage. Carsten Holm holdt med de Geift: lige, som han altid gjør, og sagde blandt Andet: "Jeg ynder ikke denne sælsomme Bejlen; det seer næsten ud, som om vi lode de Guds Mænd løbe med Liimstangen. Og fæt nu, at de Ingen bværve, hvad beviser faa det? hvilken Pige fan vel over Hals og Hoved bestemme sig til faa vigtigt et Sfridt ?

.., Meget vel!", raabte Thomas Boye, ..Sagen er befjendt nok, de have havt et beelt Aar at betænke sig i; og hvad det angaaer at holde Præsterne for Nar, det har Intet at betyde: faadan en Tour gjør de hellere end gierne..."

Saa blev Holm studiig og meente, at man her i landet iffe viste Kirken og dens Tjenere Ærbødighed nok, men joban Arens svarte bam ligesaa ftuds: Hvad Ærbødighed? gaae vi iffe i deres Messer og Striftestole, og give dem deres rundelige Brød? Hvad vil Du mere? Mod Kongevælde har vi forsvaret os med liv og Blod i disse mange hundrede Aar - lad Ingen komme her og Lyde os Præsteregimente! Vi ere frie Folf, og regjere os felv."

,,Den Tale roste de Adesammen, og Mølleren maatte tie stille. Det varede nu en Timestid eller mere, faa fom Præsterne igjen, den ene efter den anden; men alles sammen slukørede og ganske mutte, paa Hejdepræften nær: ban kom træffende med to gamle Piger paa over treds sindstyve Aar, og efter dem fulgte en heel Stimmel unge Piger, som fmidskede og fuisede.

Jeg fit To for Een.. raabte han muntert, hvor: mange bar andre ?

,,De tvende Piger bleve førte midt i Forsamlingen, og Prioren spurgte dem nu: „Har I beraadt Eder med

Gud og med Eders eget Hjertelag, at I frivilligen ville tjene Herren Eders livstid med Bøn og Sang, i lydigbeb og Kyofthed ?an

, Hertil (miilte Mange, og de Unge der bag ved fnis strede. De fagde begge To ja. ... Menos. lagde den Ene til, efter nogen Betænkning: wjeg vil have frit For: Por til, mellemstunder at besøge Slægt og Benner og ær: bare Gildeslaug

Dg jeg faldt den Anden ind, vil ikke være faa bunden, at jeg jo fan forlade Klosteret, om jeg engang ffulde faae isinde at forandre mig.

„Da sfulde Du hørt, Telfe! hvilken Latter der blev i den hele store Forsamling; og Præsterne - fan jeg troe de fleste af dem loe med. Da der blev lidt roligt, sagde Joban Arens: "Kan see, jeg fjendte nof vore Piger: de have bedre lyst til Brudefrandsen end til Rosenkrandsen. Nonneklofter faae vi aldrig her i Marffen.

.... Da kunne pi faae et Munkefloster endnuuu fagde Peter junge, novi lovede før Krigen at bygge et Kloster, om Gud forundte os Sejer; vort løfte bør vi opfylde, og jeg feer iffe, hvorfor jo et for Munke ikke er ligesaa godt som et for Nonner...

...Ogfaa godt!". svarte Præsten i Lunden; mog faameget bedre, som her altid ere flere Theologer end Præstefald i landet. Lad os faae et Kloster i vor Bye; det vil snart blive fuldt besat." u

„Dette Forslag vandt almindeligt Bifald, og saaledes blev da omsider besluttet, at et Franciskanerkloster ftulde oprettes i Lunden. Du seer altsaa, fjerefte Telfe! at Du fra denne Side bar Intet mere at frygte."

„Ak, Reimer!“ suffede hun, „hvad kan det hjelpe

kan han ogs

os? vi ere jo dog lige nær Eden, den dyre Eed tør aldrig brydes."

Og hvorfor iffe ?" sagde ban; til hvem har Du aflagt denne Eed? til Præsterne; men Bispen er over Præsterne, og Paven over Bispen. Han har Magt til at løse, faavelsom til at binde; fan han løse et Klosterløvte -- det veed jeg ofte var Tilfældet, saa ophæve Gyldigheden af din Eed – #

Har jeg iffe aflagt den til Guden indvendte hun.

Nej vist ikke svarte ban, Du har svoret til Men: nesfer - Mennesker kunne fritage Dig for din forpligtelse. Hør engang, fjereste Pige! jeg har faaet et lyffeligt Indfald: jeg drager til vor Skytsherre Erkebispen, og taler for ham vor Sag baade med Ord og med det røde Guld. Penge udrette Alt i verden, og saameget bar jeg dog af min egen Arvepart og af mit Bytte i Krigen, at jeg fan fjøbe en lille Lap Papiir, fom tilintetgjør dit halvafloffebe, balvaftvungne Lovte.

„ Men om nu Erkebispen iffe vil, om han iffe fan ifke tør?" sagde Telse.

„Saa gaaer jeg lige til Paven foarte den bestemte Ungersvend. Der bliver fifferlig Intet ivejen; og der er ikke længere til Rom, end at jeg jo paa nogle faa Maaneder kan vinde baade hen og hjem.“

Med vaagnende Haab, og af! med vaagnende Elskovs Lyft faftebe Pigen sig i den blussende Ynglings Favn.

8.

3 det paafølgende Efteraar reed Carsten Holm en Novemberdag mod Aften fra Hejde ind i Holsteen; hans

« ForrigeFortsæt »