Billeder på siden
PDF
ePub

, Endnu eet: inden otte Dage sfeer store Ting! Folfet stal opstaae i Masse det ffal væbne fig med þævnens Dommersværd derfor indlad Dig „iffe i nogen Forretning af Betydenhed; men oppebie ferft den store Erplosion ! Din trofaste Broder ,Charles des Moulins.

Hilsen og Venskab!“ Hvad er dette?. spurgte jeg i højeste Forundring, 108 Charles des Moulins en Ven af Mirabeau

en Ven af Marat en Ven af Robespierre en Ben af Hertugen af Drleans hvem er det?

Min Svigerfaders Broder. svarte han, ,, Kleinsmed i Faurbourg St. Antoine...

Klejn med des Moulins og Hertugen af Or: leans!" gientog jeg med Hovedrysten, enten er Smes den gal, eller Hertugen."

,,Hele Paris er gal, fjere Greve! fagte fetacq; men det er en Galskab, der smitter, for Mølleren her er nu nær ved at være halv gal; han vil hverken betale Hendes Naate Landgilden af Møllen, ej heller Klosteret fin Tiende jeg frygter, der forestaaer 08 ftræffelige Begivenheder. Der bliver for det første Jutet af mit Bryllup; thi vi kunne ikke vorde viede, før Tienden er betalt. Dog, det er neppe det Værste --"

Her blev han afbrudt ved Dberstens Komme.

Rjere Søn!“ begyndte den vaffre Krigsmand, hvor nødig jeg end vilde udsætte din Lyffe endnu længer, fan dog dette Brev, som jeg haaber, overtyde Dig om, at min Nærværelse paa lada ucq for det første ikke er overs flødig. Heller iffe her tør f imidlertid falde i Søvn; thi hvad der truer os, ftal virkelig allerede have ramt flere Godsejere i Bretagne.

3det jeg mottog Oberstens. Brev, rafte jeg ham til Gjengiæld Klejnsmedens, efterat letaca paa mit spør: gende Djekast havde forsikfret : at Mølleren havde givet ham det netop i den Hensigt, at han skulde gjøre det ret befjendt.

Da jeg har anført det ene, vil jeg ej heller udelade det andet; begge kunne dog bidrage til at betegne eet Mos ment i denne uhyre Statsomvæltning, hvis Kæmpegang ilede med Stormens Fart faa langt forud for alle Beregninger, Forestillinger og Formodninger. Her følger det:

Meget fjere Fætter! „Du fjender af Historien de physiske Revolutioners moralske virkninger. af Petrarch og Bocaccios Bes ftrivelser over Pesten fee vi, hvorledes denne grues „. lige Landeplage oploser alle naturlige og borgerlige . Forbindelser, blander, forvirrer de Forhold, som gamle Bedtægter, Sæder og love bave oprettet og bævdet. „Ade Forretninger gaae istaae, Standsforstjel ophører, „Orden forsvinder; det veldannede og i mange affons „drede, skjøndt paa hverandre indvirkende, Samfund ,, afdeelte Statslegeme taber sin ligevægt: Alt faftes tilbage i biin oprindelige Naturstand, hvor Hvermands ,,Billie er Hvermands lov. Fordstjælv, 3ldebrand, , Oversvømmelfer, Hungersnød fremvise i mindre eller ..større Grad de samme demoraliserende virkninger.

„Men uden nogen af de her opregnede Aarsager, ,,befinder Frankrige sig i en lignende Tilstand jeg ..siger Franfrige; thi Sygdom i Hovedet jeg mes wper Hovedstaden vil snart føles i alle legemets , Dele. Hvilfet politist Chaos er dog iffe bette! Adelsmænd, Præster, Soldater, Borgere bave sprængt .de Stranfer, som hidtil affondrede disse forstjellige

„Stænder, og løbe blindt imellem hverandre, som paa ,,en Maskerade; men Ingen veed, hvo eller hvad der styrer ten plumrete Masse. Hoffet vafler, fvæver „raadvild bid og bid, vilde holde sig til en enfelt Stand, men veed iffe, hvor den er at finde.

v Kongen mærfer at han glider, men seer ikke hvor ,,ban skal finde fodfæste. Dronningen og de fleste Prindser af Blodet søge at samle omkring fig Kjers „nen af Adelen og den højere Gejstlighed, men der er „intet Sammenhæng! Den, de idag troe at have „vunden, farer imorgen ercentrift ud af den snevre

Cirkel. Nationalforsamlingen river uafladelig ned, men bygger kun lidt op igjen.

Mirabeau - den Eneste maafkee, fom bar „istand til at finde ledetraaden i denne Labyrinth ftræber forgæves at forene de ftridige Partier: Hoffet troer bam iffe, og han troer iffe fine Colleger. 1- Hvad skal dog Enden vorde paa denne uendelige Forvirring? Udsigterne ere, egentlig talt, bælmørke.

„Dersom Du i dette Djeblik var herinde, min „Fætter! Du vilde ikke kunne gjenkjende Paris, Pa

ris! den gode Tones, den fine levemaades How ,, vedstad. Marquien gaaer Arm i Arm med sin Sfræ: wder, begge ligedan klædte i aabentstaaende Kjoler og „side Matrosburer. Hertugen af Orleans er Dus med med sin Skomager; en tydsk Prinds, der var fom: ,,men berhid, for at studere Hofetifetten, sidder i Bre: tonnerklubben paa en Bænk med en Slagter, der liges ..frem falder ham ..Charles Hesse. Dg en anden halvgal Tydsker, en Baron Cloots, der kalder sig ,,selv ... Anacharsis"og Menneskefjønnets Tals: mand," lader sig midt paa Gaden omfavne af Fiffer:

„, fjærlingerne. Disse indfinde sig til Cour bos Drons vningen, tiltale bende w. min gode Antoinette !.. holde bende moralske Forelæsninger, og fysse Dauphin. „ Kort sagt: bele Paris ftaaer paa Hovedet.

„Dog, Du maae være vis paa, der er Enkelte, osom staae paa Benene, og bruge Hovedet. Gigantiske - Planer udruges i londom og sættes i udførelse liges „saa varme som de komme fra Hjernen. Den om..talte Klub er et af Værkstederne; og det er et her , fornylig udruget Anslag, som egentlig foranlediger ..denne min venskabeligt advarende Skrivelse.

,,Noaille - tænk Dig engang - Noaille „, vil med allerførste i Nationalforsamlingen foreslaae alle Feudalrettigheders Ophævelse og Tiendens afreftaffelse! See Dig for itice, at dine Bonder, naar de høre, at de ere blevne wufrie Borgere, iffe sætte dit gode gamle ladauca paa den anden Ende! .,, Arrangeer Dig iforvejen med dem, og gjør, som alle de Klogere og Moderate - giv efter for Stormen, ,saalænge, eller faa kort, den varer! Og vent med or mig blidere og roligere Tider!

Din Ach. Meran court." Efterftrivt. 3eg havde nær glemt at fortælle 1 Dig saaledes opsluger den ene Begivenhed den wanden at Bastillen den 14de dennes af Pobelen wer stormet, indtaget og nedreven; og, hvad der er ... det førgeligste, den gamle brave Delaunay, hvem „Du fifferlig har kjendt, blev myrdet paa den meest „barbariffe Maade. Kongen, Nationalforsamlingen, walle Autoriteterne, om der er nogen, vare ørkeslose Tilskuere ved denne Begivenhed. Kongen sagde blot:

Det er jo en Revolte;"" men Hertugen af Liancourt sagde rigtigere: Sire! det er en Revolution !..

Dette Brev var for mig en Commentar over det forfte, og gav mig endnu en siffrere Nogle til ten mig for: ben faa uforklarlige forandring i Møllerens Adfærd. Jeg anede allerede, at vi ogsaa paa Chateauvieur vilde for: nemme Stødene af hiint vulfanske udbrud.

Forinden Obersten rejste, bivaanede han først hos Tanten et Cabinetsraad, i boilfet jeg ogsaa havde Sæde; men desværre blev Resultatet iffe ganske saadant, som han og jeg ønskede.

Den gamle Dame var, som de fleste andre Kvinder, i ethvert vanskeligt og ualmindeligt Tilfælde, der udfordrer rafte Beslutninger og Opofrelser, temmelig paastaaende og ueftergivende. Naturligvis var hendes Blik ind i Tinges nes nærværende Stilling dunkelt, eensidigt og indskrænket, og fortjerligheden til den hidtil vante Forfatning saa stor, at hun ej var at formaae til faadanne Indrommelser og Afftagelser af nogle virkelig strænge Rettigheder, som kunde erhverve hende fine livegnes Velvillie, og bevare hente de øvrige.

Hun vilde Intet bortgive, og mistede derfor alt. Det Eneste, vi funde aflifte bende, var det Lofte, at be. handle hendes Undergivne med større Nedladenhed og Po: pularitet.

Obersten rejste, bespændt af tunge Bekymringer; og Det var først efter nogle Dages Forløb, at mine Kjertegn formaaede at standse den fjerlige Datters Taarer.

Med hver Dag forøgede fig det Betænkelige i vor Stilling, min Frygt og Bendernes Mod, der snart steeg til Dvermod og Trodsighed. En Afgift var just forfalten, men tilbageboldtes af de fleste; og, stiøndt forvals

« ForrigeFortsæt »