Billeder på siden
PDF
ePub

par

til at være paa Dækket; de gif ganske roligt omfring blandt Tyrferne.

Nu fil den stjonne Myra tid til at fortælle Vens nerne, den ene efter den anden, fin Historie: Hun var Datter af en græsk Kjøbmaad paa Rodus; denne var for fire Aar siden død; men hans Enke levede. En meget rig Morbroder til Myra, fom var bosat paa Candien, men ugift, havde tilbudet at tage hende til sig, og indsætte hende til Universalarving, hendes yngre Søster skulde blive tilbage hos Moderen.

Thorafi – faa bedde denne Morbroder – felv for en fjorten Dagen siden kommen til Rodus paa sit eget, ogsaa til kamp rit vel udrustede, Handelsskib. Efter tolv Dages Ophold paa Den affejlede han, og meds tog en Deel Rejsende, hvoriblandt et Par Familier, der agtede at bosætte sig paa Candien.

Ulyffeligviis bleve de angrebne paa Vejen af denne, dem langt overlegne, Corfar, og efter en fort Ramp tagne ved Entring. Hun selv blev dog Tyrkernes eneste Bytte; thi efterat hun var bragt ombord til disse, uds valgt af Anføreren til et offer for hans Vellyst, og medens Myrberiet endnu gik for fig, raabtes der at Cans dieren vilde synke. Ej engang alle Tyrferne fik Tid til at redde sig over paa deres eget Sfib, og fierne dette; og neppe vare de komne et Bosfeffud bort, førend biint sank med Top og Tavl.

I de faa Timer, Sejladsen til Rodus varede, maatte Myra skifteviis være ene, snart med Amaral, snart med hans Ven. Begge underholdt hende paa aldeles forskjellige Maader: den Første talte alt for meget, den Anden slet intet; hiin angreb hende baade med Drð og Diefast; denne vovede neppe at fee paa bende: et dæmpet

Suk var det Eneste, som robede at han befandt sig i Rærs beden af en dejlig pige. Alligevel var den stumme Sels staber hende langt behageligere, end den (natsomme.

Amaral var vant til at fejre; dette gjorde ham driftig og paatrængende; men Myra var intet let Bytte; hendes kvindelige Stolthed var et Bærn mere for hendes Dys.

Kidderen, som plejede at ansee enhver Modstand for blot Strømt og Forstillelse, gif faa vidt i sine Galantes rier, at den ædle Pige med Strængheb maatte vise ham tilbage inden Ærbødighedens Grændser.

Hr. Ridder!" sagde hun med en Tone og en Mine, som viste, at det var hendes Alvor, gjem Ebers Spøg til dem, som ville forstaae den! Hav Agtelse for kvinde: lig Dyd! det ffulde gjøre mig ondt for Eters landsmændinder, om 3 nu først maae erkjende bens Tilværelse. ? bar feet, hvorledes en græft Pige fæmper mod Vold; Lift foragter hun.“

Den forbløffede Amaral blev her afløst af sin bly og bestebne Ben. Han beed sig i de fmægtende læber; ban maatte indtil videre opsætte fit Angreb; men han opgav det ikke.

Kort før Solens Nedgang sejlede Corsaren, med Korsflaget paa Toppen, gjennem det snevre Indløb ind i Havnen paa Kodus. Lidt derudenfor vare alle Tyrkerne paa Hassan nær, gangne ned i Rummet, for ej at allarmere den rodisifte Bagt paa Havnebatterierne.

St. Previl stod til Roers; Hassan med sammens Flettede Arme ved hans Side.

Nu har Du os, Christen!“ begyndte Tyrfert til St. Previl; „det vil snart vise sig, hvorledes 3 holde Drd.

S. 6. Llider. Gamle og nye Noveller. III.

,,Det ffal Du erfare!" svarte Ridderen: „Vi funne iffe give Dig nogen bedre Sifferhed for dets Opfyldelse, end den, vi selv havde: Krudkammeret og den brændende Lunte.“

Han faldte Amaral og Myra op af Kahytten.

Lad blot faa mange af dine Folf fomme paa Dæffet," bedblev ban, won ere nok til at bende Stibet; og gaae Du faa felv berned! Hift nærmer sig en Baad med Havnecommandanten; den tager os med; jeg siger ham vor Aftale; Du sejler ubehindret bort, og i de første fer Timer lover jeg, at Ingen skal forfølge Dig.“

Som sagt, faa gjort: Baaden lagde tilborde; Bes falingsmanden hørte med Beundring Riddernes Fortælling, tog dem og Grækerinden med sig, og ilede til land.

Han respectede den oprettede Pagt, og førstegang, siden Jobannitterne fik Den i deres Bold, sejlede her en tyrtist Drlogsmand fredelig ind og ud.

De tvende Ynglinger, der havde begyndt deres Nos viciat med et saa ridderligt Eventyr, bleve af deres Rejses fæller modtagne med den mest levende Olæbe, og af de Eldre behandlede med velfortjent agtelfe.

Stormesteren felt - ogsaa en Franskmand ydebe bem den tilbørlige Roes: de maatte for ham gjentage hele Historien; Amaral førte Ordet; thi St. Previl var dygtigere til at handle, end til at tale.

Deres Qvarteer blev dem anviift; St. Previt fit fit hos Myras Moder. Den værdige Matrone mods tog ham med Glædes og Taknemmeligheds Taarer; bendes Datter med et Blit, der sagde meer, end hun selv vilde eller vidfte. Ynglingen følte, at han havde omstiftet ect Fangenskab med et andet.

[merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small]

Et Fjerdingaar var henrundet. St. Previls Kjers lighed til den ædle Pige, hvis liv og Ære han havde frelst, havde faaledes grundfæstet sig i hans Hjerte, at bverfen Tiden eller Arbejde, Fraværelse eller Adspredelse mere var istand til at udrodde den.

Dg dog havde endnu intet Drð forraadt den Eiffete

hvad der dog iffe var hende en Hemmelighed. Ynglingen agtede hende alt for højt, han tænkte for ædelt, for ridderligt, til at ville meddele hende en Følelse, som bans Stand forbød ham at nære. Han vidste, at ingen lovlig Forbindelse mellem dem funde finde Sted; og stjøndt han havde Erempler nof paa utilladelige mellem hans Drdensbrødre og de rodisiske Piger, stjalv han dog ved den Tanke, at Myra skulde være hans Frille.

Han foresatte sig at bekæmpe fin lidenskab: han faae hende fun saa ofte, han var tvungen dertil; han ffyede bendes Nærværelse, han opholdt sig faa meget muligt udenfor det fjere, det farlige Hjem. Han stred fom en Mand; men Striden udmattede ham; den tærede paa bans Sundhed, forjog Ungdommens Roser fra hans Kinder og dens 3rd fra bang Pine.

Dg dog blev han gienelsket med den inderligste Rier: lighed. Men Myras Hjerte var stærkere end hans, med ringere Tab formaaede hun at besejre sine stille Dnsfer.

Om hun end iffe bar istand til at dæmpe den lon: lige 3ib, da mægtede hun dog at forhindre dens Udbrud: Intet Blit, intet Suf robede ham hendes Følelser. Hen: des hoje Sjæl ovede et fiifert Herredømme over Hjerte og Sandfer; og det skjønne legeme beholdt sin ungdomines lige Sundhed og Kraft.

Hvorvidt ffulde vel en Amaral komme med en fasa

[merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]

dan Pige? Om hun end ikke havde elftet St. Previt, vilde dog alle Forførerens Angreb have strandet paa saa klippefaft en Dyt. Forgjæves vare derfor alle hans Kunstgreb: Smiger, Bonner, glimrende Løpter

Alt var spildt; selv den haabløse lidende Kjerligheds Maske gjorde iffe den mindfte virkning.

3 Begyndelsen fattede ban Mistanke om en hemmes lig Forstaaelse mellem bende og St. Previl; men han opdagede snart at ingen faadan fandt Sted. Saa bavde han fun den Trøst tilbage : at den skjønne Græferinde maatte være uden al Følelse; thi den, der funde modstaae ham - meente denne Provençalindernes yndling maatte Naturen have nægtet fin fljønnefte Medgivt.

Men paa Robus vare not af dem, mod hvilke den bavde været alt for gavmild: Amaral vendte sig fra den uovervindelige Myra, og søgte og fandt Dprejsning hos hendes svagere Søstre.

Et halvt Aar havde han været paa Den, da han i Drbenens Anliggender blev beordret til Frankrige; ders fra til Spanien og atter til Frankrige; videre til Candien og tilbage igjen; og faaledes ffete det, at han først efter fem Aars Forløb, til Drbenens ubodelige Stade og sin egen Fordærvelse, anden Gang faae Rodus.

Et Par Maaneder før Amarals Afrejse blev Mgras Moder syg og døde.

St. Prebil deelte begge Dottrenes Sorg den yngste, Frosine, var først tolv Aar gammel ban var jo for Begge som en Broder; den Afdøde havde jo elsket ham som en Søn.

Men Sorg for Fader og Moder er af ingen Varigs bed, om den end har Styrke for en staffet Tid: Cypressen plantes og vandes i Førstningen med Taarer; siden overs

[ocr errors]
« ForrigeFortsæt »