Billeder på siden
PDF
ePub
[merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

jeg, at der blev raabt herned efter Rardufer: deres Krudtforraad maae findes her i Nærheden.

Han greb fat i en Ring i Gulvet, og traf: en lem hævede fig; under denne nok een, og see, her fandtes · rigtigt et muret Rum, meer end halv fuldt af Krudtfar: duser.

Himlen være lovet! nu har Samson Philifterne i fin Magt; blot en eneste 3idgnift, og vi kunne sprænge dem allesammen i luften —

Tilligemed os selv!" faldt Amaral ind. „Og hvo veed", blev St. Predil ved, whvortil vi med denne Trusel kunne tvinge vore Finder? 3 bette Sfab seer jeg Lunterne og her er Fyrtøj ftjønne Dame! benvendte han Talen til Græferinden, „vi vare Vidner til Eders hoje Mod og Aandsnærværelse; jeg tør iffe tvivle paa Eders villige og kraftige Deeltagelse i min

Plan. 3 og min Ven blive her, medens jeg gaaer op . paa Dækfet, og forelægger Tyrkerne tvende Vilfaar: enten

føre de os til en christelig Havn, og i dette Tilfælde give vi dem frit Lejde, at de fiffert og ubehindret igjen maae afsejle; eller og sprænge vi Sfibet i Luften.“

,Ebers Plan, ædle Ridder!. fagde Myra, wlan iffe være mig ftræffeligere end det, hvorpaa allerede bar feet mig vel beredt; i værste Falb bevare vi alle det Dyrebareste vi eje, vor were..

Det er rimeligt,“ tog Amaral Drdet, at vi redde mere end den; men lad mig udføre dette Gesandtffab! Jeg trænger faa til Klæder, og ban der behøver ingen

hjælp mig, François!.

Med disse Ord begyndte han at afklæde Liget.

Myra vendte fig om; og snart stod franskmanden som tyrfist Bassa.

nu

'en de ft

te

ge

vi

gt

rte

Han trykte Turbanen dybere ned i Panden, og stak den blodige Dolf i Beltet.

Det skal undre mig," sagde han smilende, hvad · Paffet vil sige til deres ny Capitain. Synet af er ganske

Fremmed i den Gamles Dragt, der kommer som ned fra Skyerne eller op af Graven, vil slaae dem med For: færdeise. — Eder, min Dejlige!" sagde han med en Franstmands Belevenhed til Myra, „vilde jeg iffe gjerne være faa frygtelig fom min Formand..

„Robert!. sagde St. Previl alvorlig; han stod allerede med den brændende sunte i þaanden: dette er iffe Tiden til Galanterier; inden faa Minuter have vi maastee gjort et vigtigt Skridt

Et Spring, vilde Du vel fige, afbrød Amaral; men ligesaa godt med Glæden, som med Sorgen! Adieu faalænge! vi samles snart igjen, enten ber, eller

han pegede opad – der !

Han aabnede Kahytderen og gik raft op ad Trappen. Myra faae med Uvillie efter ham. Derpaa fremtog hun et lidet Guldkors fra sin Barm, knælede, kyssede det og bad med foldede Hænder en fort, men taus og inderlig Bøn. Dgsaa Ridderens Sjæl vendte sig fromt begejstret og mægtigen styrket til Dødens og Livets Herre.

Dog fnart afbrodes deres Andagt af Amarals høje og raske Tilraab:

Har f {unten i Beredskab!"

,3a!" raabte St. Previl, der er kun en Alen mellem den og Krudet...

„Godt!" svarte hiin, „naar jeg raaber: Fyr! saa tænder an i Guds og alle Helliges. Navn !"

Men dette frygtelige Orb blev ikke udtalt: efter nogle Minuters Forløb steeg Amaral triumpherende ned i Kas

byten, og raabte: Victoria! mine Venner! nu styre vi lige mod Rodus.

Den forvovne Yngling havde ved sin første Frems træden sat de paa Dæffet værende Tyrfer i den højeste Forbauselse: det var deres Chef, og det var iffe ham; bans hele Dragt til det allermindste Styffe, hans Figur; men iffe hans Ansigt, og endnu mindre hans Stemme, da han begyndte at tiltale dem.

Amaral, som læste den ffrækblandede Forundring i deres Aasyn, forsøgte ved følgende Paafund at benytte det første Dieblifs mægtige Indtryf.

„Tilbage!" sagde han dyb og bydende Stemme, tits bage, Islamismens Sønner! den første, som nærmer fig, er Dødens visse Bytte. Hører og bæver! Her er ffeet et Underværk, hvis Lige iffe er feet siden Prophetens Dage: Eders Anfører er levende optagen i Paradiset, og jeg er ført gjennem luften fra Cairos Mure, for at træde i hans Sted. For en fjerdedeel Time siden reed jeg der blandt mine Mamelukker, da Propheten - bans Navn være lovet! – aabenbarede sig for mig. Ibrahim!" sagde han, -sæt Dig op paa den otteføddede Hest; den ferer Dig med Lynets Hurtighed ind paa et Slib, som Du ftal føre til den glorværdigfte af alle Sejre. Saa: snart Du kommer ombord, ftal Du sejle lige til Den Rodus, som de Vantroende nu bebersfe. Naar Du da uddrager dette Sværd " (her drog og svingede ban det) .fkal det skinne med en Glands ti tusinde Gange større end Solens. De Bantroende skulle forfærdes, flye, og styrte sig alle tilsammen i Havet; og Du skal vorte Gjer af deres Stad og alle deres Skatte.“

Ingen mælede et Drb til denne smuffe Tale; Ade ftode stive og maalløse, og betragtede med stirrende Bliffc

[ocr errors]

denne Prophetens begunstigede Yndling, til een af de Bagerste, noget svagere i Troen end de Andre, hviskede til fine Sidemænd:

,,Det ffulde dog aldrig være den fangne Franfer ?

Ingenlunde !. svarte disse, ham fjende vi alt for godt; enten er det Sandbed, han siger, eller det er Djæv. len felv.

„Svarer mig, f Prophetens Sonner!“ tog Amaral atter tilorde, wville flyde hans hellige Bud, eller vente den forfærdeligste Straf baade her og bisset ?..

Imidlertid var den Næstcommanderende, som havde ftaaet for ude paa Skibet, kommen til, og havde hørt Ridderens sidste Tiltale.

Hvad er dette?" raabte han, idet han traadte op paa en lavet bag ved den tætsluttede Klynge, rog svo er Du, som her er kommen at befale?.

Amaral gientog fortelig fin Fabel.

Hobo!" sagde han, o de Tider ere forbi, da Pros pheten gjorde Mirafler, fornuftige Folk kan Du ikke inds bilde faadan et dumt Eventyr. Du er en Franker, det rober din udtale, og maae have vidst at forputte Dig etsteds her i Skibet; men bie et Djeblik, saa skulle vi putte Dig ben, hvor Propheten iffe meer skal finde Dig.“

Muselmænd! - griber ham!" vilde han have sagt; men inden han fik udtalt, slog Amaral op med Haanden,

[ocr errors]

og raabte:

Holdt! Endnu fun et Drd! Dersom Du ikke hører mig nu, foster det dit og hele Besætningens Liv; giv mig blot Tid at aabenbare Sandheben, faa kunne 3 giore ved mig, hvad 3 lyster; 3 bar mig jo lige vis.

,,Saa tael da; men skynd Dig!“ lød Svaret.

,,Hernede i Rahytten!" sagde nu Ridderen, staaer min Cammerat med tændt Lunte for det aabne. Krudfammer, saasnart lægge Haand paa mig, flyve vi alle i luften (da var det han raabte ned til dem) „Tyrfer! I see nu, hvo der har den højeste. Magt paa Sfibet; men vi ville ikke misbruge den, med mindre tvinge os dertil..

Hassan rykfede sig i sit Skjæg, og de øvrige mumlede Forbandelser.

Hvor er 3 mri, vor Bassa ?" spurgte han.

„Hvor jeg allerede har sagt,“ svarede Amaral; ..bans Sjæl, om han havde nogen, er hos Propheten: han er nu blandt Houris, som vise sig mere føjelige, end Græferinden hernede, der brugte hans egen Dolt imod ham. Men hører nu, hvad jeg haver at foreslaae Eber!

føre os til Rodu$, og faasnart der have fat os af, sejle 3 frit og ubehindret bort med Slit og Gods. Du stjænkede min Vaabenfælle livet; nu ville vi gjore Gjengiæld.“

„Vel nof!" sagde Hassan; men hvad Sifferhed giver Du os derfor? Komme vi til Robus, tage Eders Cammerater vort Stib, og gjøre os selv til Slaver."

Vi fværge," svarte Amaral, med vor Ridderære og ved vort hellige Evangelium: Ingen skal røre et Haar paa Eders Hoveder. Vor Stormester har ikke Magt til at bryde vort lopte. Desuden feer Du jo, ber er intet andet Balg."

Hassan overlagde med sine Folk; og udfaldet blev da, at denne besynderlige Pagt virkelig blev sluttet.

Amaral forlod Dækket, og Skibet vendte fin Stævn mod Johannitternes De. Denne laae fun en halv Dags rejse borte, og under Sejladsen stiftedes begge Ridderne

« ForrigeFortsæt »