Billeder på siden
PDF
ePub
[graphic]

Danske Skibe indgaaede til fremmede Havne i Aarene 1873 - 75 .

[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]

Danske Skibe indgaaede til europæiske Havne i Aarene 1873 - 75.

[graphic][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][ocr errors][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][ocr errors][subsumed][ocr errors][ocr errors][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][ocr errors][subsumed][merged small][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][merged small]

søgt vedkommende Plads i Treaaret 1873–75. Overblikket paa Kortene forstyrres noget derved, at paa flere Steder ligge de af danske Skibe mest besøgte Pladser hinanden saa nær, at 'Cirklerne gaa ind i hinanden, tildels ligge indenfor hinanden, især gjælder dette om Slesvig og Holsten, hvis Omraade desuden tildels bedækkes af Cirklerne, der angive Skibsfarten paa Hamborg og Lybek. For at tydeliggjøre Forholdet er der derfor i Hjørnet af det ene Kort anbragt en lille særlig Fremstilling af Skibsfarten paa de to Hertugdømmer. Danske Skibes Fart paa de danske Byer er ikke fremstillet paa Kortet, da der hertil vilde udkræves for megen Plads.

Kastes et Blik paa Kortet over danske Skibes Fart paa europæiske Havne, vil det strax springe i Øjnene, at næsten hele den danske Skibsfart er samlet paa Nord- og Østersøen og mellemliggende Vande, og at udenfor disse Have komme de danske Skibe forholdsvis sjeldent; kun i enkelte af de betydeligste Havne, som i Bordeaux, Lissabon, Gibraltar, Malaga, Marseille og Messina ses det danske Flag nogenlunde jevnligt. Den fremmede Havn, paa hvilken vi have størst Skibsfart, er Newcastle; de danske Skibe, der i Treaaret 1873-75 besøgte denne, havde en samlet Drægtighed af 571,000 Tons; derefter følger Leith (358,000 Tons), Kiel (327,000 Tons), London (303,000 Tons), Kønigsberg (208,000 Tons), Riga (106,000 Tons) og Hull (184,000 Tons).

Paa Kortet, som angiver den danske Skibsfart paa Havne i fremmede Verdensdele, er Størrelsen af vor Skibsfart paa Europa angivet samlet for hvert Land, og et Blik paa vedkommende Signaturer vil strax vise, hvor overvældende en Del af vor Skibsfart der falder paa Europa og deraf atter navnlig paa England. I Amerika ses danske Skibe jevnligen i næsten alle de store Byer paa Østkysten af saavel Nord- som SydAmerika samt paa de vestindiske Øer. De af danske Skibe mest besøgte Byer ere New York og Rio de Janeiro. Paa hele Amerikas Vestkyst ses derimod sjeldent et dansk Skib. Til

afrikanske Havne komme kun meget faa danske Skibe; KapStaden er den By, hvor de hyppigst ses. En forholdsvis betydelig Skibsfart har Danmark paa Bagindien og Kina, og vor Skibsfart paa Hongkong t. Ex. er omtrent lige saa stor som vor Skibsfart paa Kristiania, St. Petersborg eller Lübek.

[ocr errors][merged small][merged small]
« ForrigeFortsæt »