Billeder på siden
PDF
ePub

gjøre sin Interesse for Sagen ved at tilvejebringe en klækkelig Sum til Anlæget, i faa Dage lykkedes at tilvejebringe en Tegning af ca. 400,000 Rdl., forelagde Ministeren (Estrup) endnu inden Aarets Udgang et Lovforslag, afattet i det Væsentlige overensstemmende med Loven om et Jernbaneanlæg i Sydsjælland, om at Regjeringen skulde være „bemyndiget til at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en Jernbane, som fra Roeskilde eller et Punkt paa den vestsjællandske Bane ikke vestligere end Ringsted føres til Kallundborg over Holbæk eller med Sidebane til Holbæk“. Lovforslaget fremmedes særdeles hurtigt, saa at det allerede blev til Lov d. 26 Febr. 1869, med den Ændring, at Banen skulde føres „over Holbæk til Kallundborg Havn eller, i Fald Terrainforholdene ikke tilstede dette, til Kallundborg med et Spor til Havnen“. Forsaavidt Koncessionen meddeltes det sjællandske Jernbaneselskab, skulde dette have Tilladelse til at tilvejebringe de fornødne Kapitaler enten ved Prioritetslaan i Selskabets samlede Baneanlæg eller ved Udvidelse af Aktiekapitalen eller paa begge Maader, og Statsgarantien skulde da udvides til at omfatte den nye Aktiekapital og de nye Laan indtil et Beløb af 3,700,000 Rdl., saaledes, at Garantien enten kunde omfatte hele Anlæget med 3,700,000 Rdl. eller enkelte Sektioner med et forholdsmæssigt mindre Beløb, som ikke maatte overstige 350,000 Rdl. pr. Mil. Derhos skulde der kunne gives Selskabet Tilladelse til at foretage den fornødne Expropriation til Anlæg af et Dobbeltspor paa Banen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde og til at tilvejebringe den hert il fornødne Kapital af indtil 400,000 Rdl. paa samme Maade. Derhos indeholdt Loven endvidere en Bestemmelse, hvorved Selskabet eventuelt kunde fritages for Anlæget af Falsterbanen (jfr. Lov 21 Juni 1867) uden at tabe de dertil knyttede Begunstigelser, naar Banen til Holbæk aabnedes senest d. 1 Jan. 1872, den øvrige Strækning senest d. 1 Jan. 1876. Det var nemlig Tanken, at der kunde blive dannet et. lolland-falstersk Jernbaneselskab, og at det sjællandske Selskab da skulde overtage Anlaget af Nordvestbanen mod at blive fritaget for Anlæget af Falsterbanen.

Da der imidlertid paa Selskabets d. 30 Marts 1870 afholdte Generalforsamling ikke opnaaedes den fornødne Stemmeflerhed for at andrage paa Koncession paa Nordvestbanen, indbragte Folkethingsmændene for Holbæk Amts 2den, 3die, og 5te Valgkreds umiddelbart derefter et Forslag om at bemyndige Regjeringen til at meddele Koncession paa en Jernbane, der skulde gaa lige direkte fra Kjøbenhavn paa en fast Bro over Roeskilde Fjord ad den korteste Vej til Kallundborg. Efter at de i Forslaget indeholdte nye Bestemmelser om en Rentegaranti fra Statens Side efter Indenrigsministerens Forslag vare blevne fjernede, vedtoges Lovforslaget af begge Thing, og Loven af 25 Juni 1870 bestemte derefter, at Regjeringen under de samme Betingelser, som vare fastsatte ved Loven af 26 Febr. 1869 for det Tilfælde, at Koncessionen gaves Andre end det sjællandske Selskab navnlig at der kunde gives 4 pCt. Rentegaranti enten for Halvdelen af den, indtil et Beløb af 3,7 Mill. Rdl., bevislig anvendte Anlægskapital eller for den hele, naar der ved privat Regning tilvejebragtes en saakaldet Forstærkningsfond til at dække Staten for dens Tilskud - kunde meddele Eneret paa Anlæg og Drift af en Jernbane, der fra Kjøbenhavn over Frederikssund eller med Sidebane til Frederikssund føres paa et for Anlæg og Drift hensigtsmæssigt Punkt over Roeskilde Fjord, ad' en fast Bro med Aabning for Sejladsen til Holbæk og derfra til Kallundborg.

Strax efter denne Lovs Emanation fremkom der (6 Juli 1870) fra tre Privatmænd (Kapt. Nyholm, Etatsr. Juel og Justitsr. Glud), der allerede Aaret forud havde søgt en lignende Koncession, et Andragende om Koncession paa en Bane fra Kjøbenhavns nordre Del (Grønningen) til Frederikssund og derfra til Kallundborg, der skulde anlægges som en lettere, bredsporet Bane, mod at der tilstodes dem 2 pct. Rentegaranti af 3,7 Mill. Rdl.*) Samtidig med at Forhandlinger herom paabegyndtes imellem

*) Jfr. nærmere de i Betænkning over Finantslovforslaget meddelte Op

lysninger, Riggd. Tid. for 1871–72 B. Sp. 30–52.

Andragerne og Ministeriet, tilkjendegav dette det sjællandske Jernbaneselskabs Bestyrelse, at der var Udsigt til, at der vilde danne sig et Selskab til Udførelse af den i Lov 25 Juni 1870 omhandlede Jernbane, hvorfor man ønskede at vide, om Selskabet definitivt havde opgivet at anlægge en Jernbane over Holbæk til Kallundborg. Da dette vel (1 Jan. 1871) benægtedes, men den ikke androges paa Koncession, fortsattes Forhandlingerne med de førstnævnte Koncessionssøgende, og der gaves disse ved Skr. 25 Marts 1871 Udsigt til at erholde Koncessior paa den ansøgte Bane over Frederikssund, der var bestemt til at føres forbi Charlottenlund over Ordrup og Fortunen til Lyngby, hvor den skulde skjære den nordsjællandske Bane. Dette i forbindelse med et igjennem Privatbanken fremkommet Tilbud om at afkjøbe Selskabet den under Anlæg værende Falsterbane for en Sum af 750,000 Rdl. og at overtage for Selskabets Regning Anlæget af en Jernbane fra Roeskilde over Holbæk til Kallundborg imod at erholde en Betaling lig Restbeløbet af de fastsatte 3,7 Mill. Rdl. i garanterede Aktier, foranledigede Selskabets Bestyrelse til at anholde om en hertil sigtende Koncession, hvortil en i Septbr. 1871 afholdt Generalforsamling gav sit Samtykke. Da derhos den af Ministeriet overfor de andre Andragere fastsatte Frist for Opfyldelsen af den forlangte Sikkerhedsstillelse og andre Betingelser for Koncessionens Meddelelse var forløben, uden at de fornødne Skridt vare gjorte fra disses Side, meddeltes, der i Henhold til Lov af 26 Febr. 1869 det sjiellandske Jernbaneselskab Koncession under 2 Oktbr. 1871 paa Anlæg og Drift af en Bane fra Roeskilde over Holbæk til Kallundborg, paa Betingelse af, at Anlæget skulde være paabegyndt inden et Aar og Banen være aabnet for Færselen inden d. 1 Jan. 1875. Da derhos Frederikssund ved denne Ordning af Sagen gik Glip af den Udsigt, den havde havt til at komme i Jernbaneforbindelse med Kjøbenhavn, opfordrede Ministeriet Selskabet til, saasnart Omstændighederne tillode det, at bringe Frederikssund paa passende Maade i Forbindelse med Selskabets allerede bestaaende Banenæt.

Allerede nogle Dage før Koncessionens Meddelelse havde det sjællandske Selskab, d. 28 Septbr. 1875, sluttet en Overenskomst med Overingenieur F. J. Rowan om Anlæget af Banen. Ifølge denne Overenskomst samt Tillæg til samme af 1 Decbr. S. A. skulde Rowan bygge Banen i Overensstemmelse med de tekniske Regler, hvorefter den sydsjællandske Jernbane var anlagt, med Stationer ved Holbæk og Kallundborg og saa mange Mellemstationer, som Regjeringen maatte bestemme, – hvortil kom en Udvidelse af Roeskilde Station samt alt fornødent Tilbehør for en Sum af 3,7 Mill. Rdl. i Selskabets Aktier (- efter Fradrag af 3/4 Mill. Rdl. for Falsterbanens Overdragelse til Rowan en virkelig Udbetaling af 2,95 Mill. Rdl. —), hvorfra imidlertid ifølge Tillægsoverenskomsten skulde gaa efter Omstændighederne fra 525—-550,000 Rdl., for hvilket Beløb Selskabet selv overtog at anskaffe Driftsmateriel, Inventarium, Redskaber, Uniformeringsgjenstande etc. samt at afholde Prøvefarter m. v. Ved en senere Overenskomst af 25 Febr. 1873 overtog endvidere Selskabet selv at udføre Forandringerne ved Roeskilde Station imod en Betaling af 100,000 Kr. og ved en Overenskomst af 21 Oktbr. 1875 Plautning af Hegn samt Træplantninger m. v. imod en Betaling af 23,000 Kr. Disse Arbejder, for hvilke Selskabet altsaa modtog en samlet Betaling af 1,223,000 Kr., havde ved Udgangen af 1875, da de dog formentlig ikke vare helt tilendebragte, kostet ca. 1,192,000 Kr.

Den nordvestsjællandske Jernbane (Roeskilde-Kallundborg) aabnedes for Driften d. 30 Decbr. 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket Drift indtil 1 Maj 1875. Udgifterne til Banen, der blev 101/2 Mil (79 kilom.) lang, beløb sig ifølge Driftsregnskabet for 1875 for Jernbaneselskabet *) ved det nævnte Aars Udgang til 7,369,337 Kr. eller ca. 701,800 Kr. pr. Mil (ca. 93,000 Kr. pr. kilom.). Anlæget af denne Bane nødvendiggjorde imidlertid tillige Anlæget af et Dobbeltspor paa Strækningen Kjøbenhavn

*) Hvad Anlæget i Virkeligheden har kostet Entrepreneurerne, kan ikke

oplyses.

Roeskilde, hvortil der ved Lov 26 Febr. 1869 var anslaaet et Beløb af 400,000 Rdl., der imidlertid ved en særlig Lov af 23 Maj 1873 forhøjedes til 650,000 Rdl. For at tilvejebringe det fornødne Beløb til Anlæget, vedtog en Generalforsamling i Maj 1873 med Regjeringens Approbation at omskrive de ældre paa Sterling lydende Aktier à 20 € (jfr. foran S. 41) til Rigsmøntaktier à 200 Rdl. enten imod et Tilskud af 20 Rdl. pr. Aktie eller saaledes, at der leveredes et til Værdien af Sterlingsaktier svarende Antal Rigsmøntaktier (1 € beregnet til 9 Rdl.) Af Sterlings-Aktiekapitalen, der oprindelig var 701,800 € er derefter i Aarene 1873—75 ombyttet 500,060 €, hvorved der i Tilskud er indkommet 920,520 Kr., hvorimod der af Rigsmøntaktier er udgivet 9,961,600 Kr. Det andet Spor imellem Kjøbenhavn og Roeskilde har imidlertid indtil Udgangen af 1875 kostet 1,372,848 Kr. (ca. 323,000 Kr. pr. Mil eller 44,800 Kr. pr. kilom.)

Ifølge Driftsregnskabet for 1875 stode nu herefter ved det nevnte Aars Udgang samtlige de sjællandske Jernbaner, deres Bygninger, Driftsmateriel m. v. Selskabet i et samlet Beløb af 39,477, 338 Kr. *), hvorefter altsaa hver Mil Jernbane, iberegnet Driftsmateriel m. v. — i hvilken Henseende dog maa bemærkes, at det ved Lov af 24 Maj 1875 9 10 er tilladt Selskabet at tilvejebringe og anvende 1 Mill. Kr. til Forøgelse af Driftsmateriellet, hvilket Beløb ikke her er medregnet stod Selskabet i ca. 858,200 Kr. (ca. 114,000 Kr. pr. kilom.). Da Kjøbenhavns Banegaard er fælles for samtlige fire Baner, og Strækningen Kjøbenhavn-Roeskilde for de tre af dem, lader der sig vanskeligt anstille en nøjagtig Sammenligning imellem Omkostningerne ved de forskjellige Baneanlæg. Fordeles imidlertid Udgifterne til Kjøbenhavns nye Banegaard ligeligt paa alle fire og til Strækningen Kjøbenhavn-Roeskilde ligeledes ligeligt paa

*) Naar dette Beløb ikke ganske stemmer med, men er noget større end

Summen af de i det foregaaende anførte Beløb for de enkelte Baner, maa dette formentlig hidrøre derfra, at der i Aarenes Løb til de her anførte egentlige Anlægssummer er kommet nogle mindre Beløb til Bygningers Udvidelse, Anskaffelse af Driftsmateriel o. Lign.

« ForrigeFortsæt »