Billeder på siden
PDF
ePub

Effekter, som Ministeriet ansaa for gode, skulde deponeres en Sum af 20,000 £, der skulde tjene til Sikkerhed for det Tilfælde, at Trediemands Ret til den urder 4 Oktbr. 1865 deponerede Sikkerhedssum blev godkjendt ved endelig Dom hvad der senere blev Tilfældet. Da disse Betingelser ikke opfyldtes, kom Loven ikke til Anvendelse.

Efter at det omsider var bleven klart, at alle ved Krøhnkes Andragende fremkaldte Forhaabninger om at faa en Bane anlagt igjennem Sydsjælland uden noget Offer fra Statens Side maatte opgives, ansaa Regjeringen, da det sjællandske Jernbaneselskab gjorde Meddelelsen af en Koncession til at bygge en Jernbane til Vordingborg til et bestemt Vilkaar for at gaa ind paa dens Ønske om, at det skulde overtage Driften af de jydsk-fyenske Baner, det for rigtigst at benytte denne Udvej til at skaffe Sydsjælland en Jernbane, og Indenrigsministeren (Estrup) forelagde derfor i Efteraaret 1866 samtidig med, at Lovforslaget om Overdragelsen af de jydsk-fyenske Baners Drift forelagdes, et andet hertil sigtende Lovforslag, hvorefter Banen skulde føres fra et (senere) nærmere bestemt Punkt paa Jernbanen imellem Kjøbenhavn og Korsør til Masnedø eller et andet Endepunkt ved Sundet mellem Sjælland og Lolland-Falster ved dybt Vand og skulde anlægges for et Beløb af ikke over 4 Mill. Rdl., hvortil saa endnu kom 225,000 Rdl. til Havnebaner i Kjøbenhavn og Helsingør, til hvilke Summer Statens Rentegaranti skulde udstrækkes. Efter at dette Forslag var ført igjennem Landsthir get, tilraadede Folkethingets Udvalgsflertal væsentlige Ændringer deri, sigtende dels til at gjøre det muligt for Regjeringen at give Koncession til Andre end det sjællandske Selskab, da de nye Linier formentlig for en Del vilde blive Konkurrencebaner med dettes Vestbane, dels til at fastslaa, at der skulde gives Banen en østlig Retning istedenfor den vestlige (fra Ringsted til Nestved-Vordingborg), som det formentlig var Regjeringens Agt i Overensstemmelse med Jernbaneselskabets Ønsker at give dette Koncession paa. Da disse ændringer – foruden flere andre af mere underordnet Betydning i det Væsentlige fandt Tilslut

[ocr errors]

ning i Folkethinget og senere tiltraadtes af Landsthinget, blev det endelige Resultat, at Loven, der udkom d. 21 Juni 1867, bemyndigede Regjeringen til at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en eller flere af følgende Jernbaner for Tidsruinmet til 26 Juni 1947: a) en Jernbane, som fra Ringsted føres saa vidt muligt i lige Linie til Nestved, ikke østligere end Herlufmagle, og derfra til et Endepunkt ved Sundet imellem Sjælland og Lolland-Falster ved dybt Vand; b) en Jernbane, som fra Kjøbenhavn eller et Punkt paa den vestsjællandske Bane, ikke vestligere end Viby, føres over Kjøge og Vordingborg til et Endepunkt ved Sundet mellem Sjælland og Lolland-Falster med dybt Vand eller over Kjøge og Præstø til Kallehave; c) en Jernbane fra Nordkysten af Falster til Nykjøbing eller et andet passende Punkt paa Falsters Vestkyst med dybt Vand eller til en Havn paa Syd- eller Vestsiden af Lolland; denne Bane kunde eventuelt føres over Møen og Falster; d) de fornødne Baner til Forbindelse imellem Banegaarden ved Kjøbenhavn og Havnen sammesteds og mellem Banegaarden ved Helsingør og den projekterede Havn Nord for Kronborg. Koncessionen paa en eller flere af disse Baner maatte kun meddeles paa Betingelse af, at Banerne skulde aabnes for Færselen inden d. 1 Jan. 1873. Regjeringen kunde frit meddele Koncession paa disse Baner til Hvemsomhelst; men saafremt Koncession paa en eller flere af dem meddeltes det sjællandske Jernbaneselskab, skulde dette have Tilladelse til under Indenrigsministerens Kontrol at tilvejebringe de til Udførelsen af disse Anlæg samt til Bygning af et Dobbeltspor paa en Del af Jernbanen imellem Kjøbenhavn og Korsør, saa og til Dakning af den løbende Rente af Anlægskapitalen indtil Banernes Aabning for Færselen, fornøilne Kapitaler enten ved Prioritetslaan i de for Haanden værende sjællandske og i de nye Baner eller ved Udvidelse af den i Lov af 27 Febr. 1852 omhandlede Aktiekapital eller delvis paa begge Maader. For dette Tilfaelde blev derhos Statsgarantien for 4 pct. aarlig Rente udvidet til den nye Aktiekapital og de nye Laan indtil et Beløb af 7,225,000 Kdl., hvorefter Garantien enten kunde omfatte Banerne: a) med

1

1

[ocr errors]

31/2 Mill., c) med 2,25 Mill., d) med 225,000 Rdl. og Dobbeltsporet med 1/4 Mill., eller Banen b) med 43/4 Mill., c) med 21/4 Mill. og Banerne d) med 225,000 Rdl. Forsaavidt derimod Koncession meddeltes til Andre end det sjællandske Jernbaneselskab, kunde der kun gives Rentegaranti indtil for Halvdelen af den Del af den her nævnte Anlægskapital, der bevislig anvendtes, hvorhos Regjeringen uden Vederlag kunde afgive den aflagte Banestrækning fra Kjøbenhavn til Vigerslev *).

I Henhold til denne Lov meddeltes der under 24 Jan. 1868 det sjællandske Jernbaneselskab Koncession paa Anlæg og Drift af en Jernbane med den i b) først angivne Retning samt en Jernbane fra Nordkysten af Falster til Nykjøbing (c), paa hvilke Baner Anlæget skulde være begyndt inden 1 Aar fra Koncessionens Datum, hvilket ogsaa skete. Jorbardejdet paa pen sydsjællandske Bane paabegyndtes i Efteraaret 186), og den 4 Oktbr. 1870 aabnedes denne 12 Mil (90,36 kilom.) large Bane, der udgik fra Roeskilde og over Kjøge og Nestved førtes til Masnedsund, for Driften. I Foraaret 1870 paabegyndtes dernæst Anlæget af Falster-Banen, der i en Længde af omtrent 3 Mil (22,6 kilom.) førtes fra Orehoved til Nykjøbing og d. 22 August 1872 aabnedes for Driften.

Anlæget af disse to Baner kostede ifølge de først i 1873 afsluttede Regnskaber henholdsvis 4,136,639 hdl. og 743,027

*) Om denne aflagte Banestrækning bestemte senere en Lov af 5 Febr.

1869, at Regjeringen uden Vederlag kunde afstaa samme dels til Kjøbenhavns Kommune, dels til Kjøbenhavns Amtsraad. Efter at saaledes en Del deraf er bleven overdraget til Kjøbenhavns Kommune, har en senere Lov af 24 Maj 1875 (jfr. Lov 25 Juni 1870) bestemt, at Koncessionen paa den i Loven omhandlede Jernbane fra Kbhyns. Banegaard over Vesterbro til Nyhavn, der skulde kunne sættes i Forbindelse med Korsørbanen ved et Spor til et Punkt Vest for Frederiksberg, kun kan meddeles paa Betingelse af, at Kjøbenhavns Kommune uden Vederlag afgiver de til dette Spor fornødne Grunde (8 3), hvorhos Lovens § 8 bemyndiger Indenrigsministeriet til uden Vederlag at overdrage det sjællandske Jernbaneselskab, saafremt dette erholder Koncession paa Anlæget af bemeldte Spor, den Del af den aflagte Banestrækning, der ligger paa Amtets. Grund.

Rdl. *), altsaa pr. Mil henholdsvis ca. 689,440 og 495,350 Kr. Den samlede Anlægskapital for Vest-, Nord- og Sydbanen paa Sjælland, derunder indbefattet Bygninger og Driftsmateriel, var saaledes ved Udgangen af 1873 ifølge Regnskabet for dette Aar 15,390,184 Rdl., saa at Anlægssummen pr. Mil altsaa blev ca. 867,048 Kr, eller ca. 115,000 Kr. pr. kilometer **). Pengene til disse Anlæg skaffedes tilveje dels ved et i 1868 optaget Prioritets

*) Udgifterne forde.: sig saaledes paa Hovedposterne:

Nordbanen (jfr. S. 43)

Falsterbanen

[blocks in formation]

Sydbanen
Expro-

priation. 293,169 Rdl. eller 7,1 pCt.
Jordar-
bejder,
578,337

14,0
Broer.
Hegn m. v.
Overbyg-
ning . . 936,340

22,6 Stationer 0. a. Bygn. 703,296

17,0 Driftsmateriel 764,544

18,5 Inventarium, 129,462

3,1 Telegr.

[blocks in formation]
[blocks in formation]

4,136,639 Rdl. 100,0 pct. 743,027 Rd. 100,0 pCt.

„Øvrige Udgifter“ ere: Driftens Indretning og Prøvefarter, Administration, samt Kurstab, Provision og Renter. Det bemærkes, at „Spor. lregning og Ballastering" i Regnskaberne for Sydbanen og Nordbanen ere henførte under „Overbygning“, medens de for Falsterbanen ere henførte under „Jordarbejde m. v.“

De ovenanførte Summer ere iøvrigt ifølge Driftsregnskabet for 1874 i dette Aar blevne forøgede med henholdsvis 9,798 og 136 Rdl.

**) Da Banen fra Roeskilde til Korsør ligesom senere Banen fra Roeskilde

til Kallundborg er givet i General-Entreprise, foreligger der ikke nogen Opgjørelse af, hvorledes Udgifterne for disse Banestrækninger fordele sig paa de enkelte Anlægsposter. Sammenregnes Anlægsomkostningerne for Nordbanen med tilhørende Sidebane, Roeskildebanen med samt Omlægningen af Strækningen indtil Vigerslev, og Sydbanen tilligemed

laan paa 2 Mill. Rdl., dels ved Udstedelsen af nye Aktier i 1871 til et samlet Beløb af 3,208,200 Rdl., hvorefter Aktiekapitalen udgjorde lidt over 91/2 Mill. Rdl., Prioritetslaanene 61/2 Mill. Rdl., hvilket sidste Beløb dog først var fuldt optaget i 1873.

Umiddelbart efter at Loven af 21 Juni 1867 havde aabnet Sydsjælland Udsigt til en Jernbaneforbindelse med Kjøbenhavn, rejste der sig en stærk Bevægelse i det nordvestlige Sjælland for ogsaa at faa et Jernbaneanlæg, og der fremkom i December 1868 fra ansete Mænd der i Egnen en bestemt Begjæring om, at der maatte bevirkes dem Koncession meddelt til at overtage et Jernbaneanlæg igjennem Holbæk Amt. Da det paa Indenrigsministerens Forlangende om, at Egnen skulde godt

Rente og

19,6

den for samtlige Baner fælles Banegaard i Kjøbenhavn og føjes hertil endnu Udgifterne ved det senere Anlieg af et 2det Spor paa Roeskildebanen, faaes for alle disse Anlæg en samlet Sum af 22,892,234 Kr., der fordeler sig saaledes paa de enkelte Hovedposter:

Ifølge Bortset fra Haushofer

regnes i

Kurstab Alm. Expropriation

2,364.873 Kr. = 10,3 pCt. 11,6 pCt. 9,3 pCt. Jordarbejder, Broer og Havne, Hegn m. v. . 4,016,352

17,5

27,1 Overbygning 5,303,875

26,0 tils. 11,685,100 Kr. = 51,0 pct. 57,3 pCt. 13,0 pct. Stationer 0. a. Bygn. 4,107,141

18,0

20.2 Driftsmateriel 3,098,680

14,6 Inventar, Telegraf m. v. 464,741

2,0
2,3

3,2
Administration, Prøve-
farter m. v.

1,033,733

4,5
5,0

5,0 20,389,395 Kr. = 89,0 pct. 100,0 pCt. 100,0 pCt. Renter og Kurstab 2,502,839

11,0 22,892,234 Kr. = 100,0 pct.

23,2

36,6

4,2

[ocr errors]

13,5

15,2

Det bemærkes, at Kontoen ,,Stationer o. a. Bygninger“ hos Haushofer betegnes som: „Banegaarde"; Banevogterhuse, Maskinbygninger m. v. ere da formodentlig fordelte paa den anden og tredie Konto.

« ForrigeFortsæt »