saa stort Beløb i 4 pCt. Rente bærende uopsigelige Obligationer, som dertil maatte være fornødne. Staten skulde derefter selv midlertidigt, indtil samtlige i Lov 10 Marts 1861 omhandlede Jernbaner ere fuldførte", overtage Driften og Vedligeholdelsen af Banerne med derhen hørende Foretagender samt deres Udstyring til Drift. Da imidlertid Anlæget af nye Baner alt var besluttet, forinden det omhandlede Banenæet var fuldført, og det ansaaes for rigtigst først at træffe en endelig Ordning, naar det hele Næt var færdigt, forlængedes Fristen ved Lov 26 Novbr. 1868 til 1 April 1872. En ny Lov af 9 Decbr. 1871 fastslog imidlertid Statsdriftens fastsatte Vedbliven, medens den dog opsatte den endelige Ordning paa ubestemt Tid, idet der kun bestemtes, at „Forslag til Lov om de almindelige Bestemmelser for denne. Drift" skulde forelægges den i 1875 sammentrædende ordentlige Rigsdag". Denne fandt imidlertid endnu ikke Tidspunktet kommet til Vedtagelsen af en saadan endelig Ordning, og det desangaaende forelagte Lovforslag omændredes da atter derhen, at et saadant Forslag skal forelægges den i 1877 sammentrædende ordentlige Rigsdag (Lov 30 Marts 1876).

I Henhold til Loven af 14 Marts 1867 blev der da under 13de Juni s. A. afsluttet en, af Kongen under 14 Juni stadfæstet og af Driftsselskabets Generalforsamling d. 31 Juli s. A. tiltraadt, Kontrakt med Firmaet Peto, Brassey & Betts, hvorefter samtlige Selskabets Ejendele, Driftsmateriel (20 Lokomotiver, 19 Tendere, 61 Person- og Postvogne og 231 Gods- og Ballastvogne), Maskiner, Redskaber, Inventarium osv. samt Reservefondet (der d. 31 Marts 1867 udgjorde 72,679 Rdl., anbragt i Statsobligationer) og det saa kaldte Reserveballastfond (der var bestemt til at afholde Udgifterne ved Udvidelsen af de bestaaende Anlæg eller til saadanne nye Anlæg, som for Jernbanens Drift maatte vise sig at være hensigtsmæssige, og som ved Overtagelsen ejede 32,279 Rdl. i Statsobligationer), overdroges til den danske Regjering og samtlige udstedte Driftsaktier tilintetgjordes under Regjeringens Kontrol, hvorhos Driften skulde gaa for Regjeringens Regning fra d. 1 April 1867, men dog fortsættes af Selskabet indtil d.

31 August s. A. Af Driftsaktier var der i Alt udstedt 575 Stykker lydende paa 1000 Rdl. og 4419 Stkr. lydende paa 200 Rdl., altsaa tilsammen for et Beløb af 1,458,800 Rdl., medens den Betaling, Regjeringen skulde erlægge, fastsattes til 1,320,214 Rdl. (altsaa ca. 90,5 pCt. af Aktiernes paalydende Beløb).

Fra 1 Septbr. 1867 overtoges Driften derefter af Indenrigsministeriet, hvem det ved allerh. Resol. 19 August s. A. var overdraget at forestaa Driften som øverste Autoritet, dog saaledes, at der ansattes en direkte under Ministeriet sorterende Driftsbestyrer, der selvstændig og paa eget Ansvar bestyrer alle løbende Forretninger m. v. De under Drift værende Strækninger vare: den fyenske Bane, der ved et for Jernbanernes Regning drevet Dampskib stod i Forbindelse med Vamdrup-FredericiaBanen, samt Aarhus-Randers-Banen med den fra Langaa udgaaende Tværbane til Holstebro, i Alt 40 Mil. Da Øjemedet med Statens Overtagelse af Driften ikke blot var at fremme Statsbanens Tarv, men ogsaa Almenhedens Interesser, blev der strax foretaget flere væsentlige Forandringer, sigtende til at hæve Trafiken. Driftsmateriellet, over hvis Utilstrækkelighed der i længere Tid var klaget, blev forøget, en ny Fartplan forøgede Antallet af Tog imellem Aarhus og Holstebro fra to til tre gjennemgaaende Tog om Dagen, medens der i Fyen førtes 4 Tog og i det sydlige Jylland 3 Tog om Dagen i hver Retning. Godstaxterne omordnedes, i det Hele i nedsættende Retning, og Persontaxterne forandredes saaledes, at der fastsattes en bestemt Pris pr. Mil (henholdsvis for de tre Klasser 18 Sk. 37 Øre, 13 Sk. 27 Øre og 8 Sk. = 16 Øre) for Dobbeltbilletter, hvis Anvendelse indskrænkedes til Afstande af højst 15 Mil, medens der for Enkeltbilletter indførtes en efter Afstanden for hver 10 Mil aftagende Skala, hvorefter det samlede Resultat var en gjennemgaaende Nedsættelse af Prisen, der end mere forøgedes ved Indførelsen af billigere Abonnementsbilletter, gjældende for 12 dobbelte Rejser.

=

Som det vil erindres var der alt i Koncessionen paa Roeskildebanen af 1844 givet det sjællandske Jernbaneselskab Tilsagn om eventuel Eneret paa Anlæg af Sidebaner til Kallundborg og over Rønnede til en Havn paa Sjællands Sydkyst. Selskabet havde imidlertid ikke senere yttret nogen Tilbøjelighed til at erhverve Koncession paa disse Anlæg, selv ikke efter at Korsørbanen var naaet til at forrente sig. Dette Resultat naaedes i 1860, efter at Banen i 1856-59 havde givet en aarlig Underbalance, aftagende fra ca. 62,000 til ca. 21,000 Rdl., i Alt 182,316 Rdl., som Staten ifølge Rentegarantien maatte tilskyde, men som derefter refunderedes af de følgende Aars Overskud over 4 pCt., der fra 206 Rdl. i 1860 og 2,125 Rdl. i 1861 steg til over 30,000 Rdl. i 1862 og over 95,000 Rdl. i 1863, saa at Restbeløbet helt kunde dækkes af Overskuddet i 1864, hvoraf der desforuden kunde gives Aktionærerne en Dividende udover de 4 pct. af 11/2 pCt. Det mindre gode Resultat af Roeskilde- og siden Korsørbanens Drift før 1860 havde utvivlsomt en væsentlig Andel i det Afslag, som Regjeringen alt gjentagne Gange havde givet paa de fra Beboere, navnlig Godsejere, i Sydsjælland, paa Møen og Lolland-Falster i 1855 og 1859 fremkomne Andragender om, at den vilde foranledige en Jernbane igjennem Sydsjælland anlagt med Statsunderstøttelse i en eller anden Form. Da fremkom i Juli 1864 Civilingenieur Krøhnke med et Projekt til at tilvejebringe en bedre og lettere Forbindelse med Udlandet ved at føre en Bane igjennem Sydsjælland, udgaaende fra en af Korsørbanens Stationer, over Smaaøerne Farø og Bogø over til Falster og Lolland til dettes sydlige Kyst ved Syltholmen, hvor der skulde anlægges en Havn til Iværksættelse af en Forbindelse med Udlandet, --som efter Planen skulde tilvejebringes ved en Bane gjennem Fehmern, der paa en Bro skulde føres over til Holsten og videre til Lübeck eller Hamburg, til hvilket Anlæg han paatog sig at skaffe de fornødne Kapitaler tilveje fra Udlandet uden nogen Udgift for Staten, naar han kun erholdt Eneret paa Anlæget og Driften, hvorom han under 24 Febr. 1865 indsendte et nærmere motiveret Andragende, i hvilket han

havde gjort den Forandring i den oprindelige Plan, at Baneanlæget, for at blive helt uafhængigt af det sjællandske Selskab, skulde føres lige fra Kjøbenhavn over Kjøge og Nestved til Vordingborg. Dette Andragende, hvormed det sjællandske Selskab blev gjort bekjendt, foranledigede dette til at andrage paa, at Koncessionen maatte blive nægtet Krøhnke, og Selskabet derimod faa Koncession paa en Bane til Vordingborg med Statens Garanti for 4 pCt. Rente. Da imidlertid Krøhnkes Plan var saa ulige fordelagtigere ikke blot for Statskassen, men for Landet i det Hele, udvirkede Indenrigsministeren (Tillisch), uanset at der alt fra forskjellige Sider rejstes Tvivl om, hvorvidt Krøhnke virkelig kunde gjennemføre Planen og navnlig tilvejebringe de fornødne Kapitaler, efter at denne i en Skrivelse af 13de Juni havde erklæret sig villig til endvidere at anlægge en Forbindelsesbane fra Borup, Ringsted eller Sorø til Nestved eller Vordingborg, for saa vidt det sjællandske Selskab ikke ønskede at anlægge en saadan Bane, en kgl. Resol. af 11 August 1865, der bemyndigede ham til under Forbehold af Rigsdagens Samtykke at give Krøhnke den ansøgte Koncession paa Betingelse af, at han til Sikkerhed for Planens Gjennemførelse deponerede 20,000, der skulde være forbrudte, saafremt der ikke inden. 6 Maaneder efter Tilsagnets Meddelelse var oprettet et Selskab med den fornødne Kapital til Banens Anlæg og Drift, medens en ny Resol. af 25 Septbr. s. A. dog tillod Koncessionshaveren at træde tilbage inden d. 1 Novbr. s. A. og i saa Fald erholde det deponerede Beløb, der faktisk var tilvejebragt af Englænderen Chapmann, tilbagebetalt. D. 31 Oktbr. fremkom der da to. Erklæringer henholdsvis fra Krøhnke og fra Chapmann, i hvilke den Første erklærede Kautionen definitivt stillet, da Foretagendets Gjennemførelse ved de fornødne Kapitalers Tilvejebringelse var sikkret, medens den Anden begjærede det deponerede Beløb tilbage, da Foretagendet maatte betragtes som opgivet. Da Ministeriet fastholdt, at det kun var Krøhnke, der som Koncessionshaver og som den, der nominelt havde stillet det forlangte Depositum, havde Ret til at begjæré dette tilbageleveret, hvor

imod det var Ministeriet uvedkommende, at det faktisk var Chapmanus Penge, maatte det i Henhold til Krøhnkes Erklæring anse Betingelsen for Koncessionens Meddelelse opfyldt fra hans Side, og den nye Indenrigsminister (Estrup) forelagde derfor, uanset at Chapmann ad Rettens Vej søgte sin Ret til at fordre Beløbet tilbage anerkjendt, Rigsdagen et Lovforslag desangaaende, der efter at et ved privat Initiativ (Steen) indbragt Lovforslag om at give det sjællandske Jernbaneselskab Koncession paa en Bane igjennem Sydsjælland kun subsidiært var bleven tiltraadt af Udvalget og derefter forkastet ved anden Behandling i Folkethinget udkom som Lov d. 9 Febr. 1866. Ved denne Lov bemyndigedes Indenrigsministeren til at meddele Civilingenieur Krøhnke eller et af ham dannet Selskab Koncession til Anlæg af en Jernbane, der skulde udgaa fra Kjøbenhavn og føres derfra i Nærheden af Stranden tæt Vest forbi Kjøge, derfra Øst om Herfølge og Sædder saa nær ind til Nestved, som Forholdene tillade det, derfra tæt forbi Vordingborg og langs med Stranden til Syd for Bakkebølle, hvorfra Overgangen over Løbet mellem Sjælland og Farø skulde ske med en Bro, hvorefter Banen skulde føres videre over til Bogø, efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse enten paa en Bro eller en fast Dæmning, og derfra. paa en Bro over Sortesøgab til Falster, hvorfra den skulde fortsættes til et Punkt i Nærheden af Nykjøbing, derfra paa en Bro over Guldborgsund og videre gjennem Lolland til et Punkt paa denne Øs Sydvestkyst ved Syltholmen, hvor der skulde anlægges en Havn, samt til Anlæget af en Forbindelsesbane imellem Nestved og en Station paa den vestsjællandske Jernbane, og til udelukkende Brug af disse Baner i 100 Aar, Alt paa forskjellige nærmere Betingelser, af hvilke det her vil være tilstrækkeligt at fremhæve, 1) at inden 6 Maaneder efter denne Lovs Emanation skulde Selskabet for Banernes Anlæg og Drift være dannet og det være godtgjort for Indenrigsministeriet, at Selskabet havde den til Udførelsen af bemeldte Foretagende fornødne Kapital til sin Raadighed og at en Tiendedel deraf var indbetalt i Selskabets Kasse, 2) at der inden samme Frist i