Billeder på siden
PDF
ePub
[graphic]

indenfor Landets Grændser, som kunne frem!
Interesse. Angaaende den samlede Varema
Specification af dennes Bestanddele, finde
Oplysninger saavel i Skibsfartsstatistiken
Driftsberetninger.

Vi ville da betragte den indenlan
angaaende denne meddele tilsvarende op
ligere Perioder.

Fra indenlandske Steder ankom

Det vil af denne Tabel ses, at den ind Tiden efter 1864 og indtil du er tiltager imellem Kjøbenhavn og Provindsbyerne, de Del af den indenlandske Skibsfart, er sle derimod er Farten mellem Provindsbyern stærkt. Som det vil erindres, viste Skibsfart i det foregaaende Tidsrum, Tid rigske Krige, en betydelig Fremgang, og Farten mellem Kjøbenhavn og Provindserne landske Skibsfart paa Kjøbenhavn i nærvær tiltagen, uagtet den hele Ordning af Hand som Midtpunkt for samme er vedbleven at u samme Retning, saa maa dette tilskrives af Jernbanerne, hvilke efter 1864 have

indenfor Landets Grændser, som kunne frembyde nogen væsentligere Interesse. Angaaende den samlede Varemasses Omsætning, uden Specification af dennes Bestanddele, findes derimod ret fyldige Oplysninger saavel i Skibsfartsstatistiken som i Jernbanernes Driftsberetninger.

Vi ville da betragte den indenlandske Skibsfart, og angaaende denne meddele tilsvarende Oplysninger som for tidligere Perioder.

Fra indenlandske Steder ankom

i Finantsaaret 1865–66

1866–67
1867–68
1868–69
1869–70
1870–71
1871-72
1872–73

1873–74 i Kalenderaaret 1874

1875 1876

til Kongeriget Danmark
Skibe. Bestuyn.

Tons.
23,158 288,000
20,796 251,000
23,432 305,000
24,087 301,000
21,514 311,000
23,030 308,000
22,417 314,000
23,766 330,000
23,535 340,000
24,816 372,000
22,628 363,000
23,165 367,000

til Kjøbenhavn Skibe. Bestuyn.

Tons. 5,579 128,000 4,750 114,000 5,600 132,000 6,500 123,000 5,300 191,000 5,700 133,000 5,900 126,000 6,100 138,000 5,700 129,000 7,100 151,000 5,700 138,000 5,100 124,000

Det vil af denne Tabel ses, at den indenlandske Skibsfart i Tiden efter 1864 og indtil nu er tiltagen ikke lidet. Farten imellem Kjøbenhavn og Provindsbyerne, der udgjør en saa stor Del af den indenlandske Skibsfart, er slet ikke aftagen; men derimod er Farten mellem Provindsbyerne indbyrdes tiltagen starkt. Som det vil erindres, viste den indenlandske Skibsfart i det foregaaende Tidsrum, Tiden mellem de to slesvigske Krige, en betydelig Fremgang, og især gjaldt dette om Farten mellem Kjøbenhavn og Provindserne. Naar da den indenlandske Skibsfart paa Kjøbenhavn i nærværende Tidsrum ikke er tiltagen, uagtet den hele Ordning af Handelen med Kjøbenhavn som Midtpunkt for samme er vedbleven at udvikle sig yderligere i samme Retning, saa maa dette tilskrives den stærke Udvikling af Jernbanerne, hvilke efter 1864 have optaget en bestandig

større Andel af den indenlandske Omsætning og især af Omsætningen mellem Kjøbenhavn og Proyindserne. Med Hensyn til Udviklingen af Jernbanerne og Trafiken paa dem henvises til et foregaaende Afsnit, hvor samme er udførligt behandlet (første Afsnit „Samfærdselsmidlerne“ III. pag. 38—190), og man skal her nøjes med en Henvisning til medfølgende Kort: Skibsfarten i 1875 og Jernbanetrafiken i 1875–76. Kortet, paa hvilket Breden af de farvede Linier langs Jernbanerne er forportional med Mængden af Gods og Personer, der have passeret hvert Banestykke, viser bl. A., hvorledes Trafiken i Jylland samler sig om Aarhus og Trafiken i Sjælland i en endnu højere Grad om Kjøbenhavn. Det vil tillige være paafaldende, at Godstrafiken i Jylland er langt stærkere end man efter denne Provindses spredt boende Befolkning og store ufrugtbare Strækninger skulde have troet. Godstrafiken paa den jydske Tverbane HolstebroLangaa er saaledes større end Trafiken paa Jernbanen gjennem det frugtbare Fyn fra Middelfart til Nyborg, og Godstrafiken paa den gamle vestsjællandske Bane fra Roskilde til Korsør er ikke saa stor som Trafiken paa Banen fra Randers til Vamdrup. I Kjøbenhavns Nærhed paa Banestykket Roskilde-Kjøbenhavn og den sydlige Tredjedel af Nordbanen antager derimod Godstrafiken Proportioner, der langt overgaar Trafiken paa alle andre Banestykker i Landet; der er her Stationer, imellem hvilke der i Aarets Løb passere næsten 400 Mill. € Gods. Karakteristisk er det, at Godstrafiken paa Øerne for største Delen er nærmest lokal, medens i Jylland den gjennemgaaende Trafik spiller en større Rolle. Persontrafiken er derimod langt mindre i Jylland end paa Øerue. Især paa Fyn er Persontrafiken forholdsvis stor. Men langt større end i nogen anden Del af Landet er Persontrafiken paa Banerne i Kjøbenhavns Nærhed. Banestykket Kjøbenhavn-Hellerup passeres saaledes i Aarets Løb af næsten ligesaa stort et Antal Mennesker, som hele den danske Befolkning udgjør (c. 1,700,000). Betragter man paa Kortet de ved Byerne ansatte Cirkler, i hvilke den blaa Farve angiver Størrelsen af den indenlandske Skibsfart, da vil det ses, at foruden

Kjøbenhavn er det Byerne Aarhus, Korsør, Aalborg, Faxe og Odense, der have den største Skibsfart paa Indlandet.

Handelsfla aden. I et foregaaende Afsnit, pag. 28–29, er meddelt den nuværende Størrelse af den danske Handelsfla a ade, og pag. 490—91 er det vist, hvilke Forandringer der heri er foregaaet i Løbet af dette Aarhundrede, og det fremgaar heraf, at vor Handelsflaade især efter 1864 er tiltagen meget stærkt. Hvorledes denne Forøgelse fordeler sig paa de enkelte Aar ses af følgende Tabel.

1. April 1864

1865 1866 1867 1868 1869 ) 1870 1871 1872 1873

1874 1. Jan. 1875

1876
1877

Antal
Skibe
3074
3079
3200
3131
3132
2950
2800
2815
2746
2738
2846
2957
3076
3144

Drægtigh.
(Tons)
149000
148000
160000
172000
176000
179000
179000
188000
189000
197000
213000
226000
244000
254000

Deraf Dampskibe. Antal Drægtigh. HesteSkibe (Tons) kraft 47 4369

2706 51 4700

2900 65

6300 3800

8400 4200 80 9600

4600 84 10000 4700 89 10500

5000 88

12000 5500 91 15600

5700 109 21600

6900 123 27400 7000 135 29000

8700 167

39000 11300 178

44000 12300

Det ses af denne Oversigt, at det navnlig er i de senere Aar at Tilväxten i Handelsflaaden har været stærk, og at Tilvæxten i Dampskibsflaaden er større end Tilvæxten i Sejlskibsflaaden. Til Sammenligning anføres Størrelsen af Handelsflaaden i de vigtigste fremmede Lande, og den Stigning der i disse har fundet Sted fra 1864 til 1874.

Stigning i Aaret 1864

i Aaret 1874 i pct. Danmark Sejlskibe

544 Tons

85,219 Tons Dampskibe 4,369

27,381

526,7 I Alt 137,913

212,600

39,4

[ocr errors]

61,4

:) For Tiden før 1869 gjælde Angivelserne for Skibe af 4 Tons Drægtighed

og derover, for Tiden fra 1869 derimod kun for Skibe over 4 Tons.

544

[merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

) Ved Bedømmelsen af Fremgangen i den italienske og i den østerrigske

Handelsflaades Størrelse maa erindres Venetiens Afstaaelse til Italien.

« ForrigeFortsæt »