indenfor Landets Grændser, som kunne frembyde nogen væsentligere Interesse. Angaaende den samlede Varemasses Omsætning, uden Specification af dennes Bestanddele, findes derimod ret fyldige Oplysninger saavel i Skibsfartsstatistiken som i Jernbanernes Driftsberetninger. Vi ville da betragte den indenlandske Skibsfart, og angaaende denne meddele tilsvarende Oplysninger som for tidligere Perioder. Det vil af denne Tabel ses, at den indenlandske Skibsfart i Tiden efter 1864 og indtil nu er tiltagen ikke lidet. Farten imellem Kjøbenhavn og Provindsbyerne, der udgjør en saa stor Del af den indenlandske Skibsfart, er slet ikke aftagen; men derimod er Farten mellem Provindsbyerne indbyrdes tiltagen stærkt. Som det vil det vil erindres, viste den indenlandske Skibsfart i det foregaaende Tidsrum, Tiden mellem de to slesvigske Krige, en betydelig Fremgang, og især gjaldt dette om Farten mellem Kjøbenhavn og Provindserne. Naar da den indenlandske Skibsfart paa Kjøbenhavn i nærværende Tidsrum ikke er tiltagen, uagtet den hele Ordning af Handelen med Kjøbenhavn som Midtpunkt for samme er vedbleven at udvikle sig yderligere i samme Retning, saa maa dette tilskrives den stærke Udvikling af Jernbanerne, hvilke efter 1864 have optaget en bestandig større Andel af den indenlandske Omsætning og især af Omsætningen mellem Kjøbenhavn og Provindserne. Med Hensyn til Udviklingen af Jernbanerne og Trafiken paa dem henvises til et foregaaende Afsnit, hvor samme er udførligt behandlet (første Afsnit Samfærdselsmidlerne" III. pag. 38-190), og man skal her nøjes med en Henvisning til medfølgende Kort: Skibsfarten i 1875 og Jernbanetrafiken i 1875-76. Kortet, paa hvilket Breden af de farvede Linier langs Jernbanerne er porportional med Mængden af Gods og Personer, der have passeret hvert Banestykke, viser bl. A., hvorledes Trafiken i Jylland samler sig om Aarhus og Trafiken i Sjælland i en endnu højere Grad om Kjøbenhavn. Det vil tillige være paafaldende, at Godstrafiken i Jylland er langt stærkere end man efter denne Provindses spredt boende Befolkning og store ufrugtbare Strækninger skulde have troet. Godstrafiken paa den jydske Tverbane HolstebroLangaa er saaledes større end Trafiken paa Jernbanen gjennem det frugtbare Fyn fra Middelfart til Nyborg, og Godstrafiken paa den gamle vestsjællandske Bane fra Roskilde til Korsør er ikke saa stor som Trafiken paa Banen fra Randers til Vamdrup. I Kjøbenhavns Nærhed paa Banestykket Roskilde-Kjøbenhavn og den sydlige Tredjedel af Nordbanen antager derimod Godstrafiken Proportioner, der langt overgaar Trafiken paa alle andre Banestykker i Landet; der er her Stationer, imellem hvilke der i Aarets Løb passere næsten 400 Mill. Gods. Karakteristisk er det, at Godstrafiken paa Øerne for største Delen er nærmest lokal, medens i Jylland den gjennemgaaende Trafik spiller en større Rolle. Persontrafiken er derimod langt mindre i Jylland end paa Øerue. Især paa Fyn er Persontrafiken forholdsvis stor. Men langt større end i nogen anden Del af Landet er Persontrafiken paa Banerne i Kjøbenhavns Nærhed. Banestykket Kjøbenhavn-Hellerup passeres saaledes i Aarets Løb af næsten ligesaa stort et Antal Mennesker, som hele den danske Befolkning udgjør (c. 1,700,000). Betragter man paa Kortet de ved Byerne ansatte Cirkler, i hvilke den blaa Farve angiver Størrelsen af den indenlandske Skibsfart, da vil det ses, at foruden Kjøbenhavn er det Byerne Aarhus, Korsør, Aalborg, Faxe og Odense, der have den største Skibsfart paa Indlandet. Handelsflaaden. I et foregaaende Afsnit, pag. 28-29, er meddelt den nuværende Størrelse af den danske Handelsflaaade, og pag. 490-91 er det vist, hvilke Forandringer der heri er foregaaet i Løbet af dette Aarhundrede, og det fremgaar heraf, at vor Handelsflaade især efter 1864 er tiltagen meget stærkt. Hvorledes denne Forøgelse fordeler sig paa de enkelte Aar ses af følgende Tabel. Det ses af denne Oversigt, at det navnlig er i de senere Aar at Tilvæxten i Handelsflaaden har været stærk, og at Tilvæxten i Dampskibsflaaden er større end Tilvæxten i Sejlskibsflaaden. Til Sammenligning anføres Størrelsen af Handelsflaaden i de vigtigste fremmede Lande, og den Stigning der i disse har fundet. Sted fra 1864 til 1874. 1) For Tiden før 1869 gjælde Angivelserne for Skibe af 4 Tons Drægtighed og derover, for Tiden fra 1869 derimod kun for Skibe over 4 Tons. |