Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

i Gjennemsnit for hver dansk Mil udstede et Beløb af indtil 300,000 Rdl. 4 pCt. rentebærende Obligationer. Regjeringen bemyndiges til at bortforpagte for et Tidsrum af indtil 100 Aar samtlige de her omhandlede Baners Drift." Ved tredie Behandling blev Loven imidlertid forkastet, et Resultat, som vistnok for en ikke ringe Del skyldtes den Omstændighed, at Anskuelserne om, hvor den sydlige Del af Længdebanen skulde føres, stode skarpt overfor hinanden, idet et stort Parti holdt paa at føre Banen saa langt op i Midtjylland, som muligt, navnlig igjennem Gudenaadalen, medens Andre holdt paa en Kjøbstadlinie og atter militære Hensyn gjordes gjældende til Fordel for en endnu østligere Bane, der skulde føres igjennem Fredericia. Endel bidrog det maaske ogsaa til Udfaldet, at der efter Sagens anden Behandling paa Ny var indtraadt en Regjeringsforandring, hvorved den Minister, der havde forelagt Forslaget, aftraadte. I den næste Samling indbragte denne vel atter privat det samme Lovforslag, men tog det, efter at Indenrigsministeren (Monrad) havde erklæret at maatte modsætte sig det, tilbage under første Behandling, hvorefter Ministeren, der imidlertid havde optaget Forhandlingerne med Peto, forelagde et nyt Lovudkast, baseret i det Væsentlige paa de samme Principer, om end med Opretholdelse af den alt fastslaaede Tværbane. Den første Paragraph, hvorved „Regjeringen bemyndiges til at ophæve den ifølge Loven af 4 Marts 1857 udfærdigede allerhøjeste Koncession til Anlæg og Drift af en Jernbane i Nørrejylland" samt „til efter Ophævelsen af bemeldte Koncession at indgaa Kontrakt om Anlæg og Drift af et Næt af enkeltsporede Lokomotivbaner igjennem Fyen og Nørrejylland", vandt almindelig Tilslutning. Derimod førtes der atter denne Gang en skarp og langvarig Forhandling om de i den anden Paragraf nærmere fastsatte Retningslinier, for saa vidt angik Strækningen fra Aarhus sydefter. Ministeren havde for denne Strækning foreslaaet følgende Baner: fra Fredericia og Snogvej over Kolding til Horskjær, (hvilken Bane vilde blive en Sidebane til den næste Bane), fra den slesvigske Grændse ved Vamdrup over Horskjær, Randbøl, Jellinge, Horsens, Aarhus

osv. I Folkethinget strøges imidlertid Fredericia ved den førstnævnte Banes, medens den anden fastsatte at skulle gaa fra den slesvigske Grændse ved Vamdrup over Horskjær, Randbøl, Jellinge, langs Gudenaadalen til Ry Mølle og derfra over Aarhus

[ocr errors]

Herved sejrede altsaa Forsvarerne for den vestligere Linie („Midtjyllands Interesser"), idet Banen hverken kom til at berøre Vejle eller Horsens. I Landsthinget forandredes imidlertid Lovforslaget atter, og selve Loven, der udkom d. 10 Marts 1861, indeholdt derefter følgende Bestemmelser om Retningslinierne: Nættet skal indbefatte følgende Baner: a) fra Nyborg over Odense til Middelfart; b) fra den slesvigske Grændse ved Vamdrup over Kolding og Fredericia til Vejle, med Sidebane til Snoghøj, c) fra Vejle gjennem Gudenaadalen over Ry Mølle til Aarhus, enten over Horsens eller med en Sidebane til denne Kjøbstad, d) fra Aarhus over Langaa, Randers og Hobro til Aalborg, e) fra Langaa over Viborg og Skive til Venøbugten samt f) fra Venøbugten til Holstebro, foruden g) Hestebaner fra Stationerne ved flere Kjøbstæder til disses Havne". Samtlige disse Baner skulde med deres faste Tilbehør forblive Kongerigets Ejendom", og Koncessionen paa Anlæget forvandledes saaledes til en Arbejdskontrakt, idet Staten skulde betale alt det udførte Arbejde. Da imidlertid Strækningen fra Vejle til Aarhus foreløbig forblev temmelig ubestemt, og da Strækningen f. endnu ikke var bleven behørig undersøgt, kunde Betalingen kun definitivt fastsættes for de øvrige Strækninger og bestemtes da til 13,150,000 Rdl., hvori dog hverken var indbefattet Erstatning for den Grund og Ejendom, der for bestandig blev at afgive til Banerne - idet Staten selv overtog Expropriationen herafeller Toldgodtgjørelse eller Betaling for det til Banernes Drift fornødne Materiel, Inventarium m. m., eller Udgifterne til Kontrollen med Banernes Bygning o. desl. Betalingen skulde erlægges enten i rede Penge eller med 4 pCt. Obligationer, uopsigelige fra Kreditors Side og udstedte i dette Øjemed, dog ikke afgivne til en lavere Kurs end 96 pCt.

I Henhold til denne Lov afsluttedes de alt forud for dens Forelæggelse mellem Indenrigsministeriet og de engelske Ingenieurer Peto, Brassey og Betts førte Forhandlinger med en Kontrakt af 18 Marts 1861, hvorved disse gave Afkald paa Koncessionen af 21 Oktbr. 1859 og paatoge sig som Entrepreneurer at anlægge de i Loven nævnte Linier, der, foruden Strækningerne fra Struer til Holstebro og fra Vejle til Aarhus. ansloges til lidt over 52 Mile, med tilhørende Stationer og Banevogterhuse m. v., færdige til Aflevering til nedennævnte Tidspunkter, for følgende Betaling:

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small]

Betalingen skulde erlægges enten i rede Penge eller i 4 pCt. Statsobligationer, udstedte i engelsk Sprog og i Sterling, og for hvilke Renterne skulde betales i London, der af Entrepreneurerne skulde modtages til en Kurs af 96 for hvert Hundrede. Regjeringen skulde stedse med 3 Maaneders Varsel forud bestemme, hvorledes den i det næste Halvaar vilde betale. Samtlige Baner skulde bygges med enkelt Spor og med en Sporvidde

*) Samtidig skulde den nordslesvigske Bane fra Vamdrup til Flensborg, hvorpaa det samme Firma dog først d. 1 Maj 1862 fik Koncession, være færdig.

af 4′ 8′′ engelsk Maal; Skinnerne skulde paa den fyenske Bane og Længdebanen indtil Randers have en Vegt af 68 Pd. pr. løbende Yard (3), paa Tværbanen derimod og Banen RandersAalborg kun en Vægt af 58 Pd. pr. Yard.

[ocr errors]

-

Ved en samme Dag underskreven Tillægskontrakt fastsattes Principerne for Beregningen af Betalingen for Strækningerne Struer-Holstebro der skulde være færdig inden 1 Juli 1865og Vejle-Aarhus der skulde være færdig inden 1 Juli 1869 hvorhos det bestemtes, at, saafremt de alt da foreløbig afstukne Linier skulde blive valgte for disse Strækninger, skulde der betales for Sektionen Vejle-Horsens (3,98 Mil) 980,000 Rdl. (altsaa ca. 246,000 Rdl. pr. Mil), for Sektionen Horsens-Aarhus (5,78 M.) 1,650,000 Rdl. (ca. 285,000 Rdl. pr. M.). Under denne Forudsætning vilde altsaa det hele Banenæet, med Undtagelse af Strækningen Struer-Holstebro, blive omtrent 61,8 Mil (ca. 465 kilɔm.) lang (heri ikke iberegnet Hestebanerne fra Kjøbstæderne til disses Havne, som vare medindbefattede i Betalingen) og koste 15,78 Mill. Rd., altsaa i Gjennemsnit ca. 255,340 Rdl. pr. Mil (ca. 67,800 Kr. pr. kilom.) Betalingen for Sektionen Struer-Holstebro (2,04 Mil) blev senere fastsat til 358,500 Rdl. (altsaa ca. 175,700 Rdl. pr. Mil eller ca. 46,600 Kr. pr. kilom.)

Som anført var det ved Loven overladt til Regjeringens Afgjørelse, hvorvidt Banen fra Vejle til Aarhus skulde føres lige til Horsens eller kun forbindes med denne By ved Sidebane, samt hvilken Retning der Nord for Horsens skulde gives Banen, idet det kun var fastslaaet, at den skulde føres ind i „Gudenaadalen" og navnlig over Ry Mølle, Vest for Mossø, hvilket sidste Punkt i og for sig ikke havde særligt Krav paa at komme i Betragtning, men nærmest var bleven sat ind i Loven som „et Pant“ paa, at Midtjyllands Interesser, - der nærmest repræsenteredes af Silkeborg, over hvilket Punkt det imidlertid var klart, at man ikke kunde føre en Længdebane til Aarhus, ikke skulde blive tilsidesatte. Under den nærmere Overvejelse af de herved opstaaende Spørgsmaal kom Regjeringen (Lehmann) til den Erkjendelse, at „den ved Lov 10 Marts 1861 § 2 c vedtagne Retningslinie maatte anses for mindre

[ocr errors]

hensigtsmæssig, navnlig fordi Jernbanen imellem Aarhus og Vejle derved vilde blive betydelig forlænget, hvilket var saa meget uheldigere, som dette Stykke ligger midt paa Længdebanen og fordi Banen vilde blive ført igjennem magre og slet befolkede Egne, medens en direkte Linie fra Aarhus over Horsens til Vejle vilde komme til at gaa gjennem et af Jyllands frugtbareste og bedst befolkede Distrikter". I Efteraaret 1862 forelagdes derfor Forslag til Lov om at forandre den nævnte Passus „derhen, at der skal føres en Bane fra Vejle over Horsens og Torrild til Aarhus med Sidebane til Silkeborg", hvorved Midtjyllands Interesser formentlig bedre vilde være varetagne, samtidig med at Længdebanen fik en heldigere Retning. Forslaget mødte imidlertid endel Modstand og blev i Folkethinget omdannet saaledes, at Banen skulde føres over Horsens, Tebstrup, Fuldbro Mølle (Øst om Mos Sø) og Stilling til Aarhus med Vandvej fra Fuldbro til Silkeborg", i hvilken Skikkelse Loven udkom d. 19 Jan. 1863. Heller ikke denne Linie, der nærmest var fremkommen som Mægling imellem de modstaaende Anskuelser og navnlig som en Indrømmelse til dem, der endnu stedse ønskede at føre Banen saa langt mod Vest som muligt, og som derhos tilsigtede at give de alt foretagne Arbejder til Gudenaaens Sejlbargjørelse en videre Udstrækning og dermed større Betydning, fandtes imidlertid tilfredsstillende. Allerede i 1865 forelagde Regjeringen (Estrup) et nyt. Forslag til Lov om en Forandring af Lov 10 Marts 1861 § 2 og om Anlæg og Drift af en let Sidebane til Silkeborg, idet det paa Ny fremhævedes, at en østligere Linie for Længdebanen over Torrild vilde være mere fordelagtig i flere Retninger, og derhos gjordes gjældende, at „Vandvejen erklæredes fra de fleste Sider kun at være lidet gavnlig og lider i alt Fald af den Mangel, at den er ubrugelig en Del af Vinteren". Det fremhævedes derhos, at det formentlig kun var, fordi Vandvejen antoges at ville blive en Del billigere end en Sidebane til Silkeborg, at man havde foretrukket hin for denne. Nu viste det sig imidlertid, at Forskjellen var næsten forsvindende, naar Sidebanen blev anlagt som en lettere Bane. Linien Horsens - Fuldbro - Aarhus vilde

« ForrigeFortsæt »