Billeder på siden
PDF
ePub

derimod 381 Skibe paa over 20 Tons med en samlet Drægtighed af 19,210 Tons. Kjøbenhavns Skibsfart havde under Krigen faaet et saa stærkt Knæk, at den igjennem hele den første Halvdel af dette Aarhundrede ikke formaaede at rejse sig af sit Forfald, og endnu i 1852 var Kjøbenhavns Handelsflaade ikke større end i 1824. Som i de foregaaende Afsnit er vist, fik Kjøbenhavns Handel og Skibsfarten paa Kjøbenhavn forholdsvis snart samme og større Omfang end før Krigen 1807. Kjøbenhavns Skibsfart, hvorved vi forstaa Farten med de i Kjøbenhavn hjemmehørende Skibe, gik derimod meget langsommere frem, dels fordi flere fremmede Skibe end før deltoge i Handelen paa Kjøbenhavn, dels fordi de kjøbenhavnske Skibe ikke kunde gjenvinde den Fragtfart, de tidligere havde havt paa Vestindien og Middelhavet; det var derfor ogsaa først i Aaret 1872, at Kjøbenhavns Handelsflaade naaede op til at have samme Omfang som i Aaret 1800. I Provindserne derimod, hvor Handelen var bleven frigjort for Afhængigheden af Kjøbenhavn, hvor man selv efter Krigen vedligeholdt en ret levende Handelsforbindelse med Norge, fra hvilket Land man hentede Tømmer og Træ i Bytte for Korn og Smør, og hvor den direkte Forbindelse med Hamborg og Lübek forholdsvis tidligt lærte Handelsstanden at knytte ogsaa andre direkte Forbindelser med Udlandet, især med. England og Holland, der udviklede Skibsfarten sig livlig, og i Aaret 1852 var den i Provindserne hjemmehørende Handelsflaade næsten 3 Gange saa stor som i 1824. I Begyndelsen af Halvtredserne voxede hele Landets Handelsflaade stærkt; men ogsaa nu var Tilvæxten betydelig større i Provindserne end i Kjøbenhavn. Efter 1864 er Handelsflaaden atter tiltagen meget stærkt, og i dette Tidsrum har Fremgangen været størst i Kjøbenhavn.

Naar man fra Tilvæxten i Handelsflaaden drager Slutninger om Skibsfartens Tilvæxt, maa det ikke overses, at man nu benytter Skibene langt mere intensivt end tidligere, at altsaa Tilvæxten i den med Handelsflaaden besørgede Omsætning har været ikke saa lidt større end Tilvæxten i hin. Tidligere var

det almindelig Skik at lægge Skibene op om Vinteren og kun sejle i de for Skibsfarten gunstigere, mildere Aarstider; nu sejle vore Skibe, drevne af den stærke Konkurrence, i Almindelighed hele Aaret om, og lukkes vore egne Farvande af Isen, søger Skibet saavidt muligt hen i andre Have for der at være i Virksomhed. Ogsaa den stærkere Udvikling af det hele Handelsliv, Anvendelsen af Damp og Elektricitet har bevirket, at de samme Skibe nu udrette mere end før, og at navnlig al Expedition foregaar betydelig lettere og hurtigere end forhen. Desuagtet var Rhederiet tidligere, for en 30 à 40 Aar siden, en fordelagtigere Forretning end nu; thi Fragterne vare den Gang langt højere end de nu ere, medens Skibene vare billigere at bygge og Udgifterne til Vedligeholdelse, Mandskabets Hyre og Forplejning ligeledes mindre end nu. Navnlig vare Fragterne til Østkysten af England betydelig højere end nu, vel nærmest begrundet i, at Kulhandelen da langtfra havde den Betydning, som den nu har faaet. Karakteristisk for Fragterne for 30 à 40 Aar siden var det ogsaa, at de i Vintermaanederne stege uforholdsmæssig højt.

En Omstændighed, som foruden de alt anførte i væsentlig Grad bidrager til, at der nu med den samme Skibsdrægtighed besørges en større Omsætning end tidligere, er, at Dampskibene nu udgjøre en saa betydelig Andel af vor Handelsflaade. For 50 Aar siden, i Aaret 1828, sattes det første Dampskib i Gang i vore Farvande; siden da har vor Dampskibsflaade udviklet sig som følger:

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Undersøger man, hvilken Gjennemsnitsstørrelse de til den danske Handelsflaade hørende Skibe have havt i dette Aarhundrede, da viser det sig, at fra 1800 til 1824 aftog vore Skibes Gjennemsnitsstørrelse, hvilket ogsaa er let forklarligt, da

det jo netop var Farten paa de fremmede Lande, der i Mellemtiden var aftagen. Fra 1824 tiltog derimod atter vore Skibes Størrelse, saavel i Kjøbenhavn som i Provindserne. I Kjøbenhavn var de der hjemmehørende Skibes Gjennemsnitsstørrelse i Aaret 1824 90 Tons, i Aaret 1862 var den voxet til 120 Tons og i Aaret 1876 til 171 Tons og var altsaa i Gjennemsnit omtrent dobbelt saa stor som 50 Aar tidligere. I Provindserne var Skibenes Gjennemsnitsstørrelse i Aaret 1824 20 Tons, i Aaret 1862 var den i Gjennemsnit dobbelt saa stor, nemlig 40 Tons, og i Aaret 1876 var den i Gjennemsnit over 3 Gange saa stor, nemlig 66 Tons.

Vil man ligesom i det foregaaende Afsnit undersøge Skibsfarten gjennem Øresundet for ved den at have en Maalestok for Færselen i vore Farvande, da viser det sig, at der passerede gjennem Øresundet

[blocks in formation]

1) I det benyttede Manuskript er angivet det samme Antal Skibe for Aarene

1810 og 1811; om denne paafaldende Overensstemmelse beror paa en Fejlskrift, kan ikke oplyses.

i Aaret 1833... 11,004 Skibe.
1834... 10,615

1835... 10,275

1836... 11,925

1837... 13,115

1838... 13,983

1839... 16,214

1840... 15,702

1841... 14,814.

1842... 13,994

1843... 14,981

1844... 19,481

1845... 18,283

1846... 21,249

1847... 23,977

1848... 19,509

1858... 24,541

1859... 25,543

1860... 27,938

1861... 28,065

1862... 24,414

1863... 27,727

1864... 27,338

1865... 31,362

1866... 29,884

1867... 27,579

1868.... 28,233

1869... 32,589

1870... 32,354

Sammendrage vi disse Tal i Grupper og sammenligne dem med de tilsvarende i de foregaaende Aarhundreder, faaes:

Der passerede gjennem Øresundet

fra Aar 1560 til Aar 1599 i Gjennemsnit aarlig 4,694 Skibe.

[merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small]

Denne Talrække viser, hvor betydeligt et Afbræk Skibsfarten gjennem Øresundet led under Krigen 1807 til 1814; men efter dens Ophør tiltog Skibsfarten atter hurtigt, og faa Aar efter havde den samme Omfang som i den mest glimrende Tid før Krigen. I de sidste 5 Aar, fra hvilke Oplysninger foreligge, fra 1865 til 1870, var Antallet af Skibe, der passerede Øresundet, 3 Gange saa stort som ved Aarhundredets Begyndelse og næsten 10 Gange saa stort som hvad der 150 Aar tidligere var det almindelige.

Efter Krigen i 1864 begynder et nyt Afsnit i Danmarks Handelshistorie. De tidligere Handelsveje bleve tildels afbrudte ved Hertugdømmernes Fraskillelse; den livlige Handelsforbindelse med og over Hertugdømmerne hæmmedes nu ved Toldgrændsen; vor Kreaturudførsel, der tidligere gik udelukkende mod Syd, lededes fra nu af mere og mere mod Vest direkte til England; Forbindelsen med og Afhængigheden af de hamborgske Handlende blev yderligere løsnet, og den danske en gros Handel blev virkelig national og besørgedes af indenlandske Handelshuse. Indførselen, der før for den langt overvejende Del var sket indirekte, især over Hamborg, kom nu i langt høiere Grad direkte fra Produktionsstedet, saavel for Europas Vedkommende som fra andre Verdensdele. Men det var ikke alene Handelens Retning, der forandredes efter 1864, endnu større Forandringer skete med Handelens Omfang. Saavel den udenrigske som den indenrigske Handel tog nu et Opsving, som langt overgik hvad man havde kjendt i nogen tidligere Tid. Hovedgrunden hertil var vistnok den, at i dette Tidsrum begyndte Virkningen af de moderne Samfærdselsmidler: Telegrafer, Jernbaner og Dampskibslinier ret at gjøre sig gjældende; thi vel havde vi ogsaa før den Tid Jernbaner osv.; men det hele System af disse Kommunikationsmidler var da endnu ikke færdigt, greb ikke fuldstændig ind i hinanden, og Befolkningen havde endnu ikke lært at benytte det paa rette Maade; det var først efter 1864, at dette

« ForrigeFortsæt »