stærk Tendents til stadig at forøges; men desuagtet viste der sig i de første Aar efter 1857 en ikke saa ringe Formindskelse i Handelens Omfang. Vi have allerede ovenfor gjort opmærksom paa Tilbagegangen i den indenlandske Omsætning; men ogsaa Omsætningen med Udlandet aftog. Værdien af Kongerigets Omsætning med Udlandet, der i 1857 var over 111,6 Mill. Kr., sank i 1858 til 88,6 Mill. Kr., og først i 1861 havde den naaet samme Omfang som i 1857, og paa lignende Maade gik det med hele Monarkiets Omsætning med Udlandet, kun at man her allerede i 1860 naaede samme Omsætningsværdi som i 1857. Hvorledes Forbruget af fremmede Varer tiltog i Tiden før Krisen, fra 1846, da den stærke opadgaaende Bevægelse begyndte, til 1857, og hvorledes Forbruget derefter atter faldt, vil ses af følgende Tabel, der angiver det gjennemsnitlige Forbrug pr. Individ:

Vore Folketællinger indeholde udførlige Oplysninger om Antallet af de Personer, der leve af Handelen. Det bliver herved muligt at erholde ret fuldstændige Oplysninger om de Forandringer, der ere foregaaede i Handelsstandens Størrelse og Fordeling imellem de forskjellige Arter af Handel mellem By og Land m. M. for de 30 Aar fra 1840 til 1870. Det viser sig heraf, at Antallet af de Personer, der henhøre til Handelsstanden, siden 1840 har været i stærk Tilvæxt, at denne Tilvæxt har

været større end Tilvæxten i den øvrige Befolkning, og at Handelsstanden er voxet stærkere i Antal end de andre Samfundsklasser.

Af den samlede Befolkning udgjorde nemlig de Handlende og de, der leve af dem (Familie, Medhjælpere og øvrige Husstand):

Handelsstanden er altsaa baade i Kjøbenhavn, i Kjøbstæderne og paa Landet voxet stærkere end den øvrige Befolkning; men Tilvæxten har været stærkest i Kjøbenhavn og paa Landet, mindst i Kjøbstæderne, hvilket ogsaa er let forklarligt, da Frigivelsen af Handelen paa Landet har hæmmet Udviklingen af Handelen i Kjøbstæderne. Stærkest var Forøgelsen af Handelsstanden i Tidsrummet 1850-60; man sporer heri Virkningen af de vigtige Reformer ved L. af 8. Marts 1856 (Høkerloven) og L. af 29. Decbr. 1857 (Næringsloven).

Sammenlignes Antallet af handlende Hovedpersoner med Antallet af deres Medhjælpere, faaes et om end kun meget ufuldkomment Udtryk for Handelsforretningernes Gjennemsnitsstørrelse. Paa 100 Hovedpersoner kom af Medhjælpere

Det fremgaar heraf, at medens Antallet af Handlende vedblivende er i Stigen, saa er Bedrifternes Gjennemsnitsstørrelse i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne stegen fra 1840 til 1855, men derefter aftagen fra 1855 til 1870; man sporer heri saavel Indvirkningen af Krisen i 1857 som ogsaa den stærkere Konkurrence mellem de Handlende, der var en Følge af Handelens Frigjørelse ved Næringsloven. Paa Landet var der en Tilbagegang

i Bedrifternes Gjennemsnitsstørrelse fra 1855 til 1860, et Resultat, der vistnok nærmest skyldes Høkerloven; fra 1860 til 1870 har der atter været en betydelig Fremgang i Handelsforretningernes Gjennemsnitsstørrelse paa Landet, en naturlig Følge af, at den større Handel efter Frigjørelsen i 1857 og Udviklingen af Jernbanevæsenet i betydeligt Omfang har søgt fra Kjøbstæderne ud til Landdistrikterne og der dannet Handelsetablissementer ved Jernbanestationerne og andre Centralpunkter. Bedrifternes Gjennemsnitsstørrelse var i 1870 størst i Kjøbstæderne, mindst i Landdistrikterne.

Hvorledes Antallet af Handlende fordeler sig mellem de forskjellige Arter af Handel og hvilke Forandringer, der heri ere foregaaede, ses af følgende Tabel:

Mæglere

Vognmd., Hyrek. og Hesteudlejere Kaffe ogØlskænk.,

Traktør., Gjæstgivere etc....

107

103 10

72

17

64 15

69

23

141 66 4 199 101

106

27 2 153 52 20

181 622 198 214 551 274

818 539 445 868 724 539 1207 1319 647 1205 1707 808

Af de i omstaaende Tabel indeholdte Oplysninger skulle vi her henlede Opmærksomheden paa nogle enkelte. Antallet af Grosserere i Kjøbenhavn er, som det ses, steget overordentlig stærkt, nemlig til det 4-dobbelte i Tiden fra 1840 til 1870, og i Virkeligheden er Tilvæxten endnu større; thi af de 69 Grosserere, der opføres som værende i Landdistrikterne, bo de allerfleste i Kjøbenhavns Omegn og burde altsaa egentlig henregnes til Kjøbenhavn. Kjøbmændene i Provindsbyerne ere ogsaa tiltagne meget stærkt i Antal, men dog kun halvt saa meget som Grossererne i Kjøbenhavn; de ere i Tiden fra 1840 til 1870 omtrent fordoblede i Antal. Hvad Landdistrikterne angaar, henledes Opmærksomheden paa den stærke Forøgelse i Antallet af Høkere fra 1850-60, hvilket utvivlsomt skyldes Høkerloven. En Klasse af Handlende, hvis stærke Tilvæxt ogsaa fortjener Opmærksomhed, er Mæglerne; fra 1840 til 1870 er Antallet af Mæglere i Kjøbenhavn voxet næsten til det 3-dobbelte. Med Hensyn til de om de andre Klasser af Handlende meddelte Tal skulle vi bemærke, at naar der i disse findes flere besynderlige Svingninger, da kan dette tildels tilskrives den Omstændighed, at man ved Uddragningen af Folketællingslisterne ikke altid har fulgt de samme Principer og undertiden har opstillet en vis Klasse af Handlende for sig, undertiden inddraget den under en Fællesbenævnelse, t. Ex. snart optaget Manufakturhandelen i Provindsbyerne under Kjøbmænd, snart opstillet den som en Klasse for sig.

Undersøger man Størrelsen af den danske Handelsflaade og de Forandringer, der ere foregaaede i denne i Tidsrummet fra Aarhundredets Begyndelse og indtil den anden slesvigske Krig, da vil man finde en lignende Bevægelse, som vi ovenfor have set fremtræde ved vor Handel.

Den danske Handelsflaade havde følgende Størrelse:

Som ovenstaaende Data udvise, var der en meget betydelig Tilbagegang i Størrelsen af vor Handelsflaade fra Aar 1800 til Aar 1824, og i Virkeligheden var Tilbagegangen endnu større; thi i Oplysningerne fra 1800 ere Skibe under 20 Tons ikke medtagne. Fradrages denne Klasse af Skibe ogsaa fra den angivne Størrelse af Handelsflaaden i 1824, faas, at fra 1800 til 1824 formindskedes de i Kjøbenhavn hjemmehørende Handelsskibe fra 319 Skibe med 51,556 Tons Drægtighed Aar 1800 til 284 Skibe med 30,800 Tons i Aaret 1824, altsaa en Tilbagegang paa over 50 pCt. Denne Tilbagegang er let forklarlig af Englændernes Kaperier under Krigen og de forandrede Konjunkturer for den oversøiske Fart og Fragtfarten. Provindserne derimod, hvilke, som ovenfor vist, kun i ringe Grad havde Andel i det store Handelsopsving før Krigen og i det Hele lede mindre ved Krigen, havde i Aaret 1824 endog en større Handelsflaade end Aar 1800. I 1800 hørte nemlig hjemme i Provindserne af Skibe paa over 20 Tons 337 Skibe med 18,000 Tons Drægtigked, og i 1824

1) Skibe under 20 Tons ikke medtagne Aar 1800 for Kjøbenhavn og tildels for Provinserne.

2) Oplysningerne for 1800 og 1824 ere tagne af Thaarups statistiske Tabeller, for de senere Aar efter statistisk Tabelværk.

3) En Sammenligning af Handelsflaadens Størrelse før og efter 1830 vanskeliggjøres derved, at der i dette Aar blev indført en ny Maalingsmethode ved Skibene, og det er ikke muligt at bestemme Størrelsen af den Indflydelse, dette har havt.