der var voxet til over det 10-dobbelte, og Indførselen fra Sverige, der var voxet til det 4-dobbelte. Indførselen fra Amerika var ligeledes voxet til det 4-dobbelte, Indførselen fra Preussen til det 3-dobbelte og Indførselen fra Rusland og Norge omtrent til det dobbelte.

Betragtes derefter den indenlandske Omsætning, da haves til Oplysning herom Angivelser af Skibsfarten mellem de indenlandske Pladser.

Fra indenlandske Steder (incl. Slesvig og Holsten) ankom

Sammenligner man disse Data med de tilsvarende for Aarene 1826, 1834, 1837 og 1845 (se ovfr. pag. 464), da viser det sig, at den indenrigske Skibsfart i dette Tidsrum er betydelig større end i Tiden før 1850. Ogsaa indenfor det her omhandlede Tidsrum viser der sig en ikke ringe Fremgang i Tiaaret fra 1852 til 1862; særlig Interesse har det i denne Henseende at lægge Mærke til Forøgelsen af Skibsfarten mellem Kjøbenhavn og Provindserne, der i Tiden før 1850 viste en afgjort Tilbagegang. Denne Forandring i Omsætningen mellem Kjøbenhavn og Provindserne staar naturligvis i Forbindelse med den foran omtalte Forandring i Handelens Retning, idet denne drages bort fra Hamborg og over til Kjøbenhavn. Et Moment, som ikke maa overses ved Bedømmelsen af Fremgangen i den indenlandske Skibsfart i dette Tidsrum, er Udviklingen af Jernbanerne, idet disse fra Midten af 50erne begyndte at drage en større Del af Trafiken til sig (se herom ovfr. i Afd. „Samfærselsmidler").

3) Dampskibenes og forbisejlende Skibes Drægtighed er ikke medindbefattet, da Oplysning herom mangler.

Som det vil ses, vise ovenstaaende Data en Tilbagegang i den indre Skibsfart fra 1856-62. En medvirkende Aarsag hertil har vistnok Udviklingen af Jernbanetrafiken været; men den væsentligste Grund hertil turde dog maaske være en anden, nemlig Handelskrisen i 1857. De tidligere Handelskriser i dette Aarhundrede berørte os kun lidt; Krisen i 1825 bevirkede maaske Faldet af et enkelt større Bankierhus i Kjøbenhavn, og Krisen i 1847 foraarsagede en Del Tab for danske Kornhuse; men der fremkaldtes ikke nogen mere almindelig Vanskelighed eller kritisk Tilstand for den danske Handelsstand. Grunden hertil var dog ikke saa meget vor Handels Soliditet som den Omstændighed, at den stod paa et saa lavt og lidet udviklet Standpunkt, saa løsreven fra Forbindelse med Omverdenen, at den kun i ringe Grad var modtagelig for Indvirkninger fra Bevægelserne i Verdenshandelen. Den største Del af vor en gros Handel var jo desuden den Gang i Hamborgernes Hænder; det var dem, der bar Risikoen, og de danske Detailhandlere vare ofte ikke stort Andet end deres Agenter. I 1857 var det anderledes. Den tidligere uselvstændige og smaalige Butiksforretning havde nu udviklet sig efter almindeligt europæisk Mønster; det tidligere Handelsprincip, lille Omsætning og smaa Udgifter, var nu blevet afløst af Principet store Udgifter, lille Avance, men stor Omsætning og udstrakt Anvendelse af Kredit. Man havde for en stor Del emanciperet sig fra Hamborgernes Herredømme, havde faaet direkte Handelsforbindelser og arbejdede med egne Kapitaler eller maaske rettere med egen Kredit og altsaa paa egen Risiko. I Landets almindelige økonomiske Forhold var der især i de sidste 10 Aar før 1857 foregaaet en mærkelig Forandring. Produktion og Omsætning havde i næsten alle Retninger taget et overordentlig stærkt Opsving. Konjunkturerne, der en Menneskealder tidligere havde stillet sig saa ugunstige for Danmark, havde nu fuldstændig vendt sig og begunstigede i høj Grad vore vigtigste Erhverv. Indtægterne begyndte at flyde rigelig, og alle Værdier stege stærkt; man opdagede paa en Gang, at Danmark ikke mere var „et lille fattigt Land" som i Frederik den Sjettes

Tid, og Luxusforbruget steg betydelig. Den naturlige Virkning af et saa pludseligt og stærkt Opsving var, at man overvurderede den Fremgang, der virkelig var tilstede, udvidede Forretningerne mere, end Forholdene begrundede, og i Tillid til Krediten og den forventede større Indtægt i Fremtiden paabegyndte større Foretagender, end de tilstedeværende Kræfter tillode at gjennemføre. Denne Overvurdering af Fremgangen var den Gang saa meget mere undskyldelig, som selve det Maal, hvormed alle økonomiske Bevægelser udmaales, hvorefter enhver Status opgjøres, nemlig Pengene, det ædle Metal, netop paa denne Tid undergik en Forandring, der for den almindelige Betragtningsmaade var umærkelig, men i Virkeligheden var meget betydelig. Opdagelsen af nye Miner af ædelt Metal i Amerika (Kalifornien), Australien og Siberien forøgede Produktionen heraf i den Grad, at de nye Mængder Guld og Sølv, der i de 8 Aar fra 1849 til 1856 bragtes paa Markedet, udgjorde over 25 pct. af den hele Mængde Guld og Sølv, der i 1849 allerede fandtes i Europa og Amerika. Disse store Mængder af ædelt Metal skulde optages af de forskjellige Landes Omsætning; men dette kunde ikke ske, uden at Pengene, som enhver anden Vare, hvis Mængde forøges, sank i Værdi, og at altsaa alle Priser stege. Den Prisstigning, der paa denne Maade bevirkedes, beløb sig fra Aar 1852 til Aar 1857 til i Gjennemsnit 35 pCt. Denne Synken af Pengenes Værdi bevirkede, at alle Formuer nu, da man maalte dem med et mindre Maal end før, kom til at se større ud, end de i Virkeligheden vare, at Fremgangen i alle Forhold syntes større, end den egentlig var, og dertil kom, at de rigelige Beholdninger, som i disse Aar fandtes i Bankerne paa Grund af de stadig tilstrømmende nye Mængder af ædelt Metal fra Minelandene, bidroge til, at Bankerne holdt Diskontoen lavt, og at Spekulationen derved yderligere ansporedes. At der under saadanne Forhold, foruden en for stærk Udvidelse af den solide Forretning, tillige maatte fremkomme megen Usoliditet og Misbrug af Krediten, er en Selvfølge. Tilstanden herhjemme var saaledes i 1857 i høj Grad modtagelig for den Sygdom i Forretningslivet, som man kalder

en Handelskrise. I August Maaned brød Krisen løs i Amerika, i Oktober Maaned naaede den England, i Begyndelsen af November angreb den med Voldsomhed Nordtyskland, især Hamborg, og kom omtrent samtidig til Stockholm. I Slutningen af November mærkedes de første Stød i Kjøbenhavn.1) Vexlerne faldt tilbage fra Hamborg med Protest, der opstod Panik paa Børsen, de disponible Kapitaler bleve trukne bort fra Markedet, Kurserne faldt og vare tildels kun nominelle, Falliterne begyndte, og selv de solideste Huse vaklede. Den 7de November standsede et stort dansk Firma i Hamborg, som stod i udstrakt Handelsforbindelse med en Mængde danske Kjøbmænd, især i Jylland, sine Betalinger, og Forholdene forværredes Dag for Dag. I Midten af December var Krisen i Kjøbenhavn paa sit Højdepunkt, og hver Dag bragte Efterretning om, at flere, selv meget store og solide Huse, havde standset deres Betalinger. Nationalbanken, der skulde være den solide Forretnings Støtte under saadanne Vanskeligheder, var selv saa særkt berørt af Krisen, at den kun i ringe Grad kunde bringe Hjælp; Staten traadte da hjælpende til og stillede et Beløb af Lstr. 300,000 til Disposition, hvilket udlaantes af en midlertidig oprettet Laanekasse (se herom p. 316 og 17). I Løbet af Vinteren bedredes atter Forholdene, og i Foraaret 1858 var den egentlige Krisis hørt op. Det var ikke nogen meget lang Tid, den egentlige Krise varede, kun omtrent 3 Maaneder, og Antallet af Falliter, som ved den fremkaldtes, var forholdsvis heller ikke stort. Antallet af Falliter i Kjøbenhavn var

i 1856: 41.

- 1857: 87.

- 1858: 91.

- 1859: 51.

- 1860: 61.

- 1861: 71.

Som det her ses, var Antallet af Falliter i 1857 og 1858 omtrent dobbelt saa stort som i det foregaaende og i det efter

1) Cfr. om Krisen i Kjøbenhavn: Rasmussen om Handelskriser.

følgende Aar, og det kan antages, at Krisen har forøget Falliternes Antal i Kjøbenhavn med omtrent 80. Men større end den øjeblikkelige Virkning af Krisen var dennes Eftervirkninger. Den tidligere blinde Tillid til, at den Fremgang i alle Forhold her i Landet, der jo da næsten havde varet i 30 Aar, vilde vedblive fremdeles, var nu pludselig bleven afløst af en Mistillid, der ogsaa tildels var berettiget; thi Krisen havde vist, at en stor Del af vort Forretningsliv hvilede paa en usolid Grund, at Krediten var bleven i høj Grad misbrugt, og at Spekulationen havde dreven Priserne paa Varer, Effekter og faste Ejendomme op til en Højde, der ikke stod i det rette Forhold til disses virkelige Værdi. Meget af den tidligere stærke Virksomhed standsedes nu, dels tvungent, dels frivilligt, og som Følge deraf formindskedes en stor Del af Befolkningens Indtægter; og navnlig faldt Arbejdslønnen meget betydelig.

Vi skulle med nogle faa statistiske Data nærmere belyse Omfanget af den Bevægelse, der fandt Sted, Opgangen før Krisen og Faldet efter denne.

Gjennemsnitsprisen paa alle de Vareklasser, hvis Omsætning har nogen større Betydning her i Landet, var i Begyndelsen af Halvtredserne omtrent de samme som i Fyrretyverne; men i 1852 begyndte den forenede Virkning af Guldopdagelserne og Spekulationen at gjøre sig gjældende og Priserne at stige; i 1853 udgjorde Prisstigningen i Gjennemsnit 15 pCt., i 1854 gik Priserne yderligere omtrent 15 pCt op. i 1855, 1856 og 1857 gik de atter et Par Procent op, i 1857 var Prisen i Gjennemsnit 35 à 36 pCt. højere end i Tiden, før den hele Bevægelse var begyndt; men saa kom Krisen, og Priserne faldt nu pludselig, i Gjennemsnit omtrent 12 pCt. Fra 1858 af begyndte Prisstigningen atter; men uagtet Produktionen af ædelt Metal og Forøgelsen af Pengemængden i de følgende Aar var temmelig betydelig, steg Priserne kun langsomt, og først i 1871 havde de naaet samme Højde som i 1857.

Handelen og den internationale Arbejdsdeling har, understøttet af Kommunikationsmidlernes Udvikling, i vore Dage en