havde deltaget i Spekulationerne; og dette gjaldt ikke mindst netop om de Firmaer, der beskjæftigede sig med den danske Handel. De følgende Aars politiske Begivenheder med den. deraf følgende stærkt opblussende Antagonisme mellem Dansk og Tydsk indvirkede ligeledes stærkt paa Forretningsgangen og ansporede vor Handelsstand yderligere til at forsøge at løsgjøre sig fra Hamborgs Indflydelse. Omtrent ved Begyndelsen af Halvtredserne se vi derfor de første betydeligere Tegn paa, at Kjøbenhavn bereder sig til at indtræde i den Rolle overfor Provindshandelen, som Hamborg hidtil havde spillet. Der opstaar nu Kommissionshuse i Kjøbenhavn, som gjøre sig det til Forretning at yde Kjøbmændene i Provindserne Forskud og at overtage Salget af deres Udførselsvarer. Dermed kom Kjøbenhavn ogsaa til at beskjæftige sig med den danske Kornhandel, hvilket indtil da kun i ringe Grad havde været Tilfældet. Ogsaa i Udførselen fra Jylland af Kreaturer og Fedevarer skete der ved denne Tid et betydningsfuldt Skridt i Retning af denne Handels Emancipation fra de Fremmedes Indflydelse, idet der i 1848 ved Regjeringens Foranstaltning aabnedes en direkte Dampskibsforbindelse mellem Jylland (Hjerting og Aarhus) og England (London), og denne senere for vor Udførsel saa overordentlig vigtige Forbindelse var dermed indledet. Denne Foranstaltning var saameget mere tidssvarende, som man i England faa Aar i Forvejen havde ophævet Tolden paa Udførselen af Kvæg. Noget senere blev der i England foretaget en anden Toldreform, der var af endnu langt større Betydning for vor Udførsel, det var Ophævelsen af den engelske Indførselstoldp paa Korni Aaret 1849. Denne Indførselstold havde skadet Kornhandelen, ikke alene fordi den var høj, men ogsaa derved, at den var bevægelig, idet den steg i samme Forhold, som Kornets Pris sank og omvendt. Den bevirkede derved, at Kornhandelen paa England blev en Art Lotterispil. Den danske Kjøbmand vidste ikke, hvilken Told han kom til at betale for at faa Kornet indført til England; en Forretning, der saa ud til at være fordelagtig, var maaske faa Uger efter højst ufordelagtig,

naar nemlig i Mellemtiden andre Handlende havde iagttaget den øjeblikkelig gode Konjunktur, de høje Priser og den lave Told, og i en Fart kastet store Mængder Varer, der holdtes beredt i dette Øjemed, ind paa det engelske Marked og derved trykket Prisen og hævet Tolden. At denne Told nu ophævedes og ombyttedes med en lav uforanderlig Afgift, hvilken senere helt er bortfalden, virkede i høj Grad gavnligt paa vor Kornhandel, dels fordi den bevirkede, at Priserne steg, dels fordi Risikoen blev mindre.

Ogsaa Ophævelsen af Øresundstolden fortjener at nævnes her som en Foranstaltning, der bidrog til at hæve Handelen. paa alle Pladser, der laa syd for Toldgrændsen, deriblandt ogsaa Kjøbenhavn.

I Slutningen af Tyverne begyndte man i den danske Skibsfart at anvende Dampskibe; men det var kun i meget ringe Omfang, og det varede længe, inden Dampskibene fik nogen Betydning. Det første Aar, for hvilket der foreligger mere detaillerede Oplysninger om Størrelsen af Dampskibsomsætningen, er 1837. I dette Aar blev der i indenrigsk Fart expederet 924 Tons Gods mellem Kjøbenhavn og Korsør paa den ene Side og Holsten (Kiel) paa den anden Side. I udenrigsk Fart ankom i 1837 til Kjøbenhavn pr. Dampskib 8 Tons Gods fra Norge, 136 Tons Gods fra Lübek og 85 Tons Gods fra Preussen. En saa ringe Betydning havde Dampskibstrafiken paa Danmark 10 Aar efter at den var aabnet.

I Tiden mellem de to slesvigske Krige, 1848 til 1864, er Udviklingen i mange Henseender saa ejendommelig, at den bør betragtes som et særligt Afsnit i den danske Handels Historie. I den første Halvdel af dette Tidsrum var Høsten i Danmark i det Hele taget god. Af de 7 Aar fra 1850-57 var kun et Aar, 1853, mindre godt, alle de andre vare over Middelhøst, og de to af dem, 1852 og 54, gave en overordentlig rig Høst. Hertil kom, at Kornpriserne, tildels som Følge af de engelske Kornloves Ophævelse, vare meget høje. Kapitelstaxten var:

I Tidsrummet 1851-60 vare saaledes Priserne paa vore Udførselsartikler dobbelt saa høje som fra 1819-30 og 50 pCt. højere end fra 1841-50, og en lignende Fremgang viser der sig i Udførselens Kvantitet. Udførselen af Korn fra Kongeriget og Hertugdømmerne var fra 1852-62 i Gjennemsnit 3,367,000 Tdr. aarlig, hvilket er dobbelt saa meget som 20 Aar tidligere og 3 Gange saameget som i Begyndelsen af Tyverne. Størst var Kornudførselen i 1855, da den naaede op til 41/2 Mill. Tdr. Ogsaa Udførselen af animalske Produkter viser en betydelig Fremgang. Af Heste udførtes i Gjennemsnit 12,900 Stkr. aarlig, og i Krigsaar, som under den russisk-tyrkiske og den franskitalienske Krig, naaede Udførselen op til 17,000 Stkr. aarlig og derover. Udførselen af Hornkvæg var i Gjennemsnit 62,000 Stkr., Udførselen af Svin 48,200 Stkr. og Udførselen af Smør 76,000 Tdr. aarlig. Det er en Tilvæxt i Løbet af 20 Aar for Hestenes Vedkommende af 30 pCt., for Hornkvæget af 50 pCt., for Svinene af 300 pCt. og for Smørret af 30 pCt. I Virkeligheden var Stigningen i Udførselen endnu langt større, end disse Angivelser af dens Kvantitet angive; thi samtidig med, at Udførselen tiltog i Mængde, tiltog den ogsaa i Kvalitet og Værdi. Ved Aarhundredets Begyndelse var Kvaliteten af vort Korn yderlig slet, og det blev som Følge deraf betalt med de laveste Priser. Paa Londons Kornbørs's Pris-Kurant stod dansk Byg og Havre nederst blandt Kornvarerne under Rubriken skiden Sæd". „skiden Sæd“. Navnlig

1) Fra Krigsaarene haves ikke fuldstændige Oplysninger om Udførselen; man er derfor begyndt med Aaret 1852. Paa den anden Side er medtaget de to første Aar i 60erne, hvilke naturligt høre med til den samme Handelsperiode. Det havde været naturligt ogsaa at medtage 1863, men heller ikke for dette Aar haves fuldstændige Oplysninger.

efter 1830 skete der store Fremskridt heri, og i 50erne var dansk Korn en helt anden Vare end 30 à 40 Aar tidligere. Ogsaa i en anden Henseende forbedredes vor Kornudførsels Kvalitet; den blev sammensat paa en anden Maade, idet efterhaanden Udførselen af de mere værdifulde Varer, som Hvede og formalet Korn, tiltog stærkere end Udførselen af de billigere Kornsorter og kom derved til at udgjøre en større Procentandel af den samlede Kornudførsel. Om Udførselen af de animalske Produkter gjælder det Samme som om Udførselen af Korn; Produkternes Kvalitet forbedredes, om end maaske ikke i samme Grad som ved Kornvarerne; det er egentlig først efter 1864, at der i denne Henseende indtræder et saa mærkeligt Opsving. Derimod steg Prisen paa animalske Produkter meget stærkt og var fra 1852 til 62 i Gjennemsnit ca. 40 pCt. højere end fra 1840 til 1849. Det er naturligvis nærmest Landmændene, hvem Æren tilkommer for i en saa betydelig Grad at have forbedret de danske Produkters Kvalitet; men ogsaa Handelsstanden har en ikke ringe Fortjeneste heraf. Saalænge vort Korn gik til Norge og der havde en sikker Afsætning, hvor slet det end var, saalænge var der ingen Opfordring til Forbedring; men da det norske Marked lukkedes og det i de daarlige Aar, der fulgte efter 1818, næsten var umuligt at afsætte slette og urenlige Varer, begyndte Kjøbmændene at vrage de simplere Varer, og den store Prisforskjel, der nu begyndte at komme tilstede mellem gode og daarlige Varer, maatte indeholde en stærk Opfordring til at søge Produkterne forbedrede. Det var nærmest fra det engelske Marked, at denne opdragende Indflydelse udgik; og det var de Kjøbmænd, der først traadte i direkte Forbindelse med England, som have været de ivrigste til at indprente Landmændene Nødvendigheden af at frembringe bedre Produkter, og som i denne Retning have udrettet mest. Saaledes indførte Alfred Hage i sin Forretning i Trediverne fuldstændige Udstillinger af Bønderkorn og uddelte Præmier til de smukkeste Partier.

I Indførselen viser der sig efter 1850 en lignende Fremgang som i Udførselen.

i 1852: 9,500.

192,000. 185,000.

(Tons.)

418,000. 374,000. 2,800. - 1856: 13,346. 629,000. 600,000. 3,288. 267,000. 254,000. - 1862: 12,000. 554,000. 544,000. 2,200. 254,000. 241,000.

En Sammenligning mellem disse Tal og de tilsvarende for den foregaaende Tid vil vise, at den søværts Indførsel til Kongeriget Danmark i 1862 var mellem 4 og 5 Gange saa stor som i 1826, 3 à 4 Gange saa stor som i 1834, mere end dobbelt saa stor som i 1845 og 45 pCt. større end i 1852. Kjøbenhavns Indførsel var i 1862 75 pCt. større end i 1798, over 3 Gange saa stor som i 1826, henimod 3 Gange saa stor som i 1834, 70 pCt. større end i 1845 og 30 pCt. større end i 1852.

For den heromhandlede foreligger der i den officielle Statistik langt fyldigere Oplysninger end for den foregaaende Tid, idet der for hvert Aar er udgivet detaillerede Beretninger om Indførsel, Udførsel, Skibsfart m. M. I Følge disse var den aarlige Værdi af Ind- og Udførselen til Kongeriget Danmark, angivet i Millioner Kroner, følgende:

Indførsel.. 85,6 78,8
Udførsel. 31,6 32,8
I Alt..... 117,2 111,6

56,2 70,2 73,0
78,4 78,0 78.8
32,4 38,0 36,0 38,4 35,4 45,2

88.6 108,2 109,0 116,8 113,4 124,0

Beregningen af disse Data er foretagen med de saakaldte officielle Værdier, det vil sige en Gang for alle fastsatte Værdier; disse fastsattes i Aaret 1847 og anvendtes gjennem hele Aarrækken indtil 1863 uden Hensyn til, at de virkelige Varepriser efterhaanden stege betydeligt over de officielle Priser. De 1) „Forbisejlingsskibe“, „Havariskibe" og Dampskibe ere ikke medindbefattede under Drægtigheden, og for Kjøbenhavn ere de slet ikke medtagne. Grunden hertil er, at der mangler Oplysning om disse Forhold.