Detailhandel, saa at indenfor dettes Omraade alle Arter af Detailhandel kunne bevæge sig frit. Borgerskab eller Næringsbevis meddeles uu paa at drive enten Groshandel, eller Kjøbmandshandel eller Detailhandel; det gjælder kun for den By eller den Land-Jurisdiction, hvor det er udtaget. -Grossererne er det ikke tilladt at sælge Varer i mindre Partier, end det er fastsat i en til Loven af 1857 vedføjet Fortegnelse; dog kommer denne Grændse ikke i Betragtning, naar Varerne sælges til en Anden, som dermed er handelsberettiget, og det er derhos Grossererne uforment at sælge enhver Varesort i Kvantiteter til en Salgspris af ikke mindre end 40 Kroner. Grossererne ere uberettigede til at holde aaben Bod. Grossererne i Kjøbenhavn danne et Selskab, der benævnes Grosserersocietet, og hvori enhver Grosserer i Byen er pligtig at indtræde. Grosserersocietetets Komité bestaar af en Formand og 12 Medlemmer. Denne Komité skal iagttage de Pligter, der paaligge hele Selskabet, og afgiver de Betænkninger, Erklæringer og Responsa, som Ministerierne, Øvrigheden eller Domstolene maatte fordre, eller private Personer maatte forlange i dem vedkommende Retssager. Til Udgifternes Bestridelse erlægge Grossererne et saadant aarligt Beløb, som Komiteen bestemmer. Under Kjøbmandshandel indbefattes al Slags Handel i Stort og Smaat, dog kan en Kjøbmand ej i Smaat forhandle de Medicinalvarer, der ere forbeholdte Apothekerne, og ejheller uden særligt Borgerskab drive Marschandiserhandel, eller paa Landet drive Brændevinshandel. Kjøbmændene ere berettigede, men ikke forpligtede, til at holde aaben Bod. I Kjøbenhavn meddeles ikke særskilt Borgerskab til Kjøbmandshandel, men de samme Rettigheder kunne opnaas ved at tage Borgerskab baade som Grosserer og som Detailhandler. Detaillisterne ere -- berettigede til at sælge de samme Varer som Kjøbmændene, men kun i saadanne Partier, som ikke naa den Handelen i Stort anviste Grændse. Detailhandelen maa kun ske fra aaben Bod, og Detailhandleren er pligtig til, saa længe han udøver sin Næring, at have en aaben Bod, men naar han tillige er Gros serer, bortfalder denne Pligt. At have Boutik paa flere Steder i samme Kommune er ikke nogen Handlende tilladt. Foruden disse tre Hovedarter af Handel kan der meddeles særligt Borgerskab paa forskjellige enkelte Arter af Handel, som Vinhandel, Materialhandel, Tømmerhandel, Høkerhandel, Marschandiserhandel m. fl. Kommissionshandel er tilladt for Enhver med de samme Varer og de samme Kvantiteter, som han for egen Regning maa kjøbe og sælge, dog er det ikke tilladt at udsælge i Smaat for udenlandsk Regning. Blotte Speditionsforretninger og Rhederi er fri Næring. Skippere have en begrændset Ret til fra eller ved Skibet at udsælge af deres Ladning. Alle Handlende ere berettigede til paa det Sted hvor de have Borgerskab eller Næringsbevis og have drevet Næring mindst et Aar, at lade de Varer forhandle ved offenlig Auktion, som de ellers ere berettigede til at falholde og i de samme Kvantiteter. Som anført ovenfor blev Kjøbstad og Land ved Loven af 1857 i det Væsentlige ligestillede med Hensyn til Handelsberettigelse; dog bestemmer Lovens § 54 at Groshandel, Kjøbmandshandel og Detailhandel paa Landet ikke maa tilstedes efter almindeligt Næringsbevis i mindre end 1/2 Mils Afstand fra nærmeste Kjøbstad, og Høkerhandel ikke i nærmere Afstand end 1 Mil fra nærmeste Kjøbstad. Omløben med Varer til Salg (Bissekramhandel) er forbudt. For Meddelelse af Næringsbevis til at drive Handel erlægges en Kjendelse, hvis Beløb varierer fra 4 Kr. til 200 Kr. efter Byens Størrelse og Handelens Art. Paa Landet er Kjendelsens Størrelse ordentligvis den samme som i den nærmeste Kjøbstad. Paa visse Arter af ringe Handel kan der dog i Kjøbstæderne meddeles Borgerskab uden Betaling. Desuden skal Næringsbeviset skrives paa stemplet Papir. Af visse Arter Handel svares særlig Afgift, saaledes navnlig af Brændevinshandel. Enhver, som er berettiget til at forhandle Brændevin, er pligtig at udrede en Afgift, der deles mellem Stat og Kommune, i Almindelighed med Halvdelen til hver; denne Afgifts Størrelse varierer fra 20 til 400 Kr. aarlig og fastsættes med en i Loven af 1857 nærmere angiven Begrændsning for 3 Aar ad Gangen i Kjøbenhavn af Kommunalbestyrelsen, paa Landet af Amtsraadet. (L. 29. Decbr. 1857 § 72 og L. 2. Juli 1870 §§ 3 og 5). I Finantsaaret 1876-77 indbragte denne Afgift Statskassen et Beløb af c. 114.000 Kr. Af andre saadanne særlige Afgifter af visse Arter af Handel kan nævnes Afgiften paa fremmede Handelsrejsende, 160 Kr. (Fr. 8 Juni 1839 § 4). Formaalet med denne Afgift, der i Finantsaaret 1876-77 indbragte ca. 89,000 Kr., er at vanskeliggjøre de fremmede Handlendes Konkurrence. Det kan paa dette Sted ogsaa bemærkes, at fremmede Handelsrejsende kun maa rejse om og gjøre Forretninger i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne, men ikke paa Landet. Ved foranstaaende kortfattede Fremstilling af Hovedtrækkene i den bestaaende Handelsordning er medtaget de enkelte Forandringer i denne, der ere foretagne efter L. 29 Dcbr. 1857. De vigtigste af disse Forandringer skete ved L. 23 Mai 1873, der iøvrigt nærmest maa betegnes som et Tilbageskridt fra den Frihed, der indrømmedes ved Loven af 1857. Ved denne Lov blev saaledes Ikke-Indfødtes Adgang til at vinde Borgerskab eller Næringsbevis indskrænket; Retten til Auktionssalg blev mere begrændset, den saakaldte „Prøvehandel" o: Handel efter medbragt Prøve, paa Landet i vigtige Retninger forbudt. Den ved Loven af 1857 Regjeringen indrømmede Ret til ved Bevilling at gjøre Undtagelser fra Bestemmelsen om, at Handel paa Landet ikke maatte drives indenfor en vis Afstand fra Kjøbstæderne, blev ophævet. Krammarkederne bleve ophævede fra Aar 1882 af, og flere andre mindre væsentlige Indskrænkninger. bleve indførte. Ved samme Lov blev de saakaldte Forbrugsforeningers Handelsberettigelse bestemt. Om Brændevinshandel, hvorved jo ganske særlige Forhold gjøre sig gjældende, er der ved L. 2 Juli 1870, L. 1 April 1871 og L. 23 Mai 1873 foretagen forskjellige Forandringer og Indskrænkninger i Bestemmelserne desangaaende i Loven af 1857. Loven af 29 Dcbr. 1857 omhandlede ikke Sønæringen. Tidligere var Retten til Sønæring som en Særret knyttet til Søværnepligten, men da i 1849 Værnepligten blev almindelig, saa fulgte heraf, at der ikke burde gives dem, der aftjente deres Værnepligt til Søes, særegne Rettigheder. Ved Loven af 19 Febr. 1861 blev der derfor indrømmet Enhver Ret til at ernære sig ved Fiskeri og Søfart, men tillige blev der givet en Række Bestemmelser, som tilsigtede at tilvejebringe Garanti for, at de Personer, der fore som Skibsførere eller Styrmænd, og til hvem i denne Egenskab Andres Liv og Gods betroedes, besad den fornødne Kundskab og Erfaring (jfr. L. 11 Febr. 1863 og L. 20 Novbr. 1876). I Forbindelse hermed kan nævnes L. 23 Febr. 1866 om Disciplin i Handelsskibe, der afløste de ældre i Chr. Vtes Lov indeholdte Bestemmelser med nye Regler stemmende med Tidens Aand. Den i 1820 indførte Indskrænkning i den indenlandske Skibsfarts Frihed, at fremmede Skibe paa 30 Tons og derunder ikke maatte gaa i Fragtfart fra Sted til Sted i Kongeriget, blev ved L. 14 April 1865 forandret saaledes, at Regjeringen bemyndigedes til under Forudsætning af Gjensidighed at indrømme fremmede Skibe en saadan Ret, og i Henhold hertil have tydske og belgiske Skibe erholdt en almindelig Ret til at gaa i Fragtfart imellem indenrigske Steder. Sverig og Norge, for hvilke Stater Bestemmelsen turde have mest praktisk Betydning, have derimod ikke indrømmet Gjensidighed og derfor ikke erholdt denne udvidede Adgang til Fragtfart i Danmark. Af andre Lovbestemmelser, der omhandle Frigjørelsen af den indenlandske Omsætning, maa mærkes den vigtige Lov af 6 April 1855, hvorved Renten for Pengelaan, der tidligere, med nogle faa Undtagelser, ved Lov var bunden til ikke at være høiere end 4 pCt. p. a., blev frigivet saaledes, at man for Fremtiden ved alle sædvanlige Laan frit kunde tage og give den Rente, som man kom overens om, og kun for Udlaan mod Pant i faste Ejendomme fastholdtes Maximumsgrændser. For Fondsmarkedet er det ikke uden Betydning, at Statsobligationer i Følge Lovene af 31 Marts 1858 og 17 Marts 1860 ikke fremtidig maa lyde paa eller noteres paa Navn, ligesom ogsaa her kan mærkes L. 28 Januar 1871, der gjorde de almindelige Regler om Forældelse gjældende ogsaa for Statsforskrivninger, dog med visse Modifikationer. Et ikke uvigtigt Fremskridt i Retning af Omsætningens Frigjørelse skete ved L. 28 Febr. 1874 om Forandring i de gjældende Regler om lovbestemte Betalingsterminer. Det var tidligere den gjældende Ret, at Gjældsbeviser lydende paa aarlig Rente skulde stiles til Betaling af Renter og Hovedstol til de halvaarlige Terminer; derved fremkom den Ulempe, at Pengeomsætningen koncentreredes stærkt ved Terminerne, og som Følge heraf udkrævedes der til at besørge Landets Omsætning en større Mængde Omsætningsmidler, end ellers vilde have været fornødne, og vort Pengemarkeds Modstandskraft i Tilfælde af indtræffende Vanskeligheder i Terminstiden svækkedes. Loven af 1874 bestemte nu, at for Fremtiden kunde der for Gjældsbeviser af enhver Art fastsættes saadanne Terminer for Betalingen, som Parterne maatte forenes om. De tidligere ikke sjældent generende Pasbestemmelser ophævedes ved L. 12 Februar 1862, der fritog Indlændinge, og ved L. 15 Mai 1875, der fritog Udlændinge for Forpligtelsen til at være forsynet med Rejsepas. Til hurtig og sagkyndig Behandling af Sø- og Handelssager i Kjøbenhavn bleve tidssvarende Bestemmelser trufne ved en Lov af 19 Febr. 1861, og ved Lov om Firmaer m. M. af 23 Januar 1862 blev der givet enkelte Forretningsforbindelser med næringsdrivende Interessentskaber ikke uvigtige Garantibestemmelser. Endvidere maa nævnes L. 23 Febr. 1866 om Oplagshuse, hvorved Oprettelsen af disse for Handelen saa nyttige Institutioner muliggjordes. Hensigten med Oplagshuset er at lette de Handlende Omsætningen af deres Varer. Oplagshuset er Pakhusforvalter for dem, der benytte det; det paatager sig at afhente Varerne fra Jernbane eller Skib; det besørger Varerne indklarerede, oplagte under Assurance og konserverede, og toldpligtige Varer kunne i Oplagshuset henligge som paa Kreditoplag. Ved Loven af 23 Febr. 1866 bemyndigedes Justits |