Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

til England 1578 Skibe med 222950 Tons Drægtighed.
· Hansestæderne*) 564

18276
- Østrig

35

4152
Preussen
627

34736
Rusland
783

55350
- Sverig

18

631 - Afrika

1

146 Nordamerika 15

1952 Til Ostindien og Kina udgik 21 Skibe med 6080 Tons Drægtighed. Til dansk Vestindien

87

15624 (i de nærmest foregaaende Aar havde Farten paa Vestindien dog været

noget større, ca. 100 Skibe aarlig.)

Dette er ganske vist en ret anselig Skibsfart, og for enkelte Lande, navnlig Vestindien, Rusland og Middelhavslandene, er det endog mere end vor nuværende Skibsfart; men herved maa erindres, at i disse Tal er indbefattet ogsaa Norges og Hertugdømmernes daværende Skibsfart, og den var langt større end det egentlige Danmarks, hvilket allerede fremgaar deraf, at af 2,585 Skibe med 268000 Tons Drægtighed (Skibe under 20 Tons udeladte), der den Gang hørte til det danske Monarki, vare kun 797 med 68000 Tons Drægtighed, altsaa i Henseende til Drægtighed knap en Fjerdedel, hjemmehørende i Danmark. Tages fornødent Hensyn hertil, vil det ses, at Danmarks nuværende Skibsfart er mange Gange større end i dets daværende glimrende Periode. Ogsaa ved at betragte de enkelte Byers Skibsfart vil det Samme vise sig; Kjøbenhavns Skibsfart er nu 4 Gange saa stor som i 1798, Aarhus's Skibsfart er mellem 6 og 7 Gange saa stor, Aalborgs næsten dobbelt saa stor, Odenses 2 à 3 Gange saa stor osv.

Som Slutning paa dette Afsnit skulle vi endnu meddele en .samlet Oversigt over Antallet af de Skibe, der betalte Told i Øresundet i Tidsrummet fra Midten af det 16de Aarhundrede indtil Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Disse Data sige vel Intet om Danmarks egen Handel, men de ere et ret godt Kjendemærke paa Færdselen i de danske Farvande.

*) excl. Hamburg, der var blokeret.

Antallet af Skibe, der betalte Øresundstold *), var

i Aaret 1560

1563 1564 1565 1566 1567 1568 1569 1574 1575 1576 1577 1578 1579 1580 1581 1582 1583 1584 1585 1586 1587 1598 1589 1590 1591 1592 1593 1594 1595 1596 1597 1598 1599 1600 1607

3665 Skibe.
4215
3245
3454
3905
3516
3575
3075
4562
3768
3875
4776
4995
3774
3828
4244
4925
5360
4860
4088
5454
7326
4687
5529
4610
3827
5199
6048
6194
6292
5586
6671
5767
4678
4286
4621

i Aaret 1602

1603
1604
1605
1606
1607
1608
1609
1610
1611
1612
1613
1614
1615
1616
1617
1618
1619
1620
1621
1622
1623
1624
1625
1626
1627
1628
1629
1630
1631
1632
1633
1634
1635
1636
1637

4059 Skibe. 4202 3584 3889 4413 5119 6580 4454 4067 4147 4861 3825 5475 4989 4785 4379 5922 5262 5240 4991 3986 4682 3850 2871 3373 3178 2244 2747 2332 3365 2986 1677 1429 3717 3553 3382

*) Disse Oplysninger ere indtil Aar 1700 tagne af en Extract af Øre

sundstoldregnskaberne, der findes i Ministeriernes Arkiv; fra Aar 1700 er benyttet en Fortegnelse, der er mig meddelt af Hr. Kaptain i Marinen Paulsen. Af hvilket Materiale denne Fortegnelse er uddragen, vides ikke, men de fleste af de i den indeholdte Data kunne kontrolleres ved andre Angivelser, der findes dels i den anførte officielle Toldextract, dels i Nathansons Skrifter og i Thaarups statistiske Tabeller, og de vise sig alle paa ubetydelige Forskjelligheder nær at stemme

overens.

i Aaret 1638

1639 1640 1641 1642 1643 1644 1645 1646 1617 1648 1649 1650 1651 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1660

1661 1662 1663 1664 1665 1666 1667 1668 1669 1670 1671 1672 1673 1674 1675 1676 1677 1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685

3324 Skibe. 2988 3450 4096 4121 4255 2839

769 3432 3508 3632 4645 4411 3435 2779 2264 3458 3216 2697 1854 1331

1493 (Juni-Decbr.)

2092 2346 2562 2761 1435 1994 2105 3716 3847 3420 3198 1780 1922 3077 1604 2252 2337 2252 2934 3495 3824 3987 4367 4249 4143

i Aaret 1686

1687 1688 1689 1690 1691 1692 1693 1694 1695 1696 1697 1698 1699 1700 1701 1702 1703 1704 1705 1706 1707 1708 1709 1710 1711 1712 1713 1714 1715 1716 1717 1718 1719 1720 1721 1722 1723 1724 1725 1726 1727 1728 1729 1730 1731 1732 1733

4343 Skibe. 4271 4392 3399 3209 3511 4005 4669 2947 3673 2796 2680 4078 4200 2864 3191 2825 2411 2984 2811 2890 2560 2659 2290 1406 1581 1616 2291 2464 1560 1234 1084 1307 1935 2393 2584 2905 3146 3416 4086 3298

4086 - 3696

5209 4571 4164 3982 4291

i Aaret 1734

1735 1736 1737 1738 1739 1740 1741 1742 1743 1744 1745 1746 1747 1748 1749 1750 1751 1752 1753 1754 1755 1756 1757 1758 1759 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 1770 1771

4130 Skibe.
4002
3405
3643
4180
4872
5314
4810
4195
4016
3870
3391
3646
3904
3792
4669
4988
5477
6045
5411
5896
5537
4839
4565
4611
4735
5026
5020
5781
6245
6192
6397
6231
6585
6929
7499
7756
6820

i Aaret 1772

1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1792 1793 1794 1795 1796 1797 1798 1799 1800 1801 1802 1803 1804 1805 1806 1807 1808

7514 Skibe. 7559 8084 8386 7472 9051 8496 8272 8304 8316 8397 11233 10940 10241 9008 9747 9224 8847 9738 10453 12114

9926 10510

7953 12113 9723 9508 7848 9059 8988 12164 11629 10580 11537 7140 6240 121

Sammendrages disse Talstørrelser i større Grupper, omtrent 1 for hvert halve Aarhundrede, ses, at:

Antallet af Skibe, der passerede Øresundet, var:
fra Aar 1560 til Aar 1599 i Gjennemsnit aarlig.... 4694 Skibe.
1600
1649

3911
1650
1699

3133
1700
1749

3229
1750
1799

7752
1800
1806

10157

Frihandelstiden.

Vi have i det foregaaende Afsnit set, hvorledes Merkantilismen i henved halvandet Hundrede Aar var den ledende Tanke i vor Handelslovgivning og i dette Tidsrum mere og mere trængte igjennem; men samtidig med at Merkantilismen i Praxis sejrende brød igjennem de sidste Forhindringer og ligesom naaede sine yderste Konseqventser ved Toldforordningerne af 1762 og 1768, samtidig dermed havde den modsatte Lære, Frihedslæren, Physiokratismen, sejret i Videnskaben, og der gik nu kun faa Aar, før Videnskabens Resultater ogsaa bleve anerkjendte i Praxis. Nu begynder den Tid, vi benævne Frihandelstiden; den varer fra Slutningen af forrige Aarhundrede og indtil Nutiden. Vi kalde denne Tid Frihandelstiden, ikke fordi den saakaldte Frihandelstheori i moderne Forstand (modsat Toldbeskyttelse) i dette Tidsrum har været gjennemført i Lovgivningen, men fordi den herskende politiske Theori, den, som har angivet Udviklingens Retning, som har været det Maal, man arbejdede henimod, har været Læren om den fri Konkurrences samfundsordnende Magt, Læren om Selvinteressernes Harmoni i deres fri Virken.

Fremskridtet mod denne Theoris Gjennemførelse i Lovgivningen samler sig om to store vigtige Love, Toldforordningen af 1 Febr. 1797 for den udenrigske Omsætning, Næringsloven af 29 Decbr. 1857 for den indenlandske Omsætning; den første af disse Love var en Frugt af den store franske Revolutions Ideer, den sidste et Resultat af vor egen Frihedsudvikling efter 1849.

Det første Resultat af Frihedsideerne var paa Handelslovgivningens Omraade to Forordninger af 1788, Fr. 6 Juni 1788, hvorved Kornhandelen frigaves og det bestemtes, at for Fremtiden skulde Enhver kunne frit indføre og udføre Korn og Kornvarer, hvorfra og hvortil han vilde, kun mod en lav Toldafgift ved Indførselen, samt Fr. 11 Juni 1788, der ophævede de tidligere Forbud mod Græsøxnes og ustaldede Øxnes, Køers og ungt Kvægs Udførsel, samt Bestemmelserne om en bestemt Uddrivningstid for Øxne (inden 1ste Mai) og gav Enhver frit

« ForrigeFortsæt »