Billeder på siden
PDF
ePub

Fordelagtigste eller ikke. I Midten af Aarhundredet udgik der i Almindelighed aarligen 20 à 30 Skibe paa 17 à 1800 C.Lstr. Drægtighed fra Danmark til Island. Til Finmarken udgik aar

ligen 6 à 9 Skibe paa 3 à 400 C.Lstr. Drægtighed. Den hele Indførsel til Danmark fra Island og Finmarken anslaas til omtr. 14 Mill. Rd. C. Islændernes Klager over Monopolhandelen bleve, navnlig efter at den var kommen i Hørkræmmerlaugets Hænder, efterhaanden saa almindelige og lydelige, at Regjeringen omtrent ved Midten af Aarhundredet gjorde et Forsøg paa at drive Handelen paa Island for egen Regning, men derved vandt Islænderne Intet, og Statskassen tabte Betydeligt. Et Par Aar efter (1764) blev Monopolet overdraget til det almindelige Kompagni". Da dette hævedes 1774, overtog Regjeringen atter Handelen. Fra 1781 blev den islandske, finmarkske, færøiske og grønlandske Handel dreven i Forening af Regjeringen for egen Regning, men med et Tab af flere Millioner Rd. C. Efter saaledes gjentagne Gange at have forsøgt det baade med monopoliserede Kompagnier og med Statshandel, men alt forgjæves, nødsagedes man endelig til at gribe den eneste rigtige og naturlige Forholdsregel, at give Handelen paa Island fri for alle danske Undersaatter. (Pl. 8 Aug. 1786).

Medens Handelen paa Island dog forsaavidt var aabnet for den private Driftighed, som den største Delen af Tiden var overladt til Kompagnier, blev derimod Handelen paa Færøerne stadig dreven som Monopolhandel af Staten. Handelen paa disse Øer var højst ubetydelig, den besørgedes af et Par Skibe, og den hele Omsætning ansattes til kun 30 à 40,000 Rd. C. om Aaret. Handelen paa Grønland har altid været monopoliseret. Christian VI overdrog Monopolet til en Privatmand (Firmaet Severin), der da tillige mod en Godtgjørelse skulde underholde Missionsvæsenet; derefter blev Handelen overdragen det alm. Kompagni (1756), og ved dettes Opløsning overtog Statskassen Handelen. Handelen paa Grønland var iøvrigt uden større Betydning, den beskjæftigede 4 à 5 Skibe med henimod 300 C. Lstr. Drægtighed. Ved siden af den egentlige Kolonihandel paa Grønland, ud

rustede Regjeringen ogsaa Expeditioner til Hval- og Robbefangst og opmuntrede ved Præmier Private til ogsaa at gjøre det; men det eneste større Resultat heraf var Tab for Statskassen.

Betragtes den samlede Bevægelse i Danmarks Handel igjennem det 18de Aarhundrede, da synes det at fremgaa af de ganske vist kun faa og usikre Data, der haves, at Handelen i den første Halvdel af dette Tidsrum kun var i ringe Fremgang. Omtrent fra Midten af Aarhundredet begynder der derimod et kraftigt Opsving, der tiltager i Styrke mod Aarhundredets Slutning og fortsætter sig ind i det 19de Aarhundrede, indtil det brat standses ved Udbruddet af Krigen 1807. De sidste 30 Aar af dette Tidsrum anses ofte som den mest glimrende Handelsperiode, Danmark nogensinde har havt. Det er en Tid, der for Traditionen staar som uopnaaelig ved sine storartede Omsætningsforhold, sin Rigdom og Glands; de store Pakhuse og de rige Handelsfyrsters paladsagtige Boliger staa endnu som levende Minder om denne gyldne Tid. Visseligen var der i denne Tid et mærkeligt Opsving i Produktion og Omsætning, saavel i Sammenligning med den foregaaende Tid, som navnlig set fra den efterfølgende kummerlige Periode; men set med Nutidens Øjne, sammenlignet med Nutidens Omsætningsforhold, svinder Omfanget af hine gyldne Tiders Handel ind til noget forholdsvis Ubetydeligt. Aarsagerne til det stærke Opsving i vor Handel fra Midten af det 18de Aarhundrede ere lette at finde. Største Delen af dette Tidsrum er jo opfyldt med store Krige, i hvilke næsten alle de europæiske Sømagter vare indviklede. England kunde midt under sine Krige med sin mægtige Flaade Handelsskibe; men de andre Sømagters, Spaniens, Frankrigs og Hollands Skibsfart blev næsten ødelagt. Under saadanne Forhold maatte de neutrale Staters Søhandel faa et stort Opsving. Det var fornemlig Danmark-Norge og Nordamerika, der høstede Fordelen af disse exceptionelle Konjunkturer. Danske Skibe dreve en betydelig Fragtfart især paa Middelhavet, den ostindiske,

beskytte sine

kinesiske og vestindiske Handel udvidede sig stærkt, og navnlig under Revolutionskrigen nærmede Kjøbenhavn sig til at blive, hvad den efter sin Beliggenhed burde være, et Centrum for Østersøhandelen. Amerikanske Skibe udlossede her Kolonialprodukter, Tobak m. M. til Forsyning af Østersølandene og indladede atter her østersøiske Produkter, som danske Skibe havde hentet i Rusland og Preussen.

Denne store Omsætning afkastede naturligvis betydelig Fordel, men det var af det nuværende Danmark *) hovedsageligen kun Kjøbenhavn, der fik Andel heri, og det var i Kjøbenhavn atter nærmest kun et mindre Antal store Firmaer, der var beskjæftiget med Mellemhandelen og den oversøiske Fart, og som fik det direkte Udbytte heraf. Tildels kom Udbyttet ogsaa Udlændinge til Gode, thi en ikke ringe Del af de omhandlede Forretninger blev dreven med fremmede Kapitaler eller vel endog for fremmed Regning; ogsaa mange af de Skibe, der fore i den oversøiske Fart under dansk Flag, vare i Virkeligheden fremmede, der kun vare indregistrerede som danske. De daværende store Handelsforetagender afkastede ofte overordentlig store Gevinster, men de vare baserede paa unaturlige Forhold, paa rent forbigaaende Konjunkturer, og dreves i et Omfang, som ikke stod i det rette Forhold til de tilstedeværende Kapitaler. Gjentagne Gange rystedes derfor ogsaa den kjøbenhavnske Børsverden af stærke Handelskriser, saaledes i 1783, i 1799 og

i 1807.

Det var dog ikke alene den store Handel og Skibsfart, Mellemhandelen og Fragtfarten, der var i Opsving paa denne Tid, ogsaa Landets egen Handel, dets Indførsel og Forbrug af fremmede Varer, Udførselen af dets egen Produktions Overskud og hele det indre Handelsrøre var i Fremgang; men Fremgangen heri var mindre og kom nogle Decennier senere, egentlig først efter 1784. De væsentligste Aarsager til Fremgangen i Landets

*) Norge og i Hertugdømmerne Byerne Flensborg og Altona havde ogsaa betydelig Fordel af de daværende Handelskonjunkturer.

egen Omsætning synes at have været foruden det frisindede Regjeringssystem og de gavnlige Reformer - Landboreformerne, den fri Korn- og Kvæg-Handel, Toldreformen tillige de almindelige Krigsforhold, der standsede Produktionen i Udlandet, fremkaldte forøget Afsætning og højere Priser paa danske Frembringelser og derved ogsaa mere Liv i Produktionen og Omsætningen herhjemme.

Revolutionstidens Frihedsideer, der bragte Liv og Bevægelse i de stivnede Former og Tanker, og de uindløselige Papirspenges Værdisvingninger, der foraarsagede en urolig Opadgaaen af alle Priser, maatte ligeledes bidrage til at fremkalde en febrilsk Stigen af Cirkulationen og Spekulationen.

Til nærmere Bestemmelse af Omfanget af den daværende Omsætning og den Fremgang, der i Sammenligning med tidligere Tid havde fundet Sted, skulle vi endnu anføre nogle statistiske Data:

[blocks in formation]

Danmarks samlede Handelsflaade bestod i 1805 af 1020 Skibe af 71,594 Tons Drægtighed med en Besætning af henved

*) Nathanson, Danmarks Nationalhusholdning II. p. 903-5. **) For at bringe Ensartethed til Veje i de benyttede Data har man om Handelsflaaden maattet benytte Oplysninger fra 1805 i Stedet for fra 1798, hvilket dog neppe i nogen Henseende paavirker Sammenligningen, da Forholdene i alt Væsentligt ere de samme for begge disse to Tidspunkter (Opl. ere uddragne af en Toldextract fra Aaret 1805). ***) Skibe under 20 Tons ere ikke medtagne.

[merged small][ocr errors]

en Del Skibe under 20 Tons ere dog ikke med

Som det af ovenstaaende Tabel vil ses, var der en overordentlig stærk Fremgang i Handelsomsætningen fra 1769 til Aarhundredets Slutning. Stærkest Fremgang vise de vigtigste Handelspladser, Kjøbenhavn og Aalborg, men ogsaa de andre Byers Handel og Skibsfart var tiltagen betydelig. At der dog var noget usundt i denne Stigen af Handelen, at Fremgangen for største Delen ikke kom hele Befolkningen, men kun enkelte mindre Samfundslag tilgode, ogsaa derom faar man ved en Betragtning af de statistiske Data nogen Formodning; det kan i saa Henseende fremhæves, at Folkemængden kun tiltog langsomt i denne Periode. Fra 874,000 i 1769 steg Landets samlede Folkemængde kun til 926,000 i 1801. I Kjøbenhavn, hvor Folkemængden i 1769 (incl. Militæretaten) var 92,571, var den i 1801 100975, altsaa kun en ringe Fremgang. I Aalborg, Randers og Nakskov tiltog Folkemængden, men i Aarhus, Odense, Svendborg og flere andre større Byer aftog den. At slutte efter trykte Efterretninger fra Datiden maa Tilstanden i de fleste, især de mindre Kjøbstæder, have været slet. „Overalt hørtes Klager over Mangel paa Næring og Erhvervskilder, over svære Skatter, høje Priser, men fremfor Alt over, at Kjøbenhavn trak al Handel til sig." (Nathanson p. 795).

Til Oplysning om Omfanget af Danmark-Norges Skibsfart, incl. Fragtfarten, forinden Krigen 1807 forinden Krigen 1807 meddeles følgende Oversigt:

i Aaret 1805, et særdeles gunstigt Aar for den danske Skibsfart, ankom af danske Skibe*)

[merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small]

*) Efter en Indberetning til Kongen fra vedkommende Collegium.

« ForrigeFortsæt »