Billeder på siden
PDF
ePub

Aktier, der kun gjaldt for denne. Handelen begyndte nu, og aarligen blev der udsendt 2 à 3 Skibe til Ostindien og China. Skibene kom hjem med ostindiske og chinesiske Tøjer: Damask, Atlask, Gingham, Sirts, stribede, quarnerede og broderede Musseliner, Sengetæpper, Bordtæpper og „Lommetørklæder“, hvilket da var en Artikel af Betydning. De ostindiske Manufakturvarer fortrængte, understøttet af Regjeringens Toldpolitik, de tydske og franske Varer, der tidligere vare indforskrevne over Hamburg og Lübeck, og fra Kjøbenhavn sendtes betydelige Partier af ostindiske Varer til Provindserne og Norge. Foruden Manufakturvarer medbragte Skibene navnlig The, Kryderier og Porcellain. En betydelig Del af de hjemkomne Varer forblev i Landet, men den største Del blev dog i Almindelighed udført igjen over Lübeck til Tyskland, til Østersølandene og andre Steder.

I de 40 Aar, Oktroien gjaldt, udsendte Kompagniet til China 66 Skibe, til Ostindien 48 Skibe, og der hjemkom fra China 58 Skibe, fra Ostindien 46 Skibe. De udgaaede Ladningers Værdi vare 19,667,000 Rdl. C. (hvoraf 17,489,000 Rdl. C. vare kontante Penge, 2,178,000 Rdl. C. i Varer). De hjemkomne Ladningers Værdi var 39,702,000 Rdl. C., hvoraf der forblev her i Landet Varer for 8,814,000 Rdl. C., og atter udførtes for 30,887,000 Rdl. C. I Virkeligheden var Omsætningen endnu større, end disse Tal angive, thi foruden selve Kompagniet drev mange af dettes Embedsmænd og Skibenes Mandskab, lige fra Kaptainen og Supercargoen ned til Skibsdrengen, en lille Handel for egen Regning og indførte ikke ubetydelige Kvantiteter Varer, „Føringsgodset“. Hvor meget dette beløb sig til, er naturligvis umuligt at sige.

Den ostindiske og chinesiske Handel var meget fordelagtig for Kompagniet og dets Interessenter, men som næsten alle Datidens og enkelte senere Forfattere gjøre, at tillægge den en saa overordentlig stor Betydning for Landet i det Hele, er vistnok urigtigt. Den samme Kapital og den samme Arbejdskraft anvendte paa anden Maade vilde kunne have frembragt den samme Omsætning og Rørelse, og lignende indirekte Fordele, og der var sandelig Brug nok for Kapital i Landet selv,

en

saa man behøvede ikke at søge Anvendelse paa den anden Side Jordkloden for de danske Kapitaler. Den ostindiske Handel gav endog mindre Anledning til Omsætning og Afsætning for Danmark, end de fleste andre Kapitalanvendelser vilde have gjort, thi det Meste, der udførtes til Ostindien, var udenlandske Frembringelser eller kontante Penge, og det hjalp ikke, at man ved Udførselspræmier og paa anden Maade søgte at skaffe den danske Industri Afsætning til Ostindien og China.

. Men det var Handel, som ved det store Apparat, der sattes i Bevægelse, ved den opsigtsvækkende Maade, hvorpaa den førtes, henledte Opmærksomheden paa sig og kastede Glands over Kongen og Landet. For Kompagniet selv var det en fordelagtig Forretning; der var Tider, da man fik 3 Gange saa meget for de hjembragte Varer, som de kostede paa Indkjøbsstedet, og tiltrods for de store Omkostninger, de talrige Forlis og andre Uheld, var Overskudet derfor betydeligt. Efter en af Direktørernes, Conferentsraad Rybergs, Beregning var Overskudet fra 1732——72 i Gjennemsnit 105,000 Rdl. C. om Aaret. Som Anerkjendelse og Tak for de mange Begunstigelser, Kongen havde tilstaaet det, oprejste Kompagniet derfor ogsaa paa Amalienborg Plads Frederik den Femtes Rytterstatue, der for en Bekostning af 401,000 Rdl. C. (foruden en aarlig Livrente paa 1000 Rdl. C.) i Aaret 1768 blev udført af Billedhuggeren Sally.

I Aaret 1772 udløb Kompagniets Oktroi, og samme Aar blev udstedt en ny for et Tidsrum af 20 Aar. Bestemmelserne i denne vare i det Væsentlige overensstemmende med de tidligere, dog maaske mindre gunstige for Kompagniet.

Handelen paa Ostindien blev frigivet for Private, dog mod at disse skulde erlægge en Rekognition til Kompagniet; Handelen paa China blev derimod forbeholdt Kompagniet alene. For at benytte Lejligheden til at fremme den indenlandske Industri blev det i Oktroien paalagt saavel Kompagniet som de Private med ethvert Skib, der afsendtes, at udføre for et vist Beløb (3 à 4000 Rdl. C.) indenlandske Industriprodukter mod at nyde den sædvanlige Udførselspræmie. Aktiernes Antal blev sat til 4,800 à 500 Rdl. C.,

saa at den hele Kapital blev 2,400,000 Rdl. C. Strax efter Handelens Frigivelse blev der af Private foretaget Expeditioner fra og til Ostindien, men da Kompagniets Embedsmænd paa forskjellig Maade lagde den private Handel Hindringer i Vejen, og Regjeringen ønskede at fremme denne, besluttedes det, at samtlige Kompagniets Etablissementer og Loger i Indien skulde overdrages Kongen. Kompagniets Etablissementer bestode da foruden Tranquebar med Dansborg af Logerne paa Porto Novo, Calicut, College og Frederiksnagor; desuden fandtes et Faktori i Canton. For Etablissementerne i Indien, hvilke beregnedes at give en Underbalance af 21,800 Rdl. C. aarlig, gav Staten Kompagniet en 4 pCt.s Obligation paa 170,000 Rdl. C. For Fremtiden skulde Kompagniet vel have fuldstændig Handelsfrihed paa de afhændede Pladser, men betale Leje m. M. til Staten; tillige bleve de Rekognitioner, som den private Handel skulde betale til Kompagniet, noget nedsatte.

I de 20 Aar, Oktroien varede, fra 1772 til 1791, havde Danmarks Handel paa Ostindien og China følgende Omfang:

Tallet af Skibe, udgaaede

hjemkomne
til

fra
China, Ostindien, China, Ostindien,
af Kompagniets

43

30 Privates

78

64 De udgaaede Ladningers Værdi var 21,467,000 Rdl. C. hjemkomne

71,669,000 Der udsendtes altsaa i denne periode i Gjennemsnit 8 Skibe om Aaret til Ostindien og China, og disse hjembragte i Gjennemsnit for 31/2 Mill. Rdl. C. Varer om Aaret.

Som det vil ses ved en Sammenligning med de tilsvarende ovenfor anførte Tal for Perioden 1732-72, var Omsætningen nu stegen betydelig og flere Gange større end tidligere. I de første Aar af den nye Oktroi-Tid efter 1772 var Handelen ikke større end i den foregaaende Periode, der hjemkom ca. 3 à 4 af Kompagniets Skibe om Aaret, som medbragte Varer for 1 à 2 Mill. Rdl. C., men da den nordamerikanske Krig indviklede de andre Sømagter i Krig, og kun de nordiske Nationer under den bevæbnede Neu

40

41

tralitets Beskyttelse kunde besejle Havene uden Fare for Opbringelse, tog den asiatiske Handel et stærkt Opsving. I de 6 Aar fra 1780 til 1785 ankom til Danmark for omtrent 35 Mill. Rdl. C. ostindiske og chinesiske Varer. Højest var Omsætningen i 1783, i hvilket Aar der ankom Varer for 7,8 Mill. Rdl. C. Den mindste Del af disse Varer, omtrent 1/10 af de chinesiske og 1/5 af de ostindiske Varer, forblev her i Landet, de andre udførtes til Tydskland, Østersølandene og Holland. En Del af Handelen foregik slet ikke for Danskes Regning, men kun under dansk Flag, for at nyde Gavn af dettes Beskyttelse. Efter Leschlys Undersøgelser blev der i de ovennævnte 6 Aar indført for 61/2 Mill. Rdl. C. Varer fra Asien til Danmark for Udlændiges Regning. Denne Tid var det dansk-asiatiske Kompagnies mest glimrende Periode. Trods den kostbare Bestyrelse og et betydeligt Bedrageri fra dets Embedsmænds Side var Udbyttet meget stort: Aktierne, der løde paa 500 Rdl. C., gave i 1780 et Udbytte af 50 Rdl. C., i 1781 75 Rdl. C., i 1782 150 Rdl. C. og i 1783 100 Rdl. C. Actiernes Kurs gik stærkt i Vejret, og for første Gang fik Kjøbenhavns Børs Skuet af en egentlig Kursspekulation i Aktier og Børsjobberi. I 1778 stode Actierne i en Kurs af 800, efterhaanden steg Kursen, og i 1781 var den 1900 à 2000, men snart efter sank den atter, faldt strax efter Freden i Versailles Aar 1783 ned til 1150 og naaede i 1792 sit laveste Punkt, 410. I Løbet af forholdsvis kort Tid var saaledes Aktiernes Værdi stegen til det 4-dobbelte og atter sunken til en "Del heraf. I 1792 fik Kompagniet en ny Oktroi atter paa 20. Aar, og Kompagniet mistede atter nogle af sine Begunstigelser. Imidlertid vare Tidsforholdene det gunstige; Revolutionskrigene skadede de andre Nationers Handel og ophjalp vor. Der ankom til Danmark fra Ostindien og China i de 10 Aar fra 1797 til 1806 i Alt Varer for noget over 40 Mill. Rdl. C., altsaa i Gjennemsnit for ca. 4 Mill. Rdl. C. om Aaret, hvilket endogsaa var mere end Gjennemsnittet af de foregaaende 20 Aar. Alligevel var dog Kompagniets Fortjeneste betydelig mindre end tidligere; Handelen dreves ikke med Energi, og Bestyrelsen var indrettet paa

en altfor luxuriøs Fod, Udbyttet naaede vel under de overordentlig gunstige Konjuncturer i Aarene fra 1800 til 1803 op til 80 Rdl. C. pr. Aktie, men til andre Tider var det kun 10 à 15 Rdl. C. pr. Aktie. Den private Handel paa Ostindien florerede derimod, og de store kjøbenhavnske Firmaer gjorde glimrende Affairer. Det Duntzfeldtske Hus alene havde 13 Ostindiefarere, Huset Blacks Enke 6, de Coninck 5, Fabritius og Wever 2, Tutein 1 osv. (Nyrup: Kjøbenhavns Beskrivelse.).

I 1807 var Compagniets Status ret god, og Aktierne, der løde paa 500 Rdl. C., regnedes at have en Værdi af 800 Rdl. C.; men da udbrød Krigen, og af de mange Skibe, Kompagniet havde i Søen, reddedes kun et eneste; de andre, til en Værdi af mellem 7 og 8 Mill. Kr., opbragtes af Englænderne. Det var et Dødsstød for Kompagniet. Under Krigen fra 1807 til 1813 umuliggjorde Englændernes Krydseri al oversøisk Fart. Efter Freden forsøgte man vel at oplive den tidligere Virksomhed, men det mislykkedes, og i 1843 opløstes Kompagniet. Dets Eiendomme realiseredes, og det Indkomne fordeltes til Aktionairerne, der erholdt omtrent 1/4 af Aktiernes Paalydende. Saaledes endte det berømmelige kgl. danske asiatiske Kompagni efter i mere end 100 Aar at have udviklet en efter Datidens Forhold storartet Virksomhed, og med Ære og Fordel ladet det danske Flag vaje i de asiatiske Farvande.

Danmarks Handel paa Vestindien*) begyndte allerede under Frederik III., men fik først Fasthed under Christian V., da man i 1671 bemægtigede sig Øerne St. Thomas og St. Jan og samme Aar oprettede et vestindisk Kompagni, under hvilket tiltillige den guineiske Handel blev henlagt. Nogen egentlig Betydning fik den vestindiske Handel dog først, efter at det vestindiske Kompagni i Aaret 1733 havde kjøbt Øen St. Croix af Frankrig for 750,000 Francs (560,000 Kr.). Det vestindiske Kompagni fik nu en ny Oktroi og erholdt ved denne lignende Begunstigelser som det ostindiske Kompagni. I Begyndelsen havde

*) For Fremstillingen af de vestindiske og de andre Kompagniers Historie

har Nathansons Skrifter været Hovedkilden.

« ForrigeFortsæt »