Billeder på siden
PDF
ePub

Fyldest og saaledes gjøre Trangen til egentlige Landeveje mindre følelig eller endog tvivlsom. Saaledes fremhæves det t. Ex. i den af Overinspekteuren for Landevejene i Sptbr. 1874 afgivne Generalrapport, at Randers Amt med kun 1,02 Mil pr. a M. næppe trænger til flere Veje, da der findes ikke faa gode Havne og Udskibningssteder paa den lange Kyststrækning og Amtet derhos passeres af ca. 8 Mil Jernbane, hvortil nu kommer RandersGrenaa-Banens 8,8 Mil, hvorhos de vigtigere Biveje ere satte i en ret god Stand, medens derimod Skanderborg Amtsraadskreds næppe havde nok i sine (dengang) 1,13 Mil Vej pr. o M.,

da det stærkt couperede Terrain med store Aadrag, Søer m. m., der vanskeliggjøre Vejforbindelserne, gjør flere Veje nødvendige end under almindelige Forhold, ligesom Sorø Amt med 1,43 Mil pr. OM. endnu savnede nogle nødvendige Veje. Iøvrigt fremhæves Vejbættets Utilstrækkelighed i den nævnte Generalrapport kun for Hjørring, Ringkjøbing og Ribe Amter samt for en Del af Aalborg og Vejle Amter.

Vejenes Beskaffenhed og Tilstand skildres i denne Rapport gjennemgaaende som fuldkomment tilfredsstillende; kun i det Enkelte gjøres nogle mindre Udsættelser. Særlig fremhæves det ved de fleste Amter, at der spores en kjendelig Fremgang i Behandlingen og Vedligeholdelsen af Vejene, og at navnlig paa de vigtigere Veje Grusbanerne mere og mere afløses af Stenbaner.

[blocks in formation]

Danmark har først sent paabegyndt Anlæget af Jernbaner og er i den første Tid gaaet meget langsomt frem med Bygningen af saadanne, men har derefter i de sidste 15 Aar taget desto stærkere fat. Først 18 Aar efter at Jernbanen Manchester-Liverpool var aabnet og først efter at der alt var bygget ca. 20,000 kilometer Jernvej, aabnedes her den 4 Mil (30 kilom.) lange Jernbane fra Kjøbenhavn til Roeskilde, og Jernbanerne havde alt fejret deres første Jubilæum, inden den fik sin Fortsættelse til Korsør, hvilken Bane derefter indtil 1862 forblev Danmarks eneste Bane. Men fra dette Tidspunkt er der med en saadan Kraft taget fat paa Jernbanebygningen, at Danmark nu er et af de Lande, der i Forhold til Befolkningen have det største Jernbanenæt.

Efter at der ved allerhøjeste Kommissorium af 12te Juni 1844 var nedsat en Kommission „til Behandling af samtlige Jernbaneanliggender i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg“ udkom under 5 Marts 1845 . en Forordning angaaende de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundafstaaelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Danmark, ved hvilken det fastsattes, at den Grundsætning, at enhver Ejer, hvis Ejendom behøves til Udførelsen af en for det almindelige Bedste nødvendig Foranstaltning, er pligtig at afstaa samme mod billig og fuldstændig Erstatning, skal være gjældende for alle Jernbaneanlæg, hvad enten de udføres for Kongens Kasses Regning eller efter allerhøjeste Koncession af

private Entrepreneurer, navnlig af Aktieselskaber“, og iøvrigt gav nærmere Regler for Anvendelsen af saadan Expropriation. Allerede under 25 Maj 1844 var der imidlertid givet Industriforeningen i Kjøbenhavn Koncession paa Eneret til at anlægge en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Roeskilde og i et Tidsrum af 100 Aar, fra dens Aabning at regne, at benytte den til Transport af Personer, Varer og Gods, hvilken Koncession det samtidig (Rtkr.-Skr. 27 Maj s. A.) tillodes Foreningen at transportere til det nydannede saakaldte „sjællandske Jernbaneselskab“, idet det med det samme udtaltes, at dette Selskab kunde forvente Koncession paa Eneret til Banens Forlængelse til Korsør og Sidebaners Anlæg til Kallundborg og over Rønnede til en Havn paa Sjællands Sydkyst, dog kun for saa vidt den inden 14, Aar godtgjorde at have Disposition over de fulde fornødne Pengemidler til de paagjældende Arbejders Fuldførelse hvorhos der d. 15 Marts 1845 udkom en Kundgjørelse om dette Jernbaneselskabs Rettigheder og Forpligtelser, hvoriblandt fastsattes, at Anlaget skulde være fuldført inden 1ste Juli 1847. Aktiekapitalen til denne første Afdeling, Kjøbenhavn-Roeskilde, var i et Beløb af 750,000 Specier, fordelt paa 7500 Aktie. 100 Sp., bleven tegnet efter en fra Industriforeningen d. 16de April 1844 udstedt Indbydelse og „det sjællandske Jernbaneselskab“ konstituerede sig derefter d. 2 Juli s. A. Efter tre Aars Forløb var Banen, der, som anført, forudsattes at ville koste 14/2 Mill. Rdl., fuldført med en Bekostning af ca. 1,961 Mill. Rdl. *), altsaa ca. 980,000 Kr. pr. Mil (ca. 130,000 Kr. pr. kilom.),

*) Da Aktiekapitalen kun var 1,5 Mill. Rdí., maatte, foruden ca. 50,000

Rdl., som førtes de første Driftsaar til Last og opslugte disses Overskud, 100,000 Rdl. bringes tilveje som Prioritetslaan til 5 pct., medens 307,000 Rdl. forbleve Gjæld til Finantserne mod 4 pct. Rente. Disse to Beløb indfriedes senere, da Lov 27 Febr. 1852 havde tilsagt Rentegaranti for hele Banen Kbhvn.-Korsør, ifølge en Generalforsamlings Beslutning af 14 Septbr. 1852 derved, at der for enhver Aktie yderligere erlagdes 56 Rdl., af hvilke der betaltes Aktionærerne 5 pct. indtil den Dag, da Statsgarantien tog sin Begyndelse. I Decbr. 1852—Decbr. 1853 betaltes dette Tilskud for 7,270 Aktier (Resten successivt senere), hvilket gav

og d. 26 Juni 1847 fra hvilken Dag de 100 Aars Eneret altsaa blev at regne

aabnet for Driften. Derimod benyttedes det betingelsesvis givne Tilsagn om yderligere Koncessioner ikke, da det viste sig ugjørligt under de daværende Konjunkturer at rejse den fornødne Kapital paa det engelske Pengemarked; men da det snart viste sig, at en Forlængelse af Banen var den nødvendige Betingelse for, at de pekuniære Resultater af denne lille og forholdsvis kostbare Bane kunde blive tilfredsstillende *), arbejdede man i de følgende Aar vedblivende paa at opnaa Forlængelse af samme; men først da der ved Lov 27 Febr. 1852 var tilsikret Selskabet Statsgaranti for 4 pCt. Rente af saa vel et Beløb af 11/2 Mill. Rdl. af den til Anlæg af den Kjøbenhavn-Roeskildske Bane anvendte Sum som af den til Jernbanens Forlængelse fra Roeskilde til Korsør fornødne Kapital, dog ikke ud over 5 Mill. Rdl., og iøvrigt den Selskabet ved Kundgj. 15 Marts 1845 tillagte Eneret og øvrige Rettigheder udstrakt til for samme Tidsrum at gjælde ogsaa for den nye Bane, blev denne omsider paabegyndt af det engelske Firma Fox, Henderson & Co. i Henhold til Kontrakt af 27 Oktbr. 1852. Ifølge denne .. ontrakt skulde Banen være enkeltsporet med samme Sporvidde – 4' 81/2“

som Roeskildebanen og med Skinner af 68 Pd. Vægt pr. yard; den skulde forsynes med 1 Station af første Klasse (Korsør), 2 af anden Kl. (Ringsted og Slagelse) og 1 af tredie Kl. (Sorø) samt en mindre Landstation (Borup), der tilsammen skulde koste 30,000 £, hvorhos der skulde anvendes 13,000 € til Udvidelse af Kjøbenhavns og Roeskilde Stationer. For det hele Anlæg, inklusive Expropriation og Driftsmateriale, skulde Entrepreneurerne have en Sum af 535,000 £, og Arbejderne

de fornødne 407,000 Rdl., der saaledes fragik i det Beløb, hvorfor Korsørbanens Aktionærer overtoge Roeskildebanen, der herved nedbragtes til

en nominel Anlægssum af ca. 1,5 Mill. Rdl. *) I 1847–48 gav Roeskildebanen intet Udbytte til Aktionærerne, idet

Driftsoverskudet, tils. ca. 85,000 Kr., maatte anvendes til Dækning af Anlæget; derefter var Udbyttet af Aktierne for 1849: 2/4 pct., 1850: 1,37 pCt., 1851: 1,4 pCt., 1852: 1,5 pCt , 1853: 1,5 pct., 1854: 2,09 pCt., 1855: 0.

skulde være tilendebragte d. 1 Oktbr. 1854, saa at Driften kunde begynde d. 1 April 3. A. Arbejdet forsinkedes imidlertid meget betydelig og trak saa længe ud, at Selskabet tilsidst i Marts 1856 selv maatte paatage sig Banens Fuldførelse mod et Fradrag i den stipulerede Betaling af 15,300 €, hvorved der imidlertid paadroges det en Merudgift af ca. 44,000 Rdl. Da der derhos maatte anskaffes mere Driftsmateriel og forskjellige mindre Extraarbejder udføres, blev det nødvendigt at optage et Prioritetslaan paa 240,000 Rdl. Banen blev endelig d. 27 April 1856 — istedetfor d. 1 Novbr. 1854, som bestemt i Kontrakten – aabnet for Driften. Den samlede Bane, hvis Fuldførelse havde kostet Aktieselskabet (jfr. foran S. 39 *) paa det Nærmeste de forudsatte 61/2 Mill. Rdl. (d. 31/12 1860 angaves Kbhvn-Korsør Banen at staa Selskabet i 6,522,962 Rdl., altsaa ca. 887,500 Kr. pr. Mil eller ca. 117,800 Kr. pr. kilom.), hvoraf dog kun ca. 6,316 Mill. Rdl. (701,800 €; de ældre Aktier omskreves til Sterling-Aktier à 20 f) var tilvejebragt som Aktiekapital, gav foreløbig ikke et saa tilfredsstillende økonomisk Resultat, at dette eller noget andet Selskab skulde føle sig tilskyndet til at anlægge nye Baner, idet der i de første tre Driftsaar, 1856–59, kun ved Statens Tilskud kunde gives Aktionærerne 4 pCt. Rente.

En allerede d. 20 Aug. 1853 udkommen Lov, der var indbragt i Folkethinget ved privat Initiativ (Rothe) og som gav Regjeringen Bemyndigelse til paa lignende Vilkaar som for Korsørbaren at give Selskabet Koncession paa en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør, var forbleven uden Resultat, ligesom en anden Lov af 31 Juli s. A., hvorved Regjeringen bemyndigedes til at give Koncession paa en Jernbane igjennem Nørrejylland, fra den sønderjydske Grændse til Frederikshavn, uagtet der ogsaa for denne Bane skulde gives Stats-Garanti for 4 pCt. Rente af Aktiekapitalen, dog kun indtil et Beløb af 640 € (ca. 11,520 Kr.) pr. dansk Mil. Ikke mere Betydning fik nu en Lov 16 Febr. 1856 ligeledes indbragt i Folkethinget ved privat Initiativ (A. Hage) —, hvorved Regjeringen bemyndigedes til

« ForrigeFortsæt »