Chr. V.s Fr. af 12te Febr. 1683 siger vel i sine Motiver, at Kongen af særdeles Omhu for Commertiens frie og ubehindrede Løb" har fundet for godt at efterse og efter Tidernes Tilstand forandre den forrige Toldrulle; men alligevel ere de Toldsatser, som Forordningen sætter, endnu strængere og mere mercantile end de tidligere, og Tarifen er nu fuld af Forbud, saavel Udførselsforbud som Indførselsforbud. Forbudt at udføre var bl. A. Guld og Sølv, Hesteføl, Hopper, Græsøxen, Køer, Faar, Uld, raa Huder og Skind. Forbudt at indføre var t. Ex. næsten alle Metalvarer, tilberedte Huder og Skind, Korn, Kjød, Fisk, Hør, Hamp, Klæde, de fleste Haandværksarbejder og mange flere. Tanken med Udførselsforbudene var at trykke Prisen paa de Raastoffer, som den indenlandske Industri benyttede og derved gjøre det muligt for denne at arbejde billigere; men det er indlysende, at saadanne Forholdsregler maatte virke ødelæggende paa Landets Hovederhverv, Landbruget. Tanken med Indførselsforbudene var at tvinge Befolkningen til at kjøbe de indenlandske Fabrikater. Det synes imidlertid som om man snart kom til det Resultat, at saadanne Forbud ikke vare de rette Midler til at fremme „Commertiens frie og ubehindrede Løb", og allerede 1691 udkom en ny Toldforordning, der er langt mindre stræng. Samtlige Forbud mod Ud- eller Indførsel blev ophævede og den Toldforhøjelse paa Varer, som ei vare direkte hjemforskrevne, og hvorved man havde troet, i Lighed med Cromwells Navigationsact, at kunne fremhjælpe den direkte Skibsfart, men hvorved man kun havde opnaat at trykke Handelen i Almindelighed, blev betydelig nedsat. Dette Omslag i friere Retning holdt sig dog ikke længe. Lidt efter lidt fyldtes Toldrullerne atter med høje Satser eller med Forbud, der skulde tjene til at beskytte en eller anden Industrigren mod Udlandets Concurrence. Snart var det de begyndende Papirfabriker, snart Væverierne, eller en Klasse Haandværkere, der trykkedes lidt af Conjuncturerne, eller hyppigen endog en enkelt Fabrik, der var kommen lidt i Bekneb og til Fordel for hvilken det da blev Nationen forbudt at indføre eller udføre hele Klasser af Varer. Men i alle Toldlovene

hedder det dog stadig, at de ere givne for at fremme Commertiens frie og ubehindrede Løb".

I Begyndelsen af Christian VI.s Regjering blev Tolden ved Frdn. af 29de Febr. 1732 atter noget formildet og nedsat, og alle Forbud bleve ophævede; men heller ikke denne Gang varede den større Handelsfrihed ret længe; snart begyndte man atter at forhøje Toldsatserne og indføre det ene Forbud efter det andet. I Dokken opdagedes 1735 en Saltkilde; dette ansaas for en særdeles glædelig Omstændighed, thi Salt var en af de Varer, som hidtil havde trukket flest Penge ud af Landet. Der oprettedes derfor et Saltværk, og i 1737 forbødes Indførselen af fremmed smaat Salt, da alle Undersaatter kunde forsynes fra det kongelige Saltværk med Salt af lige Godhed med det allerbedste fremmede Salt. Dette Forbud blev dog atter hævet 1744, da man maatte nedlægge Saltværket, efter at Statskassen havde tilsat betydeligt paa det. Allerede tidligere havde det været forbudt at indføre Leer og Skjæreknive til Fyen og Nørrejylland; 1735 forbødes det at indføre disse Varer til Sjælland paa Grund af Ørholms Mølles Privilegium, og i 1739 udvidedes dette Forbud til at omfatte Lolland-Falster, da Fabrikerne nu vare komne saa vidt, at de ogsaa kunde forsyne denne Landsdel. I 1740 og 41 dels forhøjedes Tolden paa, dels forbødes helt Indførselen af Klæde, fordi de indenlandske Klædefabriker nu antoges at kunne forsyne Landet. I 1745 forbødes Indførselen af Silke- og Uldvarer, i 1755 Indførselen af de fleste Bomuldsvarer; og saaledes indtraadte det ene Forbud efter det andet, alt eftersom man ved høj Told, Præmier og andre Midler havde fremhjulpet en Industrigren saaledes, at man antog, at den i en eller anden Retning kunde forsyne Landet. Det var ikke blot de store Industrigrene (foruden de allerede nævnte, Possementmager- og Hattemagerarbejde, Blikkenslager- og Gjørtlerarbejde, og mange Flere), Regjeringen saaledes havde sin Opmærksomhed henvendt paa; ogsaa ganske ubetydelige Fabrikationer helligede man den samme faderlige Omsorg. I 1739 forbød man saaledes Indførselen til Kjøbenhavn af Solde og Sigter, formedelst Pergament-Solde- og

Sigte - Fabriken i Kjøbenhavn, og ved senere Forordninger udstraktes dette Forbud videre. I 1740 blev Indførselen af fremmede Spaaner til Danmark forbudt formedelst Carl Wilders Fabrik. 1748 forbødes Indførselen af Heglemagerarbejde i Henhold til et Løfte i en Bevilling for en Italiener, som forfærdigede Hegler og Musefælder. I 1756 og 57 forbødes Indførselen af Kort formedelst Kortfabriken i Kjøbenhavn, og i 1759 blev det paabudt, at alle fremmede Kort skulde sendes ud af Rigerne og sælges. Paa denne Maade vedblev man i det Uendelige. Alle disse Toldforhøjelser og Forbud fremkom enkeltvis, ethvert med sin specielle Foranledning, de vare uden indbyrdes Forbindelse og undertiden ligefrem stridende mod hinanden. Ved Frederik V.s Fr. af 17de Mai 1762 blev alle disse Bestemmelser samlede i ét Lovbud og den hele mercantile Politik bragt i System. Forordningen angiver i sine Motiver at have for Øje Commertiens og Manufakturernes Tarv, og til dette Øjemed blive næsten alle de Varer, hvis Toldansættelse kunde have Interesse, forbudne at ind- eller udføre (Sponneck om Toldvæsen). Der fandtes i Tarifen Indførselsforbud mod omtrent 50 Vareklasser, derunder indbefattet samtlige Manufakturvarer, og kort sagt, næsten mod alt, hvad der fornuftig eller ufornuftigvis kunde tænkes frembragt i Landet selv. Af Udførselstoldsatser fandtes 9 à 10 paa vigtige og store Klasser af raa Produkter. Da man var af den Anskuelse, at Commertien og Toldvæsenet er af den Natur og Beskaffenhed, at derudi efter forefaldende Omstændigheder ofte maa gjøres nogen Forandring", saa udstedtes der ideligen Tillæg til og Forandringer i Tarifen, og i 1768 udkom en ny almindelig Toldforordning. Ved denne Forordning beholdt man iøvrigt i alt Væsentligt Tarifen fra 1762; Forbudene bibeholdtes og paa flere Varer forhøjedes Toldsatserne, fri Indførsel tillodes kun for Fgetømmer, trykte Sager, Typer, Landkort og Plantetræer.

Med Forordningerne af 1762 og 68 havde det mercantile System fuldstændig triumpheret over de Modstandere, der dog nu og da havde hævet deres Stemmer imod det (deriblandt navnlig den udmærkede økonomiske Forfatter Præsten Otto

Lütken), og var i sin fulde Conseqvents gjennemført i vor Toldlovgivning. Men nu kom ogsaa Omslaget, den ved disse Forordninger skabte Ordning bestod kun i 30 Aar, indtil den pludselig og fuldstændig omstyrtedes ved Fr. af 1ste Februar 1797, og der begyndte nu en Bevægelse i den stik modsatte Retning.

Om Handelens Størrelse i den merkantile Tidsalder haves kun meget faa brugelige Oplysninger, og selv om det ved Hjælp af omfattende Arkivundersøgelser muligen lod sig gjøre at give en sammenhængende Fremstilling af Handelen og dens Udvikling gjennem hele denne Periode, saa vilde dette føre videre, end hvad der er dette Værks Opgave. Vi ansee det derfor som tilstrækkelig her at begrændse os til at give en Fremstilling af Handelen i et enkelt kortere Tidsrum, og vælge da hertil Tiden lidt efter Midten af det 18de Aarhundrede, altsaa for omtrent 100 Aar siden, Merkantilismens egentlige Blomstringstid. Ved Siden deraf skulle vi give en kortfattet Fremstilling af Handelskompagnierne og Regjeringshandelen, disse saa karakteristiske Former fra Datidens store Handel", og desuden i nogle faa Træk antyde den samlede Bevægelse i vor Handelsomsætning igjennem det 18de Aarhundrede.

Om Danmarks Handel i Midten af forrige Aarhundrede findes en Del trykte Oplysninger navnlig i Nathansons forskjellige Skrifter (,,National- og Statshusholdning" m. Fl), i Martfeldts Værk om Kornhandelen og i Eutropii Philadelpi (Pontoppidan) økonomiske Balance, i forskjellige samtidige topografiske og andre Skildringer af enkelte Byer og i samtidige Merkantil- og Stats-Kalendere m. Fl. I Pontoppidans Skrift indeholdes endog en fuldstændig Opgjørelse af Danmarks Handelsbalance med Udlandet, med Angivelse af Størrelsen og Værdien af Ud- og Indførselen af de vigtigere Varer. Men dels ligge disse Angivelser 10 à 20 Aar længere tilbage end den Tid, vi nærmest ville beskjæftige os med, dels synes den hele Opgjørelse at være temmelig upaalidelig. Idetmindste for Indførselens Vedkommende støtter den sig nemlig ikke paa opgivne Facta, men paa en løs

Kalkule. Forfatteren kalkulerer i Almindelighed først Befolkningens Størrelse og Fordeling mellem de forskjellige Samfundsklasser og dernæst en Families Gjennemsnitsforbrug i enhver af disse Samfundsklasser og beregner derigjennem Størrelsen af Indførselen og Forbruget. Der kan saameget mindre tillægges denne Beregning nogen synderlig Paalidelighed, som man den Gang manglede det nødvendige statistiske Grundlag, t. Ex. ikke en Gang havde en Folketælling at holde sig til. I det Følgende vil derfor Pontoppidan kun blive benyttet i Tilfælde, hvor hans Oplysninger kunne antages at være paalidelige, eller hvor al anden Angivelse mangler.

I Nathansons forskjellige Værker findes vel et stort Antal Oplysninger vedkommende Handel og Skibsfart m. M., men de ere uordnede, uensartede, uden indre Forbindelse, og i Almindelighed mindre tydelig angivne; og disse iøvrigt saa fortjenstfulde Samlinger tabe derved en stor Del af deres Brugbarhed. For at kunne tilvejebringe en nogenlunde fyldig Fremstilling af Handelens Omfang i den Periode, der her er valgt at behandles, har det derfor været nødvendigt for den største Del at benytte det utrykte Materiale, der findes i Arkiverne. De vigtigste Oplysninger ere fundne i Extracter af Toldregnskaberne, i forskjellige saakaldte „, General-Beregninger", affattede dels paa dansk dels paa tydsk, og i Martfeldts efterladte Papirer, hvoraf største Delen findes i Ministeriernes Arkiv, og et enkelt Uddrag i statistisk Bureau, „Extract af adskillige Balance Beregninger efter høj kongelig Ordre forfattet", udarbejdet paa Grundlag af Indberetninger fra samtlige Toldsteder.

Hvad nu først angaaer Vare-Indførselen fra Udlandet, da kunde denne ikke have nogen meget stor Betydning under en Toldpolitik, der havde sat sig som Formaal saavidt muligt at forhindre al Indførsel og Forbrug af fremmede Varer og med hensynsløs Energi at arbejde mod dette Maal. Imidlertid var dog Indførselen større, end man herefter skulde have troet, thi paa Grund af Danmarks i høj Grad ensartede Produktionsforhold og naturlige Beskaffenhed vil der altid være flere Klasser af Varer,