Billeder på siden
PDF
ePub

temmelig ligelig for Provindserne, naar Filialerne medregnes, og Kjøbenhavn: den samlede Portefeuille er hist stegen fra ca. 14 til ca. 29 Mill. Kr., medens den her, bortset fra Filialerne, er stegen fra ca. 21 til ca. 40 Mill. Kr. Portefeuillen af fremmede Valutaer afhænger naturligvis dels af Omfanget af vore Udførsler, dels vel ogsaa af Forholdet imellem Diskontoens Højde her og i Udlandet: begge omstændigheder, dog vel navnlig den første, have formentlig medvirket til, at den samlede Portefeuille,

[ocr errors]

inclus. Filialerne exclus. Filialerne aarlig Forøgelse. 1870 38,58 Mill. Kr.

38,68 Mill. Kr. 1871 46,74

46,74

8,16 Mill. Kr.
1872
56,35
55,14

8,40
1873 64,65

61,15

6,01 1874 70,80

66,36

5,21 1875 72,40

68,09

1,73 1876 76,42

71,35

3,26 Juni 1877 76,70 71,68

0,33 Hvad særlig angaar Forholdet mellem Sparekassen i Kjøbenhavn og Bikuben, bemærkes, at de i Løbet af Aarene 1870—72 følges jævnt ad, saaledes at Bikuben saa godt som stadig har omtr. 3/4 à 1 Mill. Kr. mere end Sparekassen (Jan. 1870 henholdsvis 14,97 og 14,14 Mill. Kr. Decbr. 1872 henholdsvis 21,48 og 20,79 Mill. Kr.), men i Løbet af 1873 gaar Bikuben tilbage, medens Sparekassen vedblivende gaar frem, og i Juni 1877 staar Bikuben paa samme Punkt som i Marts 1873, medens Sparekassens Beholdning i samme Tid er voxet med ca. 14 Mill. Kr. Da den foreliggende Opgjørelse af Provinds-Sparekassernes og Provindsbankernes Status standser henholdsvis ved Udgangen af 1874 og Bankaaret 1875 (for de flestes Vedkommende 30 Juni og 30 Septbr.), lader en tilsvarende Betragtning sig ikke gjennemføre for dem; her hidsættes dog for Aarene 1869–75 følgende Status ved Udgangen af Regnskabsaarene: Sparekasser Provinds Kbhyns Bank Tils. Aarlig banker filialer

Forøgelse
Mill. Kr.
Mill. Kr.
Mill. Kr.

Nill. Kr. Mill. Kr. 1869 112,46 11,35

123,81 1870 118,49 12,47

130,96 7,15 1871 132,78 13,83

146,61 15,65 1872 153,25

18,39

1,21
172,85

26,24 1873 176,11

23,98

3,50

203,59 1874 196,76

29,79

4,31

230,86 1875

33,29

5,17 Der er saaledes i de fem Aar 1869–74 en Forøgelse af over 107 Mill. Kr. (86 pCt.), hvoraf ca. 84 Mill. Kr. ere tilfaldne Sparekasserne, henved 23 Mill. Kr. Bankerne.

30,64 27,37

der fra 1870–73 steg fra ca. 10 Mill. Kr. til ca. 17,5 Mill. Kr., atter i 1875 var gaaet tilbage til 11 og i 1876 vel knap har været 9 Mill. Kr. Det ringe Omfang, hvori Provindsbankerne saa vel som Bankfilialerne kjøbe fremmede Valutaer (de sidstes Portefeuille var i Decbr. 1876 knap 200,000 Kr.), synes at vise, hvor ringe vore Kjøbstæders direkte Forbindelser med Udlandet ere i Sammenligning med Kjøbenhavns. *) Det Nærmere fremgaar af følgende Oversigt over Bankernes Vexelportefeuille og Udlaan 1865—77.

Provindsbankerne ved BankKjøbenhavns Banker*) ved Aarets Udgang.

aarets Udgang. Rigsmønt.

Tilsammen. Udlaan**) | Rigsmønt. Fremm.

mod Pant.

Mill. Kr.
Mill. Kr.
1865 16,370 11,960

28,330 43,084

9,242
1870 24,464
33,706 42,918 10,768

0,923 11,691 1871 26,489 14,276 40,765 46,518 10,939 0,908 11,847 1872 31,951

47,143
15,192
50,980

1,113
12,241

13,354 1873 40,038 16,590 56,628 56,560 14,200

0,916 15,116 1874 44,839 11,012 55,851 63,177 16,643 0,816

17,469 1875 47,409 10,133

57,542
63,428

22,944

22,081 0,863 1876 47,271 8,146 55,417

57,947 Juni 1877 40,822 7,669

48,491 52,359

Tilsammen.

Fremm.

Val.
Mill. Kr.

Val.
Mill. Kr.

Mill. kr.

Mill. Kr.

Mill. Kr.

Til rigtig Vurdering af Udlaanenes Forøgelse, maa det erindres, at Nationalbanken har stræbt ikke blot at holde sine Udlaan i faste Ejendomme paa samme Punkt, men endog stadig at formindske dem; holdes disse ude af Betragtning, faa vi i Alt i 1875 ca. 64,6 Mill. Kr. udlaant mod haandfaaet Pant imod ca. 34,9 Mill. Kr. i 1870. Men ved Siden heraf er ved de kjøbenhavnske Banker

Sv. Rmt.

Holl. A.

Frcs.

7,90

2,59

*) Til yderligere Belysning af den udenlandske Omsætning hidsættes føl

gende Overblik over det Omfang, hvori de kjøbenhavnske Banker have kjøbt og trasseret samt solgt og remitteret de forskjellige Sorter af fremmede Vexler i Bankaarets Løb (i Millioner Kr.):

Sterling. Banko. Rmk. (Thal.) N. Sp. 1870: 72,69

77,05
0,42

8,61

6,40 1875: 172,26

132,02

15,87
22,55

15,38

5,30

+ 3,91 Det maa herved bemærkes, at Privatbankens Beretning kun giver Oplysning om de 4 (5) væsentligste Konti: Reichsmark (Banko), Sterling, Francs og Gylden, samt at Handelsbanken angiver norske og svenske Vexler under Et.

den saakaldte Kasse-Kredit eller Udlaan uden Pant, der ikke kjendtes i 1870, i 1875 tilstaaet med 4,4 Mill. Kr., saa at altsaa de samlede Udlaan bortset fra Kontoen diverse Debitorer", der fra 2,4 Mill. kr. i 1870 er stegen til over 12 Mill. Kr. i 1875, medens den ved Provindsbankerne er stegen fra 1,4 til 9,7 Mill. Kr. i det omhandlede Femaar netop ere blevne fordobblede.

Til Jævnførelse med den S. 347 meddelte Oversigt over de vigtigste af Bankernes Aktiver i 1870 anføres her sluttelig en tilsvarende Oversigt (i Mill. Kroner) for Udgangen af 1876 for de kjøbenhavnske og Udgangen af de i 1875 endende Bankaar for Provindsbankernes Vedkommende:

Udlaan

Fonds

Kassa

Tils.

Kasse-Kred.
og div. Deb.

22,081

54,723

Fremm. Val.

Udi.

Div. Deb.

Fonds.

Kassa.

17,8

1,6

Portefeuillen af

Rgm.-Vexl. Fremm. Val. m. h. P.
Kbh. Bank. 47,271 8,146

47,789
28,861

24,715 5,793 162,575 Provindsb.

0,863
11,609 9,751

9,037 1,482
Hertil bliver da endnu at lægge Nationalbankens Udlaan i faste
Ejendomme (10,158 Mill. Kr.). Uden denne fordeler den anførte
Anbringelse sig procentvis saaledes:

Rigsm.-Vexl. Kbhyns B. 29,1 5,0 29,4

15,2

3,5 Provindsb. 40,4

21,0
17,8

16,5

2,7 Forholdet er ikke meget forskjelligt fra, hvad det var i 1870; Forskjellen skyldes navnlig Kontoen diverse Debitorer“.

Sluttelig skal her angives Forholdet imellem de forskjellige Bankers egen Kapital (Aktiekapital og Reservefond) og deres samlede Passiva til forskjellige Tider. Da Aarsbalancen, som herved er lagt til Grund, omfatter Udbyttet til Aktionærerne (og Tantièmer), er dette Beløb fradraget de samlede Passiva, ligesom endvidere for Nationalbankens Vedkommende den ufunderede Seddelmængde er holdt ude af Betragtningen. Vi faa da for hver Bank især følgende Forhold:

Kap. i pct. af Nationalbanken: Egen Kapital.

Passiva, 31%, 1860 14,390 Mill. Rdl. 32,661 Mill. Rdl.

44,0
1865
14,422

31,187
1870
14,635
31,821

45,6
1872
14,538
36,028

40,3
1874
14,649
40,769

36,0 1876

29,589
Kr. 80,868

Kr.

Passiva.

46,2

36,5

[blocks in formation]

7,000

[blocks in formation]

Privatbanken:

Egen Kapital. 31/12 1860

2,015 Mill. Rdl. 1865

4,279 1870

4,363
1872

7,000
1874
1876

12,072 Kr.
Priv. Laanebank:
31/12 1870

1,019 Mill. Rdl. 1872

1,024 1874

2,083 1876

4,181

Kr. Industribanken: 31/12 1872

0,622 Mill. Rdl. 1873

1,111 1874

1,120 1875

2,253

Kr. 1876

2,253 Landmandsbanken: 31/12 1872

2,406 Mill. Rdl. 1873

3,008 1874

5,240 1875

12,098 Kr. 1876

12,139 Handelsbanken: 31/12 1873

4,792 Mill. Rdl. 1874

4,814 1875

12,022

Kr. 1876

12,063

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small]

7,030 18,665 22,903

74,7 68,4 64,4 52,7

Kr.

Det ses heraf, at Forholdet ikke blot for hver enkelt Bank er temmelig konstant, men at det ogsaa gjennemgaaende er temmelig ens for de forskjellige Banker, naar undtages den private Laanebank og Handelsbanken. For de fire andre Banker varierer pCt.-Forholdet imellem 26,5 som Minimum og 48,1 som Maximum; men selv disse Tal træffes kun som Undtagelse, saa at det i Almindelighed kan siges, at Aktiekapitalen plejer at udgjøre 30—40 pCt. af vore Bankers Passiva. De fremmede Kapitaler ere saaledes ikke for nogen Bank ved noget af de anførte Tidspunkter gaaet op til det Tredobbelte af Bankens egen Kapital, og kun sjældnere udgjøre de det Dobbelte af denne.

Tredie Afsnit.

Omsætningen.

Af

V. Falbe - Hansen,

« ForrigeFortsæt »