Forøgelsen i Virkemidler skyldes væsentligst Aktiekapitalens Udvidelse, da Indlaansbeløbene indtil Dcbr. 1876 omtrent have været stabile siden 1874, hvorimod de i 1877 ere blevne betydelig forøgede, dog samtidig med, at Kontoen „Diverse Kreditorer" der ifølge Regnskaberne opløser sig i „personlige Konti i dansk Rigsmønt" og „Korrespondenter i fremmed Valuta" er gaaet ned med næsten det samme Beløb, som nu findes opført paa KontoKurant-Konto.

Omfanget og Beskaffenheden af Bankens Virksomhed betegnes ved følgende Status (i Millioner Kroner) ved Udgangen af hvert Aar:

Det vil ses, at til Udgangen af 1876 holdes Vexelportefeuillen og Udlaanene omtrent paa samme Punkt, medens den udvidede Virksomhed viser sig paa den i sig selv lidet oplysende Konto: Diverse Debitorer, der ved Udgangen af 1876 er naaet op til omtrent det samme Beløb som de specificerede Konti for Vexler og Udlaan tilsammen.

Provindsbankernes Antal er voxet betydeligt i disse Aar. I 1870 oprettedes 1 (i Hjørring), i 1871 3 (i Næstved, Aarhus og Holstebro), i 1872 9 (i Holbæk, Slagelse, Svendborg, Odense, Rudkjøbing, Ebeltoft, Herning, Ringkjøbing og Varde), i 1873 1 (i Lemvig), i 1874 5 (i Kjøge [2], Nyborg, Aarhus, Kolding) og i 1876 3 (Stege, Nykjøbing p. M. og Ribe) i Alt 22 Banker, hvoraf dog atter 1 (i Aarhus: Jydsk Handels- og LandbrugsBank) igjen er ophævet, men afløst af en Filial af Handelsbanken. Der fandtes saaledes i 1876 i Alt 36 Provindsbanker

*) Kontoen Kasse-Kredit opføres under Diverse Debitorer og dens Beløb angives kun i Aars-, ikke Maanedsregnskaberne.

foruden 9 Filialer og 3 Bankkontorer af kjøbenhavnske Banker, tilsammen fordelte paa 33 Kjøbstæder (samt Herning); i 3 Kjøbstæder (Odense, Kolding og Aarhus) fandtes 3 Bankkontorer i hver, i8 (Kjøge, Næstved, Slagelse, Hjørring, Aalborg, Randers, Vejle og Ribe) 2 i hver. For nogle enkelte af disse Banker savnes Beretninger i den foreliggende samlede Opgjørelse, der derhos kun gaar til Udgangen af det Bankaar, der er sluttet i 1875 (30 Juni, 30 Septbr., 30 Novbr. og 31 Dcbr. for de forskjellige Banker).

Hvorledes Bankernes Virkemidler ere blevne forøgede i Aarene 1871-75, fremgaar af efterstaaende Oversigt, sammenholdt med den tilsvarende S. 345, hvoraf til en lettere Sammenligning hidsættes Tallene for Aarene 1865 og 1870, omsatte til Kroner.

Bankernes Virkemidler 1865-77
(i Millioner Kr.)

1876 6 Juni

74,097

27,0 45,574 54,215

200,886

1877 6

70,701 27,0 46,903 55,374 199,978

Sammenregnes Provindsbankerne med de kjøbenhavnske (inclus. Sparekassen og Bikuben), faaes saaledes følgende Stigning i Virkemidlerne: fra 1865-70 en Forøgelse fra ca. 106 til ca. 138 Mill. Kr., altsaa en Tilvæxt af 32 Mill. Kr. (30,1 pCt.),

fra 1870-75 en Forøgelse fra ca. 138 til ca. 253 Mill. Kr., altsaa en Tilvæxt af 115 Mill. Kr. (83,3 pCt.). Forøgelsen fordeler sig saaledes paa

*) Det anførte Tal angiver de Provindsbanker, for hvilke der foreligger Beretning for hvert Aar. Det i Parenthes tilføjede Tal angiver de kjøbenhavnske Bankers Filialkontorer, hvis Status er medtaget under Hovedbankerne.

Kjøbenhavns Banker.

=

Sparek. & Bikuben.

Provindsbanker.
?

=69,5

30,625 Mill.Kr.c. 162,5 pCt.

1865-70 4,782 Mill.Kr. 5,7 pCt. 13,336 Mill.Kr. 76,7pCt. 1870-75 62,898

=71,1

21,347

Den stærke Udvikling af Bankvirksomheden er i dette Tiaar særlig kommen Provindserne til Gode, hvor Udviklingen vistnok ogsaa i det første Femaar har været stærkest, maaske endog absolut, naar Sparekassen og Bikuben, overfor hvilke Provindssparekasserne maatte medtages, holdes ude af Betragtning. I det sidste Femaar har Forøgelsen derimod vel været absolut dobbelt saa stor i Kjøbenhavn, men en ikke ringe Del heraf falder paa de i Provindserne anbragte Filialer. Det ses endvidere, hvor stærk en Konkurrence Sparekassen og Bikuben have øvet mod de kjøbenhavnske Banker i Henseende til at drage Indlaan til sig; medens Indlaanene i begge Klasser ere lige store i 1865, voxe de i det første Femaar i hine med 13,3 Mill. Kr., medens Bankerne kun erholde 4,1 Mill. Kr. I de ti følgende Aar gjenoprettes Ligevægten og i 1873-74 faa Bankerne endog Forspringet; men derefter faa hine ikke blot al Forøgelsen, men disse gaa endog tilbage i en næsten tilsvarende Grad. Tagne under Et vise Indlaansbeløbene i Kjøbenhavn følgende Bevægelse:

altsaa næsten fuldstændig Stilstand i de to sidste Aar*).

Til nærmere Belysning af Omsætnings- og Penge- (5: Kapital-) Forholdenes Udvikling i de sidste 6-7 Aar hidsættes følgende mere detaillerede, paa Bankernes offentliggjorte Maanedsbalancer byggede, Oversigt over Indlaanskapitalernes Størrelse i de sex kjøbenhavnske Hovedbanker (Filialerne medregnede) i Millioner Kroner, hvorved maa bemærkes, at de stundom, som det vil ses, for December Maaned afvige endel fra den endelige Opgjørelse i Aarsregnskaberne. (Foruden Terminsmaanederne Juni og December er navnlig valgt et Par af de ordent

Folio og
Konto-Kur.

Medens det samlede Omfang af Bankernes Vexelportefeuille og Udlaansfordringer selvfølgelig væsentlig er bestemt ved Omfanget af deres Virkemidler, fortjener det indbyrdes Forhold imellem disse forskjellige Dispositioner nogen Paaagtning. Den

ligvis mindst bevægede Maaneder med særligt Hensyn til at faa Aarets baade Maximum og Minimum):

37,305 22,979 55,773 23,670 37,586 19,172 21,831 46,872 23,445 | 36,581 | 18,793 125,691

19,694

121,201

136,201

Det vil strax falde i Øjnene, at, medens de egentlige Indlaans- og Sparekasse-Konti udvise en meget jævn og rolig Bevægelse, er Be

samlede Portefeuille af Rigsmøntvexler, der i 1865 for hele Landet næppe har været stort over 20 Mill. Kr. og i 1870 var 35 Mill. Kr., var i 1875 stegen til over 69 Mill. Kr. altsaa paa det Nærmeste fordoblet i de sidste fem Aar. Forøgelsen er

vægelsen saa vel paa Folio- og Konto-Kurant- som paa Diverse Kreditorers Konto særdeles springende. Dette er for saa vidt i sin Orden, som de førstnævnte Konti betegne den regelmæssige Opsparing af nye Kapitaler, Folio og Konto-Kurant-Kontoen derimod selve Bevægelsen i Omsætnings- og Forretningsforholdene: de midlertidig ledige, disponible Kapitalbeløb. Jævnfører man imidlertid denne Konto med „Diverse Kreditorer", vil det næppe undgaa Opmærksomheden, at der ikke sjæl dent til en pludselig Opgang paa den ene Konto svarer en Nedgang paa den anden og omvendt, hvad der kunde synes at tyde paa en Ompostering, hvorved et større Beløb føres over fra den ene til den anden Konto (jf. saaledes Forandringerne paa disse to Konti fra Oktbr. til Debr. 1873, fra Juni til Juli 1874, fra Maj til Juni 1875). Hvad særlig Kontoen „Diverse Kreditorer" omfatter, er det for Udenforstaaende naturligvis umuligt at vide, og Betydningen af denne Kontos stærke Fremvæxt i disse Aar lader sig derfor ikke nærmere forklare. Det er dog foran antydet, at denne vistnok for en Del hænger sammen med Privatbankens Jernbaneanlæg, og det tør vistnok yderligere antages, at den i de senere Aar oftere omfatter udenlandske Laan, som Bankerne under den herskende Pengemangel ere blevne nødsagede til at optage. Betegnende er det saaledes, at Kontoen fra August til Oktober 1875 pludselig stiger med 10 Mill. Kr. (fra 16,19 til 26,30 Mill. Kr.) for derefter atter langsomt gjennem Maanederne Novbr. til April at synke tilbage med det samme Beløb (April 1876: 15,81 Mill. Kr.); at den derefter atter fra August til November 1876 forøges med næsten 12 Mill. Kr. (fra 12,37 til 24,26 Mill. Kr.) for atter i Løbet af Jan.-Febr. at aftage med henved 8 Mill. Kr. (til 16,5 Mill. Kr.), hvorefter Kontoen paa Ny ved Udgangen af Maj 1877 er stegen til 23,67 Mill. Kr. Dette synes at tyde paa men som mere end en Formodning kan det selvfølgelig ikke fremsættes at Bankerne i de sidste Aar for at kunne fyldestgjøre de Krav, der i Terminerne stilles til dem, have maattet optage Laan i Udlandet under den ene eller den anden Form. Skulde denne Formodning være rigtig, vilde det Anførte være et betydningsfuldt Vidnesbyrd om, hvor trykkede og lidet sunde vore Penge- og Kreditforhold siden 1874 have været og tildels endnu bestandig ere.

1

At den indenlandske Kapitalsamling i ethvert Tilfælde har været overmaade svag i disse sidste Aar, fremgaar tilstrækkeligt af den foranstaaende Oversigt og vil tydeligere springe i Øjnene ved følgende Tal, der angive det samlede Beløb af egentlige Indlaan og SparekasseIndskud i de kjøbenhavnske Banker (inclus. Sparekassen og Bikuben) ved Udgangen af hvert Aar (hvorved dog maa erindres, at Adskillelsen imellem egentlige Indlaan og Folio eller Konto-Kurant neppe fastholdes strengt af samtlige Banker: