Billeder på siden
PDF
ePub

m. m.

Over de fra 1834 udførte Vejarbejder findes der i Vejkontorets Arkiv forskjellige mere eller mindre summariske Opgjørelser, af hvilke vi uddrage følgende Hovedresultater for Tiden efter 1837, i hvilken Periode der kun i ét Aar 1838 er præsteret Naturalarbejde, som selvfølgelig ikke er medregnet i efterstaaende Opgjørelse :

I Aarene 1838–1856 *) er der i Alt anlagt lidt over 69 Mile Hovedlandevej i Jylland samt henved 1/2 Mil i Svendborg Amt, og hertil er medgaaet i direkte Udgifter til Arbejdet 3,334,669 Rdl. Endvidere er i samme Tidsrum medgaaet 266,427 Rdl. til ny Brolægning af Hovedlandevejsgader igjennem Kjøbstæderne. Udgifterne til Expropriation synes ikke medregnede i disse Beløb, hvori heller ikke ere medregnede de saakaldte „almindelige Udgifter“, hvorunder indbefattes Ingenieurkorpsets Gagering, Befordringsgodtgjørelser, Kontorudgifter, Instrumenters Anskaffelse

I Finantsaarene 1856–57 til 1860—61 er der derefter anlagt omtr. 27 Mile Chaussé og fra Nyt af brolagt henved 11: Mil Kjøbstadgader med en samlet Udgift til de egentlige Anlægsarbejder af 1,821,428 Rdl., hvortil kommer for Finantsaarene 1853–54 indtil 1862–63 til Expropriation et Beløb af 459,176 Rdl. Ifølge Statsregnskaberne for 1861–62 indtil 1867—68 er der endelig til nye Anlæg i de nævnte Aar (inclusive en Restbetaling i 1868–69) medgaaet ca. 189,870 Rdl. – foruden ca. 140,000 Rdl. til en Bro over Guldborgsund. Den samlede ArbejdsUdgift for nye Anlæg - exclusive de „almindelige Udgifter“ og Naturalarbejdet i 1838 — i Tidsrummet 1838—68 bliver herefter (sidstnævnte Bro medregnet) ca. 11,504,000 Kr.

Til Vedligeholdelsesarbejder er der derhos medgaaet i Tidsrummet 1834–56 i Alt 2,932,268 Rdl., hvorved imidlertid maa bemærkes, at kun en ringe Del af det hele Vejnæt er medregnet for Aarene 1834–40, idet Vedligeholdelsen for den største Del forinden Forordningen 1841 paahvilede Amterne. Til almindelige Udgifter“, der for største Delen vedrøre Vedligeholdelses

*) Opgjørelsen er dateret den 5 Febr. 1857.

arbejderne, for en mindre Del Anlæget af nye Veje, er endvidere i samme Tidsrum medgaaet ca. 432,000 Rdl. I Finantsaarene 1856–57 til 1860—61 have Vedligeholdelsesarbejder og Hovedreparationer krævet 1,453,146 Rdl., hvortil endnu — naar Statsregnskaberne jævnføres med de her benyttede Opgjørelser fra Vejkontoret maa lægges ca. 283,400 Rdl. til „almindelige Udgifter“ og forskjellige extraordinære Udgifter. I Finantsaarene 1860—62 til 1867–68 endelig er der ifølge Statsregnskaberne til Vedligeholdelse af Hovedlandevejene og Hovedlandevejsgaderne medgaaet i Alt ca. 1,837,300 Rdl., medens de „almindelige Udgifter“ i disse Aar, da Vejnættet omtrent var fuldstændigt, har beløbet sig til ca. 247,620 Rdl., hvortil endnu kommer ca. 35,450 Rdl. til forskjellige extraordinære Arbejder samt nogle Expropriationer.

Samles alle disse Data, faa vi altsaa som sikkre Pengeudgifter til Tilvejebringelsen af det ifølge Loven af 1867 til Amterne overgaaede Næt af Chausseer og Landevejsgader af i Alt omtr. 182 Miles Længde følgende (afrundede) Beløb:

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small]

Hertil kommer endnu dels det indtil 1838 ydede Naturalarbejde, der ganske sikkert tør anslaaes til flere Millioner Kr., dels Expropriationer, indtil 1853, dels endelig Udgifterne til Vedligeholdelsesarbejder før 1834 saa vel som de af Amterne i 1834–40 udredede Vedligeholdelsesudgifter. Fra samtlige Vedligeholdelsesudgifter burde paa den anden Side drages de aarlige Indtægter af Bommene, repræsenterende det Vederlag, Publikum ydede for Benyttelsen. Denne Bomafgift, der kun erlagdes i Sjælland og Fyen, og som, ifølge Bergsøe, i Aarene 1836 og 1846 indbragte i Forpagtningsafgift henholdsvis 33,795 og 32,678 Rul., er imidlertid ved Lov 11 Marts 1851 bortfalden for Fyens Vedkommende fra lste April s. A. imod en paa Amterne lignet aarlig Erstatning til Statskassen, og for Sjællands Vedkommende, med Undtagelse af gamle Kjøbenhavns Amt, ved Lov 15 Apr. 1854 fra de da existerende Forpagtningskontrakters Udløb, ligeledes mod en fremtidig paa Hartkornet lignet Erstatning af 9000 Rdl. aarlig. Selv om alt fornødent Hensyn tages til det samlede Beløb af Bomintrader, som Staten har oppebaaret siden Bommenes første Oprettelse, tør man dog sikkert, naar de her ikke medregnede Omkostninger ved Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseer tages med i Beregning, uden Overdrivelse sætte den samlede Kapital, som de ca. 182 Mile Chaussé og Hovedlandevejsgade repræsenterede, dengang da Staten, i Erkjendelse af, at de fleste af dem nu vare afløste af Jernbaner, overdrog dem til Amterne, til et rundt Beløb af 36/2 Mill. Kr. eller 200,000 Kr. pr. Mil – heri selvfølgelig ikke i minus. Maade medregnet Renter og Rentes Renter af de suksessivt medgaaede Beløb. Det nævnte Beløb forudsætter en Sum af omtr. 125,000 Kr. pr. Mil til umiddelbare Anlægs- og Expropriationsudgifter. Exempelvis kan anføres, at de i Aarene 1854-62 anlagte Dele af Jyllands østre og vestre Hovedlandevej, tilsammen over 25 Mile, have krævet henholdsvis 149,370 og 135,812 Kr. pr. Mil i Anlægs- og Expropriationsomkostninger, medens Gjennemsnitsudgiften for samtlige de i det nævnte Tidsrum anlagte ca. 44 Mile Chaussé var 133,040 Kr.

Efter at Vejnættet helt er overgaaet til de kommunale Myndigheder, er Længden af de nu saa kaldte Landeveje fremdeles bleven forøget. Som ovenfor anført opgaves Hovedlandevejenes Længde i 1865 til 182,1 Mil, de mindre Landevejes til 640,9 Mil; korrigeret ved senere Eftermaalinger var den samlede Længde imidlertid 824,20 Mil. Ved Udgangen af Finantsaaret 1876–77 vil Længden være 874,99 Mil, altsaa en Forøgelse af 50,8 Mil i 12 Aar. Imidlertid maa det herved bemærkes, at flere af de saaledes tilkomne nye Veje ere fremkomne ved Omdannelse og Forbedring af tidligere Biveje. Hvilken Forandring disse iøvrigt i deres Helhed i samme Tidsrum ere undergaaede, kan imidlertid næppe oplyses. De betydeligste Forøgelser have siden 1865 de egentlige Landeveje faaet i Svendborg (8,5 Mil), Viborg (7,0), Maribo (6,5), Ribe (6,2), Frederiksborg (5,8) og Hjørring (5,7 Mil) Amter.

Vejlængden er, dels absolut og dels i Forhold til Arealet, følgende i de forskjellige Amtsraadskredse, ordnede efter det sidste Forhold, særskilt for Cerne og for Jylland:

[blocks in formation]
[blocks in formation]

Som det strax vil ses, ere Øerne langt bedre forsynede med Landeveje end Jylland, hvor ikke et eneste Amt naaer op til Øernes Gjennemsnit. Medens der paa disse kun findes to Amtsraadskredse (Kjøbenhavns Amt), der have under 1,4, have i Jylland kun 1 Amt (Viborg) og 1 Amtsraadskreds over 1,4 Mil Landevej pr. o Mil. For Øernes Vedkommende er der imidlertid en meget stor indbyrdes Forskjel: medens Bornholm har omtr. 21, Mil Landevej pr. M., der dog i det Hele ere mindre stærkt byggede end i de andre Amter –, har Fyen omtr. 2, Sjælland og Lolland-Falster omtr. 14/2 Mil pr. O M. Det er imidlertid klart, at der ved Bedømmelsen af Vejnættets Udstrækning bør tages Hensyn ikke blot til Arealets Omfang, men ogsaa til den større eller mindre Bebyggelse, og navnlig vil nu, efter at Vejene ere gaaede over til Amterne, de mindre stærkt bebyggede Amter næppe kunne overkomme et tilsvarende Vejarbejde som de tættere bebyggede, ligesom ogsaa den større eller mindre Vanskelighed ved at skaffe godt Vejmateriale tilveje spiller en væsentlig Rolle. Ogsaa den større eller mindre Udstrækning, hvori de forskjellige Amter ere forsynede med Jernbaner eller med Udskibningssteder, maa tages med i Betragtning ved Afgjørelsen af Vejnættets Tilstrækkelighed, ligesom det endelig maa erindres, at der ved den hele Opgjørelse aldeles intet Hensyn er taget til Mængden af Biveje, der ofte netop i mindre stærkt befærdede Egne kunne gjøre fuldkommen

« ForrigeFortsæt »