1857-59 hurtig stiger til 21 Mill. Rdl. i 1866-67 og i de følgende Aar ikke gaaer langt herunder, hvorhos denne sidste Nedgang opvejes af Omsætningen af andre fremmede, navnlig norske og svenske Vexler. Betragte vi dernæst Nationalbankens Virksomhed i Bankaarene 1871-76, vil det ses, at Udvidelsen af de to foran nævnte private Bankers Virksomhed i Forbindelse med Oprettelsen af to nye betydelige Banker (jfr. nedenfor), ikke, som det maaske kunde ventes, har medført nogen Indskrænkning i Nationalbankens Virksomhed, undtagen for saa vidt som Pengenes forandrede Værdi nu vilde kræve en Forhøielse af alle Tallene med omtr. 20 pCt., for at Omfanget af de paagjældende Operationer i Realiteten kunde siges at være det samme. En saadan Udvidelse af dens Virksomhed vilde imidlertid ikke godt være mulig ved en uforandret Aktiekapital og Seddelemission (5: af ufunderede Sedler); kun for Indlaanskapitalens Vedkommende kan der være Tale om en tilsvarende Forøgelse. Indlaanene (derunder Skiftemidler) ere imidlertid fra Juli 1871 til Juli 1876 kun stegne fra ca. 727,000 til 846,000 Kr. eller ca. 16 pCt., medens Konto-KurantKontoen, der fra 1871-74 var forøget fra ca. 6,534 Mill. Kr. til 11,206 Mill. Kr., atter i 1875 og 1876 er gaaet tilbage til henholdsvis 6,438 og 8,147 Mill. Kr. Omsætningen paa Konto-Kurant er ligeledes indtil 1874 tiltagen betydelig, som efterstaaende Tal udvise: men er derefter atter gaaet tilbage til 555 og 556 Mill. Kr. de to næste Bankaar. Bankens egentlige Laanevirksomhed saa vel som Vexeldiskonteringens Omfang vil i det Hele fremgaa af følgende Uddrag af dens Status (herunder Filialerne) ved Udgangen af Aarene 1872-76, sammenholdt med Status for 1870 (s. foran S. 329), omskreven til Millioner Kroner: Stigningen har næppe svaret til Pengenes forringede Værdi, idet den i Alt fra Decbr. 1872 til Juni 1877 knap har været 12 pCt. Det vil yderligere ses, at Udlaanene i faste Ejendomme stadig ere blevne formindskede lidt, saa at de i Juni 1877 vare næsten 1 Mill. Kr. mindre end i Decbr. 1870, samt at Udlaan mod haandfaaet Pant og Vexelportefeuillen udvise en omtrent modsvarende Bevægelse, den første aftagende fra 1870-73 og atter tiltagende fra 1874-77 - den sidste omvendt, idet navnlig Tilbagegangen fra 1873 er betydelig for fremmede Valutaers Vedkommende. En særlig Paaagtning fortjener den Forandring, som Bankens Politik med Hensyn til Diskontoens Fastsættelse i dette Tidsrum er undergaaet. Medens Banken tidligere som de fleste andre Banker betragtede det som en Hovedsag at kunne holde Diskontoen saa uforanderlig som mulig og kun yderst sjældent lade den undergaa Forandring, har den i dette Tidsrum efterhaanden lært, at det er et af de vigtigste Principer for Bestyrelsen af en Bank at lade Diskontoen rette sig noget efter Omsætnings- og Pengeforholdene, og at det navnlig er af Vigtighed i Tide at forhøie Diskontoen, naar enten en saa kaldet ugunstig Handelsbalance lader Metallet strømme ud af Landet, eller det indenlandske Begjær efter Penge begynder at stige raskere end Opsamlingen af ny Kapital, hvorved navnlig maa tages *) Udlaan mod Pant i Varer, der i Juli 1871 udgjorde 6,200 Rdl., var i Juli 1872 12,400 Rdl., hvilket Beløb blev tilbagebetalt i 1872-74, hvorefter der ikke er givet Pant i Varer. Hensyn til Størrelsen af den disponible Kassebeholdning. Det var navnlig Krisen i 1857, som tydelig viste, at den tidligere Politik var urigtig og havde bidraget meget til at opmuntre Svindelen. I Femaaret 1851-55 forandredes saaledes Diskontoen kun 4 Gange og stod ialt omtr. 23/4 Aar paa 5, 24 Aar paa 4 pCt. I Begyndelsen af 1858 sattes Diskontoen atter paa 4 pCt., men maatte efterhaanden i Løbet af Aaret sættes op til 6 pCt., sattes vel igjen i Febr. 1857 ned til 5 pCt., men maatte atter forhøjes, tilsidst ved Krisens Udbrud d. 1 Dcbr. til 7 pCt. I Løbet af 1858 kunde den sukcesivt nedsættes til 4 pCt. (Juli), paa hvilket Punkt den stod i ca. 10 Maaneder, stod derefter i ca. 9 Maaneder paa 5 pCt. og derefter atter i 19 Maaneder, indtil Septbr. 1861, paa 4 pCt. Fra dette Tidspunkt begyndte en dobbelt Diskonto-Ansættelse, idet der nu stadig noteres to Diskontosatser, ordentligvis med 2 pCt.s Forskjel, efter Vexlernes Beskaffenhed. Efterstaaende Oversigt, hvori der stadig kun er taget Hensyn til den laveste Notering, for bedste Vexler, udviser dels Bankens forandrede Politik, dels selve Omsætningsforholdenes Karakter i Tiaaret 1861-71. At Gjennemsnittet for 1851-60 er noget højere end for det følgende Tiaar skyldes nærmest den høje Notering under Krisen (13. Oktbr. 1857 25. Juni 1858), men tildels maaske ogsaa den Omstændighed, at man dengang kun noterede hele pCt. og altsaa først kunde gaa ned fra 5 pCt., naar man kunde gaa helt ned til 4 pCt., ligesom den derfor heller ikke kom under 4 pCt. Men selv bortset herfra, vil det ses, at Diskontoen i 1861-70 i Gjennemsnit var 4 pCt. og derunder i 197 Dage om Aaret eller omtr. 61⁄2 Maaned, medens den i 1851-60 kun holdtes paa 4 pCt. i 154 Dage om Aaret eller omtr. 5 Maaneder. I 1871-76 har den endog kun 140 Dage, altsaa kun lidt over 412 Maaned, kunnet holdes paa 4 pCt. og derunder, og medens den i det foregaaende Tiaar i Gjennemsnit næsten en Fjerdedel af Aaret var 3 à 311⁄2 pCt., stod den i 1871-76 kun lidt over en halv Maaned eller knap 1/20 af Aaret under 4 (paa 312) pCt. Derhos har den baade i 1875 og 1876 i Gjen nemsnit været 514 pCt og i intet af de fire foregaaende Aar under 4 pCt., medens den i 1861-70 kun i et enkelt Aar (1866) har været over 5 pCt. og i 4 Aar under 4 pCt. Nationalbankens Diskonto for bedste Vexler. 10 1861-70 46 105 D. 727 D. 1144 D. 729 D. 675 D. 174 D. 10,5- 72,7- 114,4 72,9- 67,5- 17,4 gjenmsnitl. 4,6 1871 63 D. 171 D. 131 D. 258 108 Antal af Dage, hvori Diskontoen har været: 8% 3% 4% 4% 5% 5% 6% 7% 1862 1863 1864 1865 1866 1867 160 1868 174 325 63 15 275 D. 113 D. Gjennemsnit for hele Aaret 11,3-4,71 % 3,88 % 3,55 3,87 4,64 *) Diskonto-Noteringerne have i disse Aar været følgende (i Jan. 1871 Tildels som Følge af denne lave Rentefod *), tildels paa Grund af Krisens Eftervirkninger, har Bankens Udbytte i de første Aar af det her omhandlede Tidsrum kun været ringe. I Bankaarene 1857-63 har Banken maattet afskrive som Tab paa Vexler ca. 1/3 Mill. Rdl. eller i aarligt Gjennemsnit ca. 222,000 Rdl.; i 1858-59 var Tabet endog paa det Nærmeste 400,000 Rdl. Dertil kommer saa i de følgende Aar ikke ubetydelige Tab paa de Aktiver, hvormed i Krisens Tid et stort Beløb af Vexler bleve indfriede. Aktionærernes Udbytte var derfor for Bankaarene 1857-60 kun 5 pCt. aarlig, fra 1860-63 stigende fra 51⁄2 til 6 pCt., naaede først atter 7 pCt. for 1863-64, og har derefter for Bankaarene 1864-73 med kun to Undtagelser været 8 à 81/4 pCt., indtil det i de tre Bankaar 1873-76 har været 9 pCt. I Alt har Udbyttet i disse 19 Aar været ca. 18,488 Mill. Rdl. eller i aarligt Gjennemsnit henved 973,000 Rdl. **) 21 Oktbr. 6 à 62 4 Maj 52 à 6 *) Bankens Rente af Udlaan er i Almindelighed den samme, som dens Diskonto; dog er i de senere Aar Renten af Udlaan dels ikke bleven forandret fuldt saa hyppig som Diskontoen, dels tildels som Følge til enkelte Tider holdt lidt højere, undtagelsesvis lidt lavere, end Diskontoen. heraf **) Aktionærernes Udbytte har i dette Tidsrum været: - 5 % 1867-68 973,151 Rdl. = = 5 5 512 53/4- 1871-72 1,070,096 1868-69 1,006,699 714% = 7/2 |