Billeder på siden
PDF
ePub

en langt større Betydning end de saa kaldte Indlaan eller Folio. Medens der paa denne Konto i hele denne Periode ingen Forandring er foregaaet med det 5 pct.s Indlaan, der i Juli 1871 uforandret opføres med 76,424 Rdl., og Indlaan og Skiftemidler à 3 pCt. efterhaanden ere gaaede ned fra lidt over 1 Mill. Rdl. til ca. 987,000 Rdl., aabnedes ifølge Bkjgj. 15. Novbr. 1858 en særlig Indlaans Konto (til 3 pct.), der strax benyttedes stærkt og alt i Juli 1860 var roxet til lidt over 13/4 Mill. Rdl., men derefter, da der d. 1. Maj 1860 var aabnet en ny saakaldet Konto-Kurant-Konto, der snart blev stærkt benyttet, atter hurtig tabte i Betydning, idet den fra Juli 1861 ikke mere modtog Indlaan og i Bankaaret 1861-62 gik ned fra 1,87 Mill. til 204,000 Rdl. I samme Bankaar modtoges et Indlaan paa 350,000 Rdl. à 14/2 pct., der imidlertid atter bortfaldt i Bankaaret 1863–64. Ved Udgangen af dette Bankaar opførtes samtlige Indlaan (excl. det til 5 %) under Et til et samlet Beløb af 1,08 Mill. Rdl., der to Aar senere var gaaet ned til ca 648,000 Rdl. og derefter stadig er aftaget til 287,000 Rdl. i 1871. Omsætningen paa denne Indlaans - Konto har i det Hele været lige saa ringe som i forrige Tidsrum. I Bankaarene 1858–62 var vel Omsætningen paa de nys nævnte særlige Indlaanskonti noget større (- i 1860—61 gik nemlig herved Omsætningen, 3: Indsætning og Udtagning af Indlaan tilsammenlagt, paa den samlede Indlaanskonto op til 8,5 Mill. Rdl. —), men fra 1862–71 har den samlede Omsætning kun været 14/2 à 2 Mill. Rdl. om Aaret.

Derimod udmærker den d. 1. Maj 1860 aabnede KontoKurant sig ved en særdeles stærk Bevægelse. Allerede i de 3 Maaneder Maj--Juli 1860 var der paa denne Konto en Omsætning af 6,8 Mill. Rdl., og der indestod 31. Juli 1860 ca. 1 Mill. Rdl. Denne Kontos Benyttelse i den følgende Tid vil fremgaa af følgende Tal:

Indestaaende paa K.-K. Omsat paa K.-K. i Løbet
i Bankaarets Midte (1 Jan.)

af Bankaåret.
1860–61
2,15 Mill. Rdl.

38,5 Mill. Rdl.
1861-62
2,14

93,3
1862–63

94,6
1863-64
4,54

142,9
1864-65
2,85

114,2

2,21

[blocks in formation]
[ocr errors]

For selve Omsætningsforholdene har saaledes denne Kontos Aabning været af den største Betydning, medens den Bankkapital, der derved er blevet stillet til Bankens Disposition, navnlig naar henses til den samtidige Aftagen af Indlaan, ikke har været saa særdeles betydelig.

Bankens disponible Virkemidler ere saaledes i det Hele ikke voxede synderlig i dette Tidsrum. I den første Tid vare de endog i Virkeligheden betydelig mindre, fordi betydelige Beløb umiddelbart før og under Krisen i 1857 vare blevne bundne i Anbringelser, hvorfra de ikke saa snart igjen kunde skaffes disponible. Fra Decbr. 1857-Juli 1858 blev der for Banken protesteret af Vexler i Rigsmønt ikke mindre end 2,77 Mill. Rdl., af hvilket Beløb kun lidt over 1 Mill. indfriedes, medens 1,77 Mill. Rdl. ved Bankaarets Slutning maatte overføres til en egen „Rekambio-Konto i Rigsmønt.“ Til en

Til en lignende „RekambioKonto i Banko“ maatte overføres 1,66 Mill. Rdl. og til en do. i Sterling ca. 23,800 Rdl. Bankens Konto af. „Aktiver for indfriede Vexler“ voxede derhos fra 24,000 til 618,000 Rdl. – i Alt var det saaledes omtr. 4 Mill Rdl. af den egentlige disponible Kapital, der foreløbig stod fast. I Juli 1859 var Beløbet nedbragt til ca. 2.66 Mill. Rdl., men endnu i Juli 1860 var det over Mill. Rdl.

Paa den anden side er ganske vist den 3 pCt. kgl. Obligation af 1838 i denne Periode bleven afdraget med over 3 Mill. Rdl., der altsaa successivt ere blevne indbetalte kontant; men dette Beløb har Bankbestyrelsen anset det rettest fremdeles at anbringe i en – mere disponibel Reserve af Obligationer og Aktier, hvis Beløb er steget fra 348,000 Rdl. i 1857 til ca. 3,14 Mill. Rdl. i 1871, samtidig med at Obligationsgjælden for

slesvig-holstenske Skatkammerbeviser er nedbragt fra 2,13 til 1,24 Mill. Rdl.

Omfanget af Bankens egentlige Laanevirksomhed er derfor i denne Periode nærmest kun bleven udvidet i Tiden nærmest efter Krisen, tildels ved Hjælp af de extraordinære Ressourcer, der da stilledes til Bankens Disposition, medens den derefter snarest er bleven lidt formindsket, som det vil fremgaa af følgende Overblik over dens udestaaende Udlaan, derunder indbefattede de gjennem Bankkontoret i Aarhus tilstaaede:

Udlaan mod Pant. i faste Ejend. i Varer.

haandf. Tilsammen. 31 Juli 1857 5,892 Mill. Rdl. ca. 28,000 Rdl. 6,743 Mill. Rdl. 12,663 Mill. Rdl. 18596,424

141,000
10,617

17,082 1 Jan. 1861 6,071

127,000
11,274

17,472
1863 5,984

- 365,000
1865 5,915

182,000
11,922

18,019
1867 5,878

77,000
10,934

26,889
1869 5,870
· 172,000 10,385

16,427
1871 5,719
37,000 11,455

17,211

11,326

17,675

De særlig gjennem Bankkontoret i Aarhus givne Udlaan i faste Ejendomme ere i disse to Aar stegne fra 1,34 til 1,76 Mill. Rdl. og Udlaan imod haandfaaet Pant fra 459,000 til 1,367 Mill. Rdl. tilsammen altsaa en Forøgelse af 1,330,0000 Rdl. eller med henved 74 pct. af Bankkontorets Udlaan. Det højeste Beløb af Udlaan mod haandfaaet Pant, der i et enkelt Aar er bleven givet, var i 1858-59: 9,13 Mill. og i 1864–65: 8,06 Mill. Rdl., det mindste i 1867–68: 4,58 og i 1870–71: 5,49 Mill. Rdl. I alle de andre Aar har det varieret imellem ca. 61/4 og 73/4 Mill. Rdl.

Vexel-Diskonteringen har derimod havt et langt mere varierende Omfang, uagtet Bankens Portefeuille i det sidste Tiaar ikke har varieret saameget i Størrelse. Derimod undergik den i de første Aar efter Krisen en stærk Reduktion, da saa stort et Antal Vexler, som anført, maatte overføres til Rekambio-Konto. Den indeholdt saaledes ved hvert Bankaars Slutning af

Rigsmøntvexler:

deraf i Aarhus 1857 8,738 Mill. Rdl. 1,189 Mill. Rdl. 1858 8,933

1,108 1859 3,287

1,167 1860 3,503

1,189

Fremmede Vexler:

deraf i Filialerne 5,183 Mill. Rdl. 514,000 Rdl. 2,751

383,000 3,136

524,000 3,843

438,000

Det ses heraf tydeligt, hvilken Reduktion Bankens Virksomhed paa dette omraade maatte undergaa efter Krisen, samt at denne ramte selve Hovedbanken, medens Filialernes Portefeuille ikke undergik synderlig Forandring. For de følgende Aar opgives til lettere Jævnførelse med de andre Banker Portefeuillen d. 1 Januar, til hvilket Tidspunkt den ogsaa i Almindelighed er noget større end i Aarets Midte. Vi faa da af

Rigsmøntvexler: d. 1 Jan. 1861 5,143 Mill. Rdl.

1862 4,986 1863 6,225 1864 6,324 1865 4,940 1866 6,311 1867 7,921 1868 7,642 1869 7,906 1870 7,000 1871 7.026

Fremmede Vexler:

3,657 Mill. Rdl.
4,302
4,025
4,122
3,378
3,873
4,271
3,833
3,006
3,214
2,996

Bortset fra Krigsaaret 1864 er Portefeuillen af Rigsmøntvexler omtrent konstant 1863–66, men tager saa pludselig et betydeligt Opsving, for atter i de sidste Aar at aftage. De fremmede Vexler udvise en noget lignende Bevægelse; dog er Opsvinget i 1867 kun meget ubetydeligt og Tilbagegangen derefter temmelig stor.

Medens Banken indtil 1861 kun kjøbte Banko- og Sterlingvexler, begyndte den i Bankaarene 1861–63 tillige at kjøbe norske (Species-), franske (francs-) og hollandske (Gylden-) samt svenske (Rigsmønt-) Vexler. I Bankaaret 1868–69 kom hertil endnu preussiske (Thaler-) Vexler. Følgende Oversigt, hvori til Sammenligning gjenoptages det sidste Bankaar fra forrige Tidsrum, udviser denne Virksomheds Omfang i hvert Bankaar:

og solgt.

9,963

Rigsm.-Vexler Banko-Vexl Strl.-Vexler Andre frem
diskonterede:

kjøbt og

kjøbt og

V. kjøbt og solgt. solgt. Mill. Rdl. Mill. Rdl. Mill. Rdl. Mill. Rdl. 1856–57

23,959 82,708 1857--58 21,172 57,786

8,487 1858–59

30,860

6,291 1859–62 gjenitl. 11,578 30,843 11,539

2,259 1862–65 17,579 28,354

17,552
23,716
1865–66

30,780
19,662

2,611
23,844

21,071 1866–67

3,760 1867–68

26,149
22,181 15,133

5,628
1868–69
26,649 18,763

19,256 31,852 1869–70

25,900 19,430

7,537 1870–71

24,755
15,192

5,724

Tils. fr. Val. kjøbt og

solgt. Mill. Rdl.

82,708 66,273 37,151 44,641 48,592 53,053 48,675 42,942 42,372 52,867 39,480

2,686

26,259

4,353

18,564

Den Bevægelse, som denne Tabel udviser, er karakteristisk for Udviklingen i dette Tidsrum af vore Omsætningforhold i det Hele taget og særlig med Udlandet. I saa Henseende skal her kun peges paa: den stærke Formindskelse i Diskonteringen af Rigsmøntvexler efter Krisen den sukcessive Opgang igjennem Aarene 1862–66 (det bemærkes, at Omsætningen i de Aar, hvoraf der her er taget Gjennemsnit, kun er indbyrdes lidet afvigende) saa vel som Stigningen i Vexlernes Gjennemsnitsstørrelse *), det pludselige Opsving i 1869–70 og Tilbagegangen i det følgende Aar; endvidere for den udenrigske Omsætnings Vedkommende ikke blot paa det fuldkomment Tilsvarende i den hele Bevægelse, men særlig det meget forandrede Forhold, hvori efterhaanden Banko- og Sterlingvexler omsættes, idet Omsætningen af de førstnævnte stadig formindskes og — bortset fra den uhyre Omsætning i 1856–58 fra over 30 gaar ned til 15 Mill. Rdl., medens Omsætningen af Sterlingvexler fra 6 à 8 Mill. Rdl. i

Antallet af diskonterede Vexler angives kun indtil 1867; Gjennemsnitsstørrelsen var i Bankaaret

1857-58 ca. 1160 Rdl.
1859–60 990
1862–63 1350
1865–66 1480
1866–67 1410

« ForrigeFortsæt »