Billeder på siden
PDF
ePub

til Stadighed begynder at stige op over 24 Mill. Rdl., og fra September 1872 er den næsten uafbrudt i Gjennemsnit omtr. 33 Mill. Rdl. med et Minimum af omtrent 30 Mill. Rdl. Da den gjennemsnitlige Prisstigning maa anslaas til ca. 20 pct., saa at der altsaa nu til de samme Omsætninger behøves et 20 pct. større Beløb af Penge end før 1870, vilde der til en Seddelemission af ca. 141/4 Rdl. pr. Ind., som den var i Slutningen af 60'ne, nu svare en Emission af over 17 Rdl. pr. Ind., under Forudsætning af, at Omsætningerne i det Hele havde samme uforandrede Omfang som i den Tid. I Virkeligheden har nu Seddelmængden pr. Ind. i Aarene 1873-76 udgjort knap 173/4 Rdl. pr. Ind., hvilket altsaa langtfra angiver saa stor en Forøgelse af Omsætningernes Omfang, som man ved første øjekast, skulde formode ved at se, at Seddelemissionen fra gjennemsnitlig ca. 241/4 Mill. Rdl. i Slutningen af Tredserne er stegen til gjennemsnitlig henved 33 Mill. Rdl. i 1873–76.

Den Forudsætning, hvorpaa Bankens Funderingsbestemmelser siden 1854 have bygget, at Omsætningen altid vilde fastholde mindst et Beløb af 131/2 Mill. Rdl. eller 27 Mill. Kr., saa at dette Beløb ikke behøvede at være dækket af Metal, da det næppe nogensinde vilde blive fordret indløst, har ikke blot fuldstændig holdt Stand, men er endog, og da navnlig i det sidste Femaar, langt bleven overtruffen af Virkeligheden. Medens Seddelemissionen, som anført, i det første Tiaar uafbrudt blev holdt paa 24 Mill. Rdl. og i de nærmest følgende Aar vel stundom gik op herover, men aldrig ned derunder, har den fra 1868 nøjere fulgt Omsætningens Krav og har ikke blot udvidet sig, men ogsaa indskrænket sig med denne. Desuagtet er Seddelgjælden, som det vil ses af foranstaaende Oversigt, aldrig gaaet ned under 41 Mill. Kr. og har med Undtagelse af 3 Maaneder (Aug.-Oktbr.) i 1869, da den varierede imellem 41,8 og 44 Mill. Kr., i Aarene 1865–71 ikke været under 45 Mill. Kr. Siden November 1871 har Seddelgjælden stadig oversteget 55 Mill. Kr. eller det Dobbelte af det Beløb, er forudsat at være dens Minimum, og efter at Pengenes Værdiforringelse i 1870—72 var

som

foregaaet, har den (siden Oktbr. 1872) ikke været under 58 Mill. Kr., paa hvilket Minimum den endog kun i 1 Maaned har staaet.

Til en fuldkomment nøjagtig Angivelse af det Omfang, Omsætningens Krav har havt, og af det Seddelbeløb, som den til enhver Tid har formaaet at fastholde, udfordres endnu, at Bankens egen Beholdning af Sedler, der er indbefattet i foranstaaende Tal for Seddelgjælden, fradrages. Denne Seddelbeholdning har imidlertid i Aarene 1865–68, i hvilken Emissionen ikke gik ned under 24 Mill. Rdl., kun undtagelsesvis været saa stor, at den virkelig circulerende Seddelmængde er gaaet ned under 20 Mill. Rdl. I Maanederne Febr.-April samt Maj-Oktbr. 1866 var saaledes Seddelbeholdningen fra 4,36-5,52 Mill. Rdl. og i Sptbr.-Oktbr. 1867 fra 4,09—4,89 Mill. Rdl., saa at altsaa den circulerende Seddelmængde i disse Maaneder er gaaet ned indtil ca. 181/2 Mill. Rdl. (37 Mill. Kr.) – hvorved dog maa erindres, at en vis passende Kassebeholdning for Nationalbanken lige saa vel som for enhver anden Bank maa siges at høre med til Omsætningens Krav, hvilket tydeligt vilde vise sig, dersom Seddelemissionen udgik fra en anden, særlig Institution. I 1869–70, da Seddelemissionen stundom gik ned under 24 Mill. Kr., var Seddelbeholdningen i Almindelighed i en tilsvarende Grad mindre, saa at den virkelige Circulation ogsaa i disse Aar kun undtagelsesvis (i Maanederne Juni og Aug.--Septbr. 1869 samt i Marts 1870) er gaaet ubetydeligt under 20 Mill. Rdl., dog med Undtagelse af Septbr. 1869, da den sank til 17,62 Mill. Rdl. (35,24 Mill. Kr.) ikke under 19 Mill. Rdl. I 1871 var den virkelige Seddelcirkulation ikke under 42 Mill. Kr., i 1872 ikke under 50 Mill. Kr., og siden Novbr. 1872 har den kun i Marts 1877 været ubetydelig under 54 Mill. Kr. eller det Dobbelte af det, man har troet at kunne forudsætte som Minimum.

Som følge af Seddelemissionens Udvidelse er paa Grund af Funderingsbestemmelserne Nationalbankens Metalbeholdning i de senere Aar voxet til et betydeligt Beløb. Medens Banken indtil 1861 - efter Aarsregnskaberne at dømme – stadig synes at have holdt sin Beholdning af Mønt og Barrer lidt

over det for en Circulation af 24 Mill. Rdl. fastsatte Beløb af 101/2 Mill. Rdl., har den efter den Tid i et længere Tidsrum benyttet den den tilkommende Ret til at reducere Metalbeholdningen, naar den virkelige Circulation ikke udgjorde det fulde Beløb (jfr. forau Funderingsbestemmelserne af 1840). Ved Udgangen af Bankaaret 1861–62 var saaledes ved en Seddelemission af 24 Mill. Rdl. kun 19,56 Mill. Rdl. i Circulation og Sølvbeholdningen

- bortset fra Banko- og Sterlingvexler kun 9,75 Mill. Rdl.; 31. Juli 1863 var den endog kun 8,82 Mill. Rdl. (Circul. 20,22 Mill. Rdl.). I Bank-Aarene 1865—70 var den fremdeles flere Gange gaaet ned under 10,5 Mill. Rdl., nemlig fra Aug. 1865—Novbr. 1866, Marts-Novbr. 1869 og Febr.-Juni 1870, medens dens Maximum i dette Tidsrum var 13,91 Mill. Rdl. (Jan. 1868), og den kun sjeldent og kort oversteg 12,5 Mill. Rdl. (25 Mill. Kr.). Efter Bankaaret 1869-70 er derimod Metalbeholdningen aldrig gaaet ned under 21 Mill. Kr. og har i Almindelighed langt oversteget dette Beløb, saaledes som det vil ses af efterstaaende Tal (omsat til Kroner): Nationalbankens Metalfond:

Gjennemsnit

for hele Aaret.
1871 21,6 Mill. Kr. (31 Aug.) 39,4 Mill. Kr. (31 Debr.) 26,6 Mill. Kr.
1872
(31 Aug.) 43,1

(31 Dcbr.) 33,1
1873 33,5
(28 Febr.) 49,6

(31 Dcbr.) 40,5
1874
(30 Sept.) 48,4

(31 Debr.) 41,6
1875 31,6

(31 Aug.)
45,8

- (Okt. & Nov.) 38,0
1876 34,1
(31 Marts) 47,1

(31 Debr.) 39,7
1877
(Jan.-Juni) 33,4
(31 Marts) 40,6

(31 Jan.) 36,8 Stigningen i de sidste Aar saavel af Minimum og Maximum som af den gjennemsnitlige Beholdning er tilstrækkelig iøjnefaldende. Men ved siden af denne Stigning fortjener Bevægelsen hvert enkelt Aar fra Maaned til Maaned Paaagtning. Her skal derfor meddeles en Oversigt over denne Bevægelse, jævnført med Bevægelsen i Seddelemissionen (begge i Millioner af Kroner ved Udg. af hver Maaned), i de sidste 5 Bankaar, i hvilke Bevægelsen nøjere end tidligere svarer til og betegner Omsætningens Krav, medens derhos Pengenes Værdi i det Væsentlige er den samme.

Minimum.

Maximum

27,2

37,2

[blocks in formation]

Jan.

33,8 60,6 38,7 65,6 36,1 62,6 | 37,3 63,0 40,6 64,038,263,7 Febr.

33,5 60,4 39,265,034,0 60,5 | 34,4 61,035,4 59,035,7 61,4 Marts

36,6 63,4 38,0 65,0 33,0 59,0 34,1 60,5 33,4 59,0 34,6 60,9 April

39,3 65,0 37,6 66,4 34,0 61,035,6 62,5 | 33,5 59,035,2 62,2 Maj

39,4 66,0 42,2 68,0 36,0 62,039,265,038,7 63,0 39,0 64,8 Juni

45,4 71,0 45,8 72,0 41,6 68,0 44,4 70,5 39,3 65,0 42,7 68,9 Juli

38,4 64,0 39,9 64,035,2 61,0 40,7 66,0 33,6 60,0 37,6 63,0 Aug. 27,2 54,0 35,8 62,037,2 60,0 31,6 58,0 | 37,4 63,0

35,5 60,7 Sptbr. 34,4 60,0 40,0 67,0 37,2 64,0 37,2 64,038,2 64,0

38,1 64,7 Oktbr. 39,9 66,0 46,5 72,0 43,8 70,0 45,8 72,0 42,3 68,5

44,6 70,6 Nov. 41,6 67,0 || 47,8 74,0 45,9 72,0 45,8 72,0| 45,5 | 72,0

46,2 72,5 Dcbr. 43,1 | 70,0|| 49,6 | 76,0 || 48,4 75,0 || 46,4 73,0 || 47,1 | 74.0

47,9 74,5 Her er en meget iøjnefalderde, aldeles regelmæssig Ebbe og Flod: to Gange om Aaret stiger Seddelmængden til sit Maximum, i Juni og Decbr.; almindelig bliver den højst i sidstnævnte Termin, for derefter med større eller mindre Hastighed at falde tilbage til sit Minimum, stundom alt i Januar - Nedgangen fra 31. Decbr. — 31. Jan. er i Gjennemsnit over 10 Mill. Kr.–, stundom først i Februar eller Marts — i Gjennemsnit i Februar - hvorefter Bevægelsen paa Ny gaaer opad igjennem April og Maj til Juni, for atter, i Almindelighed i August, at naa Aarets absolute Minimum. Forskjellen imellem Minimum og Maximum er i Gjennemsnit for de her berørte Aar 13,8 Mill. Kr.; størst har den været i 1872 og 1873 (15,6 à 16 Mill.), mindst i 1876 (13,5 Mill. Kr.). Denne Bevægelse har sin naturlige Grund i de to Terminer, i hvilke der stilles meget store krav til Omsætningsmidlerne, navnlig i Vinterterminen, Midtpunktet for Omsætningen i Korn; naar Udvidelsen af Seddelmængden i Almindelighed begynder en rum Tid før og derimod temmelig hurtig ophører efter Terminen, har dette formentlig sin Grund i de betydelige Krav, som i sidste Halvdel af Oktober og April samt i Begyndelsen af November og Maj stilles til Omsætningsmidlerne

*) Da den ved Pengenes forandrede Værdi nødvendiggjorte Forøgelse af

Circulationsmidlerne, som det vil ses, først var fuldt indtraadt i Begyndelsen af 1873, udelades her Bankaaret 1872–73 af Gjennemsnittet, der ellers vilde blive forholdsvis for lavt for Maanederne August—Febr. i forhold til Marts-Juli.

dels paa Grund af Flyttedagene i Kjøbenhavn, der endnu for en stor Del ere Husleje-Terminer, og Skiftedagene for Tyende, der tillige ere Udbetalingstiderne for Løn til det i halvaarsvis fæstede Tyende. Hertil svarer naturligvis temmelig nøje Bevægelsen i Metalbeholdningen: i de sidste fire Aar har Banken i Gjennemsnit fra August til December forøget sin Metalbeholdning med 12,4 Mill. Kr., hvoraf regelmæssig hep ved de 10 Mill. atter gaa bort i Januar, Resten i Februar—Marts, hvorefter der begynder en ny Opsamling af gjennemsnitlig ca. 8 Mill. Kr. til Juni Termin, hvoraf Størsteparten

over 7 Mill. atter strømmer bort i Juli August

Nationalbankens Virksomhed har i det her omhandlede Tidsrum udvidet sig ikke ubetydelig. Det maa imidlertid herved erindres, at den i 1870–73 foregaaede Forandring i Pengenes Værdi, der har medført, at i Gjennemsnit den, der før 1870 kunde nøjes med at laane 1000 Kr., nu behøver ca. 1200 Kr., og at en Vexel paa 1200 Kr. nu i Gjennemsnit repræsenterer Omsætninger af samme Omfang som før en Vexel paa 1000 Kr., selvfølgelig gjør, at en direkte Sammenligning imellem Tiden før og Tiden efter 1870—72 vanskeliggjøres. Da derhos Oprettelsen af nye Banker til samme Tid har øvet sin Indflydelse, skulle vi foreløbig omhandle Bankens Virksomhed fra 1857–70 for sig.

Bankens Virkemidler ere ikke undergaaede nogen væsentlig Forandring i denne periode. Aktivmassen, som i Juli 1857 var 46,04 Mill. Rdl., var i 1871: 45,74 Mill. Rdl. Aktionærernes Kapital var uforandret, Reservefonden (Overskuds-Konto) derimod voxet fra 690,000 til 1,14 Mill. Rdl., Seddelmængden forøget med 1/2 Mill. Rdl., der jo imidlertid krævede en saa meget større Sølvbeholdning. Indla anene vare ogsaa i deres Helhed temmelig uforandrede, men de vare for saa vidt undergaaede en Forandring, som dels Regjeringens Tilgodehavende ikke mere opføres særskilt *), dels Posten i Konto-Kurant, hvörunder dette Tilgodehavende er henført, er kommen til og efterhaanden har faaet

*) Det S. 317 ommeldte Laan af 2,5 Mill. Rdl. blev i 1859–60 helt afbetalt.

« ForrigeFortsæt »