Septbr. 1859 ca. 181,000 Rdl., medens Resten efterhaanden var indfriet. Endelig opkjøbtes forskjellige Værdipapirer til et samlet Nominel-Beløb af ca. 314,000 Rdl.

Da derhos Nationalbankens Midler, som berørt, ifølge Forholdenes Natur vare temmelig begrændsede og allerede stærkt tagne i Beslag, saa at den maatte afvise en stor Mængde Begjæringer om Laan, saa meget mere som Indlaansbeløbet i Bankaaret 1856-57 var blevet formindsket med 552,600 Rdl., stillede Regjeringen et Beløb af 3 Mill. Rdl. til Bankens Disposition, hvoraf Banken dog kun modtog 2,5 Mill. Rdl. til 8 pCt. Rente, foruden en Sum af ca. 600,000 Rdl. i Banko, der alt fra tidligere Tid indestod i Banken. Herved muliggjordes en midlertidig Udvidelse af Bankens Virksomhed, der imidlertid endnu stedse paa Grund af Funderingsbestemmelserne savnede den fornødne Elasticitet. Det besluttedes derfor at fjerne den ene af de to absolute Grændser, der hidtil havde været om end med Forandring fra Tid til anden fastslaaede for Seddeludstedelsen, idet man vel fremdeles indtil videre fastholdt den i 1854 fastsatte Maximumsgrændse for den ikke af Metal dækkede Del af Seddelmængden (131⁄2 Mill. Rdl.), men det derimod ved Reskr. 21. Oktbr. 1859 bestemtes, at den hidtil fastsatte Grændse for det samlede Seddelbeløb (altsaa for den af Metal dækkede Del af samme) skulde bortfalde, saa at Seddelmængden fremtidig gjerne kunde overstige 24 Mill. Rd., men kun paa Vilkaar, at det overstigende Beløb fuldt dækkedes af Metal. Derhos blev Banken forpligtet til i Kjøbenhavn at afkjøbe Enhver, der maatte ønske det, Sølvbarrer hvorved disse altsaa strax under Form af Sedler kunde bringes ud i Cirkulationen -, medens den paa den anden Side blev berettiget til fortrinsvis fremfor Private at faa Sølv udmøntet ved Møntværkstæderne. Denne Beføjelse til at forøge Seddelcirkulationen ud over 24 Mill. Rdl. benyttede Banken dog først i Bankaaret 1863-64. Paa Grund af Krigsforholdene i 1864 bestemtes det endvidere ved Kesol. 20 Maj 1864, at Banken, naar det normerede Beløb af Banko- og SterlingVexler, der kunde bruges som Dele af Realisationsfonden, ikke

havdes tilstede, kunde dække den i samme manglende Sum med 150 pCt. andre gode og solide Effekter.

Kort efter Udbrudet af den fransk-tydske Krig blev der af Hensyn til Forholdene under Krigstilstanden paa Bankbestyrelsens Foranledning udvirket en kgl. Resol. 27 Aug. 1870, hvorved det blev den tilladt i Bankaaret 1870-71 at henlægge møntet Guld og Guld i Barrer paa Realisationsfonden istedenfor Sølvbarrer og fremmed Sølvmønt efter det Prisforhold, hvortil Guld af Banken var erhvervet. Umiddelbart efter at Tydskland havde besluttet (Decbr. 1871) at gaa over til en Guldmøntfod, blev det dernæst ved en Resol. 8 Jan. 1872 tilladt, at ,,Guldbarrer og Guldmønt efter deres Lødighed maa paa Nationalbankens Realisationsfond træde istedenfor Sølvbarrer og dermed lige stillede fremmede Sølvmønter efter den Pris, hvortil de af Banken erhverves, dog ikke ud over et nærmere bestemt Værdiforhold imellem Guld og Sølv, der for Aarene 1872 og 1873 fastsættes som 151/2 til 1, og saaledes, at stedse mindst Halvdelen af den for Realisationsfonden foreskrevne Barrebeholdning bliver i Sølv" hvilken sidste Bestemmelse bortfaldt ved Resol. 1 Oktbr. 1872. Det er disse Bestemmelser, der satte Banken i Stand til i Tide at forberede den senere besluttede Overgang til Guld-Møntfoden, og da det endvidere ved en anden Resol. 8 Jan. 1872 var bleven bestemt, at Banken paa eventuelt Andragende vilde kunne blive fritagen for den samme ved Reskr. 21 Oktbr. 1859 paalagte Forpligtelse til at afkjøbe Enhver, der forlangte det, Sølv, blev det muligt at undgaa de væsenligste Ulemper ved en dobbelt Møntfod i Overgangstiden.

Efter at der endelig var tagen Bestemmelse om Guldmøntens Indførelse, fastsatte en Kundgj. 20 Decbr. 1873 de nugjældende Funderingsbestemmelser. Herefter er (§ 1) Nationalbanken berettiget til at udgive saa stort et Seddelbeløb, som Omsætningen til enhver Tid findes at udkræve, imod at den 1) har i sin Besiddelse en Metalfond af den Værdi, hvormed den i Omløb satte Seddelmasses Beløb overstiger 27 Mill. Kr., og ingensinde af en ringere Værdi end 3 af denne Seddelmasses

Paalydende *), og 2) til Sikkerhed for den Del af Seddelmassen, som ikke dækkes af Metalfonden, har i sit Eje let realisable, gode og sikre Aktiver efter et Forhold af 150 Kroner i Aktiver for hvert 100 Kr. i Sedler, hvortil navnlig ere at henregne (3) Forskrivninger for Laan imod haandfaaet Pant, Vexler paa Indog Udlandet, paa Anfordring betalbart Tilgodehavende hos Korrespondenter i Udlandet, offentlige Papirer efter Børskurs og Panteforskrivninger for direkte Laan i faste Ejendomme, de sidstnævnte dog ikke for en større Sum end 6 Mill. Kr. Sedlerne maa ikke lyde paa mindre Beløb end 10 Kr. (§ 4). Metalfonden maa alene (§ 2) bestaa a) af lovlig gangbar Mønt efter sammes paalydende Værdi hvoraf der, naar Seddelmængden er 48 Mill. Kr. eller derover, mindst skal være 12 Mill. Kr., og ellers mindst en 1/4 af Seddelmængden b) af Guld i Barrer og fremmede Guldmønter til 2,480 Kr. pr. Kilogr. f. G. og c) for en begrændset Del, der indtil videre fastsættes til 1/3 af Fondens Størrelse, af Sølvbarrer samt fremmede Sølvmønter til Indkjøbspris, dog ikke ud over et Værdiforhold til Guld som 1 til 15,675. Herefter er altsaa Bestemmelsen om, at Banko- og Sterlingvexler for et begrændset Beløb kunde regnes for Metal, bortfalden, men Funderingen er, uagtet den saaledes udelukkende bestaaer i Metal, som enten skal være tilstede i Bankens Kjælder eller være overleveret den kgl. Mønt til Udmøntning, i Virkeligheden den samme som tidligere. **) Derhos er den tidligere givne Frist af et Fjerdingaar, inden hvilken en ved Opgjørelsen udvist Mangel i Funderingen skulde være afhjulpen, nu (§ 7) bleven indskrænket til 1 Maaned. Endelig er (§ 5) Bankens Forpligtelse til at afkjøbe Enhver, der maatte ønske det, Metal nu Guld

opretholdt:

*) For at have et ikke paa Metal funderet Seddelbeløb af 27 Mill. Kr. maa Bankens Seddelgjæld altsaa mindst være 43,2 Mill. Kr. Først naar Seddelgjælden synker herunder, bliver der altsaa Brug for Bestemmelsen om, at Metalfonden skal udgjøre af Seddelbeløbet. Ved et større Seddelomløb bliver Funderingen stedse forholdsvis stærkere; for 50 Mill. Kr. skal den være 46, for 100 Mill. Kr. 73 pCt.

**) Kun for et Seddelbeløb af imellem 40 og 48 Mill. Kr. bliver Funderingen nu en anden, lidt svagere, end efter de ældre Bestemmelser.

fine Guldbarrer skulle betales med 2480 Kr. for Kilogr. f. G. efter Fradrag af 14 pCt. i Møntningsomkostninger.

Uagtet der, dengang denne Kundgjørelse udstedtes, var forløbet næsten 20 Aar, siden Grændsen for det ikke med Metal dækkede Beløb rykkedes op, og uagtet ikke blot Befolkningen, men særlig Omsætningens Krav er steget betydelig i dette Tidsrum, fandt man dog dengang ingen Grund til atter at sætte Grændsen noget op. Medens den ikke paa Metal funderede Seddelmængde 1849-54 havde udgjort ca. 8,67 og 1854-59 ca. 8,73 Rdl. pr. Individ (jfr. foran S. 306), har den i Forhold til den gjennemsnitlige Befolkning i Tiaaret 1860-70 kun været ca. 7,96 Rdl. og i 1870-76 kun 7,32 Rdl. pr. Ind. Omvendt er det metaldækkede Beløb ikke gaaet ned i et tilsvarende Forhold, men tildels endog steget til et stærkere Forhold end tidligere. Efter at nemlig Seddelemissionen indtil i Bankaaret 1863-64 var bleven holdt indenfor de i 1854 fastsatte 24 Mill. Rdl. og ved Bankaarets Udgang var stegen til 26,5 Mill. Rdl., blev den atter i det følgende Bankaar ført tilbage til hint Beløb og holdt sig derefter atter paa dette Punkt indtil d. 1. Decbr. 1866, da Seddelmængden beløb sig til 25,5 Mill. Rdl., hvorfra den d. 1. Jan. 1867 gik op til 27,1 Mill. Rdl., for derefter atter at gaa ned til de 24 Mill. Rdl., hvorpaa den fremdeles i 1867 blev holdt med Undtagelse af begge Terminerne, i hvilke den steg til henholdsvis 25,5 og 26 Mill. Rdl. Fra 1. Jan. 1868 har den idelig fluktueret, tildels endog fra Maaned til Maaned, idet den langt nøjere end tidligere har fulgt Omsætningens Bevægelser og saaledes endog gjentagne Gange er gaaet ned under de 24 Mill. Rd., paa hvilke den ellers havde været holdt uafbrudt siden 1854, saaledes som det vil ses af følgende Tal (for Seddelgjælden d. 1ste i hver Maaned):

Gjennemsnitlig
Seddelgjæld.

Maximum.

Minimum.

1867 24,658 Mill. Rdl. (1 Jan.) 26,4 Mill. Rdl. 24 Mill. Rdl. (1 Febr.-1 Maj og

1875 64,583 Mill. Kr. (1 Jan.) 75,0 Mill. Kr. 58,0 Mill. Kr. (1 Aug.)

Det vil heraf ses, at Seddelmængden i Tiaaret 1860-69 kun saa sjældent og for saa kort en Tid har hævet sig over 24 Mill. Rdl., at den i Gjennemsnit for hele Tiaaret omtrent kan sættes til 24,1 Mill. Rdl., altsaa det af Metal dækkede Beløb til 10,6 Mill. Rdl.*) Dette bliver altsaa omtr. 6,25 Rdl. pr. Ind. ved en Seddelemission af ca. 14,21 Rdl. pr. Ind., medens det i 1854-59 ved en Emission af 15,52 Rdl. pr. Ind. var 6,79 og i 1849-54 ved en Emission af 13,86 Rdl. var 5,19 Rdl. pr. Ind. I 1870-76 var Seddelemissionen i Gjennemsnit ca. 29,892 Mill. Rdl. (59,78 Mill. Kr.), altsaa i Forhold til den gjennemsnitlige Befolkning (regnet efter et Middeltal af Folketallet i 1870 og den for 1876 beregnede Befolkning) ca. 16,22 Rdl. pr. Ind., medens den legalt af Metal dækkede Seddelmængde udgjorde 16,392 Mill. Rdl., altsaa 8,89 Rdl. pr. Ind. M. a. O. af det gjennemsnitlig for hvert Individ af Befolkningen emitterede Seddelbeløb dækkedes med Metal i

6,79

1849-54 37,4 pCt. (Seddelbeløb pr. Indv. 13,86 Rdl., deraf dækket 5,19 Rdl.) 1355-59 43,7 1860-69 43,9 1870-76 54,2

--

( (

15,52

14,21

16,22

6,25

8,89

Seddelmængdens betydelige Forøgelse i Løbet af dette Tiaar er iøjnefaldende. Til en rigtig Vurdering af Stigningen i de sidste fem Aar udkræves imidlertid, at man tager den Værdiforringelse med i Beregning, som Pengene ere undergaaede i 1870-72. Det er da ogsaa først i disse Aar, at Seddelgjælden

*) I Virkeligheden har dette Beløb været saa meget større, som Banken saa godt som uafbrudt har havt et Overskud af Metal ud over det strængt pligtige Beløb.