disse Filialers Oprettelse, at de ikke blot skulde overtage Ledelsen af den Del af Bankens Virksomhed, som knytter sig til Nørre- og Sønderjylland, men tillige forøge dens Bankkapital ved at drage Indlaan til sig, som ellers ikke vilde tilflyde Banken, er dens Hensigt kun i meget ringe Grad bleven opfyldt, saaledes som det vil ses af efterstaaende afrundede Tal, der tillige angive Omfanget af disse Filialers Virksomhed:

Det vil heraf ses, at det er Hovedbanken, der har maattet forsyne Filialen med de fornødne Midler til Disposition, og dens Passiva vare derfor ogsaa for sidstnævnte Aar (foruden Indlaanene): skyldig til Nationalbanken. . . . . . 3,050,000 Rdl.

Filialbanken i Flensb. 528,000

Ganske det samme gjælder med Hensyn til:

Ogsaa her er stadig hele Beløbet modtaget fra Nationalbanken; foruden Filialens Gjæld til denne bestode saaledes dens. Passiva i de to sidstnævnte Aar kun af henholdsvis 147 og 163 Rdl. til Korrespondenter i Altona og Hamburg."

*) Da Kontoen betegnes „Pante-Obligationer", kan det ikke ses, om det er Udlaan i faste Ejend. eller mod haandfaaet Pant.

Følgende Sammendrag af Nationalbankens Balance ved Udgangen af det her omhandlede Tidsrum, d. 31 Juli 1857, vil sluttelig give et fuldstændigt Overblik over Beskaffenheden og Omfanget af Bankens Virkemidler og deres Anvendelse:

Nationalbankens Balance d. 31 Juli 1857.

Ifølge Oktrojen maatte der ikke udbetales Udbytte til Aktionærerne, før Sedlerne vare erklærede realisable. Indtil da blev den tiloversblivende Nettogevinst anvendt til Opfyldelsen af Bankens Forpligtelser samt til Dannelsen af en Reserve fond, kaldet Nationalbankens Overskud, hvortil der d. 31 Juli 1845 henlagdes ca. 690,000 Rdl., hvorefter den i de følgende Aar indtil 1851 forøgedes indtil ca. 822,000 Rdl., men atter i de følgende Aar formindskedes til ca. 447,000 Rdl. *) i Juli 1853. I Aarene

*) Denne Nedgang foraarsagedes dels ved Udredelsen af Krigsskat, dels ved Afskrivning af Tab paa Vexler, dels endelig ved Liquidation med

1854-57 blev den atter forøget, indtil den d. 31 Juli 1857 igjen udgjorde ca. 690,000 Rdl.

2

Aktionærernes Udbytte, der i 1845 første Gang udbetaltes med 534 pCt., derefter i 1846-51 med 6 à 634 pCt. og i 1852-55 med 7 à 73⁄4 pCt., steg endelig i 1856 til 81⁄2 og i 1857 til 9 pCt. I alt er der i de tretten Aar 1845-57 bleven udbetalt Aktionærerne ca. 12,179 Mill. Rdl. eller i aarligt Gjennemsnit ca. 936,875 Rdl., hvilket paa det nærmeste er 7 pCt. af Aktiekapitalen *). Tages imidlertid i Betragtning, at der i 26 Bankaar intet Udbytte var udbetalt, bliver det gjennemsnitlige Udbytte for samtlige 39 Aar kun ca. 2,32 pCt.

I hele det heromhandlede Tidsrum var Banken saa godt som den eneste Bank af Betydenhed her i Landet. I Kjøbenhavn stiftedes vel d. 1 Febr. 1854 en privat Bank under Navn af Kjøbenhavns private Laanebank; men dennes Virksomhed var oprindelig begrændset til nærmest at gjælde Haandværkere og Industridrivende og fra først af indskrænket til den ubetydelige Kapital af lidt over 20,000 Rdl. I 1857 besluttedes Bankens Virksomhed udvidet til almindelig Bankvirksomhed fra 1ste Marts at regne, og Aktiekapitalen blev da ved sukcessive Indbetalinger i Aarets Løb bragt op til 410,000 Rdl., hvilket Beløb dog først var fuldt indbetalt i Decbr. 1857.

I Novbr. 1857 aabnedes dernæst Privatbanken i Kjøbenhavn med en Aktiekapital af 2 Mill. Rdl. Denne Banks Virksomhed falder saaledes helt i det følgende Tidsrum.

Bankinstitutet i Altona formedelst Afgangen i de Augustenborgske og Oldenborgske Godsers Hæftelser.

*) Udbyttet var for Bankaaret

1844-45 770,341 Rdl.64 Sk. =534% 1851-52

975,990 Rdl 3 Sk.
942,328 30-
72-

=714% =7

=71⁄2· =73/4

1846-47 841,388

1847-48 807,727 24

1848-49 908,684

1849-50 875,027

1850-51 807,716

48

48

43

= 61⁄2 - 1856-57 1,211,546

6

At Udbyttet ved den samme Procent varierer lidt i Størrelse, har

sin Grund i de foran berørte smaa Forandringer i Aktiekapitalens Størrelse.

Udenfor Kjøbenhavn stiftedes den første Provindsbank, efterat Nationalbanken havde vægret sig ved at oprette en Filial for Fyen, i Odense 1846 under Navn af Fyens Stifts Diskontokasse. Dens Virksomhed begyndte i December 1846, og Aktiekapitalen fastsattes til 100,000 Rdl. kontant og 500,000 Rdl. i ,Amortisationsaktier", der sukcessivt skulde indbetales, og hvoraf der d. 30. Juni 1847 var indbetalt ca. 43,600 Rdl., den 30. Juni 1859, da Banken omorganiseredes, ca. 368,000 Rdl. Dens Indlaanskapital var i samme Tidsrum voxet fra ca. 65,000 Rdl. til ca. 671,000 Rdl.

Indtil 1854 var denne Bank tilligemed Bankkontoret i Aarhuus de eneste Provindsbanker i Kongeriget; men i Aarene 1854-57 oprettedes ikke mindre end 13 andre Provindsbanker, nemlig 1854 i Maribo, Middelfart, Aalborg, Randers og Vejle, 1855 i Hjørring, Thisted, Horsens og Ribe, 1856 i Grenaa og 1857 i Slagelse, Skive og Kolding. Ved de fleste af disse Banker blev der skjelnet imellem en kontant Aktiekapital, som strax blev indbetalt, og Indskudsaktier, som efterhaanden skulde indbetales. Aktiekapitalen har derfor været voxende i Aarenes Løb og var mod Slutningen af dette Tidsrum for samtlige Provindsbanker tils. henved 2 Mill. Rdl. eller i Gjennemsnit knap 300,000 Kr. for hver.

1857-1877.

I Modsætning til det foregaaende Tidsrum, i hvilket Nationalbanken, som anført, i Virkeligheden var den eneste Bank af Betydning her i Landet, udmærker dette Tidsrum sig ved Oprettelsen af et betydeligt Antal Banker og Udvidelsen af de i Slutningen af forrige Tidsrum stiftede Banker, navnlig i Løbet af de sidste 6-7 Aar. Det vil derfor være rigtigst først særskilt at omhandle hver enkelt Banks Udvikling for sig for derefter at give en samlet Fremstilling af Hovedstadsbankernes Virksomhed i Aarene 1870-77 under Et.

Kort efter Slutningen af det sidst omhandlede Bankaar udbrød i November-December 1857 en meget betydelig Handels

og Pengekrise, i hvilken Nationalbanken ikke blot selv blev dragen ind, men for hvilken den endog fra flere Sider blev gjort delvis ansvarlig. Da det hurtig viste sig, at Bankens Midler vare saaledes bundne og begrændsede, at den langtfra kunde yde Hjælp i saa stort Omfang, som nødvendigt, dersom ikke Krisen skulde brede sig betydelig videre, oprettedes ved Bkjgj. 19. Decbr. 1857 en midlertidig Laanekasse for Kongeriget, til hvis Forsyning med, Midler Kongeriget laante 300,000 L. St. af Monarkiet (navnlig af Øresundsfondens Midler, som havdes umiddelbart disponible) i Henhold til Lov 18. Decbr. s. A. Ifølge Instrux for Bestyrelsen af Laanekassen af 19. Decbr. skulde denne kunne anvende indtil en Trediedel af dens Midler til Diskontering af Vexler og til Opkjøb og Salg af Banko og Sterling, saavidt Omstændighederne maatte gjøre Saadant tilraadeligt for at oplive Omsætningen, hvorhos det iøvrigt vilde være Bestyrelsens Opgave at virke med de til dens Raadighed stillede Midler dels ved at gjøre Udlaan imod haandfaaet Pant, dels ved at komme Spare- og Diskontokasserne i Provindserne til Hjælp gjennem Transaktioner, hvorved gaves betryggende Sikkerhed for de anvendte Summer, dels ved, naar Sikkerheden skjønnedes antagelig, at understøtte Fabrikanter og andre Arbejdsforstandere til Vedligeholdelse af deres Virksomhed, dels endelig ved paa direkte eller indirekte Maade at forebygge faste Ejendommes forcerede Realisation.

Ifølge en af Bestyrelsen d. 2. Septbr. 1858 meddelt Oversigt over denne Laanekasses Virksomhed fandt Vexeldiskontering kun Sted i Løbet af 2 Maaneder, idet den sidste Vexel diskonteredes d. 15. Febr. 1858. Der diskonteredes i Alt 59 Vexler til et samlet Beløb af ca. 211,500 Rdl. mod en Diskonto af 9 pCt. p. a. Derhos udlaantes indtil 30. Juni 1858 til Kommuner og offentlige Stiftelser 790,800 Rdl., til Spare- og Diskontokasser o. lign. Pengeinstituter 690,000 Rdl., til Handlende 463,600 Rdl., til Landejendomsbesiddere ca. 173,000 Rdl., til Haandværkere og forskjellige Næringsdrivende ca. 94,000 Rdl., til Fabrikanter 76,000 i Alt ca. 2,287,000 Rdl. Heraf udestod endnu d. 30.

Rdl.