denne egentlige Bankvirksomhed i den første Tid paa Grund af de begrændsede Midler kun kunde være ringe og først, efter at de nys omhandlede Formaal vare fyldestgjorte, ret kunde træde i Forgrunden. Bankens Virksomhed i saa Henseende var jo nemlig, da Aktiekapitalen for største Delen bestod i Tilgodehavender (Bankhæftelser og senere Finantsernes Hovedobligation), der først efterhaanden afdroges med kontante Indbetalinger, og da dens Seddelbeholdning stadig skulde formindskes, stærkt begrændset og nøje knyttet til Omfanget af den Bankkapital (Indlaan), som Banken kunde faa til Disposition. De i Banken indestaaende Indlaan udgjorde

D. 31. Juli 1819 ca. 729,000 Rbd. + ca. 4,031,000 Rbd.

Efter i 1847 at være gaaet op til ca. 2,17 Mill. Rbd. gik Indlaansbeløbet atter i Krigsaarene endel ned (31. Juli 1849: ca. 616,000 Rdl.), gik først efter Krigen, i 1850-51, igjen lidt op over 1 Mill. Rdl., holdt sig omtrent paa dette Punkt i de følgende Aar*), var endnu 31. Juli 1856 kun omtrent 1,2 Mill. Rdl. og gik Aaret efter atter ned til ca. 647,000 Rdl. Paa den anden Side havde disse Indlaan tildels en temmelig stabil Karakter, hvorved Banken saa meget sikrere kunde disponere over dem; saaledes var, medens der indestod et fast Beløb af ca. 76,400 Rdl. til 5 pCt. Rente, hele Omsætningen (Indog Udbetaling) af 3 pCt.s Indlaan kun i 1852-53: ca. 258,000 Rdl., 1853-54: ca. 205,000 Rdl., 1854-55: ca. 547,000 Rdl., 1855-56: ca. 651,000 Rdl. og 1856-57: ca. 1,151,000 Rdl.

Bankens Virksomhed kunde derfor i den første Tid, da SeddelInddragningen og Dannelsen af en Metalfond vare Hovedsagen, ikke

*) I disse Aar, 1849-1857, indestod imidlertid desforuden ikke ubetydelige Beløb i Banken for Finantsernes Regning.

være betydelig i andre Retninger. Først midt i Trediverne begyndte Banken at gjøre direkte Udlaan i faste Ejendomme, og det dertil anvendte Beløb blev i længere Tid omtrent holdt ved den i Funderingsbestemmelserne satte Grændse. Det saaledes udlaante Beløb *) var

Udlaan mod Pant i Varer begyndte Banken først at gjøre i Fyrrerne, og disse Laan fik i det Hele ikke stort Omfang; i de første Aar var det kun Beløb af 40-60,000 Rdl., der udestod ved Regnskabsaarets Slutning, i 1850 var det gaaet op til lidt over 150,000 Rdl., men formindskedes atter i de følgende Aar, indtil det i 1854 var gaaet ned til 25,000 Rdl., var derefter d. 31. Juli

Større Betydning havde Udlaan mod haandfaaet Pant (især Bankaktier og kgl. Obligationer), der navnlig tiltog i Omfang dengang, da Bankaktierne begyndte at blive Gjenstand for Spekulationskjøb og dermed efterhaanden for en betydelig Omsætning til meget hurtig stigende Priser, saa at det samlede Aktiebeløbs Kursværdi i Løbet af en halv Snes Aar (1835-47) steg fra 21⁄2 til 23 Mill. Rdl.. D. 31. Juli 1825 udgjorde Bankens „udestaaende almindelige Laan" **) tilsammen ca. 2,11 Mill. Rdl. Sølv og 2,89 Mill. Rdl. Sedler; 1830 henholdsvis ca. 0,95 og 1,75 Mill. Rdl., 1835 ca. 0,81 og 1,26 Mill. Rdl. Derefter angives denne Laanevirksomhed ved følgende (afrundede) Tal:

Her og paa de følgende Sider omhandles kun Hovedbanken, jfr. S. 311 f. **) Ved Siden heraf opføres „Udlaan i Banko" i de samme Aar til henholdsvis ca. 190,000, 143,000 og 97,000 Rbd. og 31. Juli 1840 ca. 53,000 Rbd.

med jævn Stigning indtil 1849 og derefter atter jævn Aftagen Aar efter Aar. Det største Beløb, der i Løbet af et Aar er blevet udlaant paa denne Maade i dette Tidsrum, var i Bankaaret 1845-46, lidt over 7 Mill. Rdl., det mindste i Bankaaret 1848 -49, ca. 4,79 Mill. Rdl.; den største Tilbagebetaling var i Bankaaret 1851-52 ca. 7,80 Mill. Rdl., den mindste i 1848-49 ca. 4,40 Mill. Rdl. Bankens Udlaans-Virksomhed i dette Tidsrums sidste Aar, 1856-57, var følgende:

Ved Diskonteringen af Vexler maa skjælnes imellem de indenlandske og udenlandske Vexler, hvilke sidste indtil Bankaaret 1847-48 udelukkende vare Bankovexler. Det Beløb af Vexler, som ved hvert Bankaars Slutning havdes i Behold i Bankens Portefeuille, var

*) I Aarene 1821-40 opførtes under Et: „Tilgodehavende i Banko, dels i Vexler, dels hos Correspondenter." Dette samlede Beløb var i 1821 henved 350,000 Rdl., 1822 og 1823 ca. 7 à 800,000 Rdl., 1824 og 1825 ca. 1,9 og 1,8 Mill. Rdl., 1830 og 1835 henholdsvis 5 og 800,000 Rdl., 1840 ca. 2,5 Mill. Rdl.

Om Omfanget af den i Aarets Løb stedfundne Vexeldiskontering oplyse Aarsregnskaberne for disse Aar Intet, undtagen det for 1840, hvorefter der i Aarets Løb blev diskonteret ca. 8,700 Vexler for 9,71 Mill. Rdl. For den følgende Tid finde vi ved Bankaarets Udgang i efternævnte Aar følgende Beløb af indenlandske Vexler

Disse Tal karakterisere den stærke Udvikling i Omsætningsforholdene efter 1840 og navnlig efter Krigen i 1848-50, idet det i Aarets Løb diskonterede Antal Vexler allerede i 1852-53 var næsten 3 Gange saa stort som i 1840 og 33 pCt. større end i 1845-46, medens det i 1856-57 var 44 pCt. større end i 1846-47. Stigningen i det paalydende Beløb svarer ikke fuldt hertil i Tidsrummet 1840 til 1853; men fra 1853-1857 forøges Vexelbeløbet med 48 pCt., medens Antallet af Vexler kun forøges med ca. 15 pCt.; Vexlernes Gjennemsnitsbeløb var saaledes 1840 ca. 1113 Rdl.

For de udenlandske Vexlers Vedkommende maa, som anført, fra 1848 skjelnes imellem Banko- og Sterlingvexler, og vi finde da i Juli Maaned af efternævnte Aar følgende Beløb i Bankens Portefeuille:

I de nævnte Beløb ere ikke indbefattede protesterede Vexler, og det maa bemærkes, at Banken ved Siden af det i det Hele ubetydelige Beløb af Sterlingvexler havde et til sine Tider meget betydeligt Beløb beroende hos en Korrrespondent i London. Vexelomsætningens Omfang oplyses kun i Aarsregnskabet for 1856-57 og kun for Bankovexlernes Vedkommende; i det nævnte Aar blev der kjøbt ca. 51,61 Mill. Mk. Bk. og trasseret paa Bankens Korrespondenter 10,10 Mill. Mk. Bk., tils. 61,71 Mill. Sammenfattes Resultatet af den her omhandlede forskjelligartede Udlaansvirksomhed, bliver det samlede Udlaan til Private (herunder Diskontering af indenlandske og Kjøb af udenlandske Vexler, derimod ikke Bankens Tilgodehavende hos udenlandske Korrespondenter saa lidt som dens fra anden Oprindelse end egentlige Udlaan hidrørende Fordringer, protesterede Vexler samt uvisse Fordringer) til de forskjellige Tider følgende:

31 Juli 1820 ca. 2,26 Mill. Rdl. Sølv +5,0 Mill. Rdl. Sedler

Det ses heraf, at Bankens Virksomhed, efter at den først havde fyldestgjort sin principale Opgave: at bringe Pengevæsenet i fuldstændig Orden, hurtig antog et betydeligt Omfang og navnlig fra 1840 var i stadig Tiltagen, saa at den sukcessive Udvidelse af dens Seddelkapital - fra 1845 til 1857 forøgedes den ikke med Sølv dækkede Seddelmængde fra 10,312 Mill. Rdl. til 13,500 Mill. Rdl., altsaa med ca. 3,2 Mill. Rdl. - var vel begrundet. De her anførte Tal angive dog ikke det fulde Omfang af Bankens Virksomhed. I Aaret 1837 havde den nemlig aabnet et Bankkontor i Aarhuus og 1844 en Filialbank i Flensborg -de to eneste Filialer, som Banken har oprettet, og som begge endnu bestaa. For saa vidt det har været Meningen med