Billeder på siden
PDF
ePub

tagende i Alt Staten noget over 223,000 Kr. (111,635 Rdl.). Siden den Tid har Vedligeholdelsen af dette Løb kostet 2 à 400 Kr. aarlig (1870–75 gjennemsnitlig 306 Kr.), hvorimod Statens Indtægt af Bøgestrømmen har været i samme Tid omtr. 3200 Kr. aarlig.

Til Sejlbargjørelsen af Gudenaa, Limfjorden og Bøgestrømmen er der saaledes efter det Anførte, bortset fra de aarlige Vedligeholdelsesudgifter, siden 1850 medgaaet i Alt ca. 1,330,000 Kr. Den aarlige Udgift, som de fremdeles kræve, kan gjennemsnitlig anslaaes til lidt over 20,000 Kr., hvorimod de afgive en Indtægt af noget over 12,000 Kr. Medregnes imidlertid de Beløb, der ere medgaaede til lignende Foretagender af mindre Omfang, saasom ved Nibe Draget, saa vel som hvad der før 1850 er anvendt paa Gudenaaens Sejlbargjørelse, navnlig det oprindelige Anlæg af Silkeborg Kanal, tør det til Farvandenes Forbedring af Staten anvendte Beløb ansættes til over 11/2 Mill. Kr. heri endda ikke medregnet de ca. 376,000 Kr., som Odense Kanal har kostet Staten mere, end den solgtes for. Lægges hertil det Beløb af ca. 31/10 Mill. kr., hvori Anlæget af Frederikshavns, Helsingørs og Esbjerg Havne staar Staten og hvortil nu endnu bør føjes et Beløb af 460,000 Kr., der paa Finantsloven for 1875—76 og Tillægsbevilling for 1876—77 ere bevilgede til Anskaffelse af 2 Dampmuddermaskiner, der anses for „et uundværligt Tilbehør til disse Havne, samt endvidere nogle mindre Beløb til Rørvig og Vedbæk Landingsbroer – af hvilke den sidste i Finantsaaret 1875—76 er solgt til „det forenede Dampskibsselskab“ for en Sum af 3370 Kr. maa Statens „Vandbygningsvæsen“ siges at repræsentere en Anlægskapital af mindst 5, snarere 51/2 Mill. Kr. Den aarlige Udgift til Arbejder paa denne Konto har i Finantsaarene 1870—75 gjennemsnitlig udgjort ca. 79,000 Kr., medens Indtægten gjennemsnitlig har beløbet sig til ca. 79,900 Kr. i Finantsaarene 1869–72 og ca. 74,300 Kr. i 1872—75, hvortil nu vil komme Indtægten for Esbjerg Havn, der paa Finantslovene for 1874–77 er kalkuleret til 20,000 Kr. 1 de anførte Udgifter ere derhos ikke medregnede

Udgifterne til Bestyrelsen“ af Vandbygningsvæsenet eller „almindelige og uforudsete Udgifter“. Den hele Konto for Vandbygningsvæsen opløser sig saaledes i et Udgiftsoverskud, der i Finantsaarene 1870—75 gjennemsnitlig har beløbet sig til ca. 5,500 Kr. (2769 Rdl.). Om en Forrentning af Anlægskapitalen er der saaledes aldeles ikke Tale.

[merged small][ocr errors][ocr errors]

Den Benyttelse, som der gjøres af Vandvejene, og da særlig af Havet, som Færselsvej saa vel som af Havnene, fremgaar af Skibfartens Omfang. Denne vil blive omhandlet i et senere Afsnit: Omsætningen, og sammen med Skibsfartens Udvikling vil da ogsaa blive givet en Fremstilling af Handelsflaadens Udvikling. Her skal derfor kun dennes nærværende Omfang angives, for at det strax kan ses, hvilket Materiel der haves til Raadighed paa de her omhandlede Færselsveje.

Danmarks Handelsfla ade talte da d. 31. Decbr. 1875 i Alt 3076 Skibe med en samlet Drægtighed af 244,100 RegisterTons. Heraf vare 2909 eller 94,5 pct. Sejlskibe, medens kun 167 eller 5.5 pCt. vare Dampskibe. Men paa disse kom 15,3 pCt. af Drægtigheden, nemlig 39,368 Tons, medens der paa Sejlskibene kun kom 204,732 Tons. Disses Gjennemsnitsstørrelse var saaledes kun 70 Tons Drægtighed, hvorimod Dampskibene havde en gjennemsnitlig Drægtighed af 236 Tons; den samlede HesteKraft var 11,324, saa at de altsaa i Gjennemsnit havde omtr. 68 Hestes Kraft. Af Dampfla aden vare 112 Skrueskibe med gjennemsnitlig omtr. 310 Tons Drægtighed og 72 Hestes Kraft, 36 Hjulskibe med gjennemsnitlig omtr. 122 Tons Drægtighed og 84 Hestes Kraft; Hjulskibene have saaledes gjennemgaaende forholdsvis større Heste-Kraft og dog langt mindre Drægtighed, hvilket naturligvis har sin Grund i, at de overvejende benyttes som Passagerskibe. 13 Dampskibe vare Regjeringsskibe i Postog Færge-Fart, 38 -- mest mindre — Skibe benyttedes udelukkende til Bugsering og Vandforsyning og ĭ til Bjergpingsforetagender; egentlige Handels-Dampskibe i Fragt- og PassagerFart vare saaledes kun 109 Skibe.

Sejlskibene kunne deles i de større søgaaende Skibe paa over 300 Tons, de mindre søgaaende Skibe paa 50—300 Tons og kystfartøjer paa 4 til 50 Tons. Den overvejende Del af Sejlflaaden hører til den sidste Klasse, nemlig 1780 Skibe, eller henved 58 pct. af hele Sejlflaaden, der saaledes nærmest synes bestemte for den indenrigske Fart og Farten paa de nærmeste Østersølande; den gjennemsnitlige Drægtighed for denne Klasse er kun 17 Tons. Den næste Klasse tæller 1178 Skibe eller omtr. 38 pCt. af Sejlflaaden; Gjennemsnitsdrægtigheden for disse Skibe er ca. 128 Tons. De større søgaaende Skibe paa over 300 Tons udgjøre knap 4 pct. af Sejlflaaden i Alt 118 Skibe; deres Gjennemsnits-Drægtighed er henved 530 Tons.

Foruden de her opregnede Skibe fandtes der samtidig endvidere et Antal af 10,920 Baade af og under 4 Register-Tons.

Det er en Selvfølge, at den langt overvejende Del af Danmarks Handelsflaade hører hjemme paa Øerne, som det vil ses af følgende Oversigt: Sejlskibe

Dampskibe

Baade Antal Tons

Antal Tons
Sjælland

759
74,132

130 34,144 3014 Møen

30
797

185 Bornholm 147 7,8661/2

3

3391/2 547 Falster 46 2,0141/2

284 Lolland 112 5,854

3 653/2

470 Fyen 569 40,288/

7
652

1541 Langeland 115 4,8571/2

3
94

149
Sorø
312 17,505

1
29

262
Øerne 2090 153,315

147 35,912 6,452 Jylland 819 51,417

20

3,456 4,468 2909 204,732

167 39,368 10,920 Under dansk Flag fare endvidere de paa Island, Færøerne og de dansk-vestindiske Øer hjemmehørende Skibe, henholdsvis 20 (med tilsammen 672 Tons Drægtighed), 75 (2046 Tons) og 29 (3,824'/, Tons); af de sidst anførte vare de to (med tilsammen 109/2 Tons) Dampskibe.

II. Landevejene.

Den Omstændighed, at Jernbanerne først forholdsvis sent ere blevne anlagte her i Landet, har medført, at Anlæget af Landeveje er bleven gjennemført med en temmelig betydelig Fuldstændighed. Hovedplanen for Vejanlæg i Kongeriget Danmark blev lagt ved Forordningen 13 Decbr. 1793, der inddelte Vejene i tre Klasser: Hoved-Landeveje, som forbinde en Provinds med en anden, mindre Landeveje som føre fra en Kjøbstad til en anden eller til almindelige Færge- og Ladesteder, samt Biveje, som atter efter deres forskjellige Bestemmelse benævnes Sogne-, Kirke-, Mølleveje osv. Hoved-Landevejene skulde vare „Stenveje, belagte med harpet Grus' eller saa kaldte Chausseer“, afgrøftede og ordentligvis 20 Al. (12,5 m.) brede imellem Grøfterne, hvoraf 8–9 Al Stenvej; de mindre Landeveje skulde være 12 à 14 Al. (8 à 81/2 m.) imellem Grøfterne, Bivejene i Almindelighed 8 Al. (5 m.). Denne Inddeling opretholdtes i det Væsentlige ved Forordningen 29 Septbr. 1841, der dog indskrænkede Bredden for de Hoved-Landeveje, der fremtidig skulde anlægges, til 16 Al.; derhos gav denne Forordning nærmere Regler for Vejenes Anlæg og Vedligeholdelse, idet den fastholdt som Hovedprincip, at Hoved-Landevejene vare Stats-Veje, de mindre Landeveje Amts-Veje og Bivejene Sogne-Veje.

Efter at Jernbanerne ere blevne de egentlige Hovedveje, som forbiude de forskjellige Provindser og endog de fleste Kjøbstæder med hinanden, har Loy 21 Juni 1867 i Overensstemmelse med Forholdenes Natur reduceret Landevejene til kun at være Forbindelsesled af anden Rang, ophævet Forskjellen imellem

Hoved-Landeveje og mindre Landeveje og henlagt begge disse Klasser af Veje under Amtsraadene. Fra 1867 skjelnes der saaledes kun imellem Landeveje og Biveje.

De første Chausseer paabegyndtes her i Landet i 1763, nemlig fra Kjøbenhavn til Fredensborg (fuldendt 1775) og til Roeskilde (1771–74). Der blev dengang projekteret et VejAnlæg paa 2-300 Mile, men endnu 50 Aar efter vare ikkun 35 Mil blevne færdige, hovedsagelig paa Sjælland. Fra omtrent 1820 skred Arbejdet raskere frem og ved Udgangen af 1836 existerede der i Alt ca. 77 Mile Chaussé, hvoraf dog kun 5 Mile i Jylland, medens hele Chausséanlæget i Sjælland, ca. 411/4 Mil, var tilendebragt. Ifølge Forordningen 1841 skulde der i Alt inclusive de brolagte Landvejsgader igjennem Kjøbstæderne tilvejebringes lidt over 180 Mile Chaussé i hele Landet; deraf vare ved Udgangen af 1846 omtr. 101 Mile færdige; af de manglende ca. 80 Mile faldt de 75 paa Jylland. I 1862 manglede endnu kun ca. 2 Mile.

I 1865 fandtes der ifølge officiel Meddelelse i Alt 182,1 Mil Hovedlandevej, (ved Grændsereguleringen i 1864 tilkom henved 1/4 Mil), hvoraf ca. 128,4 Mil sværere og ca. 48,5 Mil lettere Chaussé, 4'2 Mil Landevejs-Gade og henved 1 Mil (3733 Favne) brolagt Vej. Af de mindre Landeveje fandtes derhos ca. 640,9 Mil, hvoraf 372,1 Mil grundforbedrede som Stenvej og 174,5 Mil grundforbedrede som Grusvej. Endelig fandtes af offentlige Biveje 3673,58 Mil.

Hvor meget hele dette Vejnet har kostet Landet, lader sig nu umuligt oplyse; selv for de tidligere Statsvejes, Chausseernes, Vedkommende lade fuldstændige Oplysninger om Bekostningen sig nu næppe tilvejebringe, da indtil 1830 en betydelig Del af Arbejdet ydedes af Bønderne in natura og det nu maa anses for saa godt som ugjørligt at beregne Værdien af dette Arbejde. Ifølge Bergsøes Opgivender om, hvad de forskjellige indtil 1837 udførte ca. 80 Mile Chausséanlæg havde kostet i rede Penge foruden Arbejdet in natura, kan den samlede Pengeudgift for disse Chausseer indtil da ansættes til noget over 61/3 Mill. Kr.

« ForrigeFortsæt »