Billeder på siden
PDF
ePub

Samfærselsmidlerne.

1. Vandvejene. Paa Grund af Danmarks Beliggenhed og Form danner Havet den naturligste Færselsvej ikke blot udadtil, men ogsaa i det Indre. Kystlinien er i Danmark saa stor, at der, naar Fjorde og Bugter medregnes, næsten findes en Mil Kyststrækning for hver Qvadratmil Areal. Havets Benyttelse som Færselsvej er dog betinget af, at der findes brugbare Havne. I saa Henseende er Danmark imidlertid ogsaa vel forsynet. Af Landets 74 Byer (de saakaldte Handelspladser medregnede med Undtagelse af Frederiksberg, der, om den end danner en selvstændig Kommune, i alt Væsentligt kun er en Forstad til Kjøbenhavn) ere de 54 beliggende umiddelbart ved Havet eller Dele af samme (Sunde, Belter, Bugter, Fjorde), der dog ikke altid ere helt tilgjengelige for egentlige Skibe, og af de resterende 20 ere de Y (Nestved, Saxkjøbing, Odense, Randers, Skive, Varde og Ribe) saa nær beliggende ved Udløbet af Aaer i Havet, at de ere tilgjængelige for i alt Fald mindre Skibe, tildels endog for større, medens 4 andre (Store Hedinge, Hjørring, Maribo og Holstebro) have Ladepladser i indtil 1 à 2 Miles Afstand, hvortil der fra de to sidstnævnte er ført Jernbaner (til Banholm, hvis Havn dog er privat, og Struer). Kun 9 Byer (Hillerød, Ringsted, Sorø, Slagelse, Aakirkeby, Viborg, Skanderborg, Silkeborg, til hvilke nu ogsaa maa føjes Rødby, der ved Anlæget af Diger langs Lollands Sydkyst er bleven afspærret fra Havet) ere fuldstændig Landstæder,

og disse ere ogsåą: tilligeinéd Maribo de eneste, hvor ingen Skibe ere hjemmehørende;: hvorimod der til Gjengjæld findes omtrent lige saa marige Ladepladser, der ere Hjemsteder for Skibe og større Baade.

Med Havne i Ordets videre Betydning, d. v. s. brugbare, mere eller mindre dækkede, Ankerpladser, er Danmark særdeles vel forsynet, idet der, bortset fra Baadehavne og Anlægsbroer med 3-4" (omtr. 1 Meter) Vand (6te Klasses Havne) angives *) ikke mindre end 155 Havne her i Landet. Efter deres forskjellige Dybde inddeles disse i 5 Klasser: den 1ste er Havne af mindst 22 (7 m.) Dybde, den 2den af mindst 18' (ca. 6 m.) og den 3die af mindst 14' (41/2 m.) Dybde; alle disse kunne optage store Handelsskibe, hvorimod 4de og 5te Klasses Havne, henholdsvis af mindst 9' (2,8 m.) og mindst 5' (1,5 m.) Dybde, kun ere tilgjængelige for mindre Skibe. Derhos skjelnes der ved samtlige Klasser imellem Vinterhavne og Sommerhavne, hvorved dog maa erindres, at en Sommerhavn af højere Klasse tillige kan være Vinterhavn af en lavere Klasse. Af Havne med 22' og derover haves 19, hvoraf dog kun 5 ere Vinterhavne (deriblandt Kjøbenhavn); af Havne med 18' Vand og derover haves 9, hvoraf 4 Vinterhavne; i 3die Klasse findes ✓ Vinter- og 5 Sommerhavne, i 4de Klasse henholdsvis 51 og 17, i 5te 29 og 18. Denne Rigdom paa Havne fordeler sig dog ingenlunde ligeligt over de forskjellige Kyster, idet navnlig hele Vestkysten af Jylla nd, der paa Grund af de Sandrevler, der strække sig langs med samme, er yderst farlig at komme nær, saa godt som ingen naturlige Havne frembyder.

Hvor stor Betydning saadanne naturlige Havne eller Ankerpladser end bave for Skibsfarten, er det dog fornemmelig kun de Havne, der kunne tjene til Udskibningssteder, som have en direkte Betydning for selve Omsætningstrafiken. Ogsaa paa saadanne Udskibningshavne er Vestjylland imidlertid meget fattigt. Med stor Bekostning har Staten i de seneste Aar ladet anlægge

*) Den danske Lods. 3die Udg. 1866. Med Tillæg, Maj 1872.

en Havn med 12' (3,75 m.) Vand ved Esbjerg, lidt Syd for Blaavandshuk, med Indløb imellem Skallingen og Fanø. Denne Havn besluttedes anlagt ved Lov af 24 April 1868, der til dens Anlieg bevilgede 600,000 Rdl. (1,2 Mill. Kr.) toruden Indførselstold af de til Anlæget indførte Materialier og bestemte, at det skulde være fuldført senest d. 1 Jan. 1871. Arbejderne trak imidlertid betydelig længere ud, saa at den sidste Del af det fastsatte Beløb først bevilgedes men ikke fuldt kom til Udbetaling i Finantsaaret 1874–75, i hvilket Aar Havnen ogsaa blev aabnet for Skibsfarten. Arbejderne vare dog ikke hermed fuldstændig tilendebragte, og paa Finantsloven for 1876—77 er atter bevilget et Beløb af 200,000 Kr. til extraordinaire Arbejder, medens Restbeløbet af den ved Lov 24de April 1868 fastsatte Sum ca. 78,000 Kr. - er søgt bevilget paa Tillægsbevilling for samme Aar, idet Entrepreneurerne for Havneanlæget fuldstændig have standset Arbejdet d. 1 Apr. 1876, saa at Indenrigsministeriet selv maatte tage Fuldførelsen af de resterende Arbejder i sin Haand. Denne Havn, der som Endepunkt for den vest- og sydjydske Jernbane allerede har faaet ikke ringe Betydning for Farten paa England, navnlig for saa vidt angaaer Udførselen af Kreaturer, den eneste i Vestjylland, der har Betydning for den større Skibsfart, idet der vel i dens Nærhed, tildels med samme Indløb, det saa kaldte Graadyb, findes flere mindre Havne (Hjerting Rhed, der ogsaa tjener til Udskibningssted for Varde, hvortil kun 3 à 4 dybt gaaende Fartøjer kunne naa ind, Fanø Lo og Sønderho Rhed samt Ribe Havn ved den tildels i en Længde af omtr. / Mil – kanaliserede Nips Aa), men disse alle kun have en rent lokal og meget underordnet Betydning. Højere mod Nord tillode vel de her udmundende Fjorde tidligere nogen Fart af mindre Fartøjer; men Nissum Fjord er nu lukket og Sejladsen paa Ringkjøbing Fjord, der alt før formedelst Fjordens grundede Vand var ubetydelig, kan nu betragtes omtrent som ophørt, da Ringkjøbing Havn efter Jernbanens Aabning er bleven opgiven og tilladt nedlagt. Langt mere Betydning for Skibsfarten har det vestlige Indløb til Limfjorden,

skjøndt baade dets Beliggenhed og Dybde forandrer sig, og det kun er tilgjengeligt for Smaaskibe. Efter at Fjordens vestlige Del i alt Fald i lang Tid havde været lukket, brød Vesterhavet den 3die Febr. 1825 igjennem ved Agger og dannede her et Løb, der under Navn af Agger Kanal i længere tid holdtes sejlbart for mindre Skibe, men efterhaanden er sandet helt til. Derimod fandt der i 1863 et nyt Gjennembrud Sted, hvorved Thyborøn-Kanalen aabnedes 3500 Alen (ca. 2200 m.) sydligere; den danner endnu Indløbet til Limfjorden, men Dybden er foranderlig og højst 7-8. (21/4 m.); imidlertid er det i Maj 1876 bleven berettet, at man har fundet et nyt Løb paa 9 à 10' (3 m.) Dybde lidt fra det gamle Løb. Dampskibene benytte dog vedblivende Fjordens østlige Indløb, der saaledes endnu har overvejende Betydning.

Nord for Agger findes ikke en eneste Havn, om der end i Nødsfald kan ankres i Vigsø Bugten og i Tannis Bugten. Fra flere Steder af denne Kyst har der dog tidligere været drevet nogen Skibsfart med smaa fladbundede Skuder af en særegen Bygning, i hvilke Tømmeret, ifølge Bergsøe, ikke forbandtes med Jernnagler, men med Trænagler af Eneber-Træ, hvad der gjør dem mere elastiske. Nu ere Løkken og Blokhusene de vigtigste Steder, hvorfra saadan Udskibning finder Sted, hvorved man ved vestlige Vinde lader Skibene løbe hen over Sandrevlerne, idet man allerede i nogen Afstand fra Land begynder at kaste en Del af Lasten, der i Almindelighed er Trælast, ud i Vandet, for at Bølgerne kunne bringe den til Stranden og Baaden saaledes lettere kan løbe saa langt ind, at man kan ankre, medens man i stor Hast losser og atter lader ved Hjælp af Baade, til hvilke Ladningen kjøres paa Vogne ud i Vandet; skal Skibet ikke strax afsted igjen, lader man det endog løbe lige op i Land, hvor det af Bølgerne kastes paa Tværs og med Siden vendt imod Søen arbejdes op paa Stranden, hvorfra en Snes Mand med Touge og Stænger i en Hast bringer det op paa det torre Land.

Medens der saaledes paa hele Vestkysten af Jylland egentlig

« ForrigeFortsæt »