riget*) i Realiteten var Finantserne, der forrentede de 5% af Landejendommenes oprindelige Hæftelse til Rigsbanken, og kun et Udlæg, som Landejendomsbesidderne gjorde ved at forrente samme **). Derfor skulde Landejendomsbesidderne ogsaa for Fremtiden kun have Ret til at indløse 1 Del af deres oprindelige Hæftelse til Rigsbanken, og ligeledes skulde de kun være Aktionærer i Nationalbanken for denne / Del; men de øvrige 5% Dele, hvis rigtige Forrentning de garanterede Banken ved forskudsvis at præstere samme, imod at erholde Godtgjørelse herfor af Finantserne ved en tilsvarende Afkortning i Landskatten, skulde derimod være uopsigelig fra begge Sider ***). Hvad Hertugdømmerne angik, da ønskede den allerstørste Del af Hæftelsesdebitorerne sammesteds at blive fri for al Forbindelse med Nationalbanken, og ved Patent af 4 Juli 1818 blev der ogsaa opgivet dem, som ikke vilde vedblive ligesom hidtil at svare 6 Procent af deres Hæftelse af 6 Procent af deres Eiendommes Værdi saa længe, til de indløste samme, og derved

*) Ogsaa Hertugdømmernes Landejendomsbesiddere erholdt, om end i en anden Form end Kongerigets, en Lettelse i deres Grundskatter i Anledning af Bankhæftelserne.

**) Bankhæftelsen af Danmarks Landejendomme og Tiender udgjorde i alt ca. 15 Mill. Rbdlr. Renten à 61⁄2 Procent af den 1% Del heraf, som i Virkeligheden faldt Landejendomsbesidderne til Last, blev altsaa kun 163,500 Rbdlr. aarlig, (for en Ejendom af 20,000 Rbdlr. Værdi kun 13 Rbdlr. aarlig), og den i Anledning af Nationalbanken Landet paalagte nye Byrde var saaledes ikke stor, især naar det erindres, at man ved at laane en Sum mod ordinær Rente til Afbetaling af Hæftelsesbeløbet kunde slippe med at svare 4 Procent af samme istedetfor 6/2, og naar det tages i Betragtning, at Vedkommende fra den Tid af, at Bank-Aktierne have staaet over pari, eller i det mindste fra den Tid, de have givet Udbytte, have i samme havt Erstatning for Hæftelsen, saa at, hvad de have opofret i Anledning af Banken, indskrænker sig til den aarlige Rente i Mellemtiden. ***) Lige til Nationalbankens Oprettelse i Aaret 1818 kunde Landejendomsbesidderne udbetale hele Hæftelsen med de 6 Procent af Værdien; men skjøndt dette var det samme som for bestandig at anbringe en Kapital til 61⁄2 Procent, skete det dog kun med et Beløb af 453,600 Rbdlr. Af Bankhæftelser paa Jorder, Tiender og Bygninger blev i det nysnævnte Tidsrum fra Rigsbankens til Nationalbankens Oprettelse i alt indfriet et Hæftelsesbeløb af, i Danmark ca. 2,120,000 Rbdlr., og i Hertugdømmerne ca. 966,000 Rbdlr.

erhverve sig Aktieret i Nationalbanken, tre forskjellige Maader, paa hvilke de kunde komme ud af al Forbindelse med samme, nemlig 1) at betale Banken 1121/2 Rbdlr. Sedler for hvert 100 Rbdlr., Hæftelsen udgjorde; eller 2) at betale Hæftelsen i kongelige Bank-Obligationer, der bare et Rentebeløb af 41⁄2 Procent af Hæftelsen; eller 3) aarligen at betale 6 Procent rede Sølv i Afdrag paa deres Bankhæftelse „saa længe indtil paa denne Maade den paa dem faldende Del af Hertugdømmernes Andel af Bankens Seddelgjæld og Obligations gjæld (og ved senere Opgjørelse af 28 August 1824, jfr. Regulativ for Opgjørelsen af 21 August 1821, befandtes Hertugdømmernes Andel af Seddelgjælden at være 11,888,528 Rbdlr. Sedler, og deres Andel af Obligationsgjælden 5,008,626 Rbdlr. Sølv), fuldt er udbetalt, hvilket aarlige Afdrag et nyt dertil oprettet Bankinstitut i Altona skulde modtage og indsende til Nationalbanken. Efter at disse Bestemmelser vare bekjendtgjorte, valgte nogle faa af Hertugdømmernes Hæftelsesdebitorer (til et Hæftelsesbeløb af omtrent 400,000 Rbdlr.) at vedblive som hidtil at svare 612 Procent af deres Hæftelse og saaledes at blive Interessenter i Banken og altsaa at faae Udbytte, naar Sedlerne bleve realisable; nogle faa andre (til et Hæftelsesbeløb af 925,524 Rbdlr.) valgte at udbetale deres Hæftelse paa en af de tvende først anførte Maader; hvorimod den allerstørste Del, nemlig til et Hæftelsesbeløb af ca. 11,712,000 Rbdlr., valgte den under Nr. 3 angivne Fremgangsmaade, nemlig at betale deres Andel i Bankens Gjæld ved aarlige Afdrag uden at svare Rente for mere af samme end den Del, som hørte til Bankens Obligationsgjæld, og paa disses Vegne har Banken i en lang Række af Aar aarligen fra Bankinstitutet i Altona modtaget betydelige Summer af noget afvexlende Størrelse, og det hele Beløb er herved efterhaanden blevet betalt.

Interessenter eller Aktionærer i Nationalbanken bleve alle Besiddere af bygningsafgiftspligtige Bygninger i Danmark for deres Hæftelsesbeløb (6 pCt. af Værdien), og Besiddere af Jorder og Tiender i Danmark for den 1% af deres Hæftelsesbeløb, hvilken de

uden Godtgjørelse i Skatterne forrentede, altsaa for 1 pCt. af Værdien*), samt de Hæftelsesdebitorer i Hertugdømmerne, som enten havde betalt deres Hæftelsesbeløb, eller erklæret at de vilde vedblive bestandigen at forrente samme med 61⁄2 pCt. og saaledes blive Interessenter i Banken. Ingen kunde vel blive Aktionær for en Hæftelse eller en Del af en Hæftelse, som ikke udgjorde fulde 100 Rbdlr.; men Enhver havde Ret til at supplere Beløbet indtil 100 ved et kontant Indskud i Banken, (saa at han, naar han til Exempel havde en Hæftelse paa 1 Rbdlr., eller paa 101 Rbdlr., kunde ved kontant at indskyde 99 Rbdlr., erhverve sig Ret til at faae respektive 1 eller 2 Aktier **), ligesom der ogsaa for flere mindre sammenlagte Hæftelser, der i alt udgjorde 100 Rbdlr., skulde udstedes en Aktie. Endvidere bleve ogsaa de, som skjænkede Summer til Banken, og de, som paa dertil gjort Indbydelse havde indskudt Penge i Banken mod 4 pCt. Rente, Aktionærer i samme, men deres Antal var saa ringe at det var for Intet at regne, idet der nemlig kun indkom 3192 Rbdlr. i Gave, og 42,400 Rbdlr. i frivilligt Indskud. Aktieretten kan cederes og er derfor nu i Regelen i Hænderne paa Folk, som have tilkjøbt sig samme.

*) I Tidsrummet fra Rigsbankens til Nationalbankens Oprettelse kunde man betale hele Hæftelsen (6 pCt. af Ejendommens Værdi), og dette skete ogsaa med et Hæftelsesbeløb af 453,600 Rbdlr. De, som saaledes i dette Tidsrum havde indfriet deres hele Hæftelse, skulde nu ifølge Oktroi af 4de Juli 1818 have de % af det Beløb, som Renten af Hæftelsen à 6 Procent vilde have udgjort, erstattet i Skatterne ligesom de andre Hæftelsesdebitorer, som forrentede de % af Hæftelsen; og naar i sin Tid Forrentningen af de % af Hæftelsen, og altsaa ogsaa Godtgjørelsen fra Finantserne i Skatterne, ophørte, skulde de have Valget mellem at erholde kontant Tilbagebetaling af de % af det Beløb, deres Hæftelse udgjorde, eller for samme at erholde 6, pCt. Rente bærende Obligationer udstedt af Banken, eller for dette Beløb at blive Aktionærer i Banken.

**) Da Nationalbankaktierne kom en Del over pari, bleve 55 til 56,000 Hæftelser supplerede, idet Spekulanter kjøbte disse og i Banken indskød det Beløb, som der manglede i 100, (hvilket Beløb i mange Tilfælde var 99 Rbdlr. og nogle Skilling), for derved at erholde Ret til en Aktie i hvilken Anledning det ved Pl. 6 August 1839 blev bestemt, at de, der ønskede at supplere deres Hæftelser, skulde have gjort det inden den 1ste August 1842. Paa denne Maade blev Bankens Fond og Aktiekapital forøget med ca. 51⁄2 Mill. Rbdlr.

1818-1857.

Den 1ste August 1818 traadte „Nationalbanken i Kjøbenhavn" ifølge dens Oktroi af 4 Juli s. A. i Virksomhed med den tredobbelte Bestemmelse: 1),,at virke frem til at befæste et sikkert Pengevæsen i Landet", i hvilket Øjemed den skulde dels søge ved alle de Midler, som staa i dens Magt, at fremme og vedligeholde de nu circulerende, af den fra Rigsbanken overtagne, Rigsbanksedler og Rigsbanktegns pari Værd", dels „drage Omsorg for at samle og opbevare en Fond af rede Sølv i Mønt, Barrer eller Banco, ved hvilken Fond den kan opretholde de circulerende Sedler i deres Værd"; „2) at forrente og afdrage den paa samme hæftende Obligationsgjæld"; 3) „ved Udlaan og ved Diskontering at fremme Penge-Omløbet, til Lettelse for Produktion, Handel og Omsætninger, samt ved Foliers Aabning og Depositers Modtagelse at holde betroede Midler i sikkert Gjemme og Tilsvar, saaledes, at Vedkommende derover til alle Tider kan have fri Raadighed." De Midler, hvorved Banken skulde virke for disse Øjemed, vare dels dens Grundfond, dels en den midlertidig tillagt aarlig Indtægt.

6

Bankens Grundfond blev ifølge Oktroien: 1) Bankhæftelserne i Bygninger (altsaa navnlig Kjøbenhavn og Kjøbstæderne) til et Beløb af ca. 2,2 Mill. Rbdlr. (Resten ca. 1,67 Mill. Rbdlr. var forinden Bankens Oprettelse indfriet), 2) 1% af de paa Jorder og Tiender lagte Bankhæftelser, ca. 2,52 Mill. Rbdlr., 3) Bankhæftelserne i de Ejendomme i Hertugdømmerne, hvis Besiddere valgte at blive Interessenter i Banken, ca. 400,000 Rbdlr., 4) de af Rigsbanken i Aarene 1813-18 dels ved Indfrielse af Hæftelser (— ca. 1,67 Mill. Rbdlr. for Kjøbstadbygninger, ca. 450,000 Rbdlr. for Hæftelser i Jorder og Tiender og ca. 966,000 Rbdlr. for Hertugdømmerne), dels paa anden Maade erhvervede Aktiver og Tilgodehavender (i Alt ca. 5,87 Mill. Rbdlr.), samt endelig 5) hvad der indkom i frivillige Gaver eller Tilskud (ca. 45,500 Rbdlr.). Den samlede Grundfond blev saaledes omtr. 11 Mill. Rdl. Aktiekapitalen blev imidlertid ikke fuldt saa stor; Aktionærer

bleve nemlig efter det Anførte 1) Ejerne af Kjøbstadbygninger med ca. 3,78 Mill. Rdl., 2) Ejerne af Jorder og Tiender med ca. 2,48 Mill. Rdl., 3) Grundejere i Hertugdømmerne med ca. 1,60 Mill. Rdl.*), 4) de, der frivillig tegnede sig som Aktionærer, for et Beløb af ca. 42,000 Rdl. Den samlede Aktiekapital blev herefter kun ca. 7,904 Mill. Rbdlr.; men ved de ovenfor omhandlede Supplerings-Indbetalinger forøgedes Aktiekapitalen (saa vel som Bankens Grundfond) i Aarene 1818-42 med et Beløb af ca. 5,517 Mill. Rdl. I Nationalbankens Balance af 31 Juli 1846 opføres for første Gang Aktiekapitalen som saadan og det med et lidt større Beløb, nemlig med 13,463,446 Rbdlr., hvilket vel i den følgende Tid paa Grund af Afregninger, Afgang og Tilgang i Bankhæftelserne, Præskribering af Hæftelsesbeviser, Tilbagebetaling af Aktietilskud m. v. er undergaaet smaa Forandringer, men dog i det Væsentlige har holdt sig paa samme Punkt (1857: 13,461,631 Rdl., 1867, efter at i Henhold til Proklama af 5 Febr. 1865 endel Hæftelsesbeviser vare præskriberede og det tilsvarende Beløb overført til Reservefonden: 13,422,784 Rdl., 1876, efter en lignende Afgang i Henhold til Proklama af 12 Maj 1869: 13,376,200 Rdl. (26,752,400 Kr.) I Bankaaret 1876-77 og følgende Aar kan Aktiekapitalen ventes forøget med indtil 225,000 Kr. for 2% Hæftelser i Jorder og Tiender (jfr. S. 294*).

Foruden denne Grundfond erholdt Banken endvidere i en lang Aarrække en aarlig Indtægt ved 1) de aarlige Atbetalinger fra Hertugdømmerne (jfr. foran), der tilsammen i Tidens Løb udgjorde i Alt 14,734,421 Rdl. (11,88 Mill. Rdl. for Seddelgjælden, Resten for Obligationsgjælden), og 2) de 5% af Hæftelses-Renternes Beløb for Jorder og Tiender i Danmark „saa længe indtil alle nu kurserende Rigsbanksedler derved kan blive inddragne". Om den rette Forstaaelse af disse Ord rejste der sig senere en Strid

*) Istedenfor de under Nr. 1-3 anførte Personer kunde Enhver, der var i lovlig Besiddelse af cederede Bankhæftelses obligationer eller de af Banken meddelte Kvitteringer for indbetalte Hæftelser, indtræde som Aktionær.