Billeder på siden
PDF
ePub

ning af et lige Beløb af den Gjæld, i hvilken sidstnævnte var til Courantbanken for de af samme modtagne Courantsedler; og man forøgede paa denne Maade de urealisable Courantsedlers Beløb med 8 Millioner, og disses Beløb udgjorde som Følge heraf i Aaret 1805 26 Mill Rdl. Courant (= 83 Mill. Kr.), medens samme i Aaret 1701, da man begyndte paa Inddragelsen, kun udgjorde 16 Millioner. Den levende Handel og Skibsfart opretholdt imidlertid nogenlunde Værdien paa Courantsedlerne, og Kursen paa disse svævede i de første 6 Aar af dette Aarhundrede omkring 140.

Den i Aaret 1807 udbrudte Krig foranledigede højst betydelige Udgifter, og da Statskassen manglede Midler til at dække samme, tyede den i forhøjet Grad til Courantbanken, og alene i de 8 første Maaneder efter Krigens Udbrud modtog Zahlkassen af Courantbanken 10,700,000 Rdl. Sedler, hvilken overordentlig store Sum kort efter blev forøget med 5 Millioner. Denne højst betydelige Forøgelse af Seddel cirkulationen havde mærkelig nok næsten i Løbet af et Aar ingen synderlig Forværrelse af Kursen til Følge; men i Længden kunde en saadan naturligvis ikke udeblive; og jo mere Kursen sank, desto større et Beløb Sedler havde Statskassen atter nødig at udstede for at bestride sine Udgifter. Den cirkulerende Seddelmasse, som ved Krigens Udbrud i Aaret 1807 udgjorde 27 Mill. Rdl. Courant, tiltog paa denne Maade efterhaanden og udgjorde ved Slutningen af Aaret 1812 ca. 142 Mill. Rdl. (= ca. 454 Mill. Kr.); men Kursen faldt ogsaa, (hvad nærmere kan eftersees paa den S. 269 f. anførte Fortegnelse over Kursens Gang i de forskjellige Aar), med hyppige Fluktuationer i Aaret 1809 fra 200-400, i Aaret 1810 indtil 600, i Aaret 1814 indtil 850, og i Efteraaret 1812 indtil 1760, saa at en Specie ved det sidstnævnte Tidspunkt kostede 18 Rdl. Courant.

For at raade Bod paa denne for al Handel og Vandel yderst fordærvelige Tingenes Tilstand blev der ved Frd. af 5 Jan. 1813 og Fundats for Rigsbanken af samme Dato foretaget en Hovedforandring med vort Pengevæsen (jfr. foran S. 257), hvor

efter Courant-Møntfoden blev aldeles ophævet i Kongeriget og afløst af Speciesmøntfoden, under Navn af Rigsbankmøntfoden, (hvilken Benævnelse ogsaa skulde gjælde for den i Hertugdømmerne under Navn af slesvig-holstensk Courant gjældende Speciesmøntfod), idet 2 Rigsbankdaler skulde være = 1 Sp. Courantbanken, og altsaa ogsaa Depositokassen, og den danske og den slesvig-holstenske Speciesbank bleve som Følge heraf ophævede, og i sammes Sted skulde en „Rigsbank" træde, hvis Sedler skulde cirkulere baade i Kongeriget og i Hertugdømmerne. Interessenterne i den danske Speciesbank bleve med deres Aktiver og Passiver, (blandt sidstnævnte den ringe cirkulerende Speciesseddelmasse, som imidlertid da kun udgjorde 82,944 Specier), udløste af Statskassen med, hvad dem efter Retfærdighedens Fordringer kunde tilkomme. Ved den slesvigholstenske Species-Bank var der ingen Interessenter at udløse, da Banken var kongelig; derimod cirkulerede der i Hertugdømmerne for 1012 Mill. Rdl. Courant Skatkammerbeviser, LaaneInstitutsedler*) og slesvig-holstenske Speciesbanksedler, som alle lige til Midten af 1812 gik næsten lige med rede Sølv, og disse havde Rigsbanken at indløse efter deres Værdi, hvilket væsenligen skulde ske med rentebærende Obligationer, som den skulde udstede (cfr. § 10 i Frd. 5 Jan. 1813). Hvad Courantsedlerne angik, da erklærede man ligefrem Statens Mangel paa Evne til at indløse dem efter deres oprindelige Værdi (125 Rdl. Courant

100 Specier); Staten gjorde altsaa med Hensyn til samme en Art Bankerot, hvorved dog maa erindres, at sandsynligvis næsten alle Courantsedlerne vare i Hænderne paa Folk, der havde faaet dem til en meget lav Værdi, og Forordningen bestemte, at 6 Rdl. dansk Courant skulde indløses af Rigsbanken med 1 Rigsbankdaler, (det er: med 5/48 eller ca. 1/10 af deres oprindelige Værdi), men ikke med en Rigsbankdaler Sølvmønt,

*) Laane-Institutet i Hertugdømmerne var oprindelig en Filialindretning af Deposito-Kassen.

Rigsbankens op

men med en Rigsbankdaler-Seddel*). rindelige Grundfond skulde være en fremfor hvilken som helst anden Hæftelse eller Fordring gaaende, fra Bankens Side uopsigelig, første Prioritetsret i alle faste Ejendomme af 6 Procent af deres Værdi, hvilket senere viste sig, efter at de behørige Berigtigelser vare foretagne, for Danmarks Vedkommende at udgjøre 18,983,204 Rbdlr. (nemlig 12,993,186 Rbdlr. for Jorder, 2,105,282 Rbdlr. for Tiender, og 3,884,736 for Bygninger), og for Hertugdømmernes Vedkommende 14,035,120 Rbdlr.; og denne Bankens Fordring (Bankhæftelsen) skulde, saa længe den ikke af de Paagjældende udbetaltes i rede Sølv, forrentes med 612 Procent Sølv Værdi, hvilken ny Byrde Kongen dog lovede at ville lette Landmændene ved senere at tilstaa dem en Lettelse i deres Skatter, som ved Frd. 9 Juli 1813 § 40 endogsaa blev fastsat at skulle udgjøre % af Renten af Hæftelsen (jfr. herom S. 291-92). Rigsbankens Indtægt skulde anvendes til efterhaanden „at bringe dens rede Sølvfond til at staa i lige Forhold med Massen af dens circulerende Sedler" og, naar dette var opnaaet, til Statsgjældens Afbetaling. Rigsbanken maatte udstede 46 Mill. Rdl. Sedler, hvoraf 27 Mill. skulde anvendes til Seddelmassens Indløsning, 4 Mill. til et Laanefond, og 15 Mill. til en Reservefond til overordentlige Udgifter for Finantserne, til hvilken Reservefond der endvidere skulde henlægges en Sum i uopsigelige Obligationer af 10 Mill. Rbdl. i Sølvværdi, til hvis Forrentning og Afbetaling Banken aarligen skulde afgive 600,000 Rbdlr. Sølvværdi; og endvidere skulde Rigsbanken aarlig med 350,000 Rbdlr. Sølvværdi udrede Forrentningen af de Obligationer, som den udstedte i Anledning af Indfrielsen af den i Hertugdømmerne circulerende Seddelmasse. De af Rigsbanken udstedte 46 Mill. Rdl. Sedler vare bestemte til at circulere i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. I Slesvig og Holsten udtalte

*) Med Hensyn til de meget indviklede Bestemmelser om, hvorledes der skulde forholdes med private og kongelige Obligationer eller Gjældsbeviser, som løde paa dansk Courant, henvises Læserne til Forordning 5 Januar 1813 § 14 ff.

den offentlige Mening sig imidlertid saa afgjort for, at man ikke vilde have nogen Seddelcirculation, at man saae sig nødsaget til ved Frd. 30 Juli 1813 at indrømme dem, at Sølvmønt skulde være det eneste lovbestemte Betalingsmiddel. Som Følge heraf faldt en langt større Circulationsmasse, end paatænkt var, paa Danmark. Dertil kom, at Finantserne, for at tilvejebringe Midler til at modstaa det Krigens Uvejr, som truede Fædrelandet, saae sig nødsaget til at disponere over den nysomtalte Reservefond af 15 Mill. Rbdlr., hvorved Circulationsmassen blev end mere forøget. Som Følge heraf og af de truende politiske Konjunkturer forværredes Kursen paa Courantsedlerne (thi disse bleve først indløste og ombyttede med Rigsbanksedler i Oktbr. 1814), hvilken paa Grund af Publikums ringe Tilfredshed med Rigsbankforordningen i de 5 første Maaneder efter sammes Udstedelse havde staaet paa 1700 til 1800, altsaa et Hundrede Procent slettere end tidligere, istedetfor at man skulde have troet, at den vilde have forbedret sig, meget betydelig, stundom 1000 Procent ad Gangen, og gik tilsidst ned lige til 14,000, saa at der altsaa gik 140 Courantsedler eller 32 Rigsbankdalersedler paa en Specie. Mod Slutningen af Aaret 1813, da Udsigterne til Fredens Tilbagevenden aabnede sig, forbedrede den sig imidlertid dog til ca. 5000, og for 50 Rdl. Courant eller 81/4 Rigsbankdaler kunde man mod Slutningen af Aaret 1813 kjøbe en Specie.

[ocr errors]

Imidlertid havde Regjeringen, for at forøge Publikums Tillid til den nye Bank og for derved at styrke og befæste det i sin Grundvold rystede Pengevæsen, ved et aabent Brev af 30 Juli 1813 lovet, at Rigsbanken senere skulde - delt i 3 Hovedafdelinger, en dansk i Kjøbenhavn, en norsk i Christiania og en slesvig-holstensk i Kiel, gaa over til at blive privat under et nationalt Interessentskab, under hvis Forvaltning og Bestyrelse den skulde staa", og at det Overskud, som Banken i sin Tid maatte give, naar Sedlerne bleve realisable, skulde tilfalde Bankens Interessenter, der fornemmelig vilde komme til at bestaa af Statens Grundejere. At dette Løfte Intet hjalp til at forbedre

[ocr errors]

Courantsedlernes Kurs, men at denne paa Grund af de uheldige politiske Konjunkturer var i højeste Grad slet i Slutningen af Aaret 1813, er alt anført. I Begyndelsen af Aaret 1814 blev Freden sluttet; Forvirringen i alle Forhold begyndte at sætte sig og Haabet at vende tilbage; og da Courantsedlerne i Oktbr. 1814 bleve satte ud af Omløb og ombyttede med Rigsbanksedler, stode disse sidste i en Kurs af ca. 550, (Courantsedlerne altsaa i en Kurs af 3300), og i Løbet af Aarene 1815, 1816 og 1817 forbedrede Kursen paa de nye Rigsbanksedler, (hvis pari naturligvis var 200 Rbdlr. 100 Specier,) sig, med forskjellige Fluktuationer, efterhaanden til 400, og i den sidste Halvdel af Aaret 1818 forbedrede den sig endogsaa, paa Grund af Forventningen om Rigsbankens Overgang til en Nationalbank og de hermed forenede Reformer i Pengevæsenet, indtil 253.

4

Den 1 August 1818 gik Rigsbanken i Overensstemmelse med Kongens tidligere herom givne Løfte over til at blive en privat Nationalbank (jfr. aab. Br. 6 April 1818, Oktroi af 4 Juli 1818 og Regl. af 27 Juli s. A.). Kjøbstadbygningerne i Kongeriget og de i Klasse med dem staaende afgiftspligtige Bygninger paa Landet skulde hæfte til Nationalbanken ligesom tidligere til Rigsbanken med 6 Procent i Sølv af deres Værdi, (for saa vidt de ikke alt havde indløst deres Hæftelse, hvilket var sket med et Hæftelsesbeløb af noget over 11 Mill. Rbdlr., saa at der kun var et Beløb af noget over 22 Mill. tilbage) og denne Hæftelse skulde forrentes med 6/2 Procent i Sølv-Værdi aarlig, saa længe til den blev indfriet. Hvad Jorder og Tiender i Kongeriget betræffer, da skulde de paa samme Maade hæfte med 1 Procent af deres Værdi, (ca. 21/2 Mill. Rbdlr.); og desuden skulde de med 612 Procent aarlig forrente et Beløb af 5 Procent af deres Værdi (ca. 121/2 Mill. Rbdlr.), saa længe til alle Rigsbanksedlerne, hvis Beløb den Gang udgjorde ca. 31 Millioner, vare indløste eller repræsenterede ved tilsvarende Sølv-Valuta i Bankens Eje; men det saaledes ydede Rentebeløb (ca. 820,000 Rbdlr. aarlig) skulde afdrages dem i deres Grundskatter, saa at det i Konge

« ForrigeFortsæt »