bringe Aktiernes Pris til forholdsvis at stige meget), forpligtede sig til ikke til Private at udlaane mere end 3 Mill. Rdl.; og skjøndt Statskassen lige saa lidt som nogen anden Debitor kunde fastsætte Konditioner for Betalingen af dens Gjæld, fandt Interessenterne, hvem Bankbestyrelsen forestillede, at der, naar Finantserne betalte Banken sin Gjæld, ikke kunde være Brug for en større Grundfond end 600,000 Rdlr., naar man skulde have et fornøjeligt Udbytte" af samme, sig heri, og modtoge Tilbagebetalingen af de 400 Rdl. paa hver Aktie, hvortil Finantserne forsynede Banken med de fornødne 2,400,000 Rdl. ved at afbetale et saadant Beløb af deres Gjæld; men da Aktierne saaledes vare blevne ombyttede med nye, der kun lød paa / af de ældres Paalydende, holdt Statskassen ikke sit Løfte at betale sin Gjæld til Banken, og de resterende 1,600,000 Rdl. bleve ikke blot ikke betalte, men Finantserne begyndte endogsaa paany at gjøre Laan hos Banken. Noget over syv Aar derefter, i Begyndelsen af Aaret 1773, skyldte Finantserne derfor atter 5,065,857 Rdl. til Banken, som kun havde 600,000 Rdl. til Grundfond, og med en Seddelcirkulation af 5,700,000 Rdl. kun 83,500 Rdl. Mønt i Kassen. Paa denne Tid var det, at Regjeringen under 15 Marts 1773 i et Møde paa Christiansborg Slot foreslog Interessenterne at udløse dem med en kongelig 5 Procent rentebærende Obligation paa 350 Rdl., af hvilke de altsaa vilde have en aarlig Rente af 1712 Rdl., for hver Aktie paa 100 Rdl., af hvilken det aarlige Udbytte i de senere Aar havde været 15 til 16 Rdl., paa hvilket Forslag Interessenterne gik ind. Banken var nu fra 11 Marts 1773 at regne en Kongelig Bank, og naar Statskassen var i Forlegenhed, havde man det i sin Magt at hjælpe sig ud af samme ved at udstede urealisable Sedler, og at man tiltrods for det ved denne Lejlighed i Frd. 15 April 1774 givne Løfte, at Intet skulde blive foretaget, „som i mindste Maade kunde være Banken til Nachdeel", og at de af Banken flydende Fordele ikke skulde anvendes til andet end til Statsgjældens Afbetaling, heller ikke forsømte at betjene sig af dette farlige Hjælpemiddel, viser Erfaringen tilfulde. Allerede i

Aaret 1783 udgjorde Regjeringens Gjæld til Banken, som ved sammes Overtagelse af Staten i Aaret 1773 var henved 6 Millioner Rdl., et Beløb af 10 Millioner; Seddelcirkulationen, som i 1773 udgjorde c. 62 Million, beløb sig i Aaret 1778 til 93 Million og i 1783 til over 15 Million, og desuden havde Banken mod Slutningen af sidstnævnte Aar 11 Million staaende paa Folio, hvorover daglig kunde disponeres; og Sølvbeholdningen til den daglige Omvexling var desuagtet til samme Tid kun 121,021 Rdl. Sedlerne, som lige til Aaret 1782, enkelte Tidspunkter undtagne, havde holdt sig godt i Kurs, sank derfor ogsaa i Aarene 1782 og 1783, under de daværende uheldige politiske Konjunkturer, 10 til 15 Procent under pari.

Efter 1784 var man alvorligen betænkt paa at sætte Rigets Pengevæsen paa en fast Fod, men uheldigvis bleve de i saa Henseende trufne Foranstaltninger kun kraftigen gjennemførte og de en Gang tagne Beslutninger kun tilbørligen overholdte for Hertugdømmernes, men ikke for Danmarks Vedkommende. For Hertugdømmerne blev der ved Frd. af 29 Febr. 1788 oprettet en Speciesbanki Altona. Courant-Sedlerne og den tildels slette Courant-Sølvmønt blev sat ud af Omløb og ombyttet med Speciesmønt under den nye Benævnelse „slesvig-holstensk Courant". Sedler maatte denne Bank kun udstede for i Banken nedlagte rede Specier og ikke lydende paa mindre Beløb end 8 Specier; Udlaan maatte kun gjøres paa Guld og Sølv og ikkun paa 3 Maaneder; Vexler maatte Banken vel diskontere, men den diskonterte Sum maatte altid staa i et vist Forhold til det i Banken beroende Sølv og aldrig overstige Forholdet af 5 til 9, og med Hensyn til de paa Folio (giro) indsatte Penge, da var det ikke tilladt for samme at udstede Sedler eller at benytte disse Penge til Udlaan eller Diskonteringer; og disse Bankens Sikkerhed i høj Grad betryggende Bestemmelser bleve overholdte lige til dens Ophævelse i Aaret 1813, og dens Oprettelse, som skilte Hertugdømmerne ved de urealisable Courantsedler, reddede dem for al den uheldbringende Forvirring, som Danmarks Pengevæsen senere blev underkastet. Den heromtalte Bank, som var en

Statsbank, hvis Netto-Overskud, der i sin Tid aarligen udgjorde 20,000 Specier, flød i Finantskassen, havde størst Virksomhed i Aarene 1794-1808, hvorimod den i de nærmest forud for dens Ophævelse gaaende uheldige Aar betydeligen indskrænkede sin Virksomhed.

Efter at et Par Par Aar vare hengaaede med at forfatte Planer, blev der ved Frd. 24 Juni 1791 ligeledes for Danmark og Norge oprettet en Species- Bank. Denne danske Speciesbank var en paa Regjeringens Opfordring stiftet Privatbank, hvis Grundfond blev bestemt til 2,400,000 Specier, fordelt paa 6000 Aktier, hver paa 400 Specier. Med Hensyn til Indskuddet til Banken fandt den yderst uheldige Bestemmelse Sted, at det ikke behøvede at være i Sølvmønt eller Barrer, men ogsaa kunde ske i Courant-Sedler efter disses Kurs (som da var circa 137), og at det derfor ogsaa skulde staa Banken frit for at indfrie sine Species-Sedler med Courant-Sedler efter Kurs. Courant-Sedlerne bleve nemlig ikke inddragne strax, men skulde efterhaanden formindskes med 4 Million aarlig i Gjennemsnit, (og Courantbanken altsaa hverken udstede flere nye Sedler eller gjøre nye Udlaan eller Diskonteringer, men kun beskjæftige sig med at realisere og med sin tilkommende Opløsning), og ved denne Inddragelse mente man, at Courantsedlerne snart vilde bringes i pari Kurs. Ligesom de paa denne Maade efterhaanden indløstes og bragtes ud af Omløb, skulde Species-Bankens Sedler, (der ikke maatte udstedes paa mindre end 4 Specier), træde i deres Sted og paa denne Maade tilsidst blive ene cirkulerende Sedler. For hver 1900 Rdl. SpeciesSedler, som Banken udstedte, skulde den have 1000 Specier rede Valuta. Species-Sedlerne vare intet tvungent Betalingsmiddel, men skulde modtages i de Kongelige Kasser; og Banken var pligtig til paa Forlangende at indløse dem med rede Sølv, eller med Courant-Sedler efter Kurs. Udlaan maatte Banken kun gjøre paa 6 Maaneder i det Højeste, og kun mod god Sikkerhed. Bestyrelsen blev valgt af Interessenterne og havde at kontrollere og vaage over, at Courantbanken sukcessive inddrog sine Sedler.

Denne Plan til Indførelsen af et fast Pengevæsen i Kongeriget Danmark blev dog slet ikke overholdt, fordi Finantsministeren, istedetfor at dække Statskassens Underbalance ved Laan eller Skattepaalæg, vedblev at søge Hjælp hos Courantbanken og Speciesbanken. Den sidstnævnte Bestyrelse forstrakte baade direkte og indirekte Finantserne med betydelige Laan, som vanskeligen kunde inddrives, naar Banken havde det nødig, og som tildels aldrig bleve betalte, idet Regjeringen nemlig ved Speciebankens Ophævelse i 1813 endnu skyldte den 2 Mill. Specier, altsaa 2/3 Dele af dens Grundfond; og i Efteraaret 1799 gik Speciesbank-Bestyrelsen saa vidt i sin Villighed mod Finantserne, at den under disses store Forlegenhed for Mønt under den daværende Handelskrisis laante dem over Halvdelen af sin Sølvbeholdning, nemlig 1,150,000 Specier, imod derfor at modtage Courantsedler. Følgen heraf var, at Speciesbanken mod Slutningen af samme Aar ikke længere saae sig i Stand til paa Anfordring at indløse sine Sedler med Sølv, men kun med Courantsedler efter Kurs, (og Courantsedlerne, der tidligere i flere Aar havde staaet i pari, som ifølge Frd. 3 Decbr. 1794 var 125, stode paa den Tid kun i 131); og da dette rygtedes i Hertugdømmerne, vægrede man sig sammesteds for at modtage den danske Speciesbanks Sedler, som tidligere havde gaaet lige med Altonabankens Sedler. Aktionærerne, som hidtil havde havt et aarligt Udbytte af cirka 6 Procent, gjorde vel et Tilskud af 100 Specier pr. Aktie eller af 600,000 Specier, og Bestyrelsen inddrog vel et Par Millioner af dens Sedler og formindskede derved disses Beløb fra ca. 5 Mill. Specier, som samme udgjorde i Aaret 1799, til ca. 3 Mill. Specier, og saae sig derved efter ikke lang Tids Forløb atter i Stand til at indløse sine Sedler med Sølv; men med Katastrofen ved Slutningen af Aaret 1799 kan Speciesbankens Virksomhed dog saa godt som ansees tilendebragt, og fra denne Tid indtil dens Ophævelse i Aaret 1813 havde den kun en vegeterende Tilværelse. Dels manglede den nemlig, med dens ringe Sølvbeholdning, de fornødne Midler til at gjøre Forretninger, dels gjorde den under Bankens Bestyrelse

staaende, i Aaret 1799 oprettede Deposito-Kasse, hvis halve Fordel tilfaldt Speciesbankens Interessenter, Udlaan i største Stil. Da Speciesbankens Sølvfond i Aaret 1799, som nys omtalt, blev saa udtømt, at den maatte standse med sine Udlaan, blev der nemlig oprettet to temporære Laane-Instituter, som skulde virke saa længe, til Speciesbanken atter kunde gjøre Udlaan ligesom forhen, nemlig det af Handelsstanden oprettede „Institut til Handelens Tarv i Kjøbenhavn“ *), og Depositokassen, til hvilken Courantbanken, ifølge Frd. 13 Novbr. 1799, skulde aflevere de til dens Udlaan fornødne Midler i Courantbanksedler, hvilke bleve stemplede med Mærket „Deposito", for at deres senere Inddragelse, (der aldrig blev iværksat), desto bedre skulde kunne kontrolleres.

I endnu meget højere Grad end Tilfældet, saaledes som det her er udviklet, var med Speciesbanken, blev Courantbanken, istedetfor efter den lagte Plan at blive opløst, benyttet som Hjælpemiddel for Finantserne. Paa forskjellige direkte og indirekte Maader vidste disse sidstnævnte nemlig at forskaffe sig Courantbankens Sedler, og skjøndt der aarligen af samme blev indløst for 750,000 Rdl., var Beløbet af de i Aaret 1799 cirkulerende Courantsedler derfor ogsaa større, end da man i Aaret 1791 begyndte med Indløsningen, og efter at Depositokassen var bleven oprettet i Aaret 1799, laante Finantserne af samme den ene Million Courantsedler efter den anden, (hvilke Depositokassen atter lod Courantbanken udstede), og Statskassen skyldte paa denne Maade i Aaret 1802 ca. 8 Mill. Rdl. Courant i Depositokassen, og da den ikke formaaede at betale samme, lod man den under Statens Bestyrelse staaende Courantbank overtage denne Gjæld, som blev Depositokassen betalt ved Afskriv

*) En af dette Institut udnævnt Komite erholdt ved Frd. 4 Octbr. 1799 Tilladelse til at udstede Sedler, som bare 1 Skilling Rente daglig for hver 100 Rd., og med disse Sedler, (de saa kaldte Komitesedler), som gik godt i Handelen, og af hvilke der i alt blev udstedt for 1,700,000 Species, gjorde Komiteen Udlaan paa Varer og Effekter mod 5 Procents Rente.