Billeder på siden
PDF
ePub

vandenes Sikkring har saaledes i Finantsaarene 1871—75 gjennemsnitlig beløbet sig til omtrent 375,000 Kr. aarlig, og har derhos i det Hele været stigende.

Som alt fremhævet frembyder selve Havet den vigtigste naturlige Færselsvej i Landets Indre. Af egentlig sejlbare Floder findes her ingen; bortset fra de Tilfælde, hvor Beliggenheden af en Kjøbstad nær ved Udløbet af en Aa har medført dennes Sejlbargjørelse op til Byen, er der højst kun Tale om Baadeller Pramfart paa et Par af de større Aaer, og kun SuusAa i Sjælland og Gudenaa i Jylland har der kunnet være Tale om at give en mere udstrakt Benyttelse i saa Henseende. Heller ikke Søerne have hertillands en saadan Størrelse, at der kan være Tale om nogen egentlig Skibsfart paa dem; kun hvor flere Søer ligge tæt ved hinanden, har det været paatænkt ved forbindende Kanaler at gjøre dem til en egentlig Færselsvej. Navnlig have saadanne Planer været knyttede til Søerne imellem Silkeborg og Himmelbjerget, og det var i sin Tid besluttet, at en saadan Vandvej skulde sættes i forbindelse med og tjene som Supplement til Jernbanen fra Vejle til Aarhus, idet den oprindelige Bestemmelse i Lov 10 Marts 1861 § 2 Litr. C., at det jydske Jernbanenæt skulde indbefatte en Bane fra Vejle gjennem Gudenaadalen over Ry Mølle til Aarhus, ved Lov 19 Jan. 1863 forandredes derhen, at der skulde føres en Bane fra Vejle over Horsens, Tebstrup, Fuldbro Mølle (ved den sydøstlige Del af Mos Sø) og Stilling til Aarhus med Vandvej fra Fuldbro til Silkeborg. Denne Plan blev imidlertid atter opgiven, da nærmere Undersøgelser viste, at det vilde være langt hensigtsmæssigere at sætte Silkeborg i direkte Forbindelse med VejleAarhus-Banen ved en Sidebane, hvilket Anlæg da besluttedes ved Lov 26 Maj 1866.

Det var navnlig i Slutningen af forrige og Begyndelsen af indeværende Aarhundrede, at man var bleven ret opmærksom paa den Betydning, som Kanalanlæg kunde have for den indre

Samfærsel her i Landet, og et stort Antal Kanalprojekter fremkom – saaledes endog om en Kanal tværs igjennem Sjælland fra Kjøbenhavn til Korsør og en anden tværs igjennem Jylland fra Randers til Ringkjøbing Fjord --, hvoraf dog kun nogle faa virkelig gjennemførtes. Disse vare – bortset fra de alt foran berørte Opmuddringer eller Kanaliseringer af smaa Aa-Strækninger fra disses Munding op til de ved dem liggende Byer følgende:

Esrom Kanal, fra Esrom Søs Nordende til Dronningemøllen ved Kattegat (imellem Hornbæk og Gilleleje), anlagt 1802–5 i en Længde af 14/4 Mil (9,4 kilom.) og alene bestemt til Brændetransport ved Hjælp af Pramme; ved Lov 29 Marts 1873 er Finantsministeriet imidlertid bleven bemyndiget til at nedlægge Brændetransporten og afhænde Esrom nedre Kanal til et Interessentskab.

Den Danneskjoldske Kanal eller Næsbyholms Kanal var en Udvidelse af den fordybede og regulerede Suus-Aa, iværksat paa en Strækning af omtr. 3 Mil (221), kilom.) fra Bavelse Sø indtil Aaens Udløb ved Karrebæksminde som et privat Foretagende af Grev Danneskjold-Samsø 1810–12; Øjemedet var at befordre Udførselen af Brænde fra Midtsjælland i større Pramme Kanalen er imidlertid nu uden Betydning og faktisk opgiven.

Den eneste endnu opretholdte kanal i Sjælland er saaledes den allerede i 1716 anlagte, kun 3000 Al. (ca. 1,9 kilom.) lange Frederiksværk Kanal, der fører Vandet fra Arre-Sø til Roes kilde Fjord; denne har imidlertid nærmest kun den Betydning at danne et Afløb for Søen, der dels forhindrer Oversvømmelser, dels tjener til at drive Fabrikanlægene ved Frederiksværk, og er saaledes ikke anlagt i Skibsfartens Interesse eller til dennes Tjeneste.

dense Kanal anlagdes 1797-1804 i en Længde af lidt over en Mil (7,5 kilom.) for at tilvejebringe en Indsejling fra Odense Fjord helt op til Byen. Kanalen er anlagt af Staten med en Bekostning af 180,000 Rdl. Cour. (576,000 Kr.), men

senere i Henhold til Lov 15 Febr. 1857 overdraget til Odense Kommune for en Kjøbesum af 100,000 Rdl. (200,000 Kr.).

I Jylland anlagde den daværende Ejer af Gudumlund Herregaard i Slutningen af forrige Aarh. de tre Gudumlundske Kanaler i en Længde af /2—3/4 Mil hver, fra Lindenborg Aa tæt ved Vildmosen til Limfjorden, dels for at udtørre den mosede Egn, dels som en let Færselsvej til de af ham anlagte Fabriker. Dette Anlæg var imidlertid et aldeles privat Foretagende.

Derimod er der fra Statens Side anvendt større Summer paa Gudenaaens Sejlbargjørelse. I Aarhundredets Begyndelse anlagdes den saakaldte Silkeborg Kanal, som bestod i en Udgravning af Gudenaa paa en Strækning af 4 Mil (30 kilom) til en Dybde af mindst 3 Fod (1 m.), hvorved den blev sejlbar for Pramme fra Silkeborg til Randers. Den nedre Del af Aaens Løb, fra Tange Færge til Randers, er nemlig af Naturen farbar, medens den øvre Aa fra Silkeborg til Tange Færge først blev det ved disse Kanaliseringsarbejder, der imidlertid langtfra tilvejebragte en virkelig god Færselsvej, idet denne Strækning fremdeles paa Grund af temmelig stærke Fald, stærke Krumninger og stenet Bund var temmelig vanskelig at befare. Fra 1851 fornyedes derfor Arbejdet; i Finansaarene 1851–55 reguleredes først den nederste Del af denne Strækning, imellem Tange og Kongensbro, for et Beløb af 19,500 Rdl., og derefter den følgende Del imellem Kongensbro og Svostrup for ca. 30,500 Rdl., medens den sidste Del af Anlæget op til Silkeborg først blev tilendebragt i Aaret 1859; langs hele denne Strækning anlagdes derhos en Trækkevej med en Længde af 53,300 Al. Til disse sidste Anlæg medgik ca. 67,500 Rdl. Efterat samtlige disse Arbejder vare tilendebragte, ordnedes de denne Del af Gudenaaen og Farten paa samme vedrørende Forhold ved Lov 30 Jan. 1861, hvorefter den overordnede Bestyrelse af Alt, vedkommende Farten med Pramme og andre Fartøjer imellem Silkeborg og Randers, henhører under Indenrigsministeriet, der udnævner en umiddelbart under samme staaende Bestyrer, hvorhos et Forstanderskab, der mindst sammentræder én Gang aarlig til Forhandling om, hvad

der til Fartens Fremme maatte være at foretage, dannes af Til. forordnede, der paa 3 Aar ad Gangen vælges af Kommunalbestyrelserne for Randers, Viborg og Silkeborg samt Randers, Viborg og Skanderborg Amtsraad. Til Omkostningerne ved Aaens Vedligeholdelse i farbar Stand udreder Statskassen aarlig og forlods indtil 2000 Rdl.; af hvad der behøves herudover, fordeles efter et fastsat Forhold én Trediedel paa de nævnte Kjøbstæder og Amtskommuner, dog ikke uden deres Samtykke mere end 1000 Rdl. aarlig. Dette Samtykke har hidtil kun én Gang været nødvendigt, nemlig i Finantsaaret 1863–64, da der skulde foretages forskjellige Arbejder for at gjøre den nordlige Del af Aaen skikket til Dampskibsfarten, hvortil udkrævedes dels Ombygning af to Broer, dels Erhvervelsen af den Grevskabet Frijsenborg tilhørende Laxegaard ved Østergaard samt Anlæget af en Omløbskanal udenom samme, til hvilke Arbejder der udkrævedes ca. 18,600 Rdl. foruden 8000 Rdl. til Kjøb af Laxegaarden, der dog først sukcessive skulde udbetales. Samtlige de siden 1850 til Aaens Sejlbargjørelse udførte Anlæg have saaledes krævet et samlet Beløb af ca. 276,000 Kr., hvorhos de aarlige Vedligeholdelses- og Administrationsudgifter i Tiaaret 1865—75 have beløbet sig til gjennemsnitlig ca. 7,100 Kr. aarlig. Farten paa Gudenaa er ifølge Loven af 1861 fri for Afgifter.

Til Lettelse af Skibsfarten i Limfjorden, der i høj Grad besværedes ved den Barre, som 1/2 Mil vest for Løgstør adskiller det dybe Løb imellem Aggersborg og Løgstør fra Løgstør Bredning og kun tilsteder lidet dybtgaaende Skibe Passage ind til den vestlige Del af Limfjorden, ere i Aarene 1856–61 udgravet en Kanal igjennem det faste Land paa den sydlige Fjordbred vest for Løgstør, der d. 13 Juli 1861 aabnedes af Frederik d. 7de og benævnedes Frederik den Syvendes Skibskanal, der er 7000 Al. (ca. 4,4 kilom.) lang, 9 à 10 Fod dyb og i begge Ender har Havnebassiner af samme'Dybde. Ifølge Lov 8 Marts 1856 skulde Arbejdet, der ventedes tilendebragt allerede i Finantsaaret 1858–59, koste ca. 400,000 Rdl., hvoraf Statskassen skulde udrede de ?/3, medens den ene Trediedel skulde fordeles paa de

til Limfjorden stødende Landdistrikter og Kjøbstæder efter et i Loven nærmere fastsat Forhold. Kanalens Fuldførelse krævede kun et Beløb af 980 Rdl. ud over Overslagssummen; men i Finantsaaret 1863–64 anvendtes endnu 13,700 Rdl. til Suppleringsarbejder og Opførelse af nogle Bygninger for Kanalfogden og Bromanden. Efter den Tid har den aarlige Udgift til Kanalen i 1864—75 beløbet sig til ca. 6,500 Rdl. (13,000 Kr.), medens Indtægten i Finantsaarene 1869–72 har udgjort ca. 19,000 Kr., i 1872–75 kun lidt over 9000 Kr.

Foruden disse Kanalarbejder er der derhos af og til paa forskjellige Steder bleven udført Opmuddringsarbejder for at uddybe mindre farbare Farvande. Det betydeligste Arbejde af denne Art er Opmuddringen af Bøgestrømmen imellem Sjælland og Nyord. Dette for Indenrigsfarten særdeles vigtige Løb, der tidligere formedelst Grunde og Sten næsten slet ikke benyttedes, idet Skibene foretrak det dog kun 51/2 dybe Ulfshale-Løb paa den anden Side Nyord (imellem Nyord og Møen),

nu i en Længde af 2 Mil (15 kilom.) bleven uddybet til 8' (2,5 m.). Arbejdet, som Regjeringen flere Aar igjennem forgjæves havde udbudt til Licitation, blev endelig paabegyndt i Aug. 1856, efterat der ved en samme Aar afholdt ny Licitation var fremkommen Tilbud om hele Arbejdets Udførelse i Entreprise for en Sum af 95,900 Rdl. Arbejdet skulde være tilendebragt inden Udgangen af 1859; men allerede i 1856 standsede det, og Entrepreneuren trak sig tilbage paa Grund af, at Vanskelighederne ved Arbejdets Udførelse vare større, end forudsat. I Decbr. 1857 afsluttedes da en ny Kontrakt med Handelshuset J. Owen & Sønner, der overtog Resten af Arbejdet for den alt omkontraherede Sum, dog saaledes, at de alt medgaaede 10,772 Rdl. gik fra, hvorimod et udbetalt Erstatningsbeløb af 2,130 Rdl. blev dem uvedkommende. Arbejdet blev først tilendebragt i 1863, og da der foruden det nys nævnte Erstatningsbeløb blev ydet Entrepreneurerne dels en lignende Erstatning for lidte Tab, dels et Beløb af 6000 Rdl. for Extraarbejder, medens der til Kontrollen med Arbejderne medgik ca. 5000 Rdl., kostede det hele Fore

er

« ForrigeFortsæt »