Billeder på siden
PDF
ePub

32 Potter, som skal veje 62 Pund." Herefter skulde Pundet være = 498.6425 Gram. Ved Resol. 20. Aug. 1839 blev imidlertid bestemt, at Pundet skulde forandres til 500 Gram; men denne Bestemmelse blev dog ikke iværksat før fra 1. Jan. 1853. Imidlertid fandtes det da ved nu stedfindende nøjagtig Prøve af de ældre Lodder, at Normalpundet i Virkeligheden havde været 500,45 Gram og de større Normaler endog forholdsvis tungere, saa at de større i Handelen benyttede Lodder i Reglen viste sig endog uanset Slidet tungere end det nye Pund.

Ifølge Frd. 1698 skulde Pundet holde 2 Mark eller 16 Untser eller 32 Lod, et Lod 4 Qvintin, et Qvintin 4 Ort, hvorhos 16 Pund skulde udgjøre et Lispund, 20 Lispund et Skippund, 12 Pund et Bismerpund og 3 Bismerpund en Vog. Ved Lov 19de Febr. 1861 (udvidet til de dansk-vestindiske Øer ved Lov 17. Marts 1865 og til Island ved Lov 1. Decbr. s. A.) blev imidlertid denne Inddeling forandret og en Tideling (rettere en Hundreddeling) af Handelsvægten indført fra 1. Juli s. A., hvorefter 100 Pund skulde udgjøre et Centner, og Pundet deles i 100 Qvinter, Qvinten i 10 Ort. Ifølge det af Landstinget i Jan. 1877 vedtagne Lovforslag, skulde Kilogrammet fra Lovens Ikrafttræden træde istedenfor Pundet som Enhed for Vægten.

Pundet bruges endnu som Enhed i Rusland og England, men begge Steder er det endel mindre end i Danmark, ligesom det danske Pund heller ikke stemmer overens med det norske eller svenske (og finske) Pund. Medens nemlig det danske Pund er 500 Gram, er

[blocks in formation]

Efter at først en d. 14de Decbr. 1857 bekjendtgjort kgl. Resol. af 27. Maj s. A. havde bestemt, at Apothekerne ved Tilberedelse og Udsalg af Medikamenter istedenfor den hidtil i Praxis brugelige Nürnbergervægt skulde benytte en med den til enhver Tid gjældende almindelige Vægtfod stemmende justeret

Medicinalvægt, inddelt paa den for denne Slags Vægt særegne Maade og saaledes, at et Medicinalpund sættes ligt 12 Unzer eller 24 Lod, er det senere ved Lov 14. Febr. 1868, jfr. Anordn. 12. Maj 1869, bestemt, at det franske Gramsystem skal anvendes ved Lægers og Dyrlægers Ordination af Lægemidler og disses Udlevering fra Apothekerne til medicinsk Brug, og denne Bestemmelse traadte i Kraft fra 1. Juli 1869. Ved Pl. 11. Decbr. 1869 er denne Bestemmelse udstrakt til ogsaa at gjælde Island, ved Anordn. 3. Apr. og 30. Apr. 1875 til ogsaa at gjælde de dansk-vestindiske Øer.

Sølvvægten skulde ifølge Frd. 1698 Cap. I. § 6 indrettes saaledes, at 17 Pund Sølvvægt (Cöllnsk Vægt) vare lige saa tunge som 16 Pund dansk Vægt, hvorhos et Cöllnsk Pund skulde deles i Mark, Untzer, Lod, Qvintin og Ort ligesom det danske Pund. Ved Resol. 20. Maj 1839 bestemtes det vel, at Sølvvægten skulde være lig den almindelige Cöllnske Vægt, altsaa Pundet lig 467,71 Gram istedenfor efter Bestemmelsen i Frd. 1698 470,588 Gram; men denne Resolution blev ikke gjennemført. Nu har Lov 16. Apr. 1873 jfr. Anordn. 30 Juli s. A. og 1. Juni 1874 bestemt, at det franske Gramsystem fra 1. Aug. 1873 skal anvendes (fra 1. Jan. 1875 udelukkende) ved al Handel med Guld, Sølv og andre ædle Metaller samt Ædelstene og ægte Perler.

Ifølge Frd. 1698 var det ikke Nogen tilladt at forfærdige eller falholde Maal og Vejeredskaber paa egen Haand, men Retten dertil betroedes alene til Magistraterne i Kjøbenhavn, Aarhus og Aalborg (for Norge: Christiania og Bergen), hvortil senere (1790 og 1792) kom Odense og Ribe. Ved Frd. 10. Sptbr. 1828 blev imidlertid al Justeringsret forbeholdt Kjøbenhavns Magistrat, hvis Justerkammer altsaa nu er det eneste Sted, hvorfra justerede Veje- og Maaleredskaber til Handelsbrug ud

gaa. Til eget Brug (Haandværks- og Fabriksdrift) antages det derimod for tilladt at benytte ujusterede Veje- og Maaleredskaber. Til videnskabeligt Brug maa ifølge Resol. 24. Decbr. 1845 den polytekniske Læreanstalt stemple med P. L. og en Krone saadanne Maal og Vægtlodder, der fordre en videnskabelig Nøjagtighed *).

*) Jfr. nærmere om Udførelsen af Justering, Omjustering m. v. E. Bruun: Nogle Oplysninger om Justeringsvæsenet i Danmark fra 1698 til vore Dage. (Industriforeningens Qvartalsberetninger, 24. Aarg., 1863-64.)

II. Mønt. *)

De ældste Værdibetegnelser i Danmark vare Mark, Øre, Ørtug og Penninge, og Forholdet imellem disse var følgende: 1 Mark 8 Ører, 1 Øre 3 Ørtuge à 10 Penninge = altsaa 240 Penninge paa Marken, hvilket Ord oprindelig betød et mærket Pund (Sølv). Uagtet man alt i Slutningen af det 10de Aarh. har havt prægede danske Mønter, var det dog kun smaa Mønter af ringe Værdihold, der udprægedes, og danske Marker udmøntedes ikke før henad Midten af det 16de Aarh., da Markens Værdiindhold alt var sunken betydelig derved, at de forskjellige mindre Mønter, der tilsammen udgjorde en Mark, her som andetsteds udmøntedes med stedse ringere Sølvindhold**) og da efterhaanden dalede fra den paalydende Værdi til den virkelige Sølvværdi. Hertil bidrog, at saavel Biskopperne som mangfoldige Stæder oprindelig havde Ret til at slaa Mønt, indtil Christian III. og Frederik II. helt ophævede denne Ret. Dog synes der i det Hele kun at være bleven udmøntet faa nordiske Penge i det 14de og 15de Aarh., idet fremmede Mønter, især engelske og lübske, kurserede her i Landet i forholdsvis stor Mængde, saa at Kongerne, naar enten de selv eller Private skulde gjøre større Udbetalinger til Udlandet, endog selv lod præge Mønter med de fremmede Navne til saadant Brug. Saaledes

*) Idet her kun gives et ganske kort Overblik over vort Møntvæsens Udvikling, henvises iøvrigt angaaende nærmere Detailler til „Kort Udsigt over den danske Mønthistorie" af William Scharling. Kbhvn. 1869. **) Allerede i Midten af det 15de Aarh. udmøntedes der saaledes 10 Mark lübsk af 1 Mark fint Sølv.

prægedes der endnu under Frederik II. et betydeligt Antal fremmede Guldmønter her i Landet.

Da saaledes navnlig lübske Mønter i stor Mængde kurserede her i Landet, fortrængte den lübske Regnemaade i Mark og Skilling snart den oprindelige Øre-Regning, og allerede under de første oldenburgske Konger maaske allerede før ud møntedes danske Skillinger og „Hvid“ ( Skilling). I Slutningen af det 15de Aarh. synes da en dansk Skilling (hvoraf der gik 16 paa en Mark) at have havt en Værdi af ca. 71/2 Skill. R. M. (15 Øre af vor nugjældende Mønt *)), hvorefter en Mark, der egentlig skulde have en Værdi af 1812 Rdl. R. M. (= „1 Mark fin"), kun havde en Værdi af ca. 114 Rdl. R. M. (21⁄2 Kr.).

De ældste egentlige Møntanordninger, som kjendes her i Landet, ere Christian II.'s Møntanordninger af 1513 og 1514. Efter den sidste af disse skulde Skillingen udmøntes 6-lødig, 88 Stykker paa Marken, hvorefter den altsaa havde en Metalværdi af 725/44 Skill. R. M. (ca. 15 à 16 Øre), medens Hviden var / Sk.; 1 Mark var altsaa omtr. 121 Sk. R. M. (ca. 21⁄2 Kr.). Derhos udmøntedes samtidig den første større Mønt under Benævnelsen Gylden (14-lødig, 812 Stykker paa Marken, altsaa 95/, paa Marken fin) = 18214/17 Sk. R. M. (ca. 380 Øre). Denne Gylden regnedes lig med 24 Skilling, uagtet dens Metalværdi var noget højere. I det Hele tør man dog vistnok regne, at Skillingens Værdi i de 100 Aar fra 1424-1524 kan ansættes omtrent lig med 72 Sk. R. M. (15 Øre), Marken altsaa lig med 14 Rd. R. M. (22 Kr.). Efter Frederik I.'s Møntanordning af 1524 skulde der imidlertid kun præges 8 Gylden paa Marken (91/ af en Mark fin), hvorhos der skulde regnes 40 Skill. paa en Gylden,

*) Da Forholdet imellem vor tidligere Sølvmønt og vor nugjældende Guldmønt i Virkeligheden bliver et andet, efterhaanden som Sølvets og Guldets indbyrdes Værdiforhold forandrer sig fra, hvad det var, dengang Kronemønten indførtes i 1873, ere de ældre Sølvmønters Værdi her altid udtrykte i Rigsmønt, og den vedføjede Angivelse i Øremønt refererer sig til det legale Omskrivningsforhold imellem denne og Rigsmønten i Indførelsesøjeblikket.

« ForrigeFortsæt »