Billeder på siden
PDF
ePub

Lov af 18. Germinal An III. (7. April 1795), blev atter delvis afskaffet (for saa vidt angik Benævnelsen og Inddelingen, hvorimod selve Metermaalet bibeholdtes som Grundlag) 1812, men gjenindført ved Lov 4de Juli 1837 fra Begyndelsen af 1840. I holland og Belgien indførtes det metriske System i Maal og Vægt ved Lov af 21. Aug. 1816 (stadfæstet for Kongeriget Belgiens Vedkommende ved Lov 18. Juni 1836, der tillige optog de franske Benævnelser). I Italien indførtes Systemet fuldstændigt i Kongeriget Sardinien fra 1. Jan. 1858 (Dekret af 11. Sptbr. 1845) og er derfra efterhaanden bleven indført i det øvrige Kongerige Italien efter dettes Oprettelse. I Schweiz er Systemet indført ved Lov 23. Marts 1851 fra Begyndelsen af 1856, der dog bibeholdt Foden = 30 Centimeter, der først afskaffedes i 1871. I Portugal er Metermaalet indført ved Lov 29. Juli 1864, i Spanien fra 1. Jan. 1869 at regne, ligesom det ogsaa er legalt indført i Grækenland, Tyrkiet og Rumænien. I Østrig er det ved Lov 23. Juli 1871 bestemt at skulle indføres fakultativt fra 1. Jan. 1873, obligatorisk fra 1. Jan. 1876; i Uagarn er det nu ligeledes indført. I det nordtydske Forbund indførtes det metriske System fuldstændig ved Lov 17. Aug. 1868, der er traadt i kraft fra 1. Jan. 1872 ikke blot i det tidligere nordtydske Forbund, men i hele det tydske Rige. Endelig er i Norge det metriske System, der ved Lov 24. Apr. 1869 var gjort fakultativt, nu ved Lov 22. Maj 1875 gjort obligatorisk ved alle Beregninger af Told og andre offentlige Afgifter fra det Tidspunkt, som Kongen nærmere bestemmer, dog ikke før tre Aar efter Lovens Dato, og i Handel og Vandeltre Aar efter dette Tidspunkt. I Sverige blev et i det Væsentlige hermed stemmende Lovforslag, i hvilket den sidste Tidsfrist var sat til 1883, forelagt af Regeringen og i Maj 1876 vedtaget af Rigsdagen, men med den Ændring, at Tidsfristen forlængedes til 1889, hvorfor Loven ikke fik kgl. Sanktion. I Storbritanien og de nordamerikanske Fristater er Systemet indført som fakultativt henholdsvis ved Lov 29. Juli 1864 og Lov 26. Juli

1866. Metrisk Maal og Vægt kan herefter bruges i alle europæiske Lande undtagen Danmark og Rusland.

I Danmark er der imidlertid i Efteraaret 1876 af Indenrigsministeren forelagt Rigsdagen et Lovforslag om Indførelsen af det metriske System for Maal og Vægt, der med forskjellige Ændringer vedtoges af Landstinget ved 3die Behandling d. 15. Jan. 1877, men i Folketinget kun naaede til første Behandling. Saaledes som Forslaget vedtoges af Landstinget, skulde metrisk Maal og Vægt „fra det Tidspunkt, som Kongen nærmere fastsætter, dog ikke senere end 3 Aar efter at nærværende Lov er udkommen, udelukkende benyttes ved alle Beregninger af Told og andre offentlige Afgifter“, og „fra dette Tidspunkt justeres ikke længere Maal og Vejeredskaber efter det nugjældende System“, ligesom „fra samme Tidspunkt skal i Handel og Vandel, naar Parterne derom ere enige, Anvendelse af metrisk Maal og Vægt være tilladt“, hvorimod de først fra Treaarsdagen efter fornævnte Tidspunkt skulde udelukkende anvendes (S 7). Som Enheder fastsattes: for Længdemaalet Meteren, for Flademaalet Kvadratmeteren, for Rummaal Kubikmeteren og for Vægten Kilogrammet.

Den 6. Aug. 1875 (jfr. Bkjgj. 8. Maj 1876) har den danske Regjering tiltraadt den i Paris d. 20. Maj 1875 afsluttede internationale Meterkonvention om Oprettelse af et stedsevarende internationalt Bureau for Maal og Vægt i Paris.

Den danske Fod er = 313,8535 Millimeter (0,3138 Meter),
1 Alen er = 0,6277 Meter,
1 Meter er = 1,59309 Alen = 3,18619 Fod,

1 Mil er = 7,5324 Kilometer, = 1,015 geografisk eller tysk Mil*), = 4,68 eng. statute miles,

1 Kilometer er = 0,1327 Mil = 1593,099 Alen.
1 engelsk statute mile = 0,2136 dansk Mil.

*) Den i Loven af 17. Aug. 1868 vedtagne nye tyske Mil 7500 Meter

(7,6 Kilometer) istedenfor den nuværende = 7418 Meter er senere igjen opgiven.

2. Fladem a al. Hver af Længdeenhederne kan selvfølgelig benyttes som Grundlag for et Flademaal (Kvadratalen, Kvadratfod, Kvadratfavn, Kvadratmil osv.) Det eneste selvstændige Flademaal er en Tønde Land = 14,000 O Al. (: en Kvadrat, hvis fire Sider hver have en Længde af ca. 1181/3 Al.), der deles i 8 Skjæpper (= 1750 Al.) à 4 Fjerdingkar à 3 Album (= 145,8

Alen).

Da en dansk o Mil er = 144,000,000 Al., bliver den = 10,2855/7 Tde. Land, medens en geogr. O Mil er = 9,987,27 Tdr. Land.

En Tde. Land er = 5516,2 Meter (0,55162 Hektarer), 1,36 eng. acres.

En Hektar er = 1,8128 Tde. Land = ca. 25,379 0 Al.
En engelsk acre er = ca. 10272 O Al. = 0,733 Tde. Land.
En dansk (Mil er = 56,738 Kilometer = c. 21,9 eng. Mil.

ca.

3. Kubik ma a l.

Af Kubikmaal have vi en broget Mangfoldighed, idet de forskjellige Slags Varer paa dette Omraade have omtrent hver sit eget Maal. Hovedenheden er en Pot, der „skal være saa stor, at 32 net kan opfylde en Kubikfod i Firkant, hvilken Potte skal holde 4 Pæle, og en Pæl 2 halve Pæle, og skal 2 Potter gjøre en Kande“ (Frd. 1698 Cap. I. § 2). En dansk Pot er paa det Nærmeste lig med en liter, nemlig 0,966 liter, en liter er = 1,035 Pot = 4,14 Pæle.

Den anden Hovedenhed er Tønden; af denne gives der imidlertid flere forskjellige Arter. Hovedmaalet er Korntønden, „som er den rette danske Tønde“ og „skal være af den Størrelse, at den uden Top kan holde 41, Kubik-Fødder eller 144 Potter, og den skal bestaa af 8 Skjæpper, hver Skjæppe af 18 Potter, hvorefter halve Skjæpper, Fjerding- og Ottingkar skal indrettes“ (Frd. 1698 Cap. I. § 3). Denne Korntønde er saaledes = 1,391 Hektoliter; en Hektoliter er = 0,718 Korntønde.

[ocr errors]

Med Korntønden maales alle Slags Korn og Frugter (Frd. 1698 Cap. IV. § 10).

Endvidere legaliserer Frd. 1698 følgende andre Tønder: ,,En Salt-Tønde skal holde 176 Potter" (5%, Kubikfod), „en ØlTønde 136“ (41/4 Kubikfod), „og en norsk Tjære-Tønde 120 Potter“ (33/4 Kubikfod). Med Salttønden = 1,70 Hektol. skulde endvidere maales Stenkul, Trækul og Bark; i mindre Partier skulde Salt (og Kul) udmaales i Kornskjæpper, og skulde der da gaa 10 Kornskjæpper paa en Salttønde (Cap. IV. § 11 & 14, jfr. dog Pl. 21. Novbr. 1787, der tilsteder Justering af halve Tønder og Fjerdinger [af Salttønden] til Stenkuls Maaling). Efterhaanden synes det dog at være bleven Skik at maale Salt i Korntønden, saa at ved Frd. 9. Juni 1798 Salttolden bestemmes efter Korntønden, og ved Frd. 6. Juni 1829 bestemtes det, at Salt herefter alene skulde maales i Tønder paa 144 Potter og med Strygmaal. Den tidligere „Salttønde“ er saaledes nu „Kultønde“. Med Øl-Tønden = 1,3139 Hektol. maales ogsaa Mel, Smør, Talg, Sæbe, Kjød, Fisk (undtagen Sild), Tran og andre Kjøbmandsvarer (Frd. 1698 Cap. IV. § 15); dog bestemmer en Frd. 1. Maj 1693 ogsaa, at Tønder med fede Varer skulle indrettes saaledes, at de veje Brutto 16 Lispund (256 Pund) og Netto 14 Lispund (224 Pund). I ældre Tid var Smørtøndens Vægt forskjellig i de forskjellige Provindser og Egne *). I Tjæretønden maales ogsaa Sild. Alle Varer skulle maales uden Top, dog Stenkul og andre Kul, Bark, Æbler og andre store Frugter undtagne (Cap. IV. § 8).

Vin, Brændevin og Eddike m. v. maales i Almindelighed ikke i Tønder; til saadanne flydende Varer bruges følgende Maal: en Kande = 2 Potter, et Anker = 38 Potter, en Ahme = 160 Potter, et Oxehoved = 6 Ankere = 228 Potter, en Pibe = 480 Potter, et Fad = 4 Oxehoveder = 912 Potter, et Stykfad = 12,000 Potter.

*) Jfr. nærme

mere Kort Udsigt over den danske Mønthistorie af Wili. Scharling. Kjøbenhavn 1869. S. 83–84.

[ocr errors]

Alle danske Handelsskibe skulle maales og deres ved Maalingen udfundne Drægtighed udtrykkes ifølge Lov 13. Marts 1867 $ 4 (jfr. Bekjgj. 26. Septbr. s. A. og Lov 15. Maj 1868) i Tons, ganske af samme Størrelse som den nuværende engelske Register-Ton. Skibets sainlede kubiske Indhold giver divideret med 91,59 Skibets Total-Drægtighed (91,59 danske Kubikfod = 100 eng. Kubikfod = 1 Register-Ton). Ved Anordn. 8. Sptbr. 1871 er denne Lov i det Væsentlige gjort gjældende for de dansk-vestindiske Øer. Efter det af Landsthinget i Jan. 1877 vedtagne Lovforslag om det metriske Systems Indførelse skulde Skibenes Drægtighed angives saavel i Kubikmeter som i RegisterTons, og Angivelsen i Kubikmeter skulde da ansættes til Tons ved at multiplicere med 0,353. Tidligere blev Skibenes Drægtighed angivet i Commercelæster, der var lig med 2 Tons. Den ældre Commercelæst var meget forskjellig herfra og ikke ganske ens for de forskjellige Sorter Skibe *). Navnlig maa det ved Sammenligninger med tidligere Tider erindres, at der i 1825 ifølge Instrux af 16. Juli skete en Ommaaling af alle Skibe, ikke efter et forandret Princip for Udfindelsen af Skibenes kubiske Indhold, men efter et forandret Princip med Hensyn til dettes Beregning til Lastedrægtighed, og at ved denne Ommaaling Opgivelsen af Drægtigheden for de samme Skibe blev endel forandret, navnlig i opadgaaende Retning**), hvorhos ifølge Frd. 28. Oktbr. 1829 visse Fartøjer, der hidtil have været fritagne for Maaling, nu bleve ansatte i Lastedrægtighed.

4. Vægt.

Ifølge Frd. 10. Jan. 1698 Cap. I. $ 5 skulde, et dansk Punds rette Vægt rettes efter en Kubikfod fersk Vand eller

*) En nøjagtig og udførlig Jævnførelse imellem de forskjellige Landes

Skibsmaal findes i Statistique Internationale: Navigation maritime. I.
Jaugeage des Navires. Ouvrage rédigé par A. N. Kjaer et T. Salvesen.

Christiania 1876.
**) Ifølge David (Maanedsskrift for Literatur, 9de Bind S. 51) bleve 8

Skibe, der tilsammen i 1824 vare ansatte til ca. 555 C. L., i 1826 efter de nye Bestemmelser ansatte til 670'/C. L., altsaa over 20 pct. højere.

« ForrigeFortsæt »