Billeder på siden
PDF
ePub

1. Maal og Vægt.

Det danske Maalsystem er endnu stedse meget indviklet, navnlig for saa vidt angaar Rummaalet, der er forskjelligt efter de forskjellige Varer, der maales, medens disse ulige store Maal dog have fælles Benævnelse. I tidligere Tider kom til denne Forskjellighed endnu en anden, idet de forskjellige Provindser havde hver sit Maal. Herpaa blev der først i det Væsentlige gjort en Ende ved Christian den Fjerdes Reces af 1615, som i Art. 37 bestemte, „at herefter ingen anden Tønde skal herudi Riget brugis, end den, som findis met de tre Løffuer, af det Aars Tal 1602, at være merckt, eller dermed offuereens kommer, uden i Ribehus Lehn, som aff Arilds Tid altid haffue haft sin seer Maal.“ Imidlertid regnedes der i det sextende Aarhundrede kun sjeldent i Tøndemaal, men derimod gjerne i Læster, Pund, Ørter, Skjæpper, Fjeringar, ‘Album og Penge. Forholdet imellem disse Maal var dels constant over hele Riget, dels varierende for de enkelte Provindser. Constant over hele Landet vare følgende Forhold:

1 Læst = 12 Pund à 2 Ørter, og

1 Skjæppe = 4 Fjeringar à 3 Album à 4 Penge. Derimod varierede Forholdet imellem Pund og Skjæppe saavelsom Forholdet imellem Tønde og Skjæppe og følgelig ogsaa imellem Pund og Tønde - i de forskjellige Landsdele, og Følgen heraf blev da ganske naturlig den, at alle de andre nævnte Delings-Enheder varierede paa samme Maade. Det vil derfor være nødvendigt efter A. Berntsen og H. H. Skonning (Taxste

Bog 1647) at angive Forholdet imellem de forskjellige Provindsers Maal.

De forskjellige Provindser, der hver for sig som et Hele havde ét Kornmaal, vare (foruden Skaane, Halland og Bleking, som vi her forbigaa) følgende:

1) Sjælland, Lolland, Falster og Smaalandene, 2) Fyn og Langeland (hvis Maal kaldtes Aabomaal), 3) Den sydlige Del af Jylland, indbefattende Løfversyssel,

Jellingsyssel, Aabsyssel og Var(s: Varde)-syssel eller følgende Lehn: Koldinghus, Stjernholm (9: Horsens), Skanderborg, Aarhus, Kaløe, Dronningborg og Silkeborg — svarende altsaa omtrent til de nuværende Vejle, Aarhus og Randers Amter samt Noget af Ribe, Ringkjøbing og Viborg Amter

eller omtrent det sydostlige Jylland syd for Mariager Fjord efter en skraa Linie over Karup nedefter mod Varde.

Ribehus Lehn havde, som anført i Recessen, sin egen Tønde. 4) Harsyssel, svarende omtrent til Ringkjøbing Amt. 5) Himmersyssel (en Del af Aalborghus og Mariager Lehn)

fra Limfjorden til Mariagerfjord. 6) Ommersyssel (Halds Lehn), største Delen af Viborg Amt. 7) Sallingsyssel (Skivehus Lehn). 8) Vendsyssel, 9) Thy og 10) Mors.

I disse forskjellige Provindser regnes der fra 6 indtil 20 Skjæpper paa 1 Td., saaledes: 6 Skjæpper i (Skaane) Sjælland, Lolland, Falster og Smaa

landene.
7

(Aalborg - Maal) i Himmersyssel,
71/2 (Viborg-Ma al) i Ommersyssel,
8

(A a bo-Maal) i Fyn, Langeland og det syd-
ostlige Jylland (Løfver-, Jelling-, Aabo- og Var-

Syssel), 10

(Harbo-Ma al) i Harsyssel, 12

i Vendsyssel og Salling,

paa Mors.

18 Skjæpper i Thy og

20 Det maa nu herved erindres, at det er Skjæppen, der er det Varierende, Tønden derimod det Constante.

Hvad dernæst angaar Læsten, Pundet (1/12 Læst) og Ørten (4 Pund), da følge de, som berørt, i Almindelighed Skjæppens Variationer; men derhos afvige de ogsaa med Hensyn til de forskjellige Kornsorter. I Almindelighed var nemlig 1 Pund = 20 Skjæpper Rug (altsaa 31/3 Td. Sjæll. Maal, 24/2 Td.

Aabomaal, 2 Td. Harbomaal osv.). 24

Byg (4 Td. sjæll. M., 3 Td. Aabom. osv.). 40 Havre (6/3

5

-) Men i Himmer- og Ommersyssel (Aalborg- og Viborgmaal) saavelsom i Harsyssel, Vendsyssel og Thy regnedes Pundet af Rug og Byg til 2 Tønder, af Havre til 4 Tønder; paa Mors regnedes 1 Læst Korn af alle Slags til 24 Tønder, og i Salling og Harsyssel regnedes ikke gjerne i Pund, hvorimod man i Vendsyssel ikke gjerne regnede i Ørter. Forholdet imellem Pund og Ørte var derhos ikke constant i de her nævnte Sysler; saaledes var Ørten i Aalborg- og Viborgmaal ligesom i Sjællandsog Aabomaal henholdsvis 10, 12 og 20 Skjæpper, altsaa ikke /a Pund, medens man t. Ex. i Salling dels regnede efter „1 Tolffmands Ørte“ lig henholdsvis 10, 12 og 20 Skjæpper, dels efter „1 Tiendedels Ørte“ = 12, 14 og 28 'Skjæpper.

Grundlaget for det nugjældende Maalsystem skyldes Ole Rømer og indeholdes i alt Væsentligt i Frd. 1. Maj 1683, der dog ikke indførte noget nyt System, men nærmest kun fastsatte bestemte Regler for Maalenes Størrelse og Justering, hvilke Regler gjentoges ved Frd. 10. Jan. 1699 (udvidet til Island ved Frd. 18. Juni 1784, til Færøerne ved Frd. 13. Aug. 1790), der udførlig angaar de forskjellige Sorter Maal, der senere saa godt som ingen Forandring ere undergaaede. Hovedmaalene ere herefter følgende:

1. Længdema al. „Den rette danske Alen skal altid være en Regel og et uforanderligt Fundament til al Maal og Vægt i begge Rigerne" (Frd. 1698 § 1) og „skal deles paa sædvanlig Maner i sine Qvarteer, Ottende- og Sextende-Dele; en dansk Fod er 1/2 Alen og deles i 12 Tommer eller Tol, og en Tomme i 12 Linier eller Straa; en dansk Favn er 3 Alen eller 6 Fødder, en dansk Rode er 10 Fod eller 5 Alen" *). Endvidere er 100 Favne en Kabellængde, og 12,000 Al. en dansk Mil (en dansk Sømil = 11,821 Al.), saa at der gaar 14,751 danske Mil paa en MiddelBredegrad for den danske Sphærvide, medens Æqvatorgraden for denne er = 15 geogr. Mil, hvorefter en geogr. Mil er 11,820 Al. **)

*) Ved Landmaaling og i det Hele ved Beregninger deles Roden i 10 Fod à 10 Tommer à 10 Linier. 1 saadan Decimallinie er da

1,44 Duodecimallinie. **) Fra Generalstaben er velvilligt meddelt følgende Oplysninger om For

holdet imellem den danske og den geografiske Mils Bestemmelse:

De Gradmaalinger, der til Dato have været foretagne i de forskjellige Lande til Bestemmelse af Jordklodens Størrelse og Form, have tilsammen en saa ubetydelig Udstrækning i Forhold til hele Jordoverfladen, at enhver ny tilkommen Gradmaaling vil bevirke en, om end kun ringe, Forandring i de Elementers Størrelse, der bestemme Sphæroiden. Hvert Land har derfor vedtaget sin Sphæroide, hvis Form altsaa er afhængig af, hvilke og hvor mange Gradmaalinger den er baseret paa, men ingen af disse har i Videnskaben international Hævd. Den, der har mest Udbredelse, er vistnok den af Bessel som Resultat af 8 større Gradmaalinger beregnede; dens Elementer ere:

Den halve Storaxe 3272077,14 Toiser; Aplatissementet /299,1528
Den danske Sphæroide er baseret paa følgende Elementer:

Middelgraden (4/90 Qvadrant, svarende til c. 45°) = 57010 Toiser; Aplatissementet = '/300

Derved bliver: Den halve Storaxe a saaledes bestemt, at: log a = 7,3078908 (i danske Fod). Den geografiske mil refererer sig altid til Æquatorialgraden og er

4/5 af denne. Den vil altsaa ogsaa variere med den Sphæroide, man lægger til Grund. For den danske Sphæroide er den = 23641,60 danske Fod; Bessel's

23643,00 Da Middelbredegraden for den danske Spbæroide ifølge Ovenstaaende er = 57010 Toiser, saa faas dette ved Transformation til Fod 354033,9 danske Fod = 14,751 danske Mil. Middelbredeg raden for Bessel's Sphæroide er derimod = 14,752 danske Mil, Danmarks Middelgrad 14,779 danske Mil.

[ocr errors]

Efter kgl. Resol. 28. Juni 1820 skulde det danske Maal herefter bindes til et Naturmaal, der skulde være Længde af en Pendul, der i 45° nordl. Br. i Skagens Meridian ved Søens Overflade og i et lufttomt Rum svinger Sekunder af Middeltid, hvilken Pendullængde skal deles i 38 lige Dele, hvoraf hver Del skal være en dansk Tomme, og 12 af disse Tommer en dansk Fod, medens dog Justeringerne indtil videre skulde ske efter det Alenmaal, der er ansat paa den hos Kjøbenhavns Magistrat som Mønstermaal paa en Favn nedlagte, i Aaret 1684 forfærdigede Jernstang*). Ved kgl. Resol. af 3. Juni 1835 bestemtes det imidlertid, at den danske Fod istedenfor paa den i Resol. af 1820 fastsatte Maade skulde „gjøres lige med den Længde af den rhinlandske Fod, som nu fastsættes for Preussen, overensstemmende med de bedste ældre Udmaalinger, til 139,13 gamle frauske (Pariser) Linier, og at dette Maal for Danmark bestemmes i Dele af det enkelte Sekundpenduls Længde, saaledes som dette er beregnet af de paa Herregaarden Gyldensten under Skagens Meridian udførte Undersøgelser.“

Fodmaalet benyttes nu kun i de skandinaviske Lande, England og Rusland (jfr. nedenfor *); i det øvrige Europa benyttes Metermaalet. Dette er oprindelig indført i Frankrig ved

[ocr errors]

er

*) Ifølge Bergsøe ere de paa denne Jernstang afsatte Maal ikke fuldkomment overensstemmende indbyrdes, idet % af Favnen er

139,12 Pariser Linier, /2 Alen 139,09 P. L., medens den ansatte Fod kun

= 138,67 P. L. Efter to andre Messingprøvemaal fra 1687 (ved Gehejmearkivet og Artillerikorpset) var Foden lig henholdsvis 139,20 og 139,21 P. L., efter et Prøvemaal paa Marinens Konstruktionskammer 139,19, efter et andet paa Orlogsværftet derimod 139,38 P. L. Ved Landets trigonometriske Opmaaling brugtes et Messing-Prøvemaal, hvorefter Foden var = 139,08 P. L. Den i 1823 af Prof Hansten i nøje Overensstemmelse med den i førommeldte Resol. 28. Juni 1820 fastsatte Fremgangsmaade beregnede norske Fod, hvorefter Normalmaalet blev bestilt udført, er = 139,0808 P. L.; selve Normalmaalet blev imidlertid 139,0874 P. L., altsaa en Ubetydelighed (0,096 Millimeter) mindre end den danske Fod, der efter Resol. Juni 1835 regnes til 139,13 P. L. Derimod er den svenske Fod 16,95 Millimeter mindre end den danske (35 danske Fod 37 svenske Fod). Den engelske og russiske Fod er 9,05 Millim. mindre end den danske (67 d. F. = 69 eng. F.; 134 d. F. = 46 Yards).

« ForrigeFortsæt »