Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

I Femaaret 1866-70 forøgedes Telegrafnættet med i Alt 57,43 g. M. Linier og 216,5 Mil Ledning. Til denne Udvidelse af Ledningerne anvendtes der i Løbet af Finantsaarene 1866-71 i Alt 311,562 Rdl.; men da der i dette Femaar endvidere stadig - med Undtagelse af det sidste Aar var Underbalance paa Telegrafvæsenets Regnskab, saaat der i Alt var en Merudgift ud over Indtægterne af 51,915 Rdl., maa det danske Statstelegrafnæt ved Udgangen af 1870 siges, bortset fra Rentetabet i disse Aar, at staa Staten i et Beløb af i Alt ca. 2,037,000 Kr. Samtidig var imidlertid ogsaa Stationernes Antal blevet forøget fra 46 i Begyndelsen af 1866 til i Alt 75, hvoraf de 54 i Kjøbstæder og Handelspladser. Fra adskillige Kjøbstæder og Handelspladser var der imidlertid i Henhold til Loven af 1856 efterhaanden bleven anlagt private Linier, der udmundede i Statstelegrafen. Der var saaledes alt i 1858 i Kongeriget 4 private Linier med Stationer i 9 Kjøbstæder, og Antallet af disse private Linier voxede efterhaanden til (foruden den sjællandske Jernbanelinie med 15 Stationer) 12 Linier i 1870 med 21 Stationer, hvoraf de 17 vare Kjøbstadstationer. Ved Lov 28 Maj 1870 bemyndigedes da Regjeringen til at anvende et Beløb af indtil 75,000 Rdl. til Indløsning af 16 private Telegrafanlæg, der tilsammen udgjorde 11 af de nysnævnte 12 Linier, nemlig: Linierne 1) KorsørSkjelskør, 2) Nyborg-Svendborg-Rudkjøbing-Ærø-Faaborg, 3) Ny

Virkeligheden svare de saaledes indvundne Overskud omtrent kun til Forrentningen af Anlægskapitalerne. Vi faa nemlig for

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small]

En Forrentning med 4 % af den til enhver Tid anbragte Kapital vilde have udgjort i Alt omtr. 170,000 Rdl. og en Forrentning med 5 % over 210,000 Rdl. I 1862-64 var derhos det samlede Overskud, bortset fra Udgifterne til nye Udvidelser, kun ca. 69,500 Rdl., medens der i 1864-66 selv efter det samme Fradrag endog var en samlet Underbalance af over 18,000 Rdl. I Alt var der saaledes i disse 4 Aar et gjennemsnitligt aarligt Overskud af knap 13,000 Rdl., medens en Forrentning af 4 % vilde krævet et aarligt Overskud af ca. 35,000 Rdl.

borg-Kjerteminde, 4) Odense-Bogense, 5) Assens-Middelfart-Fredericia, 6) Maribo-Banholm, 7) Aarhus-Silkeborg, 8) RandersUdbyhøj, 9) Aalborg-Hals, 10) Aalborg-Nibe-Løgstør, 11) HobroThisted (over Viborg, Skive og Nykjøbing). I Løbet af Finantsaaret 1870-71 erhvervedes disse Linier for en Sum af 74,020 Rdl., og der forblev saaledes kun tilbage som private Linier dels Linien fra Kjøbenhavn til Søbefæstningen med Station i Dragør, dels Jernbanetelegraferne, der, efterhaanden som Jernbanenættet voxede, kom til at omfatte stedse flere Stationer.

Efter Kjøbet af disse private Linier havde Statstelegrafen ved Slutningen af Aar 1871 322,97 g. Mil Linier og 833,38 g. M. Ledninger, hvilket samlede Anlæg, da der endvidere i 1870–71 anvendtes ca. 65,400 Rdl. dels til nye Anlæg dels til nye Telegraftoug i Store Belt og Ulfsund, stod Staten i ca. 2,315,000 Kr. Da der endvidere i Femaaret 1871-76 er anvendt i Alt ca. 479,780 Kr. til nye Anlæg, stod det samlede Anlæg ved Udg. af 1875-76 Staten i ca. 2,8 Mill. Kr. Statstelegrafen havde ved Udgangen af 1875 i Alt 376,08 geogr. Mil Linier og 1032,99 g. Mil Ledninger med i Alt 114 Statsstationer, saa at Nættet i de 4 Aar 1872-75 var bleven forøget med 53,11 Mil Linier og 199,61 Mil Ledninger og Stationernes Antal med 15. Dertil kom endnu foruden Søbefæstningens Station paa Dragør og Privatstationen paa 87 Jernbane-Telegrafstationer, der ogsaa vare aabnede for offentlig Korrespondance.

Thurø

Det danske Telegrafnæts Udvidelse i 1865-75 vil fremgaa af efterfølgende Oversigt over Tilstanden ved Udgangen af hvert af efternævnte Aar:

[blocks in formation]
[blocks in formation]

Fra 1870 har det finantsielle Resultat af Statstelegrafens Drift for saa vidt været bedre, som der aarlig har været et Overskud af Indtægt over Udgift; men om en egentlig Forrentning af den i Telegrafnættet anbragte Kapital har der dog ikke været Tale, idet der hertil vilde udkræves et aarligt Overskud af 80 à 100,000 Kr., medens Resultatet har været:

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small]

altsaa i aarligt Gjennemsnit for hele Tiaars-Perioden kun ca. 4,893 Kr.

Under 14 Aug. 1865 tiltraadte Danmark den i Paris d. 17de Maj s. A. imellem de fleste europæiske Magter afsluttede Telegrafkonvention, ved hvilken det bl. A. bestemtes, at der for al Korrespondance, der udvexles ad en og samme Vej imellem Stationer i hvilkesomhelst to kontraherende Lande skulde gjælde et ensformigt Gebyr, og at Taxtens Minimum skulde gjælde for et Telegram paa ikke over 20 Ord og stige med Halvdelen for hver 10 Ord over 20. Ved et nyt Regl. af 1 Dcbr. s. A. sattes Betalingen for et indenlandsk Enkelttelegram til 32 Skill. med Tillæg af 16 Skill. for hver yderligere 10 Ord eller derunder (jfr. yderligere Tillægsbestemmelse af 9 Jan. 1869 og Regl. af 30 Marts s. A.). En ny international Telegraf

*) Nemlig den sjællandske, den lolland-falsterske og den jydsk-fyenske Jernbanelinie samt Linierne til Søbefæstningen og til Thurø.

konvention afsluttedes i Juli 1868, og under 26 Juni 1872 stadfæstede Kongen den paa Konferencen i Rom d. 14 Jan. s. A. afsluttede Telegraf konvention; til disse Konventioner sluttede sig en Overenskomst om Gebyrernes Beregning, der skjelner imellem Terminalgebyret : det Gebyr, der tilfalder enhver Stat for Telegrammer, der udgaa fra eller ere bestemte til dens egne Stationer, hvilket Gebyr for Danmarks Vedkommende fastsattes til 1 franc (= 72 Øre), og Transitgebyr, der ligeledes for Danmarks Vedkommende sattes til 1 franc. Den senere i St. Petersborg den 22de Juli 1875 afsluttede Telegrafkonvention, der fastholdt de samme Taxter, stadfæstede Kongen under 8 Novbr. s. A. (Bekjgj. af 23 Dcbr. og 27 Dcbr. s. A.), og paa Grundlag heraf afsluttedes en særlig Overenskomst imellem den danske og tydske Telegraf bestyrelse d. 20de-27de Dcbr. 1876 (Bekjgj. af 28 Dcbr. s. A.). Ved Bekjgj. af 28 Dcbr. 1877 fastsattes den indenlandske Taxt for et Enkelttelegram paa indtil 20 Ord fra d. 1 Jan. 1875 til 50 Øre med Tillæg af 25 Øre for hver yderligere 10 Ord eller derunder, jfr. videre Regl. 27 Dcbr. 1875.

[ocr errors]
[ocr errors]

Ved kgl. Resol. af 8 Novbr. 1873 er Pest- og Telegrafvæsenet fra 17de Nov. s. A. henlagt fra Finants- til Indenrigsministeriet.

Af en egen Beskaffenhed er det det store nordiske Telegrafselskab" tilhørende nordiske Telegrafnæet, for saa vidt som det udelukkende bestaar af undersøiske Kabler, der forbinde Danmark med forskjellige andre Lande. Oprindelig gaves der under 3 April 1868 det „Dansk-Norsk-Engelske Telegrafselskab" Koncession paa en undersøisk Telegrafforbindelse mellem Danmark og Storbrittanien (334 Sømil) og mellem Danmark og Norge (70 Sømil), hvilken sidste alt d. 1 Juni 1867 var aabnet for Korrespondancen, medens den førstnævnte aabnedes for Korrespondance d. 21 April 1868. Derefter gaves der d. 12 Aug. s. A. to Medlemmer af dette Selskabs Bestyrelse Koncession paa Anlæg og Benyttelse af en Telegrafforbindelse imellem Danmark og Rusland over Møen og Bornholm (304 Sømil), der aabnedes d. 5 Juni 1869. Den 1 Juli 1869 sammensmeltedes disse to Selskaber med et tredie, der havde erholdt Koncession

paa en Telegrafforbindelse imellem Norge og Skotland (267 Sømil), der aabnedes for Korrespondance d. 19 Aug. s. A., hvorefter det nye Selskab, „det store nordiske Telegrafselskab", d. 1 Novbr. s. A. aabnede en ny Telegrafforbindelse imellem Sverige

og Finland (96 Sømil). Efter at der var stiftet en Filial („Chinaog Japan-Extensions-Selskabet"), som havde anlagt en undersøisk Telegraf imellem Hongkong og Shanghai (ca. 980 Sømil), der aabnedes for Korrespondance d. 18 April 1871 og imellem Shanghai og Nagasaki (ca. 500 Sømil), aabnet d. 12 Aug. s. A. samt imellem Nagasaki og Wladiwostock (ca. 760 Sømil), aabnet d. 17 Novbr. s. A., sammensmeltedes denne Filial d. 23 Febr. 1872 med det store nordiske Telegrafselskab, og det samlede Selskab har derefter i 1873 aabnet endnu tre nye Telegrafforbindelser, nemlig imellem Danmark (Fanø) og Frankrig (ca. 390 Sømil) og imellem Danmark (Skagen) og Sverige (Marstrand) (ca. 35 Sømil), begge anlagte i Henhold til Koncession af 27 Mai 1873 og aabnede for Korrespondancen henholdsvis d. 1 August og 11 Septbr. s. A., samt endelig ligeledes den 11 Septbr. en ny Forbindelse imellem Danmark (Hirtshals) og England (ca. 432 Sømil). Selskabet ejer saaledes i Alt 12 Kabler med en samlet Længde af ca. 1928 Sømil i Europa og ca. 2240 Sømil i Asien. Den af Selskabet i dette Foretagende anbragte Kapital er 27 Mill. Kroner, og der er i 1876 af en Generalforsamling givet Samtykke til yderligere at udføre Arbejder i Rusland for 9 Mill. Kr.

At Benyttelsen af Telegrafen efterhaanden er tiltagen saa betydeligt, har efter det Anførte sin Grund i saa mange samvirkende Momenter, at en mere indgaaende Betragtning deraf næppe vil frembyde væsentlig Interesse, da hver enkelt Aarsags Indvirkning ikke lader sig angive. Det vil derfor være tilstrækkeligt at angive Benyttelsen i de enkelte Aar mere summarisk. Der befordredes i Monarkiets Tid i Alt, inclusive Tjenestetelegrammer:

« ForrigeFortsæt »